Bådrekorden fra ”Snigeren” er en muskuløs brakvandsgedde på 10 kilo.

Til den hurtige smut­tur er det genialt at have en mindre jolle, der er let at søsætte selv de mest under­lige steder, hvor ingen andre fisker. Frederik Hansen har kigget på mulighederne.

 

AF FREDERIK HANSEN

 

DER HAR VÆRET SKREVET en del om mindre småbåde – lige fra de små ”gedde-racere” – a la Linder 400 Sportsman, Quintrex 390 Explorer til lidt større amerikan­ske bassboats og topfede fiske­både a la Ranger, Nitro, Tracker, Quintrex, Alumacraft, Starweld, Crestliner, Lund og Ranger – for bare at nævne dem, der forhand­les i Skandinavien – bl.a. hos Westgear og Mojoboats.

Mange inkarnerede småbådsfi­skere har to både i ”stalden” – en større båd til havfiskeri og trol­ling – og så den lidt mindre til kastefiskeriet efter havørred og gedde kystnært – samt fiskeriet i fjorde samt større søer.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

Den store båd på +18 fod kræ­ver gode ramper, mens den lille 13-17 fod kan søsættes fra lidt mindre ramper – og trækkes efter mindre biler. Og er de af alumini­um, hvad mange er, så kan de sæt­tes ud fra naturramper eller direk­te fra stranden, hvis man kan få bilen tilstrækkelig langt nok ned. Dette set-up – med to komplimen­terende både – har jeg nu anvendt i en del år snart, men der opstod snart endnu et uafdækket behov – nemlig en båd, der er så let, at man uden problemer kan bære den to mand 2-3-400 meter – dvs en båd på max 50-70 kilo. Sam­tidig skal den selvfølgelig være stærk og nogenlunde sødygtig. 

 

4 fede snigerjoller

Ideen med denne bådtype er alt­så at fiske de steder, som kun få fisker fra båd. Og de steder er der ikke nogen rampe. Det kan være steder, hvor den store båd er for stor, og hvor der er for langt at sejle med den mindre båd – fx steder med signifikante afgrænsede hotspots i beskytte­de farvande, altså mindre søer – fjorde uden rampe i nærheden og kyststrækninger. Eksempler på mere offentlige kendte vande kan være: Isefjorden ved Munk­holmbroen, Lammefjorden, Vest-kysten, Mariager Fjord, Vejle Fjord, Odense Fjord, Møn og Stevns. For så ikke at nævne alle de små danske øer, man kan rejse til med færge – og hvor der ikke lige er en rampe i nærheden. Le­jer man et sommerhus forholdsvis tæt til vandet, kan man bære sni­gerjollen direkte ned til vandet.

Alle nedenstående joller kan bæ­res 2 mand – og er samtidig no­genlunde fornuftige at fiske fra – størrelsen taget i betragtning.

 

Denne fine vinterørred på 58 cm blev fanget fra land. Fredrik kendte pladsen i forvejen, så han sejlede helt ind til land, og fiskede hotspottet af fra kysten.

Denne fine vinterørred på 58 cm blev fanget fra land. Fredrik kendte pladsen i forvejen, så han sejlede helt ind til land, og fiskede hotspottet af fra kysten.

På fisketur med den lille snigerjolle

Den lille snigerjolle behøver ikke at være på en bådtrailer; den kan ligeså godt ligge på taget af bilen eller i havetraileren. For­målet er jo alligevel ikke at bruge rampe, men at bære den direkte ned til fiskevandet de steder, hvor det kan lade sig gøre. Har man båden stående på en konventio­nel bådtrailer, kan man også flere steder afmontere bådtraileren fra båden, og så køre den ned af små bakker og stensætninger, som man måske ikke kunne komme ned til med bilen. Når man skal have sættet op igen er der tre mu­ligheder:

Enten tager man den op igen, som man satte den ud – altså trækker båden på bådtraileren op igen med alt udstyret. Men har man ikke kræfter og fodfæste nok til dette, er der to andre muligheder.

