WESTIN CUP 2025: GEDDE-ABORRE-SANDART , GRANDSLAM I SVERIGE

Søren Fredriksen har netop været på fire dages sandartfiskeri med LiveScope i Småland her i pinsen, og fisketuren bød på rigtig mange fine mellemstore sandart, et par aborrer over kiloet og så nogen fine gedder som bonus.

– Turens sidste fisk var denne smukke gedde på hele 117cm, som tog en 18cm Bullteez en halv meter under overfladen på 12 meter vand, fortæller han. – Gedden gav en hård fight på det lette grej, men både net og vægt var for lille, så jeg har ikke en vægt på den. Min 10-kilos Samson vægt gik dog helt i bund – langt forbi 10-kilos mærket, slutter han.

Læs mere om Westin Cup på fiskogfri.dk under ”konkurrencer”. Her kan du også læse om lodtrækningen om en fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel. Alle der bidrager med fangstrapporter eller nye artikler i 2025 deltager i lodtrækningen.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

KYSTØRRED: EN FANTASTISK UGE PÅ MØN

Anders Salling Linde er vokset op med kystfiskeri efter havørred sammen med sin far – den erfarne Mønfisker Ken Holmsted Sørensen. Og det er der kommet rigtig mange gode ture og vildt flotte storørred ud af.

De to har netop haft to fantastiske ture med fluestangen i den forgangne uge – toppet af den smukkeste havørred til Anders her i går: – Turene gav os 12 flotte ørreder med de fire største på 3,2 og 5,8 kilo til Ken og 4,2 samt 6,25 kilo til mig, fortæller Anders. – Da jeg fik min sekskilos, føltes det første hug bare som om, at jeg strejfede en sten. Og da jeg kastede til samme sted igen satte fluen sig fast i ”stenen” – troede jeg. For lige pludselig kom der det vildeste udløb og ”stenen”, der viste sig at være en massiv havørred, gik fuldstændig amok og sørgede for, at jeg fik set en hel del mere til min bagline, end jeg er vant til…

– Efter en del tovtrækkeri og endnu mere gummiben, strøg fisken forbi vores kammerat Bombarda Claus, som bare råbte HOLD KÆÆÆFFFFTTTT DEN ER STOR!! Det gav selvfølgelig bare endnu mere nervøsitet, og da min far til sidst landede den, var der også tumult scener, da den enorme havørred gik så meget berserk i nettet, at den var lige ved at trække Ken i vandet, fordi han stod meget dybt på en lille sten, der ikke ligefrem gav den bedste balance.

– Men – i land det kom den. Hvor var det fantastisk at have sådan en fiskeoplevelse sammen med min far, der har givet mig så mange gode fisketure og viden om kystfiskeri over årene. Alle fiskene blev taget på fluen Vaskebjørnen, bundet af dens ophavsmand – norske Eivind Berulfsen, som Ken har guidet mange gange på Møn.

Er du interesseret i en guidet kysttur på Møn, så tjek Anders´s hjemmeside fishingbysalling.dk

Læs mere om Kens fiskepladser på Møn i denne flotte omfattende artikel på fiskogfri.dk

Anderses beretning deltager, som alle andre der bidrager med nye historier til fiskogfri.dk, i lodtrækningen om en fiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel i 2026.

 

Friluftsland

 

 

Her ser du Vasskebjørnen, som alle fiskene blev taget på. Anders Salling Linde til venstre med sin 6,25 kilo store kystørred fra Møn - og til højre hans far Ken med sin 5,8 kilos fra diste uge. Begge fisk huggede på fluen Vaskebjørnen fisket på fluestangen.

Her ser du Vaskebjørnen, som alle fiskene blev taget på. Øverst – Anders Salling Linde til venstre med sin 6,25 kilo store kystørred fra Møn – og til højre hans far Ken med sin 5,8 kilos fra sidste uge. 

 

 

 

 

drømmerejse iFish Travel

LYNGRØGET ØRRED – SÅDAN GØR DU

Åen og naturen byder ikke bare på skønne oplevelser, men masser af lækre ingredienser til fiskeretter der kan tilberedes ved vandet eller derhjemme. Her får du Jesper Hansens opskrift på lyngrøget ørred med rygeost, radiser og ramsløg. God appetit.

AF JESPER HANSEN

DER ER NOK INTET, der får pulsen ned på samme måde som en fisketur ved åen. Vandet der risler, og insekterne der summer om ørene og i overfladen. Man lader øjnene vandre opstrøms og spejder efter en ringende fisk at servere fluen for.

Naturen byder dog ikke kun på succesoplevelser i form af hæsblæsende fights gennem krat og nælder. Den byder også på et gigantisk spisekammer, man med den rette viden kan tage del i. På åbrinker findes vild mynte, brøndkarse og sågar de fineste vilde asparges. I skovbrynet og i lysningerne findes ramsløg, skovmærke, skovsyre og røllike samt måske endda vårmousseroner og kantareller. Det lyder helt eksotisk, men disse urter er så let tilgængelige, at man som fisker garanteret har plantet sin vadestøvle i flere af de ovennævnte.

En bog om spiselige urter, er derfor en god følgesvend på enhver fisketur. For at fuldende følelsen af, at være et med naturen, nyder jeg at tilberede min fisk ude på fiskepladsen. Det kan være ganske simpelt; med folie i gløderne fra et bål eller på en lille grill, mens man samler kræfter til morgenen på kysten efter en lang nats fiskeri.

 

Tradera

 

– Naturen byder ikke bare påstorslåede oplevelser, men også på masser af materialer til madlavningen.

– Naturen byder ikke bare på storslåede oplevelser, men også på masser af materialer til madlavningen.

 

På tur med Kasper Røghat

Men mest anvendelig er gode gamle Kasper Røghat. Han fylder ikke meget og fungerer under de værste forhold. Og så er der intet der smager helt som friskfanget fisk tilberedt i Kasper Røghat.

De fleste bruger bøgesmuld til at ryge, og det er skam også ganske udmærket, men man kan sagtens eksperimentere lidt… Jeg har med held prøvet at ryge bækørred med grannåle på en tur til Sverige, og aborre med Lammefjords halm på en tur i kanalerne. Jeg har også prøvet at ryge mole-makreller med tørret tang på en tur til Hvide Sande. Men det kan dog ikke anbefales, da det smager en smule, som rådden tang dufter!

En af de bedste ting jeg har prøvet at ryge med, er lyng. Teknikken er simpel: Find noget tør lyng. Det behøver ikke alt sammen at være tørt, der må godt være lidt frisk lyng med, da det giver god røgudvikling. Tænd godt op i det og lad det brænde lidt. Sluk så ilden og start røgningen, Du vil blive overrasket over hvor anderledes godt, det smager!

Ingredienser til lyngrøget ørred med det hele

En ørred på ca. 500 gram – P&T ørred fungerer glimrende og andre arter fisk kan også bruges

Tørret lyng

5-6 stængler ramsløg – alternativt

kan purløg eller forårsløg bruges

100 gram rygeost

To radiser

Salt

Salt fisken og lad saltet trække ind i fisken i en halv time. Tænd op i røgovnen med lyngen. Sørg for at bruge nok til at få en ordentlig røgudvikling. Når fisken er færdigrøget, efter ca. 15 minutter plukkes kødet fra benet og hele herligheden røres forsigtigt sammen med fintskåret ramsløg, og arrangeres på et stykke groft rugbrød smurt med rygeost. Der pyntes med radiser og eventuelt lidt ramsløgsskud.

Det geniale ved denne ret er, at man kan variere den ud i uendeligheden, alt efter hvilke urter, der er tilgængelige, der hvor man er. Er man på kanotur i Sverige eller vandretur i Lapland kan man undersøge hvilke urter, der er tilgængelige der. Velbekomme!

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: TO FLOTTE BONUSSUDER UNDER KARPEFISKERI

Alt kan ske, når man fisker, og ofte kommer der gode bonusfisk i hus, selvom man fisker efter noget helt andet. Sådan var det også for Kasper Pedersen, der lige har været ude med sin kammerat Daniel:

– Allerede efter 10 minutters fiskeri fik vi en rigtig flot megatyk suder på to tigernuts, fortæller han. – Den smukke fisk var omkring de to kilo. Jeg forsøgte derfor aftenen igennem på målrettet suderfiskeri på en lille sidefodring af få dem til at hugge, men de var meget forsigtige, så det blev kun til lidt pilleri. Men – klokken 04.35 bippede min ene bidemelder, og så var det med at komme hurtigt ud af soveposen og hen til stangen, hvor endnu en rigtigt fin to-kilos suder sad på krogen. Også denne fisk havde hugget på to tigernuts. Alt i alt blev det derfor en fornuftig aften, selvom karperne udeblev. Men – når man kan fange så flotte fisk som suderne, med deres seje røde øje, så er det en ren fornøjelse alligevel.

Se hvordan du fisker suder med flåd i denne superfede video på Fisk & Fris YouTube.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: TROLDKRABBE PÅ SKRUBBETUREN – EN NY ART PÅ ”FISKE-CV´ET” 

En af de fantastiske ting der gør, at lystfiskeri aldrig bliver kedeligt, er, at man aldrig ved hvad der kommer til at ske. Og sådan var det også forleden på den nordøstjyske kyst:

– Min kæreste og jeg besluttede os her den anden dag for at tage et lille smut ud for at fange et par skrubber, så vi kunne få en lækker aftensmad, fortæller Tim Henriksen. – Vi kørte ned til stranden lige uden for Sæby, gjorde trækvognen klar og gik i gang med fiskeriet. Efter en times tid uden vi havde mærket det vilde og kun “fodret” små krabber, skete der pludselig noget. Jeg mærkede pludselig en mærkelig form for modstand i stangen, som jeg ikke har prøvet før. Det føltes som et tungt bund bid, men hvor nogen eller noget trak ud af i små men meget hårde ryk. Jeg bad min kæreste om lige at komme over og mærke det, og hun var også helt forundret over følelsen, hvorefter vi jokede med, at det måske var en havfrue eller en stor krabbe. 

– Og ganske rigtigt – da jeg fik trukket helt ind, sad en stor krabbe og gnavede i børsteormen, men den så mig noget mærkelig ud med lange ben og pigge over det hele. Da jeg ikke lige har set sådan en før, ringede jeg til mig chef, som har en lystfisker forretning på 25’ende år, så jeg tænkte, at han sikkert havde set sådan en før. Da havde han, og han konstaterede hurtigt, at det var en troldkrabbe. – Vi kommer lige forbi med den sagde jeg, hvorefter der blev pakket sammen. Så smuttede vi ind til ham, hvor han overtog uhyret, mens vi smuttede ud for at se, om vi kunne fange en fladfisk. Resten af dagen endte dog med en omgang useriøst fiskeri, hvor vi snakkede mere om krabben end vi holdt øje med stængerne. Vi måtte derfor køre tomhændede hjem, men med en stor oplevelse rigere og hotdogs til aftensmad…

– Selvom krabben naturligvis ikke er en fisk, så er den fine beretning fra den fine fisketur, som de to nok ikke glemmer foreløbig – tilmeldt Westin Cup 2025, hvor du hver måned kan vinde en lækker Westin W8 stang til en værdi af over 4000 kroner.

Man må nok sige at en troldkrabbe er en ret udsædvanlig fangst – og så på fiskegrej… Normalt lever den i Danmark på større dybder i Skagerrak.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: KARPER – NÅR MELODIEN SPILLER

I forrige uge kunne Kristian Graubæk berette om fangsten af en storkarpe, som han fik, fordi han tog sig tid til at observere karperne og tilpasse sit fiskeri til dem. Nu har han været af sted igen og kunne fortsætte fiskeriet, hvor han slap.

– Jeg ankom til søen søndag og overtog en plads fra en anden, som havde trukket en 3-døgns nulbon, fortæller han. – Det slog mig dog ikke ud, for jeg vidste, at vi fisker søen forskelligt. Mens jeg var ved at pakke grejet ud, bemærkede jeg, at karperne rullede flere gange i grøden i mit fokusområde. En stang blev rigget til og lagt derud. Mens jeg lagde taklet, svømmede en håndfuld karper på 10-15 kg rundt om båden og observerede den. Det var nu et meget godt tegn.

– Fire timer senere kørte stangen, og der blev strippet line af den ret stramme bremse. Så var det ud i båden, og fighten kunne næsten begynde. For karpen havde søgt nogle buske og sat  den kraftige snagleader ind mellem grenene. Pyt. Jeg var forberedt og havde en håndsaks med, så jeg smed tøjet og hoppede i: Klip, klip, klip – og linen var fri. Fighten fortsatte ude i grøden og efter noget tovtrækkeri kunne månedens tredje 17 kilos karpe blive landet. Det var smukt, og jeg var i den syvende himmel. Jeg havde både formået at leve op til min målsætning, om at gøre det bedre hver gang, og fanget en stor han karpe på 17,7 kg.

– Ved 2-tiden kørte den samme stang igen – de Butterfish boilies er åbenbart uimodståelige. Fisken kom selv fri af grøden og søgte dybere vand, hvor dens styrke virkelig kom til sin ret. Her nåede jeg at finde ro og kunne bare nyde de dybe sug i klingen, mens båden blev trukket rundt på søen, indtil en flot skælkarpe gled over netkanten. På land vejede jeg den til 14,1 kg- fedt. Derfra gik det dog ned af bakke, for jeg mistede igen en fisk efter under et sekund. På den forrige tur havde jeg de samme udfordringer. Løsningen på denne tur, blev et længere forfang. Men jeg kunne tydeligt se, at det ikke var nok. Det skal med til fortællingen, at jeg fodrede meget sparsomt. Blot fem Butterfish boilies per spot plus noget krymmel og BF Spodmix. Tanken var, at de i forvejen var mætte, så jeg skulle tiltrække deres opmærksomhed med noget rigtig godt. I praksis betød den sparsomme fodring, at fiskene svømmede rundt mellem hver opsamlet boilie. En forkortning af forfang ville umiddelbart være den forkerte vej at gå, da det passede bedre til fisk, der æder løs uden at svømme. Derfor valgte jeg at forlænge hairet.

– Den følgende nat blev ganske indholdsrig, da jeg nu fik kroget de fisk, der huggede. Ved 2- tiden fik jeg landet en tyk hanspejler på 9,8 kilo, og en time senere kørte den næste stang. Den lå på en trækrute, hvor jeg det første døgn havde fisket med tigers uden succes. Derfor havde jeg skiftet til boilies, da fiskene gav ret god respons på dem. Fisken strippede line af hjulet og susede direkte ind i et område med smalbladet dunhammer. Men det var okay, for jeg var forberedt ved at bruge ”washing line” og havde en anseelig mængde 0,7 flourcarbon på som snagleader.

– Efter kort tid stoppede fisken, og da jeg lagde pres på den, kunne jeg høre på tværs af søen, at den væltede rundt i overfladen. Uh – det var ikke godt, så det var ud i båden og hurtigt hen til fisken, hvor linen blev pillet ud af dunhammerne. Jeg kunne måske have nettet fisken der, men jeg havde tillid til krogholdet og ville ikke forcere en netning. Jeg lod jeg den komme fri og svømme ud på åbent vand, for at fighte den færdig der på en mere rolig måde. Den vendte dog om og strøg retur til grøden, så bremsen blev klemt i bund, og jeg fik stoppet fisken ret hurtigt. Den gik i overfladen, og nettet kom under i første hug. Fedt. Endnu en god spejler var landet. Tilbage på pladsen blev den vejet til 16,4 kilo.

– Jeg gik til ro med et smil på læben og til lyden af en levende nat med nattergal, rørsanger, skovhornuglens pibende unger, grønne frøer, en køter der jagtede rotter og karper der nu så småt var begyndt at vælte rundt i overfladen på leg.

– Den følgende morgen stod på fotografering og en del jublen over, at jeg havde så god en agn, at jeg fik nok hug, til at jeg faktisk kunne justere rigget til noget, der også krogede karperne ordentligt. Der var dog også den anden slags tanker. At jeg var kommet uforberedt til fiskeriet. Tænk hvis jeg havde haft en tur i et betalingsvand i Polen forud for det her fiskeri, så jeg havde haft rutine udi større karper. Så jeg i stedet for en krogningsrate på 50%, havde haft den vanlige rate på 95%. Pyt, Det har tilsyneladende løst sig selv, så jeg er – forhåbentlig – nu klar til en højere krogningsrate på næste tur. Se flere billeder og video af fangsterne på min IG @kgraubaek

Fisken er tilmeldt Westin Cup 2025, og deltager som alle andre fangstrapporter samt nye artikler i 2025 om lodtrækningen om en drømmefiskerejse med iFish Travel til Amazonas.

 

Tradera

 

 

Kristian Graubæk med den flotte skælkarpe, der huggede på en Butterfish Boilie.

Kristian Graubæk med den flotte skælkarpe, der huggede på en Butterfish Boilie.

drømmerejse iFish Travel

MADLAVNING: TORSK MED KRABBEBISQUE

Godt ser det ud. Sprødstegt torsk med fjordrejer og krabbebisque.

Torsken er en ekstrem fin spisefisk, som kan tilberedes på mange spændende måder og med mange forskellige typer tilbehør. Med lidt forberedelse kan du selv finde en række ingredienser ved vandet, lige ved siden af hvor du fangede torsken.

 

AF JESPER LARSEN, FOTOS: ERIK TRAMPE OG GORDON P. HENRIKSEN

 

SOM LYSTFISKER gælder det om at have øjnene med sig. Det er nemlig som regel altid de små ting, der gør udslaget. Blandt andet skal man være opmærksom på vind, vejr, strømforhold og ikke mindst på hvilke fødeemner, der er i vandet, der hvor man fisker.

Når børsteormene sværmer, når vårfluerne klækker og når tobisen kigger frem fra sandbunden, er det imitationerne, der fanger. Fiskenes fødeemner er dog ikke kun interessante med lystfiskerbriller. Rent faktisk er de også indimellem interessante som deciderede fødeemner for os mennesker…

 Om foråret mæsker torsken sig for eksempel i kystens helt store buffet af krabber, rejer og muslinger, som udover at være næringsrige byttedyr også er fortrinlige til madlavning. Og er man så heldig at fange en torsk fra kysten, kan man med lidt forberedelse hurtigt få del i, og drage nytte af, disse ingredienser. En tur med kejsen i ålegræsset resulterer nemt i en omgang sprællevende fjordrejer, og en hurtig jagt mellem stenene kan give en håndfuld strandkrabber.

Disse to typer skaldyr kan tilføre den friskfangede torsk helt nye dimensioner. Er torsken fra båd eller finder du ikke lige rejer og krabber, kan retten selvfølgelig også laves med rejer og krabber fra fiskehandleren… Torsken ristes på en varm, olieret pande på selve skindet. Til sidst tilsættes lidt smør, som smager godt og gør det betydeligt lettere at få fisken af panden, når den tid kommer.

 

1) Torsken skal steges påskindsiden, og det giver en lækker sprød overflade. 2 Friske grøntsager giver bisquen både smag og konsistens. 3) Jesper Hansen lægger sidste hånd på retten foran hans fiskeforretning, Fiskerikajen i Rungsted Havn.

1) Torsken skal steges på skindsiden, og det giver en lækker sprød overflade. 2 Friske grøntsager giver bisquen både smag og konsistens. 3) Jesper Hansen lægger sidste hånd på retten foran hans
fiskeforretning, Fiskerikajen i Rungsted Havn.

 

Geddefeber

 

Så skal der pilles rejer

 Kog og pil fjordrejerne, og brug senere skallerne i bisquen. Knus derefter krabberne i en foodprocessor eller med en hammer i et viskestykke, og skær så alle grøntsagerne i små tern. Skallerne og grøntsagerne ristes hårdt af i en tykbundet gryde, og når ingredienserne har fået en flot gylden farve tilsættes cognacen, og der flamberes. Husk at dette er kokkens show, så sørg for at publikum ser det! Når flammerne er døet hen, tilsættes vinen og dernæst vandet, så det dækker.

Suppen skal nu koge i et kvarter ved lavt blus. Derefter sigtes den, og fløden tilsættes. Til sidst koges suppen ind til den opnår en passende konsistens.

Anretning af bisquen

Tomaternes skoldes og befries for kerner, skind og kvartes. Så koges aspargesene til de er al dente (med bid i). Bisquen anrettes i bunden af en dyb tallerken med fjordrejerne, aspargesene og tomaterne rundt om den sprødstegte fisk. Som et sidste pift, pyntes med et par stilke løvstikke, og så er denne sublime forårsret ellers klar. God appetit.

