mar 26, 2022 | Artikler, Biologi, GEDDE, Predatorfiskeri
Jørgen Henriksens 17,5 kgs gedde fra Præstø Fjord fra marts 1965.
Sydsjælland og øerne har gennem tiden budt på et fantastisk fiskeri efter brakvandsgedder. Følg med Peter Rasmussen, der er født og opvokset med brakvand i blodet – på en odyssé gennem brakvandsfiskeriets historie.
PETER RASMUSSEN
BESTANDENE AF BRAKVANDSGEDDER omkring Sydsjælland og øerne har med al sandsynlighed svinget en hel del siden den sidste istid. Siden 1970 har bestanden haft svært ved at etablere sig igen, men har dog haft et par opsving undervejs. Hvorfor vi ser disse relativt kortvarige perioder med flere gedder end ellers, får du her et bud på – og et interview med en lokal erhvervsfisker giver et hint. I starten af 1980’erne, da jeg var omkring 12 år, tog min far en solrig sommerdag hele familien ud på Storstrømsbroen for at fiske.
Vi havde stået ude ved buerne og pilket torsk i et par timer, havde fået nogen stykker, og var så småt på vej hjem igen, da vi sporede en vis uro hos de øvrige fiskere på broen. Et kig ud over gitteret afslørede en kæmpegedde, der i overfladen luskede af sted fra Masnedøsiden mod Falster. Det adstadige tempo, som den lagde for dagen, viste med al tydelighed, at den ikke følte sig truet på nogen måde – det var en gigant. Og hvis man ellers kan tillægge en gedde den slags tilbøjeligheder vil jeg sige, at det nærmest virkede som en magtdemonstration. Nu må jeg hellere være forsigtig med størrelsesbedømmelsen, min alder dengang taget i betragtning, men halvanden meter lang og 15- 20 cm over ryggen er ikke helt i skoven. Ingen fik den på krogen, hvilket måske var meget godt – da en sådan situation sandsynligvis ville have afstedkommet en temmelig stresset lystfisker, der 30 meter over vandet og med omkring halvanden kilometer til land, næppe ville have kunnet afslutte sin historie med et håndgribeligt bevis.
Masser af brakvandsgedder for 50-80 år siden
Fiskeriet efter brakvandsgedderne var specielt godt fra 1940’erne og frem til 1970. Det har sikkert også været fantastisk før den periode, men jeg har ikke kendskab til beskrivelser af det. Der var gedder i farvandet fra Stevns hele vejen sydover, op til Dybsø Fjord og ned i Guldborgsund. Der var erhvervsfiskere, som havde specialiseret sig i geddefiskeri, og navnkundige Per Thuesen, skipper på turbåden Bonavista, arrangerede geddekutterture i Bøgestrømmen mellem Sydsjælland og Nyord. Der var kort sagt gedder nok til alle, og erhvervsfiskerne landede tonsvis af dem. Men brakvandsgedderne forsvandt.
Et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Storstrøms Amt fra december 2001 fortæller: – I vinteren 1969-70 pressede en længerevarende hård nordvestenstorm vand fra Kattegat ind i de indre danske farvande. Umiddelbart derefter drejede vinden i sydøst, hvor den blev i en lang periode, hvilket medførte hård frost. Vinden og frosten i kombination underafkølede vandet, så der blev dannet iskrystaller (nåleis) i vandet. Denne blanding af høj saltholdighed og iskrystaller fik katastrofale følger for geddebestanden. De erhvervsfiskere, der var på vandet den dag, beretter, at de sejlede rundt og samlede gedderne op, der lå og flød hjælpeløse rundt i overfladen. Geddebestanden kollapsede og er aldrig rigtig kommet sig 100 % siden. I PRÆSTØ FJORD berettes der om gedder op til 20 kilo, som drev i land, hvor de efterfølgende lå og rådnede langs bredderne. Stanken i Præstø by blev til sidst så ram, at gravemaskiner blev sendt ud for at fjerne kadaverne. Men de forsvandt ikke helt, og de lokale geddefiskere fortalte, at der stadig var gedder, man skulle bare kæmpe lidt mere for at finde og fange dem. Sporadiske fangstmeldinger og mindre artikler om dem dukkede op hist og her i de forskellige fiskemagasiner. Der var korte opblomstringsperioder, hvor de ”pludselig” optrådte i større tal, og det er formentlig i forbindelse med disse, i nyere tid kortvarige, genkomster, at historien om migrerende gedder fra svenske og tyske bestande er begyndt. Dorte Bekkevold fra DTU Aqua undersøgte genetikken for gedder i de nordlige områder, og skrev på den baggrund en artikel i 2014 med den mundrette titel: ”From regionally predictable to locally complex population structure in a freshwater top predator: river systems are not always the unit of connectivity in Northern Pike Esox lucius”.
Den korte konklusion på artiklen er, at gedder ikke migrerer, men derimod er nogle hjemmefødninge, der helst ikke vil ud og opleve verden. Ligesom med de med den lokale nulevende bestand, og selvom Østersøen er et åbent farvand og tanken om migrerende gedder fra vore nabolande er nærliggende, så er det altså ikke den slags overvejelser en gedde bruger sin tid på. I så stort et farvand som Østersøen er geddebestandene ganske lokale og blander sig genetisk ikke meget med hinanden. Således kan en gedde fra Öland skelnes genetisk fra en gedde fra Rügen.
DTU Aquas velkendte diagram, der viser mængden af kommercielt fangede brakvandsgedder. Som det ses, blev der taget 140 tons i 1969!
Geddefabrikker
I begyndelsen af 2010´erne begyndte de såkaldte geddefabrikker at rumstere: Manglen på vådområder på Sydsjælland og øerne, hvor gedderne havde mulighed for at gyde i vand med lav eller ingen saltholdighed, gjorde, at man måtte se sig om efter alternativer, hvilket er indlysende, når man ser på de landvindinger, der er fortaget gennem tiden – landvindinger i lige præcis de områder, hvor gedderne sandsynligvis førhen har gydt. Som det kan set på kortets markerede områder, er der inddraget mange hundrede hektar vådområde til landvinding. I samme periode blev nærmest alle vandløb gravet dybere for øget afvanding, hvor det sænkede bundniveau betød, at enge ikke længere blev oversvømmet i foråret. At vådområder, der er tilknyttet brakvandsområder, har betydning for brakvandsgeddernes ynglesucces er påvist flere steder i Sverige, og herhjemme er det nærmest ”old news” – se blot følgende citat fra fiskeribiolog Åge Vedel Tåning, der på vegne af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser skrev et advarende brev i 1957 til Statens Landvindingsudvalg i forbindelse med en projekteret inddæmning af Sivet i Præstø Fjord: ”Det valgte projekt vil medføre, at hele vandløbet – Orup Bæk – må afskrives som opvækstvand for ål, og det vil også gå tabt som gydeområde for fjordens store bestand af brakvandsgedder”. De vidste det godt.
Brakvandsgeddefiskeriet i de gode gamle dage
Landvindingerne blev naturligvis ikke færdiggjort samtidigt, men over én kam stod de færdige omkring 1960. Dér var vådområderne væk, og historien om dette arbejde, samt hvad der foregik i kulisserne, er fremragende beskrevet i Kjeld Hansens bøger. Fred være med fortidens synder, vi har alle lov og ret til at blive klogere – og rette op på fejltrinene. Igennem nogle år – i slut 00’erne og start 10’erne – turede jeg rundt hernede på Sydsjælland for at indsamle materiale om fordums brakvandsgeddefiskeri. Med udgangspunkt i de ældre erhvervsfiskere opsøgte jeg historierne fra dengang, og tilbragte mange timer i hyggeligt selskab med kaffe, kage, røverhistorier og diktafon. Samtidig med dette pløjede jeg mig igennem utallige videnskabelige artikler for at lære om forudsætningen for brakvandsgeddens trivsel. Undervejs dukkede nogle nøgletal op: Æggene kan klare op til 7 promille salt, hvis mere end det, går de til grunde. Ynglen kan klare op til 11 promille og de voksne gedder max. 15 promille. Ét af spørgsmålene, som jeg stillede på min tour gik på, hvor gedderne gydede i nyere tid? Én erhvervsfisker fortalte mig, at det gjorde de langs kysterne. Han havde set hvordan de slog ”kolbøtter” inde i sivene om foråret, og at man efterfølgende kunne se æggene, der klæbede på sivene. En anden fisker havde gjort den skarpe og meget opmærksomme observation, at de år, hvor der havde været hårde vintre, og hvor sneen havde ligget længe samt var smeltet sent i geddernes gydeperiode, der havde der været god ynglesucces for gedderne. Her kunne han observere markant mere geddeyngel.
Succesfulde geddegydninger efter isvintre
Det gav god mening med førnævnte nøgletal i mente: Ved den øgede ferskvandsafstrømning i foråret efter isvintre, var der succes med klækningen. Det var værd at undersøge, og jeg begyndte nu at kigge på, hvornår der havde været isvintre. Det kom der følgende ud af: Jeg koncentrerede mig om de isvintre, jeg selv kunne huske, nemlig dem i 1982, -85, -86 og -87, samt 2010, -11 og -12. 2012 er dog ikke kategoriseret som en isvinter, men fra medio januar til medio februar styrtdykkede temperaturen, og en dyne af sne lagde sig over området hernede. I midtfirserne var jeg teenager og havde fokus andre steder, men der blev fanget mange og store gedder i Præstø Fjord, som Niels Vestergaard bl.a. beskrev i en artikel i F&F dec. 1987. I 1993 var det slut, hvilket kunne læses i F&F i maj på Lokalrapportsiden for Sydsjælland, hvor en saltslåning satte ind. Gedderne var væk – igen.
Da brakvandsgeddefiskeriet sidst var vildt
Så gik der en hel del år igen, før der var en enkelt isvinter i 1996, og så kom vintrene fra ’10 til ’12 og lagde, i mine øjne, grunden til det fantastiske fiskeri, som vi netop har oplevet for et par år tilbage. Og fiskeriet var fuldstændig sindssygt! Min egen bedste fisk fra den periode var et veltrimmet muskelbundt på 100 cm rent taget under indian summer fiskeri sidst i september 2011. Og det fortsatte de næste år. Der var fangstgaranti og specielt aftenfiskeriet hen imod skumringen var vanvittigt. Der var gedder, der huggede eller fulgte efter i hvert kast, og man kunne blive helt mæt af at fighte fisk. Det blev bare ved og ved som en anden Duracell-kanin. Når man i dagslys sejlede afsted i jollen i raskt tempo hen over det lave vand, kunne man se gedder, der skød til højre og venstre og efterlade en karakteristisk siltsky på bunden. Drømmetilstande. Drømmefiskeri.
Når jeg forklarer, eller rettere prøver at forklare, følgende idé til andre, så har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, at folk efter cirka 20 sekunder får det der ”hvad-snakker-du-om” blik i øj – nene. Også selvom det umiddelbart er personer, som har et godt grundlag for forståelsen af det, og også selvom logikken i det er lige ud af landevejen. Synes jeg. Hvorfor var der så mange ged – der i farvandene hernede frem til 1970, når nu gyde-/vådområderne var væk i 1960? Hvis man kigger på tabellen over isvintre på (længere nede), vil man se, at efter de meget hårde vintre under krigen, kom isvintrene næsten som per – ler på en snor frem til 1970. På trods af en stor saltslåning i 1951 kom gedderne tilbage, så man op gennem 1960’erne fangede enorme mængder: Min påstand er, at den relativt jævne forekomst af isvintre og den deraf følgende øgede afstrømning af ferskvand i foråret, sikrede bestanden.
I Morten Stenaks bog: “De inddæmmede landskaber” findes dette kort. Landvindingerne af Røddinge-Askeby Sø og Borre Sømose, begge på Møn, fremgår ikke af kortet.
Den store saltslåning i brakvandet
Saltslåningen i 1970 bankede gedderne helt i bund, gydeområderne var landvandet og udeblivelsen af isvintre op gennem 1970’erne gjorde, at gedderne ikke kunne få fodfæste. Så kom 1980’er-isvintrene og et opsving et par år senere, og senere igen 2010’er-isvintrene med endnu et opsving. Nu er det ikke just en videnskabelig undersøgelse, jeg har foretaget. Med kun to perioder i nyere tid med en sammenhængende række af isvintre, er mængden af empiri ikke ligefrem overvældende. Så min konklusion kan sagtens behæftes med usikkerhed. Men – da begge perioder er blevet efterfulgt af ret markant tilvækst i brakvandsgeddebestandene, så vil jeg mene, at det med over – vejende sandsynlighed kan konkluderes, at han havde ret, ham erhvervsfiskeren med sin skarpe observation om øget gydesucces blandt brakvandsgedderne i forbindelse med isvintre.
Geddefangsterne i det brakke er nu igen klinget af, og vi har ikke haft isvintre siden 2012. Stege Nor er epicentret for brakvandsgeddebestanden, og har med al sandsynlighed været det siden 1960. Blandt andet Brakvandscuppens faldende fangsttal indtil den stoppede vidner om tilbagegangen, og bestanden i mit lokale geddevand, Præstø Fjord, er blot en skygge af sig selv. Når jeg tænker på, hvor mange gedder der var dengang i 2013-14 år siden, og på hvordan det er nu, så fortæller det mig noget om, hvor stor en rekruttering, der er behov for – blot for at kunne bevare status quo. Spørger du mig vil de sløje tilstande fortsætte, med mindre vi får isvintre eller får genetableret vådområderne.
Flere vådområder for at sikre brakvandsgedderne
Isvintre, der skal være med til at sikre fremtidige geddebestande ved Sydsjælland og øerne, er desværre næppe værd at satse på, når vi tænker på den globale opvarmning. Flere vådområder er derfor fremtiden, hvis der skal sikres en permanent bestand af brakvandsgedder til glæde og gavn for alle. Og så skal der lige tilføjes de øvrige gevinster ved vådområder, som optag af næringssalte og øget fugleliv, planter, blomster, insekter – biodiversitet. Det er den ene naturperle efter den anden, der kunne genopstå for ganske overskuelige midler, og det er temmelig små penge, der kræves for blot at kunne tilbagelægge nogle af de mange hektar indvundet land. Det kræver kun velvillige lodsejere samt, at der bliver taget en beslutning om at afsætte disse midler, så man atter kan se kæmpegedder demonstrere deres magt i Storstrømmen.
mar 8, 2022 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Medefiskeri, Medefiskeri efter aborrer, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Det er svært ikke at smile, når man sidder med det stribede guld.
Når foråret nærmer sig, trækker brakvandsaborrer op i åerne for at gyde i oversvømmede enge og moser. Her får du Christian Willers bud på, hvordan du får hul på dette spændende fiskeri.
AF CHRISTIAN WILLER
DER ER ET TIDSPUNKT på året, hvor jeg bruger mere tid i bilen, end jeg bruger på at fiske – nemlig i starten af året, når jagten på de stribede brakvandsaborrer går ind. Brakvandsaborren lever langs kysterne og begynder sin opgang i de små og store vandløb for at overvintre i årets sidste måneder. Min jagt på dem begynder derfor i oktober/november, når de trækker ind i havnene i bl.a. St. Vejle å ved Ishøj. Jeg kan i min egen baghave ved den gamle Suså i Næstved, være heldig at støde på dem. Da vi er på en tid af året, hvor det bliver mørkt omkring kl. 16.30- 17.00, er der tale om meget korte fyraftensture, som ofte ikke byder på fangster. Men da jeg kun har 5 minutter til fods, så bliver det til en del forsøg. Det er også en rigtig god måde, at lande dagen på. Det er dog først i februar/marts, at de er blevet rigtig rogn-tunge, og det er her min jagt intensiveres. Det er hovedsageligt på Sydsjælland, Lolland/Falster og Møn jeg fisker – eksempelvis i Fuglebækken ved Vetterslev, Tubæk ved Præstø, Sortsø på Falster, Marrebækken på Falster og Flintinge å på Lolland. Det medfører en del lange køreture med kun kort tid til fiskeri. Jeg leder efter dem i små åer, samt i de moser som jeg ved har forbindelse til vandløb, hvor de må forventes at trække op i for at gyde. Der er rigtig mange forgæves ture, men det betyder til gengæld også, at når man finder dem, kan man risikere at rende ind i et temmelig fantastisk fiskeri. Og når det sker, glemmer man fuldstændig de utallige nulture.
Aborrefiskeri til direktørtid
Aborren jager i høj grad via synet, når det er lyst, og det er en fordel i forhold til de andre arter, jeg fisker efter. Det betyder nemlig, at vækkeuret ikke skal bimle og bamle, før en hvis herre har fået sko på. Men bare fordi det er lyst, er det ikke ensbetydende med, at den bare søger føde uafbrudt. Da aborren er en fisk, som har udprægede spiseperioder, kan man ikke blot efter kort tids fiskeri konstatere, om de er der eller ikke er der. For lige pludselig kan huggene begynde at komme, for så igen langsomt at dø hen.
Susåen ligger i Christians baghave, så der tager han tit ned og fisker. Det er altid skønt ved åen og stedet byder ofte på oplevelser med ikke blot aborrer, men også havørne, isfugle og fiskehejrer.
Hugperioderne reguleres af forskellige forhold, hvoraf en væsentlig faktor er lufttrykket, der har betydning for aborrens velbefindende og dermed også for dens appetit samt lyst til at jage. Dette skyldes, at aborren har en speciel svømmeblære, som den ikke er i stand til hurtigt at regulere i størrelse. Hvis lufttrykket ændrer sig, så er aborren nødt til at regulere trykket i svømmeblæren eller skifte dybde for at være i ligevægt med vandet. Aborrens svømmeblære reguleres af en kirtel med forbindelse til blodet og kan ikke hurtigt udligne et overtryk til svælget. Hvis lufttrykket stiger, trykkes svømmeblæren sammen og aborren kan nu søge op i vandet for at jage. Ved et faldende lufttryk fyldes svømmeblæren op med luft, går nu ned i vandet for at være i ligevægt. Så når den står i et vandløb og ikke kan flytte sig dybere, vil den være utilpas indtil trykket i dens svømmeblære er udlignet. Da dens stofskifte arbejder sammen med vandets temperatur, går det langsommere i det kolde vand om vinteren. Høj sol samt dage, hvor barometeret viser 1009 – 1023 millibar og lufttrykket er stabilt eller stigende, er derfor ofte ensbetydende med et lovende fiskeri. Dog kan man opleve lige op til en kraftig vejændring, når lufttrykket skal til at falde, at de bliver ekstremt bidelystne. Jeg kan også lige nævne, at en anden udfordring man – ud over lufttrykket – står overfor, er den, at aborren i vinterperioden kun indtager omkring 0,1% af sin kropsvægt pr dag. Det gør at man, om vinteren, virkelig skal være kreativ for at få vækket dens interesse.
Selv en kort fyraftenstur inden mørket rammer er balsam for sjælen.
Sådan fisker du aborrer i åen
Jeg kommer som sagt rigtig meget rundt til forskellige steder, hvor størrelsen og dybden på vandløbene varierer meget. Det betyder også, at der kommer mange forskellige variationer af agn i spil. I forhold til sommerfiskeriet, hvor de som regel er nemme at få i tale, er de i vinterperioden mere selektive. I de små bitte vandløb med man[1]ge sten og grene i vandet, er der en hvis begrænsning i valg af agn, da man ellers risikerer at miste det, lige så hurtigt man rammer vandet. Der har jeg fundet ud af, at det allerbedste og mest sikre er, at sætte et splithagl på 0,8 gram (AAA) for enden af linen og så en lille krog på en tafs cirka 25 cm oppe ad linen. Krogen besættes med en god klase regnorme, som rigtigt kan sno og vride sig – og det droppes så forsigtigt ud i vandet lidt oven for det sted, hvor man formoder at aborren befinder sig. Og så er det bare om at vente…. Den næste udfordring i et lille vandløb er så, når en aborre på over 1800 gram lukker munden om ormen og opdager, at der er noget rive rave ruskende galt… For så tager fanden ved den, og så gælder om at holde tungen lige i munden, hvilket kan give nogle ganske nervepirrende minutter.
Aborrefiskeri i de større åer
I de lidt større åer er der bedre mulighed for at rode rundt i grejboksen. Her ynder jeg at fiske med små woblere. Det er vigtigt, at de har en livlig gang, selv når de fiskes langsomt, for aborren er jo, som tidligere nævnt, ikke super aktiv på denne årstid. Her er mit sikre valg en Rapala Shadow Rap. Denne wobler har en længde på 11 cm, en vægt på 13 gram og fisker i 0,6-1,2 meter. Den kan fiskes ekstremt langsomt og i små ryk, hvilket har givet den en del aborrer på samvittigheden. En anden sjov måde at fiske efter dem på, er den gode gamle klassiker – nemlig med jig. Disse skal ligeledes fiskes langsomt i små bitte ryk ind over bunden og gerne med en masse stop undervejs. Det kan være et utroligt underholdende fiskeri, når aborren ellers er med på legen. Det kan variere fra dag til dag, hvilken farve de tænder på, så det er en rigtig god ting at have et godt udvalg af farver med i æsken. Jeg foretrækker jighoveder på 3-5gram. Man kan også vælge at droppe jighovedet og så fiske dropshot i stedet. Et dropshot rig er meget enkelt at binde og består af et lille let lod på 5-10 gram samt en str. 2 Wide gabe eller Offset krog. Tag cirka en meter 0,24 mm fluorocarbon line og bind din krog fast med en palomar knude, så den står vandret ud fra linen med spidsen opad. Sørg for, at der er 15-20 cm line i overskud, hvori du kan binde dit lod fast. Er der meget grøde, kan du gøre afstanden ned til loddet større, så du går fri af grøden. Fastgør så linen til din hovedline og du kan nu sætte en jig på krogen. Fordelen ved dropshot er, at du kan kaste ud og så blot stå og lave små nyk med stangspidsen. Din agn vil nu stå og danse i vandet og lokke de nysgerrige aborrer til at lege.
En skønhed på 1850 gram bliver nænsomt genudsat. Det er fisk som denne, der gør det hele værd.
Medefiskeri efter aborrer
Der er også dage, hvor jeg ikke har kunnet lokket dem med hverken wobler eller jig. Så har det vist sig, at kun ét våben kan vække dem – nemlig den agn, udover regnorm, jeg kan huske at have brugt helt tilbage fra starten af mit fiskeri i sluthalvfjerdserne, og det er en spinner. Det er helt tosset, når man har stået og prøvet sig frem med en masse agn uden at mærke noget, hvorefter man så sætter en spinner på og nærmest lige så snart den rammer vandet, får hug. Sidst men ikke mindst, er der også fiskeriet med levende agn. Her er små skaller eller karusser som i forvejen er en naturlig del af aborrens føde, et oplagt valg. Disse fiskes ligeledes på et forfang af 0,24 mm fluorocarbon. Mit krogvalg falder på en VMC fastgrip enkeltkrog i str. 2 og et Drennan 10 grams gedde flåd. Man kan også godt vælge at droppe flådet og så fiske det på et bundtakel med et 15-20 gram lod i bunden og så en tafs 20-25 cm oppe ad linen med krogen og skallen monteret. Du sidder måske og tænker, om ikke jeg har glemt noget? Og jo, det har jeg da…
Fjordrejer til aborrer
Levende fjordrejer kan, hvis man kan skaffe dem, være ufattelig effektive til brakvandsaborren. De er bare ikke nemme at komme i nærheden af, når man bor på Sydsjælland. Jeg ved, at der findes andre agn og metoder, men nu ved du, hvordan jeg foretrækker at jagte det stribede guld. Man skal fiske på den måde man tror på og bruge den tid man har lyst til. Det gør jeg, og det bliver til en del tid, men det har da også betydet, at jeg har været så heldig i år, at have en top 5 som ligger mellem 1830 og 2200 gram. Min næststørste vejede 2100 gram. Det, at jeg tit kører i en time til halvanden hver vej for kun at kunne fiske i en time til halvanden. Det, at jeg som oftest må vende snuden hjemover med en nulbon i bagagen. Det, at ofte jeg vader ned til åen for kun at kunne nå en halv til en hel time, inden mørket rammer – det betyder ingenting: For at fiske er at leve!
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri nr 2 – 2018
feb 7, 2022 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Jens Bursell med en smuk 13,8´er taget på en 41 cm lang død agn, der blev sejlet ud – balanceret på Navigatorens hæk og derefter dumpet det helt rette sted.
Både når du fisker med død og levende agn, vil der være situationer, hvor du kan forøge effektiviteten af dit fiskeri betydeligt, ved at sejle dine agn ud på pladsen. Og – ofte vi du bedst kunne gøre dette uden at skræmme fiskene med en baitboat.
AF JENS BURSELL
FISKERI MED BAITBOAT er en super effektiv måde at fiske på, og det giver mange spændende nye muligheder for at fiske på pladser uden for kastevidde – samt at bruge alternative agn og metoder, der ikke ville have været mulige at bruge med de traditionelle teknikker. En moderne baitboat har en rækkevidde på flere hundrede meter, hvilket giver dig mulighed for at fiske massevis at nye pladser fra land, hvor du umuligt ville have kunnet kaste ud på den rette dybde. Det kan eksempelvis være i søer, hvor du vil fiske for foden af en skrænt, der ligger over 100 meter ude – eller hvis du vil fiske til nogle gode features som fx grødebælter, øer eller lignende, der er uden for kastehold. Det er dog ikke kun ved fiskeri langt ude, at baitboaten har nogle store fordele. Også når der skal fiskes med ekstrem præcision tættere på, er det en stor fordel at kunne sejle taklet ud. Et godt eksempel er, hvis du vil fiske under nogle udhængende grene eller lige op af et åkandebælte, hvor det kan være svært eller yderst risikabelt at forsøge på at ramme tilstrækkelig præcist med et normalt kast.
Køber du en af de dyrere modeller med indbygget transducer og trådløs forbindelse til en plotter, vil du kunne se dybde, grøde og bundforhold på din skærm på land, imens du sejler dine agn ud – hvorefter du dumper din agn, når du kan se, at du har nået den rette dybde – eller det grødefri spot, hvor du har valgt at fiske. Og er du heldig at spotte en stor rovfisk på vej ud, kan du spontant servere agnfisken for snuden af den. Det sker dog ikke så tit, men chancen er der.
Med en baitboat får du mulighed for at placere dine agn langt uden for normal kastevidde – eller med langt større præcision indenfor normal kastevidde. Her er det Global Fishings Navigator Baitboat, der er i aktion.
Sådan bruges baitboat til geddefiskeri
Princippet i en baitboat er, at den typisk har et eller to lastrum til taklerne med en luge i bunden af dem hver, der kan åbnes ved at vippe på en tangent på styrekonsollen. Inden du laster båden med agn og takel, placeres din stang i en stangholder, og taklet lægges på jorden, så der er et jævnt træk i linen. Monter agnen, tjek at linen ikke er snoet om topøjet og slå baitrunneren til. Når lugen lastes, åbnes den, hvorefter man stikker agn og takel op nedefra og lægger det på toppen af baitboaten. Herefter lukkes lugen, og forfanget strammes op, så lod og starten af taklet ligger i bagenden af lugen. Agnfisken lægges i den modsatte forreste ende af lugen, mens du tjekker, at selve taklet ligger på en måde, så det ikke kan kludre op, når lugen åbnes. Baitboaten løftes nu ud i vandet, alt imens du sørger for, at der et let træk i linen, så den ikke filtrer op i topøje, siv eller andet. Giv baitboat´en et let puf udaf, hæng styrekonsollen om halsen og tag stangen op i hånden. Slå bøjlen over og hav hele tiden en finger på spolen, så du kan sikre det modtræk i linen, der gør, at der ikke kommer en stor linebue mellem dig og baitboaten, når agnen sejles ud.
Når baitboaten ankommer til fiskepladsen, udløser du lugen og lader taklet synke ned til bunden. Har du også foder i lugen for at sprede godt med duft i vandet, lader du agnen synke på slap line, så foder og agn havner samme sted. Bruger du ikke foder, kan du også vælge at lade taklet falde til bunds på strakt line. Stram linen forsigtigt op, så loddet ikke flytter sig på bunden og sæt din stang i stangholderne, der typisk har en elektronisk bidmelder forrest – samt en ”hanger” som visuel indikator på den bagerste bankstick. Slå bøjlen over og sæt linen i hangerens clips, hvorefter du tænder din bidmelder, og er klar til at vente på hugget.
Den perfekte præsentation med baitboat
Uanset hvilket takel du bruger, vil du med en baitboat kunne være meget mere sikker på, at taklet kommer til at ligge helt perfekt – i forhold til når du kaster ud. Årsagen er selvfølgelig dels, at du skåner krogholdet i agnfisken for den kraftige kasteacceleration, at du undgår kludder i kastet – samt at krogholdet i agnfisken ikke udsættes for nedslaget i vandet, der – hvis man er uheldig – kan rive krogene løs. Baitboat´en giver desuden mulighed for at bruge takler med moving-hook effekt, som fx Skating Hook eller Twinex release-takler – uden at skulle besvære sig med brug af casting-clips for at forhindre, at taklet rives løs i kastet. Med moving-hook takler kan krogene bevæge sig frit fremad i modhugget – også selvom gedden låser agnfisken 100 % fast imellem kæberne, hvilket giver en højere landingsrate set i forhold til de normale takler.
Fiskeri med store agn
Mega-agn på fx 30-50 centimeter, der er alt for store til at kaste ud, kan du også så let som ingenting fiske med en baitboat. En normal sild vil kunne ligge i lasten og frigives perfekt gennem lugen, men er agnen stor og tyk, skal der en anden teknik til: Her gør jeg blot det, at jeg lægger loddet, som er fladt, på agterspejlet af baitboaten, hvorefter jeg placer agnen op ad loddet, så det forhindrer agnfisken i at glide ud over bagkanten på båden. Det hele skal selvfølgelig lægges, så taklet ikke går i kludder. Herefter sejles taklet ud på slækline, og når baitboaten er ude over fiskepladsen, hiver du ganske let i linen, så agnfisk og takel falder ud over kanten på båden.
Levende agn kan også fiskes med baitboat – og fisker du fra land, er den letteste teknik metoden subfloat paternoster, hvor et sænket flåd hæver agnfisken over bunden. Her sætter du blot loddet, der forankrer dit sub-float paternostertakel til bunden, op i lugen. Lodtafsen er normalt 1-2 meter lang. Når du sejler agnen ud, hæver du stangen godt, så linen kommer ordentligt fri af vandet samtidig med, at agnfisken kører i overfladen 1-2 meter bag baitboat ´en på vej ud, hvilket er let at gøre, uden at det går i kludder.
Der findes også flere andre måder at bruge din baitboat til geddefiskeri på, hvilket du kan læse mere om i min geddebog – Geddefeber, som du kan købe her.
Med en baitboat kan du lave en præcisionsfodring lige over agnen – her med små fiskestykker.
Præcisionsfording med baitboat
Der findes et væld af baitboats på markedet – heriblandt en Med en baitboat har du unikke muligheder for at lave en lille fodring ved agnen. Mit primære mål med dette er at skabe et ekstra attraktivt duftspor lige ved agnen, og jeg bruger derfor kun grundfoder og/eller en mos af små fiskestykker, så der ikke er en fare for at mætte fiskene derude på pladsen. Gedderne skal jo helst være sultne nok til at tage din agn. Som regel bruger jeg 1-2 cm store sildestykker – gerne blandet med grundfoder som fx Brownings BBQ og Black Halibut.
Batterier og baitboats
Man har rigeligt at slæbe på i forvejen, så du vil blive glad for nogle gode li-ion batterier, der vejer mindre og har højere ydeevne. Her bruger jeg Rebel-Cells 12V18, der kan holde til flere dages fiskeri og mange lang udsejlinger på et enkelt batteri. www.rebel-cell.com
Der findes et væld af baitboats på markedet – heriblandt en del af ret tvivlsom kvalitet, som bare giver bøvl og besvær med reparationer. For at kunne bruge den til predatorfiskeri, kræver det bl.a. nogle relativt store luger. Jeg har de par år anvendt modellen Navigator fra Navigator Baitboats. Den har to store luger og sejler mine agn både hurtigt og sikkert ud på en hvilken som helst afstand. Navigator kan fås med indbygget transducer – og trådløs forbindelse til en plotter på land. Skærmbilledet kan også ses på fx ipad, hvis du hellere vil det. www.navigatorbaitboat.com
Hvis du vil se hvordan man bruge sin baitboat til geddefiskeri, så se denne video på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
Li-ion batterier betyder lav vægt og høj batterilevetid.
feb 3, 2022 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Aborre eksperten Dejan Milosevic anvender ofte gummiorm, når han går efter de helt store.
Jørgen Larsson har fisket med gummiorm efter aborrer de sidste 30 år, og ved derfor om nogen, hvad han snakker om. Her får du alle de tips, der skal til for at få succes med fiskeriet.
AF JØRGEN LARSSON
DET BEGYNDTE I HALVFEMSERNE, hvor vi var et lille gæng af fiskere, der opdagede jigfiskeriets charme ved vores lokale åer, hvor vi havde et rigtig godt fiskeri med disse metoder. Ofte var det curly-tails vi brugte – og vi var helt oppe at køre, da der kom softbaits med to haler i butikkerne. Vi prøvede alt, hvad der var på markedet – og begyndte derfor også at eksperimentere med softbaits, der imiterede orm.
I starten havde vi ikke den store succes med vores ormesoftbaits, men det tilskriver jeg især manglende viden om, hvordan de skulle takles og præsenteres. Vi havde ikke meget fidus til at optakle dem på det normale jighovede – blandt andet fordi vi synes, at krogen kom til at sidde for langt fremme på ormen til at give en god krogning. Men – da vi begyndte at få ordentligt styr på hvordan gummiormene skulle takles op, gik fiskeriet hen og blev ekstremt effektivt.
Løsningen var i mange situationer at fiske med et paternoster takel, som man normalt anvender til medefiskeri: En krogtafs på 70-100 centimeter med en langskaftet enkeltkrog og en lodtafs på 25-30 centimeter, var alt, hvad der skulle til, for at få godt gang i fiskeriet. Med dette takel kunne man nemlig præsentere gummiormene ekstremt langsomt og delikat, fordi deres bevægelse i vandet ikke påvirkes af loddet. Netop denne metode har i mange år været totalt dominerende – og masser af store aborrer har ladet sig friste af denne forføreriske metode.
Her kan du se Westins Ring Teez fisket weedless på en en frontbelastet off-set krog – et godt set-up til fiskeri over bunden, hvis der er meget snask jiggen kan sætte sig fast i.
Jig, dropshot, Texas-, Carolina-, Jika- og Neko-rigs
Der er dog sket meget indenfor softbait metoder, siden vi begyndte at fiske med gummiorm på paternostertakler. Mange af de klassiske typer af softbaits er lavet til et ganske bestemt formål – og har derfor også en del begrænsninger. Men kigger man på gummiormene, så er der nærmest uendeligt mange måder, de kan fiskes på: De kan monteres på alt fra et normalt jighoved til et stand-up jighoved – et jighoved med offset-krog eller på dropshot takel. Og – du kan anvende dem på både Texas og Carolina-rigs samt Jika- og Neko-rigs.
Hver eneste metode har sine fordele og ulemper – samt giver softbaitet et ganske bestemt bevægelsesmønster, hvormed det lige så ofte gælder om at finde det rette takel – som den rette agn. Ofte vil man komme ud for, at man fanger fint med fisk med det ene takel – hvorefter huggene udebliver fuldstændig, hvis man fisker præcis det samme softbait på et andet takel.
Carolina-rigget er perfekt til weedless fiskeri, når gummiormene skal fiskes langsomt og ubelastet.
Sådan fisker du dine gummiorm efter aborrer
Hvordan du skal fiske dine gummiorm i forskellige situationer, er naturligvis noget du lærer gennem lang tids praktisk erfaring med fiskeriet: Er vandet rigtig koldt, og er fiskene meget træge, gælder det ofte om at præsentere agnen ekstremt langsomt. Her er enten dropshot eller Carolina-rig ofte den rette melodi. Omvendt – vil du have lidt mere fart på, er et normalt jighoved eller et Texas-rig ofte det, der skal til, for at udløse huggene. Jeg har over årene prøvet et utal af forskellige gummiorm til mit aborrefiskeri – og jeg tror stenhårdt på denne type af softbaits. Det kan siges meget simpelt – utallige er de dage, hvor en gummiorm har reddet min fiskedag fra nultur til aborrebonanza! Og tro ikke, at gummiormene primært lokker de små aborrer til, for min største aborre på gummiorm vejede 1,9 kilo – og flere af mine venner har aborrer på over 2 kilo på samvittigheden med denne teknik. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at jeg ville designe den ultimative gummiorm, da jeg skulle lave en ny kollektion af softbaits for Westin for et par år tilbage. Resultatet blev Ring Teez CT, som i dag næppe behøver nogen nærmere præsentation iblandt aborrefiskere.
Det er et interessant spørgsmål, hvorfor gummiorm ofte er så dælens effektive. I brakvand er der en del fødemner, som er langstrakte – eksempelvis tobis, børsteorm og små ål. Selv har jeg flere gange fanget aborrer med små ål i svælget, så jeg ved, at de spiser dem med største fornøjelse. Og i ferskvand er gummiorm den perfekte imitation af både igler og orm. Måske er det netop dette. der forklarer hvorfor agnen er så god.
Jørgen Larsson med en af sine utallige store aborrer fanget på gummiorm.
Præsenter gummiormene optimalt for aborrerne
Personligt mener jeg gummiormene kommer bedst til deres ret, når vandet er koldt, eller hvis aborrerne af andre årsager er svære at få i tale. Men – som antydet kan du også variere med forskellige takler, for at få det til at spille optimalt. Når jeg ser tilbage på, hvad vi troede en gang med hensyn til jigkrogens placering, kan jeg blot konstatere, at vi tog fejl. Selvom krogen sidder meget langt fremme på agnen med denne montage, fungerer det faktisk meget ofte ypperligt, fordi hele jiggen tit suges med ind, når aborren hugger.
Monteret på et jighoved, kan du fiske jiggen både hurtigt og langsomt – dels afhængig af jighovedets vægt og dels af, hvor hurtigt du hjemtager agnen. Med et stand-up jighoved, kan du få softbaitet til at stille sig på bunden med halen pegende opad, så den svajer forførende i vandet. En god måde at fiske den på er at holde lange pauser – og slæbe den langsomt hen over bunden. Ofte samler aborrerne den op direkte fra bunden. Når jeg fisker på lavt vand, hvor der er meget grøde eller besværlig bund med fx sten og grene fisker jeg ofte mit softbait på en off-set krog, så jeg minimerer risikoen for at sidde fast eller maskere krogen med grenrester og grøde. Og – er forholdene meget besværlige, monteres den grødebeskyttet på en belastet off-set krog som et klassisk ”weedless” set-up.
Neko-rigget er perfekt til finlir på kortdistancen i vande uden meget strøm. Med denne præsentation kan man skabe en ekstremt livagtig gang – nærmest uden at bevæge agnen.
Aborrer elsker lyd og bevægelse
Når præsentationen skal ske langsomt, er dropshot eller Carolina-rigs som nævnt nogle gode metoder. Her er det let at styre farten, og med begge metoder afgives der lokkende lyd ud i vandet, når loddet bevæger sig hen over bunden. Med dropshot er det let at styre, hvor højt over bunden softbaitet skal fiske – og med Carolina-rigget, kan jeg også kontrollere hvor højt softbaitet fisker i vandet, ved at regulere længden på krogtafsen. Skal der være meget lyd og bevægelse, så er Jika-rigget et godt alternativ. Dette takel minder lidt om en miniature udgave af drop-shot rigget, men hvor softbaitet præsenteres endnu tættere på bunden. Nogle dage reagerer aborrerne virkelig positivt på denne præsentation, og huggene kan være aggressive.
Neko-rigget er en anden metode til at skabe en meget lokkende og naturlige præsentation af ormen. Her kan man med et let lod, som er monteret i enden af ormen, få softbaitet til at danse lokkende hen over bunden – eller nærmest svæve i vandet. På bunden står den med halen pegende opad – og kan let slæbes hen over bunden med korte eller lange pauser. På grund af det meget lette lod, er det en udpræget finesse teknik, der primært egner sig til kortdistancefiskeri på relativt lavt vand uden strøm – og ofte i situationer, hvor fiskene er virkelig svære at få til at hugge. Når der skal lidt mere fart på agnen – fx når vandet er varmere, eller hvis fiskene er mere aktive, falder mit valg normalt på et Texas-rig. Her er softbaitet tynget mere ned af loddet, hvilket gør det lettere at fiske hurtigt og mere aggressivt med mere lyd og bevægelse. Og – på grund af offset krogen kan taklet også fiskes, hvor der er meget grøde mm i vandet.
Som du kan se, er der mange spændende muligheder for at præsentere dine gummiorm på forskellige måder. Så hvis du ikke allerede har nogle gummiorm, er det bare med at komme ned til den nærmeste grejforretning og få fyldt op i boksen. Jeg vil næsten kunne udstede en garanti for, at en velpræsenteret gummiorm kan redde din fiskedag ved aborrevandet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019
Med et stand-up jighoved kan man give gummiormen en ekstremt livagtig gang over bunden – også selv ved meget langsomt fart.
1: Her kan du se hvordan en gummiorm fiskes på dropshot rig lige over bunden.
2: Jika-rigget er helt perfekt til at bumpe en gummiorm hen over bunden som weedles præsentation.
3: Texas-rigget er en anden trumf til bundnært weedless fiskeri, men knapt så fleksibel som Jika-rigget,
fordi det er mere besværligt at skifte lodvægte.
Denne smukke aborre huggede på Westins Ring Teez fisket på dropshot.
Gummiorm kan fiskes super effektivt med helt almindelige jighoveder som vist her.
jan 18, 2022 | ABORRE, Artikler, Medefiskeri efter aborrer, Predatorfiskeri, Video
Bundfiskeri efter brakvandsaborrer er en både let, sjov og underholdende metode, når brakvandsaborrerne står dybt – enten i åen eller havnen. I denne video viser Jens Bursell og Thomas Holm dig, hvordan du bundfisker med fjordrejer – samt hvilke takler og hvad for noget grej, der skal bruges. Glæd dig til en actionfyldt eftermiddag med masser af sortstribede aborrer, der går villigt til biddet.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
jan 15, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri
Bådrekorden fra ”Snigeren” er en muskuløs brakvandsgedde på 10 kilo.
Til den hurtige smuttur er det genialt at have en mindre jolle, der er let at søsætte selv de mest underlige steder, hvor ingen andre fisker. Frederik Hansen har kigget på mulighederne.
AF FREDERIK HANSEN
DER HAR VÆRET SKREVET en del om mindre småbåde – lige fra de små ”gedde-racere” – a la Linder 400 Sportsman, Quintrex 390 Explorer til lidt større amerikanske bassboats og topfede fiskebåde a la Ranger, Nitro, Tracker, Quintrex, Alumacraft, Starweld, Crestliner, Lund og Ranger – for bare at nævne dem, der forhandles i Skandinavien – bl.a. hos Westgear og Mojoboats.
Mange inkarnerede småbådsfiskere har to både i ”stalden” – en større båd til havfiskeri og trolling – og så den lidt mindre til kastefiskeriet efter havørred og gedde kystnært – samt fiskeriet i fjorde samt større søer.
Den store båd på +18 fod kræver gode ramper, mens den lille 13-17 fod kan søsættes fra lidt mindre ramper – og trækkes efter mindre biler. Og er de af aluminium, hvad mange er, så kan de sættes ud fra naturramper eller direkte fra stranden, hvis man kan få bilen tilstrækkelig langt nok ned. Dette set-up – med to komplimenterende både – har jeg nu anvendt i en del år snart, men der opstod snart endnu et uafdækket behov – nemlig en båd, der er så let, at man uden problemer kan bære den to mand 2-3-400 meter – dvs en båd på max 50-70 kilo. Samtidig skal den selvfølgelig være stærk og nogenlunde sødygtig.
Ideen med denne bådtype er altså at fiske de steder, som kun få fisker fra båd. Og de steder er der ikke nogen rampe. Det kan være steder, hvor den store båd er for stor, og hvor der er for langt at sejle med den mindre båd – fx steder med signifikante afgrænsede hotspots i beskyttede farvande, altså mindre søer – fjorde uden rampe i nærheden og kyststrækninger. Eksempler på mere offentlige kendte vande kan være: Isefjorden ved Munkholmbroen, Lammefjorden, Vest-kysten, Mariager Fjord, Vejle Fjord, Odense Fjord, Møn og Stevns. For så ikke at nævne alle de små danske øer, man kan rejse til med færge – og hvor der ikke lige er en rampe i nærheden. Lejer man et sommerhus forholdsvis tæt til vandet, kan man bære snigerjollen direkte ned til vandet.
Alle nedenstående joller kan bæres 2 mand – og er samtidig nogenlunde fornuftige at fiske fra – størrelsen taget i betragtning.
Denne fine vinterørred på 58 cm blev fanget fra land. Fredrik kendte pladsen i forvejen, så han sejlede helt ind til land, og fiskede hotspottet af fra kysten.
På fisketur med den lille snigerjolle
Den lille snigerjolle behøver ikke at være på en bådtrailer; den kan ligeså godt ligge på taget af bilen eller i havetraileren. Formålet er jo alligevel ikke at bruge rampe, men at bære den direkte ned til fiskevandet de steder, hvor det kan lade sig gøre. Har man båden stående på en konventionel bådtrailer, kan man også flere steder afmontere bådtraileren fra båden, og så køre den ned af små bakker og stensætninger, som man måske ikke kunne komme ned til med bilen. Når man skal have sættet op igen er der tre muligheder:
Enten tager man den op igen, som man satte den ud – altså trækker båden på bådtraileren op igen med alt udstyret. Men har man ikke kræfter og fodfæste nok til dette, er der to andre muligheder.
Den ene er, at man sætter et tov i traileren til bilen, der står et sted, hvor man ikke sidder fast – og så trækker båden op med bilen. Proceduren er ret simpel. Man slæber traileren ned til stranden, hvor båden ligger og kører traileren med håndkraft så langt ned, som man typisk ville gøre ved normal isætning på rampe. Når traileren er på plads, binder man et tov fra bilen ned til sammenkoblingen ved traileren, INDEN man ruller båden ind. Det sikrer, at traileren holder sig nogenlunde på plads, når man ruller båden på. Traileren må godt løfte sig lidt, det gør faktisk kun optagningen mindre udsat for, at bunden af båden skraber på eventuelle sten, da vinklen til traileren bliver mindre. Når båden er rullet på, kører man trailer og båd langsomt samt sikkert op. Husk at næse-hjulet på traileren skal være rullet så langt ned, at det kan bevæge sig – dvs. fri af ”hakket” der fikserer næsehjulet ved almindelig transport. Den tredje og sidste mulighed at bære hvert enkelt modul op. Altså grej, batteri, motor, båd og trailer – hver for sig. Tidskrævende, men det skal nok lykkedes. Det er jo kompromiset ved en lille båd. Til gengæld kan man så glæde sig over, at man har søsat sin båd tæt på fiskepladsen – måske et uberørt sted med de helt store fisk… DER ER MANGE.
En lille let båd øger antallet af lokationer forsøsætning, og dermed de potentielle fangster.
De mange fordele ved en lille fiskejolle
Fordelene ved den lille sniger-jolle er eksempelvis, at man have den på slæb ved kystfiskeri. En anden fordel ved denne bådtype til især kystfiskeri er, at kommer man til et sted, hvor man ønsker at fiske fra land, kan man sejle ind til kysten og så vadefiske. Bevares det kan man også i en 4-5 meters alujolle, men den helt store fordel ved denne lille gryde er, at man kan have båden på slæb. Altså simpelthen binde båden fast til sig, men man går og vader. Helt ind til knædybt vand kan man have den på slæb.
Så sparer du også besværet med at gå tilbage efter båden efter endt fiskeri. Er der lidt bølger og sten, gør det ikke synderlig meget. Den lille lette båd tager ikke skade af det – og har du transducer på et beslag, som ikke er fastmonteret, tager du bare den af – og så ellers løfter motoren helt op.
Husk altid redningsvesten når man er taget ud i en lille sniger-jolle -selv i beskyttede farvande.
Letheden af fiskejollen er afgørende
Alfa og omega er selvfølgelig vægten og dermed at have aftageligt udstyr. Glem alt om at fastmontere ekkolod samt stangholdere og andet fancy udstyr. Alt skal kunne tages af. Det samme gælder motorstørrelsen. Det kan være fristende at finde en motor, der kan få sættet op og plane, hvis båden er godkendt til den størrelse motor, men husk nu på, at det skal være noget, som du gider bære frem og tilbage. Min erfaring siger mig at 6 HK og cirka 25 kilo er det maksimale, man gider at bære et lidt længere stræk.
Det bedste er naturligvis en elmotor eller en lille påhængsmotor fra 2-4 hk, der bærer dig fremad med 4-5 knob. Ligeledes skal man have strøm til sit ekkolod/ plotter eller elmotor. Her gælder det samme med vægten. Du skal bære skidtet, så vælg gerne den dyre og lette løsning, der fx kunne være Rebel Cell Lithium-ion batterier. Her vejer et batteri, der kan holde din elektronik kørende en hel dag 1-3 kilo.
Jeg havde selv store overvejelser om, hvorvidt jeg skulle fastmontere transduceren eller sætte den på et aftageligt beslag – og selvom jeg selv har valgt at fastmontere, ville jeg nok som udgangspunkt vælge at anbefale at have den på et aftageligt beslag, da det er nemmere ved søsætning og træk af båden på lavt vand. Her er det nemmere at afmontere transduceren, så den ikke bliver beskadiget. Endelig er det også en god ide at købe et ekkolod/kortplotter med programmer, der kan lave egne søkort. Det har alle de mest gængse marineelektronik-firmaer – fx Quickdraw Contours fra Garmin, Autochart fra Humminbird, SonarChart Live fra Raymarine og C-Map Genesis fra Lowrance.
Alumacraft 1236 og 1436 er virkelig lette, og der kan påføres beslag til elmotor som ekstraudstyr.
Udnyt muligheden for en fisketur med den lille jolle
I en tilværelse med mange andre ting end lige fiskeri, skal man udnytte når man får muligheden for en fisketur. Og det er desværre ikke hver gang, de lover sol og svag vind de dage, hvor jeg har mulighed for at tage ud. Jeg skrev de steder jeg kunne fiske ned en aftenstund, hvor jeg kiggede på et danmarkskort. Afhængig af forskellige vejrscenarier vel og mærke. Som udgangspunkt tager jeg ikke ud i den lille jolle på 2,5 meter, når det blæser mere end 10 m/s, selvom der er fralandsvind. Men ellers ser min strategi sådan her ud på alle de steder, hvor man kan bære båden ned til vandet. Vi er jo så heldige i Danmark, at lige meget om man bor i Jylland, på Fyn eller på Sjælland, så kan vi finde et sted med læ.
Mine favoritter på Sjælland er:
Vind fra nord: Bliv hjemme hos mor. Alternativt Lund (Stevns), Busene og Råbylille (Møn)
Vind fra Øst: Ejby (Isefjorden), Stigsnæs.
Vind fra Syd: Lammefjorden, Ålebæk (Nordmøn), Strøby (Køge Bugt),
Vind fra vest: Bøgeskov (Stevns), Kalkbruddet (Stevns)
Beskyttet (dog max 8 m/s): Tempelkrogen, Kalvebod, Fanefjord, Karrebæk Fjord, Roskilde Fjord, Maribo Sø, Stege Nor, Præstø Fjord.
Frederiks lille Quintrex Explorer 250. Det er en meget solidt bygget båd, der planer med en mand og 4 HK.
Sikkerhed under jollefiskeri
Husk nu, at snigerjollen skal nærmere ses som et alternativ til en flydering, kajak, eller pontonbåd end som alternativ til en anden lille jolle. Den er IKKE lige så søsikker, så tag dine forholdsregler. Husk altid anker, bærbar VHF (såfremt du fisker i saltvand), vandtæt cover til din mobiltelefon, nødraketter og førstehjælp – samt selvfølgelig redningsvest. Det kan lyde omstændigt, men det er nødvendigt. Jeg gør selv det, at jeg har en stor IKEA-pose, hvor jeg har ekstra benzin, VHF, nødraketter, anker, redningsveste, ankerline, førstehjælp og en pøs samt svamp til at fjerne vand i båden. Det gør det også nemt at tage ud, såfremt jeg skal bære båden, og samtidig er der styr på tingene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018.
C-Tug kajakvogn fra Railblaza.dk er en super fed lille vogn, der kan transportere din lille snigerjolle.
Happy hour på bådtransport!
Frederiks nuværende snigerjolle er en Limbo 12 med navnet ”Snigeren”. Skriftypen er selvfølgelig ”Blue Camo”.
Denne Stevns-sommerørred på ca. to kg blev fanget fra den lille Quintrex Explorer 250, der mest kommer ud, når vandet er over 13 grader.
jan 9, 2022 | Artikler, GEDDE, Portrætter, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens var helt vild med at fiske gedder fra sin toptunede geddefræser – her i Stege Nor, hvor han igennem tiden har fanget masser af fisk.
Jens ”Grizzly” Gøth har igennem årtier fisket igennem – og har med flere nye agn samt spændende initiativer været med til at sætte sit fingeraftryk på dansk lystfiskeri. Desværre døde Jens i december 2021 og er ikke blandt os mere, men jeg havde æren af at møde ham ved Stege Nor for et par år tilbage. Her får du historien fra en hyggelig tur med bjørnen i 2018. Æret være hans minde.
AF JENS BUSELL
SVUSSSH, siger det idet Jens´s jerkbait flyver lige forbi mig og ud over det spejlblanke vand på Stege Nor. – De plejer at være lige her under disse forhold, siger han, mens hans stang arbejder med rytmiske bevægelser. Og han har ret – for allerede i tredje kast, signalerer et kraftigt ryk i den anden ende, at en fin gedde har taget hans Swim jerkbait. – Det var oprindeligt mig, der lavede dette jerkbait i 2007 – og sidenhen er agnen blevet en vaskeægte geddeklassiker, der med stor succes er masseproduceret af Westin og solgt i hele Europa.
Det er svære forhold på Noret i dag med blikstille og krystalklart vand. Der er derfor masser af tid til at snakke og slappe af, for ser man bort fra fiskene, der har mundkurv på, så er det fantastisk at opleve Noret under så behagelige forhold.
Storfisker fra 1963-2021
– Jeg startede med at fiske i 1963, hvor jeg fangede min første kysttorsk i Kalundborg Fjord, fortæller Jens med vemod i stemmen. – Dengang var kystfiskeret noget helt andet end det er i dag. Det vrimlede med torsk, og der var så mange, at man bare kunne sætte sig på stranden med prop og orm – hvorefter man fangede fint med fisk. Sådan kan vi vist roligt sige, at det ikke er mere…
– I takt med, at jeg blev større, fiskede jeg mere og mere – især med kammersjukkerne fra Hvidovre bl.a. Jan Kristoffersen, Allan Riboe og Rolf Sørensen fortsætter han. – Og til sidst var mit liv gået så meget i fisk, at jeg havnede i grejbranchen.
Det berømte jerkbait Westin Swim – der er blevet virkelig populært, fordi det fungerer helt eminent til bare at spinne helt almindeligt ind med en spinnestang – blev oprindeligt udviklet af Jens Gøth fra Grizzly Lures.
Grizzly – 26 år i grejbranchen
– Det hele begyndte for alvor i 1995, hvor jeg arbejdede som sælger i Sverige for en lille dansk producent af pirke og kystblink, der var støbt i bly, som man måtte anvende på dette tidspunkt, beretter han. – I 1997 blev forholdene for den lille producent dog så svære på grund af importerede billige kinesiske produkter, at han måtte lukke. Det blev dog hurtigt klart for mig, at der stadig var et marked for dansk producerede kvalitets produkter, så i 1997 startede jeg mit firma Grizzly Lures, og her var det selvfølgelig vigtigt at finde en niche, som andre store grossister ikke gik gjorde noget særligt ved. Da jeg allerede var begyndt at trollingfiske i 1987, vakte dette område min store interesse, fordi næsten alt man brugte dengang blev importeret fra USA.
Fiskeblink fremstillet i jern eller messing har den ulempe, at de kan ruste eller irre i grejkassen, så mit valg blev at lave kvalitets trolling blink i rustfrit stål, fortsætter han. – Formen på blinkene blev hamret i hånden på en skomagerlæst, bevægelserne testet i vandet – og selvfølgelig var det også et stort plus, at de kunne fange fisk. Så nu var det bare at få en værktøjsmager til at fremstille et stanseværktøj.
Grizzly Lures trollingblink har masser af laks på samvittigheden.
Produktionen af Grizzly-blink flytter sydpå
– I 2002 blev det hele for småt for os i Solrød, hvor vi havde lejede lokaler, beretter Jens. – Samtidig blev der indført et forbud mod fremstilling af fiskegrej indeholdende bly i Danmark, så vores valg var meget nemt: Vi ville finde et sted, hvor der både var bopæl og værksted med mulighed for produktion – og så havnede vi på Kværnvej 6 ved Vordingborg, hvor butikken ligger i dag.
– Til produktion af trollingblink importerede jeg en holografisk folie fra USA, men jeg var så heldig at lære en opfinder fra Nakskov at kende. Han påstod, at en sådan holografisk folie kunne man da selv lave, og så gav jeg ham så selvfølgelig udfordringen. Det blev til mange, lange dage, men til sidst efter 18 måneder stod vi med et unikt produkt, som ingen andre havde, og det er jeg ham meget taknemlig for. Så – selvom Grizzly trollingblinkene har været på markedet i 13 år med den nuværende finish, er der stadig stor efterspørgsel på dem.
Senere er der også kommet geddeblink til i rustfrit stål – og i sommeren 2017 begyndte Grizzly Lures at producere gennemløbsblink til havørred i hvidmetal på en helt ny måde, så alle blink bliver ens og vejer det samme. Firmaet eksporterer i dag til både Norge, Sverige, Finland og Tyskland.
Jens fiskede meget i Stege Nor, hvor han her er ved at søsætte sin båd tilbage i 2018. Han blev 63 år gammel.
Grizzly – naturens bedste laksefanger
Navnet Grizzly Lures valgte vi, da vi tænkte, at Grizzly bjørnen da helt sikkert måtte være naturens bedste laksefanger. Alle produkter er håndlavet og håndmalet på værkstedet i Vordingborg.
Da min kone havde arbejdet syv år i Stege, valgte hendes arbejdsgiver at flytte frisørsalonen uden for byen, hvor der ikke var plads til hende, forklarer Jens. – Da min kone ikke ønskede at være arbejdsløs, fandt vi et lokale i Stege på Storegade 51, hvor hun siden da har solgt fiskegrej samtidig med at hun klipper folk – heraf navnet Klip Fiske.
I september 2016 blev salget så stort, at jeg måtte ansætte en mand mere, og da muligheden ved et tilfælde åbnede sig for at ansætte Allan Andersen fra Aktiv Fritid i Køge, slog jeg selvfølgelig til. Allan er udannet på handelsskole og har i 20 år ikke lavet andet end at være ansat i fiskegrejsbutikker, så hans viden og indsigt i fiskegrejsbrancen er enorm. Udover at sælge endegrej til gedde, havørred og laksefiskere, har Grizzly Lures i dag også agenturerne på Seaguar flurocarbonline, svenske Headbangerlures, Strikepro Sverige og OPM Finland.
Westin Swim er en genistreg fra Jens Gøth, der gennem tiden lokket massevis af flotte gedder til at hugge.
– I 2005 var jeg initiativtager til Klintecup Møn, som senere er blevet en stor succes, fortsætter Jens. – Samtidig samlede jeg syv lokale både, så vi sammen kunne udforske mulighederne for lokal trolling fra Klintholm, hvilket blev en kæmpe succes, som senere det samme år var fint beskrevet i en artikel fra Fisk og Fri. I 2013 startede jeg trollingklubben Møn Trolling, var intiativtager til Dansk Brakvandscup og i 2017 var jeg med til at starte SBK – Sydsjællands Brakvands Klub. Med disse ord sluttede vores snak tilbage i 2018, hvor denne artikel oprindeligt blev skrevet til Fisk & Fri 1/2018.
Jens Gøths imponerende livsværk – Grizzly Outdoor, drives i dag videre i Jens´s ånd af hans kone Zeanet Gøth i Klip Fiske på hovedgaden i Vordingborg samt Allan Andersen på posten i den store grejbutik på Kværndrupvej 6 lidt uden for Vordingborg, hvor han har stået siden 2016.
Jens Gøth døde mandag den 13 cecember 2021, og der var bisættelse med et meget stort fremmøde i Vordingborg Kirke den 28 december. Æret være hans minde.
jan 5, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Portrætter, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Kristian Keskitalo fra Team Daiwa kan bare det der med de store gedder. Her er han med en af sine utallige storgedder, som huggede på jerkbaitet Lazy Jerk.
Svenske Kristian Keskitalo fra Team Daiwa har igennem mange år imponeret med en lang række storfisk både fra fersk- og saltvand. De seneste par år har det især været gedderne, der har stået for skud. Vi har fået en snak med den dygtige geddefisker.
AF JENS BURSELL
KRISTIAN KESKITALO har fisket hele sit liv, og det er over årene blevet til en lang række storfisk fra mange forskellige vande. – Mit alleførste minde er fra de mange fisketure med min far, fortæller han. – Og som du sikkert kan regne du, var jeg temmelig lille, da jeg fangede min første fisk. Faktisk så lille, at jeg egentlig ikke kann huske den første fangst, som sikkert har været en lille aborre fra bådebroen. Men – min første gedde husker jeg fuldstænding tydligt: Jeg var blot seks år og stod ved vores sommerhus i skoven og kastede fra land, da gedden pludselig huggede på den klassiske ABU Hi-Lo. Jeg råbte højt efter nettet, og jeg kan tydeligt huske min far, der kom løbende du af saunaen kun iført håndklæde og træsko for at redde min drømmefisk i land. Fisken, der med mine små øjne virkede enorm, vejede otte kilo – hvilket også må siges at være en rigtig fin debutgedde. Et fantastisk minde.
Der er ingen tvivl om, at Kristian Keskitalos Lazy Jerk her er blevet gnasket af et par gedder i tidens løb.
Fra Finland til Sverige
– I starten af halvfjerdserne flyttede min familie fra Finland til den svenske by Degerfors i nærheden af sveriges største sø Vänern, fortsætter han. – Her begyndte min far at fiske sammen med en kammerat fra arbejdet, og han havde et lille hus helt nede ved vandet. Sammen med ham fiskede han en hel masse, og som 7-8 årig begyndte jeg at tage regelmæssigt med på deres mange fisketure.
– Mit eget fiskeri tog for alvor fart, da jeg i 1983 købte en lille jolle, som jeg kunne have på taget af bilen. Med min nye båd var det nu pludselig muligt for mig at fiske en hel masse vand, for jollen kunne mere eller mindre søsættes overalt, hvor der var vand og en mindre vej i nærheden. Det var en Höga Rodd 325 med en 4 hk Johnsson motor – med et par årer som backup. Dengang var dette reelt set alt, hvad man behøvede for at komme ud, og vi kan vist roligt sige, at der var masser af plads på Vänern. I praksis mødte jeg kun sjældent andre både, der var ude at fiske. Og dem jeg mødte, de mente ikke jeg var helt rask at fiske efter gedder, når der nu var så fint fiskeri efter laks.
Team Daiwa i Skandinavien
– I foråret 2016 kontaktede jeg Daiwa for at få et møde. De havde allerede for et par år siden åbnet andre filialer i Europa, så jeg tænkte, at de nok også ville gøre det i Sverige – og ganske rigtigt. Jeg blev ansat – og de første par år gik med, at jeg byggede Daiwas skandinaviske Facebook og Instagram op sammen med min fiskekammerat Anders Krus.
Kristian Keskitalos søn Sebastian Bergman med sin nye PR gedde på 127 cm taget på Lazy Jerk.
Vild med geddefiskeri
Kristian Keskitalo er vild med geddefiskeri, og det er primært spinnefiskeriet, han er aller gladest for. – Det er især fiskeriet med hardbaits, som jeg synes er klart sjovest, og det bliver kun bedre af at foregå på 1-3 meters dybde, hvor man har god føling med agnen og opleverer det vildeste adrenalinkick, når fisken hugger, griner han. – Jeg elsker simpelthen det hårde og ofte uventede geddehug, når man står med stangen i hånden og spinner ind.
– Mit favoritgrej til dette fiskeri er en 8-9 fods stang med en kastevægt på omkring 200 gram – fx Daiwa Prorex AGS . Stangen skal være fjerlet, stiv og hurtigt, for at kunne kroge en stor fisk – også når den hugger helt ude i kastet. Denne type stang er ret fed at fiske med, for med den stive og lette konstruktion, kan man så let som ingenting mærke, hvad der foregår for enden af linen – hvad enten det er, at agnen rammer bunden – eller at en gedde forsigtigt puffer til agnen. Til stænger som denne kører jeg ofte med et hjul i 200 størrelsen – pt et Daiwa Tatulion. Denne størrelse er mere end rigeligt til at håndtere både store agn og endnu større gedder. Jeg foretrækker 0,24-0,28 mm fletline, og forfanget er altid et hjemmelavet forfang af flourocarbon 0,90 på 60-80 cm.
Jerkbaitfiskeri er for fedt
– Allerhelst fisker jeg med jerkbait, og min favoritagn er Lazy Jerk, som er designet af Torbjörn „Buster“ Odén, som oprindeligt skabte den ikoniske Buster Jerk. Lazy jerken er utrolig langtkastende og let at fiske på den rette måde. Jeg fisker den ofte blot ved at spinne direkte ind, og sætter af og til mere fart på ved at give ekstra nogle hurtige ryk med håndtaget nu og da. Lazy Jerk er monteret med japanske kroge i topkvalitet‚ og fås i flere størrelser, hvoraf 17,5 centimeters udgave er min personlige favorit til fiskeriet på de store søer. Baitet giver masser af lyd fra raslekuglerne, så gedderne kan høre den på lang afstand.
Haps! Lazy Jerk har gjort det igen.
Gode minder med Lazy Jerk
– Jeg har mange virkelig gode fiskeminder med Lazy Jerk for enden af forfanget, og over årene har jeg fanget mange 10 kilo+ gedder på dette jerkbait. En af de bedste oplevelser var den dag, hvor min søn og jeg fangede hele to ti-kilos gedder hver, og hvor han på dagens sidste kast fik sin PR på 127 centimeter og 14,1 kilo. Et helt fantastisk minde fra 2018.
– Min største gedde vejede 15,2 kilo, og den var 128 centimeter. Fisken huggede på samme opankringsplads som 16 andre gedder jeg fik samme dag, hvoraf den næststørste var 13,5 kilo. Det hele skete i april, hvor vi havde fundet en lille lækker vig. Om morgenen var der is på kanterne, og gedderne ville absolut intet. Alt hvad der skete var, at de fulgte med uden at tage agnen. Vi bestmete os derfor at tage en god lang frokostpause og vente med at fiske til om eftermidagen, hvor det var mere varmt. Og så sagt som gjort. Senere på dagen kom der både sol og vind, hvilket gjorde, at fiskene virkelig kom på finnerne, og leverede et helt fantastisk samt uforglemmeligt fiskeri i den spirende forårsvarme.
Nytårsfortsættet: Mere hygge på vandet
– Mit højeste ønske for fiskeåret 2022 er at få mere glæde ind i mit fiskeri, hvilket indebærer, at jeg vil fokusere på at fiske endnu mere med mine bedste venner – samt mine to børn, som nu er 22 og 24 år. Eller sagt på en anden måde – jeg vil ikke bare fokusere på flere store gedder, men også helt enkelt på at have det mere sjovt, når jeg er ude at fiske. Og så gør det selvfølgelig ikke noget, hvis en ny PR-gedde melder sin ankomst med et hårdt ryk i stangen.
Med så stor en gedde sikkert i favnen kan man ikke blive andet end glad i låget.
Kristian Keskitalos andet hjem, når han er på vandet.
dec 19, 2021 | Artikler, Betalt samarbejde, Portrætter, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
Tom Sintobin med en af sine mange flotte aborrer fanget fra flydering.
Den super dygtige allroundfisker Thomas Sintobin fra Holland er bidt af en gal flyderingsfisker og har været det i over 20 år. Undervejs har han prøvet alt, hvad der er værd at prøve – og ved konstant at udfordre nye vande med nye metoder fra sin flydering, har han været medkatalysator for den udvikling, som vi ser lige nu i retning af mere og mere avancerede flyderinge.
AF JENS BURSELL, FOTOS: TOM SINTOBIN OG JENS BURSELL
THOMAS SINTOBIN, der til daglig er professor i litteratur, er en éner, der har det med at kaste sig ud i alle mulige vidt forskellige fiskeeventyr. Jo vildere desto bedre. Og sådan har det være længe. Thomas fisker således lige så gerne havørred og havbars som storsuder, koikarper og bomstærke flodbarber – eller gedder, aborrer, sandart, stør og maller. Over årene har den meget varierede tilgang til fiskeriet givet ham en kæmpe ballast – og han fisker både fra land og båd. Hans hjertebarn er dog flyderingen, som over årene løbende er blevet opgraderet og optimeret til en lang række forskellige former for fiskeri. Resultatet er en topmoderne flydering som er mere end klar til at prøve kræfter med nærmest hvad som helst.
20 år med flyderingen
– Det er snart 20 år siden, at jeg første gang prøvede fiskeriet fra flydering, fortæller han. – En af mine venner tog hvert år til Irland for at fiske gedder fra flydering, og da jeg fik muligheden for at komme med, hoppede jeg på vognen.
– Min første flydering var mildest talt temmelig oldschool, fortsætter han. – Det var rent faktisk et traktordæk, hvorpå der var påspændt en stol, der var syet af stof. Når man skulle ud trådte man op i hullet, bar flyderingen ud som en badering, indtil man var i så dybt vand, at man kunne sætte sig i stolen. Der var af gode grunde kun et luftkammer, og i det hele taget er der meget, meget langt fra min første flydering, til det jeg sejler rundt i nu. Nå – men uanset det oldnordiske design af flyderingen, havde jeg en fantastisk uge, hvor jeg fangede over 100 gedder rundt omkring i en række forskellige irske søer. De fleste af dem var naturligvis mindre gedder, men de kæmpede som død og helvede, og det var super sjovt fra en flydering med røven i vandskorpen. Og undervejs fik vi også et par fine fisk på over meteren.
Thomas er fuldt koncentreret med at spottre fisk, mens kombinationen af svømmefødder og Float Plus elmotor sikrer, at flyderingen fin-navigeres til den perfekte position over fisken.
Flydering – det smagte af mer´
– Det super sjove fiskeri fra flyderingen i Irland smagte af mere, så jeg blev ved med at dyrke dette fiskeri i et par år. Efter et par år købte jeg en ny type flydering efter ”high & Dry” princippet fra MacFishing. Disse både var formet som et U og gjorde, at man kom lidt højere op, hvilket var ret fedt, for det gav bedre plads til at kaste komfortabelt samt medbringe mere grej. Denne type minder meget om de flyderinge, som langt de fleste danske lystfiskere ofte bruger i dag.
Vertikalfiskeri fra flyderingen
– På dette tidspunkt bedrev jeg det meste af mit fiskeri derhjemme fra min Alumacraft båd, men en kold vinterdag på søen Haringvliet, som er en af de store søer i Nederlandene, mødte jeg en flyderingsfisker. Først troede jeg, at han var sindssyg. Der var lige så koldt som i en eskimos grav, og der flød han så rundt og vertikalfiskede efter sandart, som nød han solen i en pool på Ibiza.
Kombinationen af flydering, LiveScope og Float Plus er super effektivt til både vertikalfiskeri og sightspin efter store rovfisk.
– Vi faldt i snak, og det viste sig, at han var en fin fyr – og en dygtig fisker. Han havde el-opvarmede sokker inden i sine neopren waders, og frøs faktisk mindre end jeg gjorde, selvom han bogstaveligt lå med røven i vandskorpen… Og hvad der var meget mere interessant var faktisk, at han udfiskede mig totalt den dag. Han fangede 12 sandart, mens jeg lå lige ved siden af i min store båd og fangede 2. Siden har vi holdt kontakten, og han har hjulpet mig med at købe de rigtige ting og rigge min flydering op på den helt rigtige måde. Herefter steg mine fangster med rekordfart, og jeg er temmelig sikker på, at flyderingen har haft en del af æren for dette.
Flyderingen – et fartøj med mange fordele
– Selvfølgelig har flyderinge visse ulemper, men de opvejes i rigeligt omfang af de mange fordele der er. Lad mig starte med den mest indlysende ulempe, nemlig at den sejler langsommere end en normal båd med fx påhængsmotor. Af samme årsag er det vigtigt som flyderingsfisker at have en god føling med hvilket område, det vil være bedst at fiske i – hvilket med tiden kan bidrage til at gøre dig til en bedre lystfisker. Og – det, at man ikke er lige så hurtig som i en normal båd, kan også være en fordel, fordi det ofte gør, at man lige er en tak mere tålmodig og grundigere i sin afsøgning af vandet, hvilket ofte kan give ekstra bonusfisk. Tit sker det, at et område der før syntes fisketomt, pludselig emmer af liv med masser af hug – blot fordi fisk, som hele tiden har været der, kommer ind i en hugperiode. Med en normal båd tror jeg nogen gange, at det er lidt for fristende at forlade et hot-spot før tid, hvilket måske til tider kan koste en del fisk.
Jomfrueligt vand med flyderingen
– Der er mange andre fordele ved en flydering. For det første giver de mange muligheder, hvor ingen har fisket før – eller meget sjældent fisker. Det kan fx være mindre søer, hvor der ikke ligger både, og hvor det er svært eller umuligt at fiske fra land. Og – med en stor båd kan det være sværere at følge meget små konturer i dybderne med stor præcision – eller at placere sig helt præcist oven på en fisk ved vertikalfiskeri. Det er meget lettere med et lille fartøj, der kan manøvrere på et frimærke. En flydering er simpelthen bare mere fleksibel.
– En anden ting, som måske kan virke lidt paradoksal, det er, at en fyldering er mindre påvirket af vind og strøm end en større båd. Lad mig give dig et godt eksempel fra mit fiskeri i Irland: Efter nogle år med gedderne, savnede jeg at prøve nye ting fra flyderingen i Irland, simpelthen fordi det er så sjovt at fiske fra en flydering. Resultatet var, at jeg kastede mig ud i at fiske torsk i saltvand ud for klipperne ved Bundoran. En stor båd sejlede os derud og blev ved os hele tiden som sikkerhed. Og fiskeriet var fantastisk. Vi fangede masser af store fisk, der kæmpede som besatte på vores relativt lette spinnegrej. Det meste interessante var dog, at vi fangede markant flere fisk end dem, der fiskede oppe fra den store båd. Og det var ikke svært at gætte hvorfor: De drev meget hurtigere end os, fordi strøm og især vind greb bedre fat i den store båd. Jeg har også fisket meget i flydering på store vindeksponerede søer, hvor jeg havde det lettere end de større både.
Med en flydering kasn du udfordre praktisk talt alle fisk – selv store maller og stør.
Flyderingen skræmmer fiskene mindre
– Sidst, men ikke mindst, er risikoen ikke nær så stor for at skræmme sky fisk, når man fisker fra en flydering. Jeg har fisket meget efter maller i Holland – både fra normal båd og fra flydering. Og – på vande med højt fiskepres, bliver de meget hurtigt sky overfor større både. Flyderinge kommer de også til at gennemskue, men det går ikke helt lige så hurtigt som med de større både. I lang tid virkede det faktisk som om, at de overhovedet ikke tog notits af båden og måske bare opfattede den som en stor svane eller lignende… Og – maller er ikke de eneste, der ikke rigtig ved, hvad de skal synes om os. Også alt fra karper til diverse fugle kan jeg komme meget tættere på med en flydering, end jeg kan med en normal båd.
Let ud og hjem med flyderingen
– En sidste ting med flyderingen – og det er en af de vigtige, det er, at den er super let at både opbevare og transportere: Du behøver ikke en trailer eller en stor garage. Alt hvad du har brug for er et hjørne i skur, hvor den kan hænge. Selv har jeg en Volkswagen Caddy, og der kan jeg simpelthen putte min fuldt oppustede og opriggede flydering ind, så jeg kan være I vandet få minutter efter, at jeg ankommer til mit fiskested. Og – den vejer meget mindre end en kajak, så den er let at bære til og fra bilen – eller til og fra bilen til vandet.
– Med min flydering kan jeg have alt med på en gang og gå med både flydering og grej ned til vandet på en tur. Selv når den er fuldt oprigget med elmotor og marineelektronik.
Den moderne flydering anno 2021
– Man kan gøre flyderingsfiskeriet så billigt eller så dyrt, som man vil – alt afhængig af, hvad man har brug for. Indtil for et par år siden klarede jeg mig fint med et helt almindeligt ekkolod til mit flyderingsfiskeri. Jeg fangede fint med fisk, og alt var godt. På det tidspunkt anede jeg intet om den revolution inden for marineelektronik, der var på vej – og at jeg skulle blive en af pionererne i den.
– Der var især to ting, der virkelig kom til at revolutionere mit flyderingsfiskeri – nemlig elmotor og liveview transducere. I dag ligner min flydering nærmest noget fra en James Bond film. Den har en Float Plus elmotor under sædet, som gør, at jeg kan sejle op til 5 kilometer i timen så let som ingenting. Det forbedrer virkelig min aktionsradius – samtidig med, at det bliver muligt at trolle.
Thomas har netop solgt sin gamle alubåd, for med en moderne flyudering behvøver han ikke så meget mere.
– I de gode gamle dage var det virkelig besværligt at fiske lange stræk af en flod eller sø. Dengang var min taktik først at droppe min cykel af der, hvor jeg havde planlagt at stoppe fiskeriet, og derefter køre med bilen til startstedet for at sejle ud med flyderingen. Ved afslutningen af driftet gemte jeg flyderingen i nogle buske og cyklede retur til bilen for derefter at køre retur i bilen efter flyderingen. Alt det besvær slipper man for med en el-motor, for så er det jo pærelet at sejle retur uden at blive fuldstændig smadret i benene. Selv hvis der er strøm eller modvind.
– Det andet helt store gennembrud kom, da Garmin kom med deres Panoptix-system. En af mine venner var nok den første til at montere et LiveScope på en flydering, og allerede efter sin første fiskedag ringede han og sagde, at jeg bare MÅTTE have sådan en.
LiveScope bliver gamechangeren
– Det her er bare en gamechanger Tom, sagde min ven. – Dont miss out! – skrev han og sms´ede nogle billeder af de store maller og sandarter, som han havde fanget den samme vinter. Og som sagt – så gjort. Jeg fik mig et LiveScope, og nu kunne jeg lige pludselige se, hvad der skete under flyderingen i realtid. Allerede efter de første tre minutters fiskeri, droppede jeg min agn til et lovende signal og – vupti – så havde jeg min første LiveScope-sandart.
– Og med dette åbnedes en helt ny verden op for mig. Pludselig kunne jeg se, hvordan fiskene reagerede på mine agn – og tilpasse mit fiskeri derefter. Det var nærmest som at fiske i et akvarium. Men – når det er sagt, skal du ikke bare regne med, at alt bliver legende let, bare fordi du har en kombination af Float Plus og LiveScope. Men – hvis du ved, hvad du laver, så har du det vildeste våben til at forbedre dit fiskeri.
– Det kræver noget praktisk øvelse at lære de forskellige arter at kende fra hinanden – både ud fra form og bevægelsesmønster. Du skal nemlig lære at placere agnen foran snuden – ikke foran halen. Det skal læres at manøvrere båden stille og præcist, så du kommer i den rette position og så videre. Men tro mig: Det vil ændre dit fiskeri for altid.
Det startede med maller fra flyderingen
– Til at startede med fokuserede jeg mit fiskeri efter maller, hvor jeg havde nogle fantastiske resultater. Jeg har ikke haft en eneste nultur, og jeg fisker ofte bare et par timer ad gangen. På min bedste aften havde jeg to maller på 200 og 230 cm, som jeg begge spottede med LiveScopet.
– Efter et stykke tid begyndte jeg også at fiske efter andre arter eksempelvis sandart. På min første aften med Panoptix fik jeg tre sandart over 90 centimeter med 6 over 80 centimeter samt en del mindre. Sidenhen har jeg fisket alt muligt med mit nye flyderingsset-up – eksempelvis gedder og stør, som du ser et i videoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2. Hånden på hjertet – det har virkelig revolutioneret mit fiskeri.
– Nogle bekymrer sig meget over, hvorvidt disse live-sonar systemer vil ødelægge fiskeriets hemmeligheder og udforudsigelighed – og dermed spolere meget af magien i fiskeriet. Og på en måde kan jeg se deres pointe, fordi øjnene er konstant klistret til skærmen – især når du fisker pelagisk. Men – på den anden side har jeg med Live Scopet lært mere om fiskenes adfærd på en enkelt sæson, end jeg har lært på et helt liv. Nu ved jeg for eksempel, hvor mallerne opholder sig om vinteren, eller hvordan asp reagerer op de forskellige overfladeagn. Pludselig indså jeg, hvor mange følgere jeg rent faktisk havde under geddefiskeri, og sandede at det værste du kan gøre under sandartfiskeri, det er at bevæge din agn for pludseligt – og så videre.
– Nogle vil måske hævde, at det ikke er fair, at dyrt udstyr som dette kun er for dem, der har råd. Og det kan man da godt sige, men man kunne også vende det om og sige, at før Panoptix og LiveScopet, så var regelmæssige fangster i høj grad et privilegie for dem, der havde så meget fritid, at de kunne fiske flere gange om ugen. Selv har jeg et krævende job og en familie med to børn, så jeg er glad, hvis jeg bare kan få en enkelt morgen eller aftens fiskeri på en uge. Men – takket være min top-tunede flydering, kan jeg øge mine chancer for succes væsentligt. Og succes skal ikke nødvendigvis måles i at fange flest fisk, men også i at nyde fiskeriet mest muligt. Med et top moderne flyderings set-up udelukker det ene heldigvis ikke det andet. Faktisk er der i min optik så mange muligheder med en veludrustet flydering, at jeg har solgt min gode gamle Alumacraft båd, så nu er samtlige terninger kastet over i flyderingen.
Se hvordan Thomas Sintobin udnytter den moderne flyderings mulighedert i vidoerne Bellyboat Beluga part 1 og part 2, på Fisk & Fris Youtube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
