NY SØREKORD FOR SPEJLKARPE I ROSKILDE FISKELAND

Hvis der er nogen, der fortjener til sørekorden for karpe hos Roskilde Fiskeland, så er den den erfarne karpefisker Niels Alex Larsen, der har fisket i søerne ved Roskilde i tolv år, en af dem.

– Jeg er lige ved at pakke sammen efter en tredøgns session ved den store sø, og det har været lidt blandede bolcher med svært fiskeri, men hvad gør det, når man lige har fanget den største karpe i søen, griner han, da vi fanger ham på telefonen for tyve minutter siden. – I starten fik jeg det ikke til at spille og besluttede mig for at fiske mere opportunistisk med single hookbaits, der blev kastet til fisk – eller en håndfuld boilies over et takel forskellige steder, hvor jeg så fisk, der flere steder var ret aktive i overfladen. Jeg besluttede mig dog for at fiske dybt ude i midten af søen – og det skulle vise sig at være et godt valg.

– Det gav dog ikke det store, og i går sad jeg og snakkede med Bjørn, da jeg besluttede mig for at tage hjem kl. 14, hvis ikke der skete noget. Og det gjorde der så… Klokken 13.30 hylede bidmelderen synkront med, at der blev flået line af baitrunneren. Mens regnen væltede ned, kastede jeg mig over stangen, og kunne med det samme mærke, at det var en god fisk, der leverede den vildeste fight med adskillige underholdende elementer – eksempelvis vandgang i den lavvandede bugt tv for plads to og en fisk, der væltede rundt i sivene, hvor linen konstant sad fast. Men – i nettet kom den, og det viste sig at være den hollandske fisk, der for 8 år siden som 15 kilos fisk, flyttede ind i søen. Men nu vejede den hele 23,1 kilo, så jeg var over the moon og bedre end godt tilfreds som indehaver af den nye sørekord for Roskilde Fiskeland.

– Fyldt af ny fiskeenergi besluttede jeg mig for at blive et døgn mere som oprindeligt planlagt, og det gav en fin spejlkarpe på 12 og en skæller på 14,6 kilo taget på en pop-up, der blev kastet efter en springende fisk ude i midten, Den store skæller blev som 23 kilos karpen taget på en 12mm  banan pop-up fra Succesful Baits fisket på et spinner-rig, slutter han.

Roskilde Fiskeland byder på mange andre spændende muligheder end bundfiskeri. Tjek denne video fra Roskilde Fiskeland, om overfladefiskeri efter de mange fine karper i den lille sø.

Du kan booke plads til karpefiskeri i Roskilde Fiskeland her.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP 2025: MASSIVT SATS GAV FLOT KARPE OG BONUSMALLE

– Majvejret startede varmt. Meget varmt og karperne var på vej på leg. Sådan Lyder det fra Kristian Graubæk. – Og det var egentlig lige en kende for tidligt i forhold til det planlagte fiskeri. Heldigvis slog vejret om til at blive ustadigt. Lavere tryk, enkelte byger og stadig megen sol. Legen blev udskudt.

– Det vejrskifte valgte jeg at udnytte, så jeg fiskede igennem i den sidste del af maj. Valget var en mellemstor sø, med en del større karper. Det er bestemt ikke nemt fiskeri, for der er nærmest uendelige mængder af naturlig føde, så de gamle fisk er over tid blevet ganske kræsne. Heldigvis er der ikke ret mange småfisk, så det er muligt at fiske med helt små partikler i fred og ro, hvilket også gjorde udslaget på denne tur.

– Jeg brugte 10 døgn ved søen på en 14 dages periode. Karperne var synlige i hele perioden. Enten som solbadende i åkanderne, eller som rullende om dagen eller i skumringen samt springende om natten. De var der, de var aktive og jeg fiskede i de rigtige områder. Det var dog stadig småt med hug. Midtvejs fik jeg på en blæsende eftermiddag et uventet hug på det inderste spot. Agnen blev samlet op, og jeg kunne mærke en stærk fisk, der søgte mod dybere vand og som ikke rigtig tog notits af, at jeg havde en mening om, hvad den skulle.

