– Majvejret startede varmt. Meget varmt og karperne var på vej på leg. Sådan Lyder det fra Kristian Graubæk. – Og det var egentlig lige en kende for tidligt i forhold til det planlagte fiskeri. Heldigvis slog vejret om til at blive ustadigt. Lavere tryk, enkelte byger og stadig megen sol. Legen blev udskudt.
– Det vejrskifte valgte jeg at udnytte, så jeg fiskede igennem i den sidste del af maj. Valget var en mellemstor sø, med en del større karper. Det er bestemt ikke nemt fiskeri, for der er nærmest uendelige mængder af naturlig føde, så de gamle fisk er over tid blevet ganske kræsne. Heldigvis er der ikke ret mange småfisk, så det er muligt at fiske med helt små partikler i fred og ro, hvilket også gjorde udslaget på denne tur.
– Jeg brugte 10 døgn ved søen på en 14 dages periode. Karperne var synlige i hele perioden. Enten som solbadende i åkanderne, eller som rullende om dagen eller i skumringen samt springende om natten. De var der, de var aktive og jeg fiskede i de rigtige områder. Det var dog stadig småt med hug. Midtvejs fik jeg på en blæsende eftermiddag et uventet hug på det inderste spot. Agnen blev samlet op, og jeg kunne mærke en stærk fisk, der søgte mod dybere vand og som ikke rigtig tog notits af, at jeg havde en mening om, hvad den skulle.
– Fightplanen blev hurtigt ændret til, at jeg lod den svømme under de andre stænger, så jeg kunne fighte den færdig fra båden på åbent vand. Det var dog nemmere sagt end gjort, da jeg fik blokeret elmotoren i nogle siv, og vinden trykkede båden ind mod de andre stænger. Jeg fik dog styr på positionen og med en uduelig motor, trak jeg båden igennem sivene med hænderne. Så kom jeg fri af stængerne og fik renset propellen.
– Endelig kunne jeg få overhånd over fighten igen og vende tilbage til at nyde den stærke fisk, som bare holdte bunden på 6-7m vand. Men, det føltes ikke som ventet. Den slog med hovedet og skiftede retning i ny og næ. Det måtte være en malle. Jeg lagde yderligere pres på, for de kan være svære at få løftet fra bunden. Det virkede, hvorefter den kom i overfladen og blev nettet. Skønt. Årets første malle var sikret, og den var hele 111 cm. Det var en god moralebooster, der gav mig fornyet energi til at fokusere på karperne. Mallen huggede på en Butterfish Pop-up.
Kristian Graubæk med sin fine malle – øverst den store spejlkarpe.
– De kraftige vinde havde toldet på energireserverne, men til sidst i perioden var jeg dog blevet så udhvilet, at jeg kunne omlægge min søvnrutine, så jeg var vågen til et godt stykke efter midnat. Det gjorde gennembruddet, da jeg nu i det helt stille nattevejr kunne få præcis lokalisering af, hvor de sprang. Jeg havde i hele perioden affisket forskellige spots, men det var først den sidste nat, at jeg havde nok data til en tilstrækkelig præcis placering af taklerne.
– I løbet af natten og morgenen havde jeg 2 hug, hvor krogholdet blev tabt inden for et sekund. Jeg var pænt bitter, og jeg blev i tvivl om det meste. Hvordan kunne det lade sig gøre, når nu det rig har så god en track reccord? Altså, med ca 75 hug og 65 landede karper det seneste år, så burde jeg ikke kunne miste 2 i streg. Jeg faldt i søvn igen, men blev kort tid vækket af en skrigende Delkim, og et hjul der blev flået line af.
– Puha, det var med spænding og nervøsitet, at jeg samlede stangen op og mærkede suget fra en god karpe. Den var der. Perfekt. Ud i båden og fighten i grøden kunne begynde. Efter en kort og meget intens fight kunne jeg nette årets anden store karpe, og det var bare så skøn en følelse! Både med den smukke karpe, samt at det i det hele taget lykkedes, at få enderne til at mødes på denne smukke og fuldendte måde. Tilbage på pladsen blev karpenen vejet til 17,6 kg, og fordi den var på bristepunktet, foregik al fotografering i vandet.
Se flere billeder og video af fangsten på @kgraubaek.