Den ene er, at man sætter et tov i traileren til bilen, der står et sted, hvor man ikke sidder fast – og så trækker båden op med bilen. Pro­ceduren er ret simpel. Man slæber traileren ned til stranden, hvor båden ligger og kører traileren med håndkraft så langt ned, som man typisk ville gøre ved normal isætning på rampe. Når traileren er på plads, binder man et tov fra bilen ned til sammenkoblingen ved traileren, INDEN man ruller båden ind. Det sikrer, at traileren holder sig nogenlunde på plads, når man ruller båden på. Traileren må godt løfte sig lidt, det gør faktisk kun optagningen mindre udsat for, at bunden af båden skraber på eventuelle sten, da vinklen til traileren bliver mindre. Når båden er rullet på, kører man trailer og båd langsomt samt sikkert op. Husk at næse-hjulet på traileren skal være rullet så langt ned, at det kan bevæge sig – dvs. fri af ”hakket” der fikserer næsehjulet ved almindelig transport. Den tredje og sidste mulighed at bære hvert enkelt modul op. Altså grej, batteri, motor, båd og trailer – hver for sig. Tidskrævende, men det skal nok lykkedes. Det er jo kompromiset ved en lille båd. Til gengæld kan man så glæde sig over, at man har søsat sin båd tæt på fiskepladsen – måske et uberørt sted med de helt store fisk… DER ER MANGE.

 

En lille let båd øger antallet af lokationer for søsætning, og dermed de potentielle fangster.

En lille let båd øger antallet af lokationer forsøsætning, og dermed de potentielle fangster.

De mange fordele ved en lille fiskejolle

Fordelene ved den lille sniger-jolle er eksempelvis, at man have den på slæb ved kystfiskeri. En anden fordel ved denne bådtype til især kystfiske­ri er, at kommer man til et sted, hvor man ønsker at fiske fra land, kan man sejle ind til kysten og så vadefiske. Bevares det kan man også i en 4-5 meters alujolle, men den helt store fordel ved denne lille gryde er, at man kan have båden på slæb. Altså simpelthen binde båden fast til sig, men man går og vader. Helt ind til knædybt vand kan man have den på slæb.

Så sparer du også besværet med at gå tilbage efter båden efter endt fiskeri. Er der lidt bølger og sten, gør det ikke synderlig meget. Den lille lette båd tager ikke skade af det – og har du transducer på et beslag, som ikke er fastmonteret, tager du bare den af – og så ellers løfter motoren helt op.

 

Husk altid redningsvesten når man er taget ud i en lille sniger-jolle - selv i beskyttede farvande

                            Husk altid redningsvesten når man er taget ud i en lille sniger-jolle -selv i beskyttede farvande.

Letheden af fiskejollen er afgørende

Alfa og omega er selvfølgelig vægten og dermed at have aftageligt udstyr. Glem alt om at fastmontere ekko­lod samt stangholdere og andet fancy udstyr. Alt skal kunne tages af. Det samme gæl­der motorstør­relsen. Det kan være fristende at finde en motor, der kan få sæt­tet op og plane, hvis båden er godkendt til den størrelse motor, men husk nu på, at det skal være noget, som du gider bære frem og tilbage. Min erfaring siger mig at 6 HK og cirka 25 kilo er det mak­simale, man gider at bære et lidt længere stræk.

Det bedste er naturligvis en el­motor eller en lille påhængsmotor fra 2-4 hk, der bærer dig fremad med 4-5 knob. Ligeledes skal man have strøm til sit ekkolod/ plotter eller elmotor. Her gælder det samme med vægten. Du skal bære skidtet, så vælg gerne den dyre og lette løsning, der fx kun­ne være Rebel Cell Lithium-ion batterier. Her vejer et batteri, der kan holde din elektronik kørende en hel dag 1-3 kilo.

Jeg havde selv store overvejelser om, hvorvidt jeg skulle fastmon­tere transduceren eller sætte den på et aftageligt beslag – og selvom jeg selv har valgt at fastmontere, ville jeg nok som udgangspunkt vælge at anbefale at have den på et aftageligt beslag, da det er nemmere ved søsætning og træk af båden på lavt vand. Her er det nemmere at afmontere transdu­ceren, så den ikke bliver beska­diget. Endelig er det også en god ide at købe et ekkolod/kortplotter med programmer, der kan lave egne søkort. Det har alle de mest gængse marineelektronik-firmaer – fx Quickdraw Contours fra Gar­min, Autochart fra Humminbird, SonarChart Live fra Raymarine og C-Map Genesis fra Lowrance.

 

Alumacraft 1236 og 1436 er virkelig lette, og der kan påføres beslag til elmotor som ekstraudstyr.

Alumacraft 1236 og 1436 er virkelig lette, og der kan påføres beslag til elmotor som ekstraudstyr.

Udnyt muligheden for en fisketur med den lille jolle

I en tilværelse med mange andre ting end lige fiskeri, skal man udnyt­te når man får muligheden for en fisketur. Og det er desvær­re ikke hver gang, de lover sol og svag vind de dage, hvor jeg har mulighed for at tage ud. Jeg skrev de steder jeg kunne fiske ned en aftenstund, hvor jeg kigge­de på et danmarkskort. Afhængig af forskellige vejrscenarier vel og mærke. Som udgangspunkt tager jeg ikke ud i den lille jolle på 2,5 meter, når det blæser mere end 10 m/s, selvom der er fralandsvind. Men ellers ser min strategi sådan her ud på alle de steder, hvor man kan bære båden ned til vandet. Vi er jo så heldige i Danmark, at lige meget om man bor i Jylland, på Fyn eller på Sjælland, så kan vi finde et sted med læ.

Mine favo­ritter på Sjælland er:

Vind fra nord: Bliv hjemme hos mor. Alternativt Lund (Stevns), Busene og Råbylille (Møn)

Vind fra Øst: Ejby (Isefjorden), Stigsnæs.

Vind fra Syd: Lammefjorden, Åle­bæk (Nordmøn), Strøby (Køge Bugt),

Vind fra vest: Bøgeskov (Stevns), Kalkbruddet (Stevns)

Beskyttet (dog max 8 m/s): Tem­pelkrogen, Kalvebod, Fanefjord, Karrebæk Fjord, Roskilde Fjord, Maribo Sø, Stege Nor, Præstø Fjord.

 

Frederiks lille Quintrex Explorer 250. Det er en meget solidt bygget båd, der planer med en mand og 4 HK.

Frederiks lille Quintrex Explorer 250. Det er en meget solidt bygget båd, der planer med en mand og 4 HK.

Sikkerhed under jollefiskeri

Husk nu, at sni­gerjollen skal nærmere ses som et alternativ til en flyde­ring, kajak, eller pontonbåd end som alternativ til en anden lille jolle. Den er IKKE lige så søsik­ker, så tag dine forholdsregler. Husk altid anker, bærbar VHF (såfremt du fisker i saltvand), vandtæt cover til din mobiltele­fon, nødraketter og førstehjælp – samt selvfølgelig redningsvest. Det kan lyde omstændigt, men det er nødvendigt. Jeg gør selv det, at jeg har en stor IKEA-pose, hvor jeg har ekstra benzin, VHF, nødraketter, anker, redningsve­ste, ankerline, førstehjælp og en pøs samt svamp til at fjerne vand i båden. Det gør det også nemt at tage ud, såfremt jeg skal bære båden, og samtidig er der styr på tingene.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018.

 

Grejxperten

 

C-Tug kajakvogn fra Railblaza.dk er en super fed lille vogn, der kan transportere din lille snigerjolle.

C-Tug kajakvogn fra Railblaza.dk er en super fed lille vogn, der kan transportere din lille snigerjolle.

 

Happy hour på bådtransport!

Happy hour på bådtransport!

 

 

Frederiks nuværende snigerjolle er en Limbo 12 med navnet ”Snigeren”. Skriftypen er selvfølgelig ”Blue Camo”

Frederiks nuværende snigerjolle er en Limbo 12 med navnet ”Snigeren”. Skriftypen er selvfølgelig ”Blue Camo”.

 

Denne Stevns-sommerørred på ca. to kg blev fanget fra den lille Quintrex Explorer 250, der mest kommer ud, når vandet er over 13 grader.

Denne Stevns-sommerørred på ca. to kg blev fanget fra den lille Quintrex Explorer 250, der mest kommer ud, når vandet er over 13 grader.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This