– Fightplanen blev hurtigt ændret til, at jeg lod den svømme under de andre stænger, så jeg kunne fighte den færdig fra båden på åbent vand. Det var dog nemmere sagt end gjort, da jeg fik blokeret elmotoren i nogle siv, og vinden trykkede båden ind mod de andre stænger. Jeg fik dog styr på positionen og med en uduelig motor, trak jeg båden igennem sivene med hænderne. Så kom jeg fri af stængerne og fik renset propellen.

– Endelig kunne jeg få overhånd over fighten igen og vende tilbage til at nyde den stærke fisk, som bare holdte bunden på 6-7m vand. Men, det føltes ikke som ventet. Den slog med hovedet og skiftede retning i ny og næ. Det måtte være en malle. Jeg lagde yderligere pres på, for de kan være svære at få løftet fra bunden. Det virkede, hvorefter den kom i overfladen og blev nettet. Skønt. Årets første malle var sikret, og den var hele 111 cm. Det var en god moralebooster, der gav mig fornyet energi til at fokusere på karperne. Mallen huggede på en Butterfish Pop-up.

 

Kristian Graubæk med sin fine malle - øverst den store spejlkarpe.

Kristian Graubæk med sin fine malle – øverst den store spejlkarpe.

 

– De kraftige vinde havde toldet på energireserverne, men til sidst i perioden var jeg dog blevet så udhvilet, at jeg kunne omlægge min søvnrutine, så jeg var vågen til et godt stykke efter midnat. Det gjorde gennembruddet, da jeg nu i det helt stille nattevejr kunne få præcis lokalisering af, hvor de sprang. Jeg havde i hele perioden affisket forskellige spots, men det var først den sidste nat, at jeg havde nok data til en tilstrækkelig præcis placering af taklerne.

– I løbet af natten og morgenen havde jeg 2 hug, hvor krogholdet blev tabt inden for et sekund. Jeg var pænt bitter, og jeg blev i tvivl om det meste. Hvordan kunne det lade sig gøre, når nu det rig har så god en track reccord? Altså, med ca 75 hug og 65 landede karper det seneste år, så burde jeg ikke kunne miste 2 i streg. Jeg faldt i søvn igen, men blev kort tid vækket af en skrigende Delkim, og et hjul der blev flået line af.

– Puha, det var med spænding og nervøsitet, at jeg samlede stangen op og mærkede suget fra en god karpe. Den var der. Perfekt. Ud i båden og fighten i grøden kunne begynde. Efter en kort og meget intens fight kunne jeg nette årets anden store karpe, og det var bare så skøn en følelse! Både med den smukke karpe, samt at det i det hele taget lykkedes, at få enderne til at mødes på denne smukke og fuldendte måde. Tilbage på pladsen blev karpenen vejet til 17,6 kg, og fordi den var på bristepunktet, foregik al fotografering i vandet.

Se flere billeder og video af fangsten på @kgraubaek.

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

STORGRÆSSER OG TYVE KILOS KARPE FRA ROSKILDE FISKELAND

Den store sø i Roskilde Fiskeland byder på et virkelig godt karpefiskeri, hvor der efterhånden er ved at være temmelig mange fisk over 15 kilo. En af dem, der har fået rigtig godt med de helt store på det seneste, er Bjørn Jensen:

Jeg startede mit fiskeri i RFLs Store Sø i april, hvor jeg fik en 17,4 kilos spejlkarpe samt en malle, fortæller han. – Her i maj havde jeg så en firedages session, der gav seks karper og to maller med den ene på 10 kilo og den anden nok noget over de 20. Flere af karperne var over 14-15 kilo og de to største var hele 19,5 og 20,5 kilo (nedenfor).

– Her i sidste uge fik jeg så en skælkarpe på 16,8 kilo, som jeg ar virkelig glad for – og i weekenden fik jeg blandt andet en græskarpe på 14,8 kilo (ovenfor), en spejlkarpe på 17,25 og den lineære spejlkarpe på 14,5 som du ser nedenfor – en rigtig signaturfisk for RFL. Alle fiskene blev taget på bundfiskeri med boilies – typisk snowmen med enten Vital Nutty Crunch eller Scoberry boilies.

– I sidste uge var de lige ved at gå på leg, men så kom der en kold periode, som nok stoppede det. Så næste gang der kommer en varm periode, tror jeg karperne går på leg, slutter han.

Du kan booke karpefiskeri i den Store Sø i Roskilde Fiskeland her.

 

Friluftsland

 

 

Bjørn Jensen med sin flotte 20,5 kilos spejlkarpe fra Roskilde Fiskeland. Øverst ser du ham med 14,8 kilos græskarpen.

Bjørn Jensen med sin flotte 20,5 kilos spejlkarpe fra Roskilde Fiskeland. Øverst ser du ham med 14,8 kilos græskarpen.

 

14,5 kilo vejede denne flotte lineære spejlkarpe til Bjørn. Fisk med denne skælsætning kaldes også for radkarper.

14,5 kilo vejede denne flotte lineære spejlkarpe til Bjørn. Fisk med denne skælsætning kaldes også for radkarper.

drømmerejse iFish Travel

FISKEHVISKER VINDER ENGLANDS STØRSTE HAVFISKEKONKURRENCE

Martin Hubert, der til daglig er skipper hos Spar Lystfiskeri, er et kendt navn i dansk lyst- og især havfiskeri, men hvad færre ved er, at han i mange år har ligget stabilt i den absolutte elite af europæiske havfiskere. Dette blev slået fast med syvtommersøm, da han for nylig vandt Englands største havfiskekonkurrence – WIBAC 2025 – alias Weymouth International Boat Angling Competition, der blev fisket i den engelske kanal.

– Fiskeriet var efter alt fra conger og rokker til læbefisk, hajer og havbars. I år var der deltagere fra syv nationer fordelt på 40 deltagere fra spidsen af europæisk havfiskeri, fortæller Martin, der vandt med 495,5 point med 30 point ned til nummer to.

Det er femte gang i træk, at Martin vinder denne konkurrence – og sjette gang, at han vinder den i det hele taget, hvilket må siges at være vildt imponerende af en mand, der oven i købet fisker på udebane. Af samme årsag har han fået tilnavnet ”Fiskehviskeren” af arrangørerne.

Martin har i øvrigt på beskeden vis vundet EM tre gange samt DM 12 gange.

Læs mere om Spar Lystfiskeri her.

Foto: Martin Hubert tv med en lille bitte lubbe. Th de tre vindere – Martin i midten og tv danske Niels Godsk Jørgensen, som blev nr. 3.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

WESTIN CUP  2025: HAVØRRED PÅ BOMBARDA OG ORM

– I går stod jeg op og var træt, fortæller Mikkel Grønvald, som er 14 år gammel og kommer fra Bogense. – Jeg så en halv times fjernsyn om havørreder, og her stødte jeg på noget, som jeg ikke havde prøvet før – nemlig at fiske med regnorm.

– Da jeg havde set videoen, begyndte jeg straks at gøre klar med et bombardaflåd og en lille krog. Efter jeg havde gjort det, ventede jeg til klokken blev 14.15, hvor jeg og min far var klar. Da vi kom ud til den nordfynske kyst, var der fralandsvind og 40 cm under normalvandstand. Vi begav os ud mod det rev, som man kunne komme ud på, når det var lavvandet. Da vi kom derud, gjorde jeg min fluestang klar med pattegrisen og derefter riggede jeg min bombarda stang klar med regnorme fra haven.  

– Så gik min far og jeg ud i vandet på revet. Min far havde taget sin spinnestang med et blink med. Jeg tog fluestangen og kastede fem gange, men synes ikke at det var vejret til det, så jeg gik derfor ind igen og tog min WestinW2 spinnestang med regnorm. Så tog jeg et kast med det og fik en fuglerede i hjulet, idet jeg hørte min far råbe, at der var hornfisk på. Jeg sad derefter inde på stranden og råbte og bandede, fordi det drillede.  

– Da jeg var blevet færdig med at kludre op, var der allerede gået 20-25 minutter på at sidde derinde. Jeg skyndte mig derfor ud til min far igen og kastede et enkelt kast med regnormen, og så kunne jeg mærke et stort hug. Jeg kiggede langt ude og kunne se, at det var en kæmpe havørred, den kæmpede helt vildt. Fighten varede i 10-15 minutter. Da jeg fik den ind i nettet, var jeg mega, megaglad, fordi det var den største jeg nogensinde havde fanget. Den vejede 3,7 kg og havde en længde på 76 cm. Det var virkelig min største drømmefisk, da jeg kun har fanget cirka 10 mindre havørreder på de halvandet år, hvor jeg har fisket på kysten.

Fisken er tilmeldt Westin Cup 2025, som du kan læse meget mere om her. I konkurrencen har du hver måned chancen for at vinde en Westin W8 stang til en værdi af 4000 kr+, hvilket du kan læse mere om her.

Blandt alle dem, der indsender fangstrapporter i 2025, trækkes der endvidere lod om en fantastisk drømmefiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel, hvilket du kan læse meget mere om her.

 

Tradera

drømmerejse iFish Travel

DANSK ABORRESUCCES I HOLLAND

Den dygtige prædatorfisker Lars Rytter har været et smut i Holland med sin kammerat Sven Kagelmann, for at fiske efter de helt grove aborrer:

– Som mange andre med hang til store rovfisk har jeg de seneste år fulgt med i fiskeriet efter rovfisk i Holland. På baggrund af disse informationer byttede jeg den årlige tur til Spanien ud med en tur til træsko-landet, som jo også er meget tættere på. De fire dages fiskeri skulle vise sig ikke at være nemme – men det lykkedes mig alligevel at overliste nogle fine fisk med fisken ovenfor som den største. Topfiskene var over 50cm, og vi fik fisk på alt fra Carolina Rigs, og shads til twitchbaits, som den største her huggede på, slutter han.

Som med alle andre fangstrapporter og nye artikler deltager Lars i lodtrækningen om en super fed fiskedrømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel, hvilke du kan læse mere om her.

Fisk & Fri har over årene skrevet en del om det vilde aborrefiskeri i Holland – læs fx disse artikler:

Guide til kingsize aborrer i Holland

Tre gigantaborrer fra Holland

Store striber fra Holland

Glade dage i Holland

Tjek også denne video om fiskeri efter aborrer på søerne på Fisk & Fris YouTube.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

NORGE: STORTORSK, SEJBONBANZA OG SPÆKHUGGERE

De norske fjorde byder på et fantastisk havfiskeri efter en masse spændende arter.

iFish Travel har lige haft et hold havfiskere på øen Smøla i Norge. – Udover et fabelagtigt fiskeri efter torsk og sej bød turen på flere fantastiske naturoplevelser, fortæller Tue Blaxekjær fra iFish Travel. – Som altid var der mange fisk i farvandet ud for Smøla, så det var bestemt ikke action, der manglede, og ofte stod alle mand med flex samtidig. Den helt store oplevelse på turen var dog en stor flok spækhuggere, som vi delte fiskeplads med i et par timer. Det var fascinerende at komme helt tæt på de store dyr og se, hvordan de jagede sej i overfladen ved hårdt at slå halen ned i de enorme stimer af småsej.

– Næste tur til Smøla er fra d. 5. – 10. september, hvor det primære mål er helleflyndere og store langer. Alle deltagere på iFish Travels forrige efterårstur fik langer på over 10 kilo, med en topfisk på 16,5 kilo. I kan læse mere om den kommende tur med iFish Travel til Smøla i september her, slutter han.

 

Hvidovre Sport

 

 

Jonas og Henrik med hhv fine sej og torsk på dæk.

Jonas og Henrik med hhv fine sej og torsk på dæk.

drømmerejse iFish Travel

STATUS: DET DANSKE LYSTFISKERI & FISKERIFORHANDLINGERNE

I efteråret 2025 lancerede Martin Lidegaard fra De Radikale Venstre i samarbejde med brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og DSF et visionært oplæg til, hvordan man relativt simpelt kan skabe store forbedringer for det danske lystfiskeri. Efterfølgende har man arbejdet hårdt på, at hensynet til de danske fiskebestande og lystfiskeriet i Danmark skulle integreres i de fiskeriforhandlinger, der kører i 2025. Men hvordan går det så? Vi har talt med Martin Lidegaard. 

 

AF JENS BURSELL

 

I DET OPRINDELIGE OPLÆG til forbedringer til fordel for det danske lystfiskeri valgte man indledningsvis at fokusere på følgende otte forholdsvis lavthængende frugter: 

  • Fokusere fiskeriforvaltningen i retning af lystfiskeriets potentialer, herunder et omsætningsforbud på gedde, aborre, sandart, havørred og laks fanget i Danmark, så disse arter alene kan fiskes af lystfiskere.
  • Styrke lystfiskeriet gennem flere økonomiske ressourcer til Fiskeplejen.
  • Øge indsatsen for begrænsning af skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande.
  • Pensionister fremover skal indløse det statslige fisketegn, og at flere af fisketegnsmidlerne går til fiskepleje.
  • Opbakning til og udvikling af det frivillige engagement, som tusindvis af frivillige lystfiskere hvert år bidrager med.
  • Sikre adgangsforhold for lystfiskere til den danske natur.
  • Opprioritere det rekreative lystfiskeri i en række danske vandområder, blandt andet ved at ændre status og bekendtgørelser for brakke vandområder.
  • Genetablere frie passager for de to store vandsystemer ved Gudenåen og Storåen.

 

Friluftsland

 

Lystfiskeri på dagsordenen på Christiansborg

– Fra det øjeblik, hvor jeg startede med at snakke lystfiskeri på Christiansborg i efteråret og til nu, er der sket en stor og positiv udvikling, fortæller Martin Lidegaard. – Jeg vil faktisk sige, at det er lykkedes sammen med lystfiskerorganisationerne – at bære det her vigtige emne ind på Christiansborg. Der er nu en helt anden opmærksomhed på lystfiskeriet. Det er vigtigt at anderkende, at uden alt det frivillige arbejde fra lystfiskerne, så var der slet ikke noget lystfiskeri. Jeg synes derfor, at vi skal anerkende og give alle de lystfiskere, der har engageret sig i det her – et klap på skuldrene.

Søfiskeriet efter gedde, aborre og sandart er en af de ting som Martin Lidegaard isamarbejde med Dl og DSf vil beskuytte for erhvervsfiskeri.

Søfiskeriet efter gedde, aborre og sandart er en af de ting som Martin Lidegaard isamarbejde med Dl og DSf vil beskuytte for erhvervsfiskeri.

Omsætningsforbud på sportsfisk som gedde, aborre, sandart, laks og ørred

– Både på grund af de mange vælgere, men også fordi der er kommet en erkendelse af, at i en situation, hvor der ikke er så mange fisk, så får vi nok mere ud af det ved at reservere nogle af få der er tilbage – fx gedder, aborrer, sandarter, laks og havørreder til at blive fanget på stang af lystfiskere og turister. Det vil både give både mere glæde og højere socioøkonomisk værdi for samfundet. Dette er en god nyhed. Spørgsmålet er så, hvor langt vi kan drive det i de igangværende forhandlinger. Jeg håber og tror, at der vil være en politisk forståelse for at tage disse fem arter ud af erhvervsfiskeriet. Faktisk var der allerede under forhandlingerne til Den Grønne Trepart positiv forståelse omkring dette blandt flere partier. Så det er et af de områder, hvor vi nu virkelig sætter trumf på, og håber på at det kan lykkes denne her gang.

Flere penge til lystfiskeriet

– Tilsvarende føler jeg, der er en øget forståelse for, at vi stimulerer alt det, der skal til for at gavne fiskebestanden med fx natur- og fiskepleje samt udsætninger. Vi kæmper også for, at alle skal betale lidt mere for deres fiskekort – også pensionisterne. Det er dog ikke nødvendigvis let at gennemføre, for det er der delte meninger om. Helt generelt arbejder vi for, at lystfiskeriet skal have flere penge at gøre godt med – eksempelvis efter krone til krone princippet: For hver krone lystfiskere lægger til et projekt – gives der det tilsvarende i tilskud fra staten. Det kunne fx også gælde øget indkomst til fisketegn fra pensionister, hvor der så dobles op. Men det er noget, der skal diskuteres nærmere.

Kvælstof fra landbruget – den store elefant i rummet

– Den store elefant i rummet er jo, som vi alle ved, at hvis der skal komme flere fisk, så er vi nødt til at gøre noget seriøst ved forureningen og kvælstofudledningen fra landbruget, fortsætter Martin. – Det er dog ikke noget vi tager stilling til i dette oplæg, for det er noget, der skal diskuteres i Den Grønne Trepart.

En anden ting vi gerne vil gøre noget for, det er at give bedre muligheder for fiskeguides. Det er som sådan heller ikke med i dette oplæg, men der er er mange, som har spurgt efter, at vi gør noget her – eksempelvis tun. Det er også oplagt, at de kvoter, der ikke bruges, fordi erhvervsfiskere lukker ned og får ophugningsstøtte eksempelvis i Østersøen – tildeles lystfiskere og guides i stedet for at tilfalde en ny erhvervsfisker, hvis og forhåbentlig når – bestandene kommer op igen. Derved får vi meget mere samfundsøkonomi ud af det, men også et meget mindre fisketryk på bestandene. Det er også noget, som vi har bragt ind i diskussionen.

Hvordan går det så med forhandlingerne for at forbedre lystfiskeriet?

 – Det er vigtigt at bide mærke i, at Radikale Venstre jo desværre ikke kan få alt vores politik gennemført med det samme, selvom vi ville ønske det, lyder det fra Martin Lidegaard. – Mange af forslagene i lystfiskeriudspillet har der ikke været direkte politisk anledning til at få diskuteret. Og politik er nu engang det muliges kunst, hvor det handler om at sætte politiske aftryk, når chancen opstår.

 – Dermed ikke sagt, at der ikke sker noget! Vi arbejder som nævnt benhårdt på at få et omsætningsforbud ind i de igangværende erhvervsfiskeriforhandlinger. Og vi er meget fortrøstningsfulde, selvom det kan gå både den ene og den anden vej. Vi kommer ikke til at få det hele igennem, men jeg tror vi får ganske meget igennem. Vi forventer også at håndtering af udfordringerne med skarvens pres for at genetablere sårbare fiskebestande bliver en del af fiskeriforhandlingerne. Faktisk har alle partier meldt ud at vi skal gøre noget ved disse udfordringer, så her er det ret sikkert at der nok sker noget inden for de rammer, der er sat fra EU.  Radikale Venstre fremlægger derudover også et politisk udspil i morgen, som skal sikre bedre adgang til Danmarks natur herunder også nedsættelse af en Allemandsrets-kommission som skal se på hvordan vi kan sikre brede rettigheder for alle naturelskere mv. at færdes i naturen og det åbne landskab.

Radikale Vewnstre vil arbejde for fuldstænding fri passage omkirng Tange Sø på Gudenåen og vandkraftssøen på Storåen.

Radikale Vewnstre vil arbejde for fuldstænding fri passage omkirng Tange Sø på Gudenåen og vandkraftssøen på Storåen.

Hvordan sikres fri passage i de store åer

– Jeg har blandt andet selv været oppe og fiske i Store Å i Holstebro, fortsætter Martin. – Jeg arbejder fortsat på at få opbakning til et ambitiøst omløbsstryg med et naturligt fald, så vi kan leve op til vores EU forpligtelser og sikre en løsning som nyder bred politisk opbakning. Det samme med Gudenåen ved Tangeværket, men dette er noget, der skal diskuteres via Den Grønne Trepart. Her er der også mange flere penge i spil, end der er i det, som vi snakker om i forbindelse med dette lystfiskeroplæg. Jeg tror dog, at skal vi have dette på plads, så skal vi for det første sikre en langt større og friere passage, der gør, at vi kan overholde EU’s vandrammedirektiv. En fuld dræning af søerne bliver dog svært at gennemføre politisk – blandt andet på grund af potentiel anvendelse til klimasikring. Derfor tror jeg, at skal vi have noget til at ske her, så bliver staten nød til at finde pengepungen frem og lave nogle store samt velfungerende løsninger. Dvs fulde og hele passager med fuldstændig frit gennemløb. Vi kan ikke længere leve med, at dette er uafklaret. Dette vil dog først kunne blive løftet lidt længere henne i de grønne trepartsforhandlinger.

Martins fiskedebut i Grønland

– Jeg lærte helt autodidakt at fiske af min far, da han arbejde i Grønland for mange år siden, afslører Martin. – Så mit lystfisker liv startede med at fange fjeldørred i elvene deroppe, hvor der nok ligger for mange tusinde kroner af mine blink på bunden…. Vi kaldte det grydejagt, for vi gjorde også for at få nogle fisk at spise.  I mit voksenliv med travlt fuldtidsarbejde, familie og børn, får jeg dog ikke tid til at fiske så meget. Det meste af mit fiskeri foregår derfor fra mit sommerhus ude ved Sjællands Odde, hvor jeg typisk går og kaster efter havørred uden at fange særlig meget. Derfor supplerer jeg med lidt fiskeri, hvor jeg sætter garn efter lidt fladfisk kystnært sammen med pigerne. Og – så er der engang imellem en af de professionelle lystfiskere, der inviterer mig med ud til de helt rigtige steder. Det er, hvad det bliver til i dag. En ting er sikkert – jeg elsker at fiske og synes, at det er super sjovt.

– En af grundene til at jeg har kastet mig ud i det her, at jeg kan se den store forskel fra dengang jeg var knægt. Eksempelvis kunne man i Sejerø Bugten sejle ud og fange masser af torsk bare på kastefiskeri 100 meter fra land. Selv prøvede jeg faktisk at kroge en laks på en af de ture. Det kan man ikke mere, der er nærmest slet ingen. I dag er der selvfølgelig havørred, men det går ned af bakke for mange af arterne, så det nærmest kun er fladfisk, der er lidt af. Det jeg vil sige med det er, at det er gået sørgeligt meget tilbage, og det skal vi naturligvis gøre noget ved. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis ikke vi får gjort noget ved det helt store problem – nemlig alt for meget kvælstof fra landbruget, så forsvinder fiskene jo helt. Det er de sidste krampetrækninger. Jeg kan slet ikke holde tanken ud, om at vi skulle efterlade døde vandløb, søer og have til vores børn

Læs mere om Radikale venstres oprindelige udspil i artiklen – Radikale – et levende lystfiskeri i Danmark samt i denne nyhed – Lystfiskerne skal med i fiskeriaftalen.

 

Friluftsland
drømmerejse iFish Travel

133 CM: NY POTENTIEL LÆNGDEREKORD FOR DANSK GEDDE

Daniel Stormly har haft et vildt spændende fiskeri over det sidste års tid – hvilket har kulmineret med en enorm dansk gedde, der er anmeldt til rekordudvalget som 133 cm og 17,6 kilo. Her får du med hans egne ord lidt om det sidste års fiskeri som optakten til den vilde fisk:

– Efter den første forfærdelige ekspedition igennem en meget upålidelig og risikabel kontakt var jeg nød til at tage afsted igen med en ven til Afrikas mørke hjerte i Congo’s jungle efter goliath tigerfish – det ultimative ferskvandsmonster, for at få en anden version af det udelukkende igennem lokale. Og det må man sige blev en succes med et ny udviklet setup til at kroge den nok sværeste fisk i verden at lande. Jeg endte med kun at smide én fisk, men som jeg så landede igen lige efter, hvilket indtil nu har været umuligt.

– Jeg fik både mange fisk og et monster, samtidig med, at vi landede det største haneksemplar nogensinde i det vildeste drama så tæt på overall verdensrekorden, der har stået i årtier. Det vender lidt op og ned på antagelserne om, hvor store GTF kan blive, for kan hannerne blive så store – så kan hunnerne sikkert blive endnu større end først antaget Det får mig til at tro på at hunnerne, som normalt er de største, faktisk kan nu ufattelige 100kg i den farlige, myteomspundne 4700km lange og op til 220m dybe flod, der er op til 25km bred.

Daniel Stormly med en af sine flotte goliath tigerfish . Danijel Stormly med sin fantastiske 133 cm gedde på 17,6 kilo, der er anmeldt som dansk længderekord.

Daniel Stormly med en af sine flotte goliath tigerfish taget på flåd og levende agn. Øverst ser du ham med sin fantastiske 133 cm gedde på 17,6 kilo, der er anmeldt som dansk længderekord. Gedden huggede på en gummiål i farven firetiger med en 2/0 trekrog forrest plus en stinger.

 

– Ligesom sidst var det stadig direkte vanvid, med folk der kom løbende med macheter selv på “politistationer” og vil hugge arme samt ben af folk. Stammekrig med nedslagtninger og nedbrændinger. Eksplosioner lige som vi kom væk fra området, hvor vi fiskede, da en høvding var blevet henrettet. Og vi skulle også lige en tilfangetagelse igennem til slut, inden vi nåede civilisation mødt af et fordrukkent korrupt militær i en bygningsruin, som ingen vidste eksisterede. Vi var under den afrikanske sol uden mad og drikke, og kiggende på en slidt AK-47 en halv meter fra mit hoved i alt for lang tid. Det er det hårdeste sted, jeg nogensinde har befundet mig fysisk og mentalt, da de kørte hård terror på én imens man bare bad for ikke at blive voldtaget.

– Heldigvis fik jeg lov til at betale latterlige 38€ til sidst i løsesum for vores allesammens frihed, og det er bare det, denne fisk nu en gang kræver, hvis du vil fiske præcis, hvor de store ér i floden. Men det er selvfølgelig aldrig det værd, når man sidder i situationerne og hyler, imens man tænker på dem derhjemme…

– Da jeg var kommet hjem og havde helet samt fået lidt psykologisk hjælp, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg var nød til at gå efter en stor hvid haj – det ultimative saltvandsmonster. Jeg fløj til den anden side af jorden til en ven for at forsøge, og der skete ting, som han aldrig selv har oplevet før. Vi blev begge skadet efter nærmest at være blevet revet i stykker af fisk, dobbelt så store som dem vi fik. Det føltes som om, at de var ved at brække alle knogler i min krop. Vi fiskede blandt andet ud over en klippeafsats, hvor en stor haj nærmest var ved at trække mig i havet, for vi ville selvfølgelig gøre det fra land – spændt fast til grejet for virkelig at kæmpe med samt håndtere monsteret selv. Det er i min optik federe end at fiske fra båd, hvor stangen sidder fast på båden, og man nærmest ikke kan røre fisken samt ender med bare at klippe wiren. Det ikke er mig. Lad os bare sige, at jeg blev revet rundt til grænsen af, hvad selv en stærk menneskekrop kan overvinde. Det var også nogle jævnt spændende afkrogninger, og jeg krogede samt mistede også mit mit livs fisk.

 

Daniel med en flot hvidhaj taget fra kysten i USA.

Daniel med en flot haj taget fra kysten på fiskeri med død agn fra land.

 

– Efter disse oplevelser over det sidste års tid, rendte jeg ind i det vildeste geddefiskeri i mit liv herhjemme over det sidste halve års tid op til og efter legen. Flere af de fisk, som jeg fik, er upublicerede, og de er kulmineringen af 10 års ufatteligt hårdt arbejde ved vandene. Jeg kan dog røbe, at der iblandt de mange giganter, som ligger i mit galleri og venter på, at jeg når til dem, blandt andet er den nye danske længde rekord gedde, jeg fangede i går. Fisken var 133,5cm samt 17,6kg – og er som sagt sendt ind til rekordudvalget, der holder sit næste møde i september.

– Jeg har allerede nu gjort alt det i mit fiskeliv, jeg har kunne drømme om – og mere til. Jeg har været overalt i landet fra øst til vest og syd til nord samt på samtlige større øer i jagten på storgedderne – både alle de kendte steder, men også mange uberørte og spændende nye vande. I min søgen efter store fisk, har jeg været i alle lande omkring DK, rejst mod alle retninger af planeten i jagten på monstre, samt skrevet historie som den eneste ekstremfisker, der både har landet den ultimative rovfisk i ferskvand og saltvand – goliath tigerfish og hvidhaj. Jeg gør det mit hjerte banker for, og jeg er kun lige er gået i gang. Alt det du har læst om her, kan du se meget mere om med egne øjne på min Instagram @apex_predator_passion. Noget er der allerede – andet er på vej til at blive publiceret, slutter han.

Daniel har i skrivende stund både fanget uofficiel rekord på put and take malle i Danmark samt nu også en potentiel længdegedde rekord. Godt gået. Han deltager som alle andre, der indsender fangstrapporter, gode historier og artikler – i lodtrækningen om en drømmerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel.

 

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel