– Fire dages intenst fiskeri efter karper i NV-Sjællands Fiskepark er nu slut, fortæller Tobias Petersen, der har været afsted sammen med kammeraterne Sebastian og Ken. – Fiskeriet startede lørdag aften og de første halvanden døgn gik med at finde de ‘perfekte’ spots og agn – dog uden respons. 

– Mandag morgen klokken 8.30 kom det vilde udløb endelig på receiveren, som ikke kunne sammenlignes med de stør, der havde forvildet sig ind på det lave vand. Det var en flot 15.6kg spejler, og morgenen var reddet. Om aftenen mandag blev alle stænger lagt ud på ny, og denne gang med samme agn som havde givet pote.  Og med godt humør efter den fine fisk, var der lagt an til en forhåbentligt ligeså god morgen. 

– Tirsdag blev så dagen, hvor vi fik den store fisk, som vi drømte om. Klokken 6.30 kørte samme stang igen som dagen forinden – og min nye personlig rekord lå i nettet efter 10-12 minutters intens fight. Det var en kæmpestor spejlkarpe på hele 19.35kg, som til sidst lå på måtten, og humøret var i top. Efter nogle klasse billeder og en spand vand i hovedet, var det hurtigt ud med stangen igen. 

– Med nogle timers mellemrum lykkedes det at lande hele fire fisk den dag, og jeg var over skyerne af glæde. Da vi lagde os ind i bivy’en tirsdag aften, krydsede vi fingre for en fisk, inden turen gik hjem onsdag formiddag. Sebastian – min kammerat som var med på turen – landede så en kugle tyk og kort spejler over midnat, som blev turen sidste karpe. 

– Det blev til omkring 30 stør på turen og så de seks karper, som vi egentlig tog turen efter. Vægten på karperne var 15.6 – 19.35kg – 18kg – 15.3kg – 8kg og 12.75kg, slutter han. 

Hvis du vil vide mere om fiskeriet i Nordvestsjællands Fiskepark, så tjek det ud her.

 

Hvidovre Sport

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This