Torsk med fjordrejer og krabbebisque

Til 4 personer:

 Torsk:

800 gram torskefilet med skind

 Krabbebisque:

Krabber og fjordrejer

2 tomater

1 flækket hvidløg

2 Blegselleri

1 Løg

1 Gulerødder

1 Kvist timian

2 dl piskefløde

Lidt hvidvin

Lidt cognac

 

Grøntsager:

4 tomater

2 bundter asparges

Lidt løvstikke

 

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: DEN SMUKKESTE ØRRED FRA ROSKILDE FJORD

– Jeg har netop fanget min til dato smukkeste ørred i Roskilde Fjord, fortæller Jesper Jensen. – I godt 20 år har jeg fisket på og omkring Stevns, hvor jeg har fanget utallige gode fisk. Flere år havde jeg op imod 200 fiskedage om året, så jeg havde hele tiden en finger på pulsen, omkring hvor fiskeriet var hot.

– Men – i sensommeren 2021 flyttede jeg til Hornsherred, og mit havørredfiskeri kom pludselig meget langt væk. Faktisk så langt væk, at fiskeriet stille og roligt gled ud mellem hænderne på mig. Jeg forsøgte mig et par gange i Isefjorden, men uden den store succes. En vinterdag stødte jeg på en medfisker, og jeg spurgte ind til fiskeriet i fjordene, da det for mig virkede uoverskueligt, hvor jeg skulle starte og slutte. Han indvilligede i at mødes igen til foråret, og som sagt – så gjort. 

– Vi mødtes en eftermiddag midt i marts, hvor jeg blev introduceret for den først plads i Roskilde Fjord. Turen gav tre flotte fisk omkring 45 cm, der var kugle runde med børsteorme hængende ud af munden. En stor forløsning! Dette blev startskuddet til en hektisk tid, hvor alle ledige timer blev brugt til at fiske i fjorden. 

– På min bedste tur tog jeg 19 fisk, og min makker stod for den største på 75 cm den dag. Herudover tog jeg på dagen, ikke min største, men uden tvivl smukkeste havørred til dato. Jeg har godt nok set dem med røde prikker før, men den her er for mig noget helt specielt – bedøm selv. Den smukke ørred blev taget på en W6 stang fisket med en kystwobler. Ørreden blev nænsomt behandlet og returneret efter en kort fotosession. Knæk og bræk derude, slutter han og tilføjer, at rapporten skal tilmeldes Westin Cup 2025, som du kan læse mere om her. Her kan du hver måned være med i konkurrencen om at vinde en Westin W8 stang til over 4000 kroner i værdi.

Fjordørred med bækørred look er ikke ualmindeligt i flere fjorde, hvor der ofte tale om “elevatorfisk” – ørred der svømmer lidt frem og tilbage mellem fjord og å, og hvor opholdet i åen ikke nødvendigvis har noget at gøre med gydetræk.

Husk, at der blandt alle indsendte fangstrapporter i 2025 trækkes lod om en lækker fiskedrømmerejse til Amazonas i 2026 – sponsoreret af iFish Travel, Læs mere her.

 

Friluftsland

 

 

Jesper Jensens fine ørred fra Roskilde Fjord.

Jesper Jensens fine ørred fra Roskilde Fjord.

drømmerejse iFish Travel

FISKERIET I DE LYSE NÆTTER

Hvis der er noget, som emmer af fiskemagi, så er det sommernattens mystik – de lyse nætter, hvor sanserne skærpes og lyde, dufte samt stemninger inhaleres i fulde drag. Der er masser af muligheder for at komme ud og opleve sceneriet med fiskestangen i hånden både på kysten, langs åen – eller i vores mange fantastiske søer.

Hvad siger du eksempelvis til en kysttur med vennerne med aftenfiskeri i skumringen og ind i mørket, bål i sommernatten og det helt tidlige morgenfiskeri i solopgangen. Eller hvad med en tur langs åen efter havørred, der i ly af mørket trækker længere op og udfordrer samt tirrer konkurrenter, så de måske provokeres til at hakke til din store sorte flue, der kører lige under overfladen. Eller måske en tur til skovesøen efter suder, mens nattergalen pludrer, gøgen kukker og mosekonen brygger i dæmringen?

Der er virkelig adskillige af muligheder for at komme ud og opleve en af de allermest fantastiske tider på året – og samtidig få en uforglemmelig fiskeoplevelse med hjem til evigt arv og eje. Her får du en stribe links med lidt inspiration til den kommende tid:

Kystørred – bål på stranden

Flådfiskeri efter suder

Natfiskeri i put and take´en

Skovkarper – glimt fra Sverige

Pandelamper til natfiskeri

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel