I forrige uge kunne Kristian Graubæk berette om fangsten af en storkarpe, som han fik, fordi han tog sig tid til at observere karperne og tilpasse sit fiskeri til dem. Nu har han været af sted igen og kunne fortsætte fiskeriet, hvor han slap.
– Jeg ankom til søen søndag og overtog en plads fra en anden, som havde trukket en 3-døgns nulbon, fortæller han. – Det slog mig dog ikke ud, for jeg vidste, at vi fisker søen forskelligt. Mens jeg var ved at pakke grejet ud, bemærkede jeg, at karperne rullede flere gange i grøden i mit fokusområde. En stang blev rigget til og lagt derud. Mens jeg lagde taklet, svømmede en håndfuld karper på 10-15 kg rundt om båden og observerede den. Det var nu et meget godt tegn.
– Fire timer senere kørte stangen, og der blev strippet line af den ret stramme bremse. Så var det ud i båden, og fighten kunne næsten begynde. For karpen havde søgt nogle buske og sat den kraftige snagleader ind mellem grenene. Pyt. Jeg var forberedt og havde en håndsaks med, så jeg smed tøjet og hoppede i: Klip, klip, klip – og linen var fri. Fighten fortsatte ude i grøden og efter noget tovtrækkeri kunne månedens tredje 17 kilos karpe blive landet. Det var smukt, og jeg var i den syvende himmel. Jeg havde både formået at leve op til min målsætning, om at gøre det bedre hver gang, og fanget en stor han karpe på 17,7 kg.
– Ved 2-tiden kørte den samme stang igen – de Butterfish boilies er åbenbart uimodståelige. Fisken kom selv fri af grøden og søgte dybere vand, hvor dens styrke virkelig kom til sin ret. Her nåede jeg at finde ro og kunne bare nyde de dybe sug i klingen, mens båden blev trukket rundt på søen, indtil en flot skælkarpe gled over netkanten. På land vejede jeg den til 14,1 kg- fedt. Derfra gik det dog ned af bakke, for jeg mistede igen en fisk efter under et sekund. På den forrige tur havde jeg de samme udfordringer. Løsningen på denne tur, blev et længere forfang. Men jeg kunne tydeligt se, at det ikke var nok. Det skal med til fortællingen, at jeg fodrede meget sparsomt. Blot fem Butterfish boilies per spot plus noget krymmel og BF Spodmix. Tanken var, at de i forvejen var mætte, så jeg skulle tiltrække deres opmærksomhed med noget rigtig godt. I praksis betød den sparsomme fodring, at fiskene svømmede rundt mellem hver opsamlet boilie. En forkortning af forfang ville umiddelbart være den forkerte vej at gå, da det passede bedre til fisk, der æder løs uden at svømme. Derfor valgte jeg at forlænge hairet.
– Den følgende nat blev ganske indholdsrig, da jeg nu fik kroget de fisk, der huggede. Ved 2- tiden fik jeg landet en tyk hanspejler på 9,8 kilo, og en time senere kørte den næste stang. Den lå på en trækrute, hvor jeg det første døgn havde fisket med tigers uden succes. Derfor havde jeg skiftet til boilies, da fiskene gav ret god respons på dem. Fisken strippede line af hjulet og susede direkte ind i et område med smalbladet dunhammer. Men det var okay, for jeg var forberedt ved at bruge ”washing line” og havde en anseelig mængde 0,7 flourcarbon på som snagleader.
– Efter kort tid stoppede fisken, og da jeg lagde pres på den, kunne jeg høre på tværs af søen, at den væltede rundt i overfladen. Uh – det var ikke godt, så det var ud i båden og hurtigt hen til fisken, hvor linen blev pillet ud af dunhammerne. Jeg kunne måske have nettet fisken der, men jeg havde tillid til krogholdet og ville ikke forcere en netning. Jeg lod jeg den komme fri og svømme ud på åbent vand, for at fighte den færdig der på en mere rolig måde. Den vendte dog om og strøg retur til grøden, så bremsen blev klemt i bund, og jeg fik stoppet fisken ret hurtigt. Den gik i overfladen, og nettet kom under i første hug. Fedt. Endnu en god spejler var landet. Tilbage på pladsen blev den vejet til 16,4 kilo.
– Jeg gik til ro med et smil på læben og til lyden af en levende nat med nattergal, rørsanger, skovhornuglens pibende unger, grønne frøer, en køter der jagtede rotter og karper der nu så småt var begyndt at vælte rundt i overfladen på leg.
– Den følgende morgen stod på fotografering og en del jublen over, at jeg havde så god en agn, at jeg fik nok hug, til at jeg faktisk kunne justere rigget til noget, der også krogede karperne ordentligt. Der var dog også den anden slags tanker. At jeg var kommet uforberedt til fiskeriet. Tænk hvis jeg havde haft en tur i et betalingsvand i Polen forud for det her fiskeri, så jeg havde haft rutine udi større karper. Så jeg i stedet for en krogningsrate på 50%, havde haft den vanlige rate på 95%. Pyt, Det har tilsyneladende løst sig selv, så jeg er – forhåbentlig – nu klar til en højere krogningsrate på næste tur. Se flere billeder og video af fangsterne på min IG @kgraubaek
Fisken er tilmeldt Westin Cup 2025, og deltager som alle andre fangstrapporter samt nye artikler i 2025 om lodtrækningen om en drømmefiskerejse med iFish Travel til Amazonas.
Kristian Graubæk med den flotte skælkarpe, der huggede på en Butterfish Boilie.
