– Johnny Skovlund og hans søn Sebastian har været i Norge på en superhyggelig far & søn-tur:
–Forventningerne hos familiens junior-lystfisker på 14 år – og til dels hans far – var bygget op gennem længere tid, og bilen var lastet med lige dele fiskegrej og forhåbninger om den store fangst, da turen gik mod den norske kyst. 4 dage, hvor der bare skulle fiskes. Og nå ja, en tur til Preikestolen kunne forhåbentlig også presses ind. Men hvordan er det nu med fiskeri fra kysten i Norge? Hvilket grej er det bedste? Hvor dybt går fiskene? Spørgsmålene var mange, og vi var på ukendt grund, men heldigvis havde både Sebastian og jeg haft fødselsdag inden for den sidste måned, så alt fra nyt fangstnet til diverse blink og pirke var sikret. Og det med gaverne kommer vi tilbage til.
– Fyldt af spænding balancerede vi den første morgen hen over de store klippeblokke neden for hytten og gjorde klar til de første kast ud i det ukendte vand. Drømmen var en stor sej, og måske en torsk, hvis vi kunne nå ned i dybet til dem. Og sikke en start! Allerede i første kast var der hug hos farmand, og to kast senere var der igen fisk på krogen. Første fisk var en lubbe eller lyr på norsk. Den er i tæt familie med torsken, fandt vi senere ud af. Så meldte Sebastian sig også ind i kampen med både lubbe og sej i nettet. Alle vores seks fisk var dog af beskeden størrelse, så de svømmer stadig rundt derude. Humøret var dog højt efter den start, og troen på noget større var helt intakt!
– Hvis vi troede, at vi næste dag skulle krane fisk ind i stride strømme, blev vi dog slemt skuffede. Der skete i første omgang ikke det store på vores “hotspot”, så vi rykkede tilbage til basen lige neden for vores hytte. Her kunne vi hyggefiske lidt i solen, mens lillebror legede på klipperne, og mor nød solen på terrassen i selskab med en god bog. Der var således helt ro på, da Sebastian fra toppen af sin store sten meldte om fisk på krogen, og der var ikke meget fight, så alt tydede på endnu en mindre fisk.
– Det nye justérbare net (et absolut must på den type kyst) blev gjort klar, og sekunder senere kom så det udbrud, som med ét ændrede stemningen: “Den er stor!”, råbte Sebastian, da han kunne se fisken, og så steg pulsen omgående mindst 50 slag i minuttet, mens farmand febrilsk fik sig balanceret helt ud på det yderste af stenene for at hjælpe med at nette fisken. Og ja, den var stor! Nu skulle den i nettet. Nej, nej, – nettet sad fast i krogen. Panik, det må ikke ske det her! Heldigvis fik jeg den fri, og så kom den i nettet. “Jaaaaa, en kæmpe sej!!!” lyder det fra Sebastian, som jublende og med rystende stemme samt ben kom han ned fra sin sten og var helt vild. Mor blev naturligvis tilkaldt med et begejstret råb, og med et smil, der strakte sig hele vejen fra Oslo til Nordkap, blev der taget billeder og målt fisk. 66,5 cm lød dommen på, og ferien var i den grad reddet. Det var lige netop den sej, han han havde drømt om, og den glæde, som strålede ud af den unge lystfisker i timevis – ja nærmest dagevis – efter fangst. Det er noget, der ikke kan købes for penge. Det kan til gengæld det blink, som lokkede fisken på krogen, nemlig et Westin F360 26 gram i farven Hottie Pearl. I øvrigt endnu en fødselsdagsgave.
– Om det var glædesrusen eller bare manglende forberedelse ud i norske fiskearter, som gjorde, at ingen af os tænkte nærmere over, om det nu også var en sej, skal være usagt, men efter at fisken allerede var på vej til at gå sin sejrsgang på de sociale medier, kunne et norsk familiemedlem venligt meddele, at “det kanskje er en lyr”. Og det var det selvfølgelig, selvom den ikke var helt så karakteristisk i farven, som sine mindre artsfæller, men det fjernede absolut ikke det mindste af glæden. En times tid senere smagte lubben himmelsk på frokostbordet, stegt i hvidløg og ingefær. Det der med fra fjord til bord kan altså noget – og specielt når de helt unge er med.
