okt 22, 2021 | Artikler, Portrætter
Andreas med den største blankfisk Team Shimano/G.Loomis fik under konkurrencen.
Over det sidste stykke tid har massevis af danske kystentusiaster fulgt med i de seks episoder af konkurrencen Seatrout Smash – 2 på Youtube. Vi har talt med vinderne fra Team Shimano/G.Loomis – Andreas Peter Rasmussen og Max Bartholin Johnson.
AF JENS BURSELL
Du har sikkert hørt om Seatrout Smash, som er en fiskekonkurrence, hvor udvalgte brands dyster mod hinanden om at fange flest og størst havørreder. Alle brands stiller med ét team bestående af to personer, som skal fiske én dag i fjorden, én dag på yderkysten, og så er der en valgfri dag til sidst. Point bliver uddelt for hver dag, og så handler det ellers om at komme ud af konkurrencen med flest mulige point. Alt dette bliver krydret med tips og tricks, godt humør og en masse flotte havørreder.
– Som vi alle kender det, er havørredfiskeriet langt fra nemt, og derfor bliver alle de deltagende teams trukket rundt i hele følelsesregistret, når der bliver landet mange og store fisk, men også når fiskeriet bestemt ikke spiller, og alle de ellers så nøje planlagte pladser ikke leverer fisk som planlagt. Her er det vigtigt at trække på sin erfaring og kunne improvisere bedst muligt: Hvilke pladser giver bedst, og hvilket grej skal der bruges? Sådan lyder det fra Søren Rajczyk – bagmanden fra justfishing.dk, der producerer Seatrout Smash til deres YouTube kanal.
Men hvordan føles det så at vinde en konkurrence, hvor så mange lystfiskere sidder og kigger med?
Max og Andreas skulle nok have lejet et sommerhus, for den ekstra kørsel betød at de næsten ikike fik sovet i de tre dage konkurrencen varede.
En kæmpe oplevelse
– Overordnet set var det en kæmpeoplevelse at skulle være med til at danne rammerne for filmene og repræsentere Team Shimano/G.Loomis, siger Andreas Peter Rasmussen, der til daglig arbejder som sælger for Shimano Nordic. – Vi skulle jo gerne levere lidt godt materiale i form af fedt fiskeri og godt humør. Det er aldrig nemt at finde godt fiskeri på kommando, men humøret hos Max og jeg er altid i toppen – tror jeg…
– Det hårdeste var helt sikkert planlægningen og den manglende søvn. Vi blev inden start opfordret til at leje et sommerhus, så alle kunne slappe af tæt på områderne, hvor vi fiskede i, når dagen var afsluttet. Men to friske fyre som os, vælger selvfølgelig den besværlige løsning. Nemlig at køre frem og tilbage tre dage i streg. Max bor på Christianshavn, jeg på Vesterbro og Emil Fogh, som er kameramanden – på Frederiksberg. Der gik mange timer med transport, både morgen og aften. Vi sluttede af med at have fået 6,5 timers søvn fordelt på weekenden…
Seatrout Smash bød på fine fisk og heftige fights for alle holdene. Her er det Andreas, der er spændt godt for.
Lampefeber på kysten
– Jeg tror egentlig, at jeg under hele “konkurrencen” var en smule nervøs for, om der skulle komme nok godt materiale til filmene blandet mellem de fem teams, fortsætter Andreas. – Det er selvfølgelig en konkurrence, men lige så vigtigt, som det er for os at fange fisk, så er det også fedest, hvis alle har tur i den. Det betyder meget for sådan et program, at alle har det sjovt, og at ingen falder igennem. Det viste sig så også, at der slet ikke var noget at være nervøs for. Alle teams leverede et helt fantastisk show i mine øjne, hvor vi nærmest heppede mere på de andre end os selv. Det var en fed oplevelse!
En uventet sejr
– Max og jeg havde på ingen måde regnet med, at vi skulle vinde i sidste ende, og vi havde faktisk haft de andre som favoritter, griner Andreas. – Vi vidste godt, at vi havde fanget nogen helt fantastiske fisk, men samtidig havde vi også mistet end del fisk, net, fluer og energi. Den måde som programmet var bygget op på, skabte faktisk en mega spændende stemning, specielt i sidste afsnit. Vi vidste ingenting om, hvad der skete under konkurrencen, så da vi var nået til vejs ende og fandt ud af, at vi havde vundet, så var vi selvfølgelig helt oppe og køre!
– Vi håber naturligvis stærkt på at kunne være med, hvis der kommer en Sæson 3 af Seatrout Smash. Jeg tror ikke vi ville lave så meget om andet end, at vi nok må se i øjnene, at vi må leje et sommerhus, så vi kan få lidt mere søvn. Vi kom godt omkring på hele Sjælland, og heldigvis lykkedes det jo også at finde fisk. Men fiskeri er svært at planlægge, da alt kan falde til jorden, hvis vinden vender.
– Alt i alt har det har været en fantastisk oplevelse at være med i Seatrout Smash, men ligeså fedt har det været at se det bagefter. Bare det at have noget fiskerelateret at følge med i med fem megahyggelige teams var bare top klasse. Fiskeri kan samle os alle – både ved vandet og bag skærmene.
Max Bartholin Johnson (tv) og Andreas Rasmussen (th) var i højt humør trods en latent mangel på søvn.
Fiskehygge med sejr som prikken over i´et
– Det var en fornøjelse at være med i Seatrout Smash 2, supplerer Max. – Det var udfordrende, og der var gode fiskedage, hvor vi blev belønnet med fisk i alle former og farver – også endda et pragteksemplar af en overspringer til Andreas på kystdagen. Vi kunne ikke have ønsket os bedre dage – både fiske- og hyggemæssigt! At vi så hev sejren hjem, det var bare prikken over I’et. Så tak for denne gang til de hårde konkurrenter fra Westin, Abu Garcia, 13 og Savage Gear, som vi var oppe imod. Det var bravt kæmpe af alle!
– Der skal også lyde et kæmpe tak til Justfishing.dk for at søsætte dette meget positive projekt! Og som jeg sagde i programmet: “Hvis bare man kunne leve af at fiske. Ville man blive træt af det? NEJ!”.
Hvis man vil følge de to gutter fra Shimano/G.Loomis, så sving forbi Instagram. @andreaspeterrasmussen og @max_bartholin
Du kan se alle Seatrout Smash 2 filmene her:
Episode 1
Episode 2
Episode 3
Episode 4
Episode 5
Episode 6
Den endelige pointfordeling til Seatrout Smash 2 – 2021.
okt 20, 2021 | Artikler, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, Portrætter, Predatorfiskeri
Har du nogentinde tænkt over, hvordan gedden blev skabt? Vores udsendte har haft en snak med Gud – og fik hele historien, som det virkelig skete engang ved tidernes morgen.
TEKST: CHRIS GREGERS HALLING, FOTO: CHRIS GREGERS HALLING OG JENS BURSELL
Jeg er ikke just kendt, for at lave korte tekster, hvis jeg har noget på hjerte. Det er da så bestemt heller ikke tilfældet her. Denne gang skal det handle om min enorme kærlighed til en fisk. For selv om jeg elsker alle fisk, så har nogle af dem sat dybere spor end andre. Ja…… Ovenikøbet sat dybere ar om man vil. Her er historien om en af dem.
I de bibelske tekster kan man læse om skabelseshistorien. Men selv om bogen er stor, går den ikke i detaljer omkring hvordan hvert eneste væsen skabt. Derfor spurgte jeg personligt Gud omkring skabelsen af et specielt væsen, for det er når man går i detaljerne, at historier bliver mere spændende og får karakter. Men inden historien om selve skabelsen, så får du først lidt om mig og mit forhold til det, der i min optik er et af verdens bedst skabte rovdyr.
Elsket og savnet
Jeg har ventet i et helt år. Og det er en virkelig lang ventetid, når man er forelsket til op over begge ører. Men nu skal jeg endelig se hende igen. Ja… Jeg skal ikke blot se hende, men også mærke hende, hvilket kan resultere i blodsudgydelser ved blot den mindste fejltagelse. Jeg elsker hende! Dette faktum har jeg for længst erkendt og derfor er savnet også stort efter 12 måneder uden hende. Hun har også ventet, men jeg tror ikke hun har skænket mig mange tanker i denne ventetid. Måske ikke en eneste endda, men det ændrer absolut intet ved min kærlighed til hende.
Chris Halling med en flot gedde taget på fluestangen.
Hun har brugt ventetiden på for hende langt vigtigere ting, for drab, blodsudgydelser og lemlæstelse er hendes hverdag. Hun lyder ond og brutal, men der er også noget andet ved hende. Hun er smuk – gudesmuk. Derfor kan hun også direkte sammenlignes med kvinder af menneskelig art. Fortryllende og ond. Jeg skal gense hende sidst i oktober 2021, og jeg glæder mig usigeligt. Jeg føler ingen frygt for hende længere, som jeg ellers følte i barneårene. Men jeg har stadigvæk en utrolig stor respekt for hende. For min kærlighed kan blive gengældt med en stærkt blødende hånd, hvis jeg skulle placere den forkert i blot et eneste sekund. Her kan man tale om kontant afregning i sådanne sager, hvis hånden skulle befinde sig på forkert plads på forkert tidspunkt – #metoo. Hun er heller ikke typen, man lige sniger tungen i ørerne på, medmindre man da ønsker et skamferet ansigt. Hun er brutal, uden nåde – voldsom og aggressiv. Jeg elsker hende og jeg har savnet hende ustyrligt. Nu er tiden endelig inde til et gensyn.
En forkert bevægelse ved afkrogningen…
Guds skabelseshistorie
Nå, men her får du så historien, som jeg hørte den, da jeg spurgte ud i en tilsyneladende tom luft og fik svar tilbage fra noget, der mindede om vinden.
Det var blevet søndag og Gud havde skabt det meste på jorden. Sammen med Djævlen betragtede han nu dette skaberværk på denne hellige hviledag. Alt åndede fred og idyl. Jorden var smuk og for skabningerne placeret i den, var dette en version af Paradis. – Se hvilken smuk ting jeg har skabt, hånede Gud Djævlen. – Ja, svarede Djævlen. – Men det er nok lidt for sødt og velorganiseret til min smag, fortsatte han grinende. Gud åbnede en flaske sød vin lavet af druer fra den nye verden og hældte to glas op. Han svingede vinen rundt i glasset og udtrykte tilfredshed med dette produkt, som også var et resultat af den nyskabte klode. – Lad os sætte os og nyde denne skabelse, sagde Gud, og de satte sig ned, hvor de kunne overskue livets gang på den nye dejlige jord.
En udfordring til Gud
Mange ville måske forestille sig, at der altid var konflikt imellem Gud og Djævlen, men sådan forholder det sig slet ikke. Det var den hellige hviledag søndag, og på disse dage mødtes de to ofte og udvekslede ord omkring ugens gang. Der var selvfølgelig ofte konflikter og uenighed imellem dem, men der var også en balance, som der skal være imellem godt og ondt. En balance mennesket har rykket ved mange gange siden, men det er jo en helt anden historie. Således sad de og nød et glas vin fra druer i Guds have, da Djævlen pludselig udbrød. – Jeg udfordrer dig Gud, sagde han. Gud stillede glasset fra sig og stirrede interesseret på Djævlen. Han brød sig egentlig ikke om væddemål, men hvis han kunne øjne en chance for at få Djævlen ned med nakken, så var det nok værd at overveje, at bryde en enkelt lille regel for. – Lad høre oh du mørkets fyrste, svarede Gud. Djævlen så selvsikker ud. Han havde en perfekt udfordring til Gud. En svær en af slagsen. – Her er åh så smukt, og alt er idyl og fred. En perfekt verden. Måske lige bortset fra de to tossede skabninger, du har placeret i din have. De skal nok nå at ødelægge noget med tiden, startede Djævlen.
Geddens tænder er skabt til at dræbe.
– Ingen er perfekt, svarede Gud og eftertidens historie, skulle vise, at han fik ret. – Jeg vil vædde med, fortsatte Djævlen med en snedig og lumsk stemme, at du kan ikke skabe et gudesmukt væsen. Langt smukkere end de andre væsener du har skabt. Men ud over at være den smukkeste, så skal dette væsen også være uden etisk sans overhovedet. Det skal ikke kende til begrebet nåde, anger, frygt eller medlidenhed. Væsenet skal besidde overlegenhed og total dominans, der hvor du nu placerer det. Eller sagt lidt kort. Et væsen så smukt, at ingen vil være i tvivl om, at det er skabt af Gud, men samtidig et væsen så ondt, at alle vil undre sig over, om jeg har haft en finger med i spillet, sluttede Djævlen selvsikkert.
Gud stirrede forundret på Djævlen. – Det har jeg da allerede gjort, sagde Gud. – Eva står jo lige der i Edens have og plukker æbler, fortsatte han, mens han pegede på kvinden, som han lige havde omtalt. Djævlen stirrede på Eva. Hun var ganske rigtig smuk, og mange af hendes efterkommere skulle også blive til smukke kvinder. Men ond? Så sandelig ja. En ondskab mænd i tusinde af generationer nok skulle få at føle. – Hun er fin, svarede Djævlen. – Men det væsen jeg efterlyser skal få fremtidige mænd til at rejse på tværs af kloden, blot for at se hendes skønhed. Så smuk skal hun være. Samtidig med, at alle omkring hende skal frygte hende. I hendes verden skal døden herske, og hendes fysiske styrke skal være alle andre overlegen. Hendes skønhed skal være det sidste mange ser, inden de oplever en grusom og pinefuld død, sluttede Djævlen.
Smukt og ondt
Gud tog atter vinglasset i hånden og nikkede. Denne udfordring var virkelig svær. Han havde skabt et væld af overlegne rovdyr på både land og i vandet. Men langt hovedparten af disse rovdyr fik søde og nuttede unger og de var sjældent onde af sind. Han skulle skabe noget overjordisk smukt, som samtidig var ultimativt ondt. Han smagte atter på vinen. Den var sød og fyldig på samme tid. Et produkt af kærlighed og omsorg. Præcis som alt andet han havde skabt. Denne udfordring var ganske anderledes og snedigt fundet på af Djævlen. – Jeg tager imod denne udfordring, sagde Gud efter grundig omtanke. Ingen – og da slet ikke Djævlen skulle tro, at Gud ikke kunne skabe alt.
Gedden er en fantastisk fighter uanset hvilken metode du bruger.
De tømte deres glas, og inden de skiltes sagde Djævlen til Gud. -Du kan roligt gøre en flaske af den bedste vin klar til i morgen, når vi fejrer min sejr. Derefter forlod Djævlen Guds bolig syngende og forventningsfuld.
Længe sad Gud i dybe tanker. Måske var det ikke den bedste idé at tage imod denne udfordring fra Djævlen. Han havde skabt mange perfekte skabninger og ting de sidste dage, men nu skulle han skabe noget, der var bedre end perfekt. Et væsen hvor evolutionen ikke behøvede at ændre noget i millioner af år. Smuk, som kun han kunne skabe det og samtidig ondere og mere skånselsløs end Djævlen selv kunne forestille sig. Gud rejste sig og gik ned i værkstedet.
Perfektion da glasset er tomt
Jo… Det kaldte Gud det rum, hvorfra al skabelse fandt sted. I et par timer tegnede Gud forskellige væsener, der endnu ikke fandtes, men alle tegningerne endte lige så hurtigt, som de var færdige, i skraldespanden ved siden af arbejdsbordet. De manglede alle det sidste. Det som skulle gøre denne skabning unik. Aftenen gik på held, og nattens mørke timer startede. Opgaven syntes umulig, og Gud fortrød bitterligt, at han havde ladet sig gribe af Djævlens lokkende ordleg. Ud på nattens sene timer var der ikke plads til flere tegninger i skraldespanden. Faktisk lå der flere sammenkrøllede stykker papir på gulvet omkring den. Gud havde ikke rigtig koncentreret sig de sidste minutter, men helliget sig det sidste glas vins søde dråber, da han nærmest i frihånd uden at kigge, havde lavet en skitse på papiret, der lå på bordet. Da glasset var tømt kiggede Gud på tegningen. Han rejste sig med et spjæt, som i overraskelse over tegningen foran ham, som han selv lige havde lavet.
– Der er den, jublede ham højt og overrasket over sig selv. – Et par små enkle justeringer, og den er helt perfekt, tænkte han. Derefter gik Gud over til værkstedets arbejdsbord og gik i gang. Han arbejdede hele resten af natten, og da solens første stråler ramte den smukke have udenfor, kunne han endelig betragte sit skaberværk. Det var en tilfreds Gud, der nu afventede Djævlens besøg denne morgen, thi nu vidste han, at han havde overgået sig selv, og at Djævlen ville tabe udfordringen. Han havde skabt det fuldendte. Det perfekte. Det sublime.
I de stadig tidlige morgentimer ankom Djævlen syngende og glad. Han hilste selvsikkert på Gud og virkede nærmest hoverende allerede. – Har du åbnet din bedste vin, til at besegle min sejr med? spurgte han kækt. – Vinen er åbnet, men vent en kende med at fejre din sejr, til du ser hvad jeg har skabt, svarede Gud, da de sammen gik ind i værkstedet.
Chris med en perfekt gedde taget på flue.
Djævlen var spændt, da de sammen gik hen mod et stort kar dækket til med et stort klæde af stof. – OK – vis mig så den ultimative smukke ondskab du har kreeret, beordrede han. Gud smilede til Djævlen, da han helt bevidst med en utrolig langsomhed fjernede det store stofklæde fra tanken. Da klædet var helt fjernet, stirrede Djævlen ind i tanken med vand med vidt opspærrede øjne. Han vidste ikke sine levende råd og var nærmest tom for ord, men fik alligevel fremstammet. – Hun… Hun er…Hun er henrivende! Men Djævlen vidste godt, at det var en stor underdrivelse. Aldrig havde han set så smukt et væsen før. Men stirrede man på hendes øjne, så var man også bevidst om, at det smukke udseende blot var en ydre skal på et væsen, hvis kynisme og arrogance skulle blive verdenskendt en dag. Bag væsenets smukke øjne så djævlen kun død og lemlæstelse. En evig jagt på det næste offer, som chanceløst måtte lade sig fortære af dette vidunderlige væsen.
Djævlen forestillede sig den frygt, som skulle blive mange byttedyrs sidste følelse i livet, inden de forsvandt i det tilsyneladende bundløse gab på dette dyr. Han kunne næsten føle deres frygt og han nød det. Så ustyrlig smuk og så frygtelig på en og samme tid. Hun var mageløs. Unik. Enestående. Fantastisk. – Selv hendes egne børn vil frygte hende, afbrød Gud stilheden med. Djævlen indså sit nederlag og faldt på knæ foran Gud. – Oh du almægtige skaber. Jeg bøjer mig i støvet foran dig og erkender, at du store Gud, er den almægtige, sagde Djævlen med en nærmest grådkvalt stemme. – Visse vasse Djævel, svarede Gud. – Rejs dig op og del denne gode vin med mig. Jeg er måske nok skaberen, men vi laver alle fejl fra tid til anden, fortsatte Gud, mens han arkiverede en mappe med titlen ”Trump” i arkivskabet for fremtidige store ideer.
Djævlen rejste sig fra støvet og fulgte Gud ud af værkstedet. Da de gik igennem døren, kastede han et sidste beundrende blik på væsenet i tanken med vand. – Må jeg få hende?, spurgte han Gud. – Det er præcis sådan en, jeg kunne bruge i kælderen, hvor jeg arbejder. Et væsen der kan skabe respekt og frygt, fortsatte Djævlen. – Nej, svarede Gud. – Hun skal tilhøre den jord, jeg har skabt. Hun skal minde alle om, at der er balance imellem smukt og grumt. At kærligt og mildt, men også ondskabsfuld kan bo i samme krop, fortsatte Gud.
Blodt på tanden? – så er det bare med at komme ud og opleve efteråret med geddestangen i hånden.
En skål med Djævlen
– Men hvor vil du da bosætte et sådant væsen?, spurgte Djævlen, mens Gud fyldte to glas med dejlig vin op.
Jeg vil placere hende i Sverige, svarede Gud. – Her skal hun leve i de smukkeste omgivelser, og hun vil blive genstand for legender og myter. Herfra skal hun sprede sig til alle verdener og blive midtpunkt i sagn og fortællinger igennem millioner af år. Hun er perfekt allerede nu, så derfor skal hun heller aldrig ændres af evolutionen. Jeg vil kalde hende for Gedde og gøre hende stor og mægtig. En enehersker uden andre fjender end hende selv. Hun skal blomstre og trives, men også leve med den forbandelse, som det nu bliver, at være den absolut smukkeste og samtidig mest frygtede af alle. Således har jeg bestemt det, sluttede Gud tilfreds.
De skålede, og sammen fejrede de Guds sejr. Djævlen spurgte aldrig siden Gud om at skabe noget som helst, og resten af hans meget lange tid, var han evigt misundelig på skabelsen af gedden. Således har vinden fortalt mig historien, da jeg spurgte den. Og det er jo dejligt, selv at kunne fortolke de svar man får, når man nu stiller et spørgsmål ud i den øjensynligt tomme luft.
Et fiskeliv med gedden
Første gang jeg så hende, angreb hun en aborre, der sad for enden af en spinner, jeg fiskede med. Mit første møde med hende indeholdt kun frygt, og en dreng der løb grædende hjem fra mosen til sin far for at finde trøst. Men jeg følte hendes enorme kræfter i et kort sekund, inden hun fjernede både aborre og spinner fra en alt for lille fiskestang. En styrke jeg aldrig glemte.
Da jeg blev større, ville jeg møde hende igen. En tur der sendte mig på Vejle skadestue med en noget vissen hånd og en blødning, som ingen ende ville tage. Men jeg blev forelsket i hende. I hendes brutalitet. Hendes totale mangel på respekt – og hendes arsenal af våben i form af tusinde sylespidse tænder. Forelskelse blev til besættelse, og besættelse blev til direkte kærlighed. Nu skal jeg endelig atter møde hende, og jeg er mere spændt end noget barn nogensinde har været en juleaften. Jeg glæder mig til gensynet. For hvert år har hun skabt historier i mit sind. Historier der fortælles og varer evigt. Hun er Skandinaviens vildeste rovfisk. Så smuk, at kun en Gud kan have skabt hende… og så brutal, at man må undre sig, om ikke en Djævel har haft en finger med i spillet.
okt 18, 2021 | Artikler, Grej og beklædning, Portrætter, Sponsoreret
Stella er Shimanos flagskib, som uden nogen form for kompromisser repræsenterer det ypperste indenfor den nyeste teknnologi til fastspolehjul.
Shimano, der især er kendt for sine hjul og stænger af virkelig høj kvalitet, fylder 100 år i 2021. Her får du historien om den ikoniske grejproducent, der startede med at producere cykeldele i for i lang, lang tid siden.
TEKST: JENS BURSELL, FOTO JENS BURSELL, JONATHAN BJURSTAM, ANDREAS RASMUSSEN & SHIMANO INC
I ÅR ER DET 100 ÅR SIDEN, at grunden blev lagt til det ikoniske grejfirma Shimano, som vi alle kender – især for deres kompromisløse hjul og stænger. Historien starter i februar 1921 hvor Shozaburo Shimano åbnede Shimano Iron Works i Higashi Minato i byen Sakai, da han var blot 26 år gammel. Fabrikken blev startet på en tomt med en nedlagt celluloid fabrik, hvor han i al ydmyghed lejede næsten 40 kvadratmeter til en månedlig leje på 5 yen. På det tidspunkt havde den nye firma blot en enkelt drejebænk, som Shozaburo havde lånt fra Sano Iron Works, hvor han var gode venner med ejeren.
Japanske Shozaburo Shimano grundlagde Shimano i 1921.
Shimano starter med produktion af cykeldele
Allerede fra starten af i 1922 havde Shozaburo Shimano besluttet sig for at fokusere sin produktion på cykeldele, som krævede det højeste niveau af teknologi at producere – og i årene efter arbejde man på højtryk med at udvikle produktionen af dele til netop cykelindustrien. I 1940 blev virksomhedens navn ændret til Shimano Iron Works Co., Ltd. og Shozaburo blev udnævnt som den første præsident for de cirka 300 medarbejdere, der var på det tidspunkt.
Produktionen af cykeldele forsatte og den næste større organisatoriske ændring var, da firmaet igen i 1951 skiftede navn til Shimano Industrial Co., Ltd som følge af en fusion mellem Shimano Iron Works og Shimano Bicycle Company. I kølvandet på dette begyndte Shimano som noget helt nyt at producere udvendige gear i 1956 og indvendige gear i 1957. I samme periode begynder man på fabrikken at eksperimentere med koldhærdning inspireret af nye tendenser på en større udstilling i daværende Vesttyskland.
Nye tider for Shimano
I September 1958 dør Shozaburo og hans slægtning Shozo fra Shimano-familien overtager posten som præsident. Et par år senere i 1961 er man klar til at lancere det nye indvendige 3-gears system på en international messe i New York, hvor cykelmarkedet er i markant vækst på det tidspunkt. Netop det amerikanske marked kommer til at danne basis for at øget salg, og i 1965 dannes Shimano American Corporation i New York med Yoshizo Shimano som præsident. Op gennem de næste par ud udvides kontinuerligt, og i 1979 etableres Shimano Yamaguchi Co., Ltd. som i dag er fabrikken Shimonoseki i den japanske by Yamaguchi. Dette nye produktionssystem blev lavet med det formål, at producere bremser til skibe.
Dux var i 1971 det første fastspolehjul fra Shimano.
Produktion af fiskegrej fra Shimano
I 1971 startes en division for produktion af fiskegrej på Shimanos fabrikker – og det første produkt er en serie af spinnehjul – DUX. Den nye linje med produktion af fiskegrej var helt i tråd med missionen fra produktionen af cykeldele – nemlig at bidrage positivt til den almene folkesundhed ved at facilitere og opmuntre til forskellige fysiske outdooraktiviteter.
Satsningen på fiskegrej viser sig at gå så godt, at man i 1972 etablerer Shimano Europa GmbH i vesttyske Düsseldorf, samtidig med at koncernen bliver børsnoteret i japanske Osaka. Parallelt med satsningen på lystfiskerne, forstærkes indsatsen for salget af cykler, med sponsorater til cykelhold i både Europa og hjemlandet Japan i 1973, hvor koncernen udvides med en afdeling i Singapore. Og satsningen giver pote med at firmaet nu også børsnoteres i Tokyo.
Op igennem halvfjerdserne lanceres en række nye komponenter til racercykler, og i 1978 blev der igen satset stort på lystfiskerne med lanceringen af Bantam-hjulene, som blev lavet med henblik på ultra let præcisionsfiskeri efter bass. I 1979 flyttes Shimano American Corporation til New Jersey.
I 1981 etableres datterselskabet Kimamoto Fishing, og i 1984 afholdes for første gang Shimano Japan Cup for at promovere alle de mange sjove og spændende muligheder der er inden for sportsfiskeriets verden. Året efter flytter Shimano Europe til byen Hilden i Vesttyskland, mens hjulserien Titanos, hvor der eksperimenteres med composit materialer af titanium, kulfiber og resin, for første gang kom på markedet.
Det ikonisk Stellahjul – her den gamle FB udgave, er spidsypdsen inden for Shiamnos fastspolehjulteknologi.
Ultegra – nye fastspolehjul fra Shimano
Op i gennem firserne oplever Shimano en stigende vækst inden for fiskegrej og lancerer i 1987 det kendte fastspolehjul Ultegra, der sidenhen er kommet i et hav af forskellige typer og modeller. Udviklingen kulminerer i 1988, hvor Shimano U.K. Ltd. etableres med det formål at effektivisere salget af fiskegrej i Europa – og i samme periode begynder firmaet også at producere medestænger, som der er et meget stort marked for i England. Firmaet producerer også stænger med justerbar længde, så den samme stang kan bruges til flere forskellige formål.
Den øgede vækst betyder i slutfirserne også opstarten af nye afdelinger – fx Shimano Benelux B. V og Shimano Fishing Holding B. V – plus nye afdelinger i Italien og Malaysia. I samme periode lanceres også serien af fiskegrej – Nexus – og koncerne omdøbes til Shimano Inc.
Sådan så det første Stella-hjul fra Shimano ud i 1992.
Shimano Stella introduceres i 1992
Det ikoniske fastspolehjul Stella ser dagens lys første gang i 1992 – samme år hvor Keizo Shimano bliver den tredje præsident for koncernen, og der etableres endnu en afdeling i Australien. I 1995 afløses han af Yoshizo Shimano, og samme år kommer en ny model af Stella med det dengang revolutionerende SHIP (Smooth and Hi-Power System) der betød en markant forøget reduktion af vibrationer under indspinningen. Siden da har udviklingen af nye Stella hjul så at sige båret udviklingen af alle de andre billigere hjulserier – og det der derfor især disse hjul, som nævnes i forbindelse med nye hjulteknologier, hvor knowhow sidenhen overføres og til de knapt så dyre modeller i varieret form.
G. Loomis laver kompromisløse fluestænger og var derfor the perfect match for Shimano at opkøbe i 1997.
G.Loomis opkøbes af Shimano
I 1997 opkøbes stangproducenten G. Loomis, der selv var startet 15 år tidligere, af Shimano. Det markerer starten på udviklingen af stænger, der er lige så kompromisløse som hjulene, hvilket betyder, at Shimano nu om dage har et kæmpe udvalg af topkvalitets stænger til stort set samtlige former for lystfiskeri. Året efter bød på en ny model af det kompromisløse hjul Stella med et helt nyt koncept: I stedet for at minimere antallet af dele forsøgte man at komprimere dem i stedet, for på denne måde at få et mere velfungerende hjul, der samtidig fyldte mindre og havde et flottere slim-line look. I samme periode begyndte koncernen også at producere dele til både golf og snowboard markedet.
Stella træder ind i det nye årtusinde
I 2000 træder Stellahjulene ind i det nye årtusinde med manér, idet Stella Millenium Edition lanceres med et helt nyt Super Slow Oscillation System, der var designet til at øge kasteafstanden. Millenium-udgaven var også den første model af fastspolehjul, hvor håndtaget blev skruet på – hvorved man fik et hjul, der bedre kunne komprimeres under transport. Og som prikken over i´et blev ”Millennium Edition” på futuristisk vis indgraveret med laser på hjulene. Året efter blev Yozo Shimano præsident for den efterhånden multinationale koncern, hvor der i årene efter også kom afdelinger i både Taiwan, Frankrig og Tjekkiet.
Shimano fortsætter i 2001 satsningen på at perfektionere Stella og begynder at udvide udvalget af spoler, så den enkelte lystfiskere lettere ville kunne tilpasse sig den aktuelle fiskesituation ved vandet. I 2004 opgraderes Stella med en bøjlearm i et eneste stykke, og året efter åbnes også afdelinger for cykeldivisionen i Skandinavien.
Koncernen udvider konstant med nye afdelinger, og i 2007 kommer turen til Sydamerika – med opstarten af Shimano Latin America Representacao Comerial Ltda. Samme år perfektioneredes Stella med rustfri S-A-RB kuglelejer samt en ny AR-C spole, der gav mindre friktion ved lineafgivelsen – og dermed længere kast samt mindre kludder.
I 2009 begyndte Shimano også at producere ro-udstyr, og året efter opgraderes Stella igen med X-SHIP – et nyt gear system, som sikrede den perfekte vibrationsfri rotation. De kommende år bød på flere nye afdelinger i fjernøsten.
Ny gear-teknologi
I 2014 introducerede Shimano MicroModule teknologien, der reducerede vibrationerne under indspinningen markant. Dette var et markant gennembrud i hjulets design, fordi man fik en højere indspinningskomfort uden at skulle gå på kompromis med styrke og holdbarhed. Samme år udvidedes koncernen yderligere til også at involvere produktion af actionkameraer – og nye afdelinger kommer til i blandt andet Tyrkiet.
Hagane konceptet lanceres i 2015 – et hjuldesign, der forbedrede den vibrationsfri indspinning samtidig med, at en enorm styrke i hjulet blev opnået. Parallelt med opstarten af flere nye filialer begyndte Shimano nu også at åbne en slags kombination af barer og flagshipstores i et forsøg på at kommunikere firmaets værdier og inspirere folk til en ny livstil med cykling og fiskeri som omdrejningspunktet. Og med den nye 2018 version af Stella fik koncernes flagskib indenfor fastspolehjul endnu et løft: Den nye model havde nemlig en hidtil uset smoothness i sin gang, hvilket var muliggjort af det nye Micro Module II system.
Kontrol over kvaliteten
Shimano er en af de få firmaer, som leverer grej til fiskebranchen, der selv ejer sine fabrikker. Det betyder, at de har 100 % styr på kvalitetskontrollen. Eksempelvis tjekkes alle Shimano hjul i specielle ”stillerum” fyldt med mikrofoner, der kan opsnappe den mindste mislyd fra hjulene, hvor der skulle være en mekanisk fejl. Intet er overladt til tilfældighederne, hvilket også er en af årsagerne til at Shimanos hjul har det gode ry, som de har i dag.
Joanathan Bjurstam, der er Shimanos Nordic Brand Co-ordinator i sit rette element.
Shimano Nordic overtager salget i Skandinavien
I 2020 etablerer Shimano for første gang en skandinavisk salgsafdeling – Shimano Nordic, og samme år færdiggjorde man det nye Technology Innovation Center i hovedkarteret, hvor Taizo Shimano blev den sjette præsident for familiedynastiet.
– Det, at vi nu har en afdeling af Shimano i her Skandinavien betyder, at vi lettere kan fokusere 100 % på, dette marked med grej, der er lavet specifikt til det skandinaviske fiskeri, fortæller Jonathan Bjurstam fra Shimano Nordic. – De skandinaviske lystfiskere kan derfor roligt glæde sig til de kommende år, hvor der vil komme endnu flere nyheder lavet specifikt til vores hjemlige marked.
Du kan læse mere om Shimanos 100 års jubilæum her.
Shimano koncernen ledes i dag af Taizo Shimano.
okt 16, 2021 | Artikler, KARPE, Karpefiskeri, Medefiskeri
Kan man kombinere solferie med familien og karpefiskeri ved en ikonisk karpesø højt oppe i bjergene? Svaret er ja. Følg med Jonas Stenvinkel til Gran Canaria, hvor du kan fange de flotteste fuldskællede spejlkarper i søen Chira.
AF JONAS STENVINKEL
Efter et presset år med nedrivning af vores gamle hus, tegning/design af et nyt samt det almindelige travle familie- og arbejdsliv med 3 små børn, havde min kone og jeg virkelig brug for noget ferie. Jeg er normalt ikke til sol og varme – og jeg kan ikke ligge stille ved en pool i mere end et kvarter, før jeg føler, der skal ske noget mere. Jeg væmmes ved “All inclusive”, når ildrøde englændere overforbruger på et niveau, som får selv de mest energiske klima-benægtere til at tænke sig om.
Således overhørte jeg ihærdigt at min kone foreslog den ene håbløse (læs; karpetomme) sydlandske ø efter den anden, lige indtil Gran Canaria blev nævnt. Her blev jeg pludselig langt mere positiv, og vi fik hurtigt booket ugen før efterårsferien for at undgå det værste mylder. Som alle karpefiskere jo ved, ligger Chira søen på Gran Canaria, og den har været på min “bucket liste” i 25 år siden ikoner som Mads Grosell og Thierry Du Brail skrev om den i ca. 1995. Jovist; søen er langt fra uopdaget og jomfruelig længere, men karperne er gudeskønne med deres karakteriske store skæl, og baggrunden med kaktus og lavasten er så fjern fra noget jeg ellers kender. Tillige ligger søen 1.000m over havet, hvilket gør hele oplevelsen ret speciel.
Skumle karpeplaner
Min kone fattede hurtigt mistanke til mine skumle planer, og forbød mig straks at medbringe de trofaste rejsestænger, for vores bryllupsrejse indeholdt bl.a. tre dage ved bredden af Lake Bled i Slovenien. Men – jeg lagde snedige planer bag hendes ryg! Op til ferien havde jeg det svært travlt arbejdsmæssigt, så jeg skimmede Google igennem og fandt kun én guide på Canaria. Prisen lød på 100€ for en fuld dag med alt grej, foder, mad og drikke samt transport fra hotellet. Da jeg havde fødselsdag midt på ugen, købte jeg derfor en gave til mig selv; en dagtur med guide til Chira. Nu skulle jeg have mig en 10+ fuldskællet – og helst med kaktus i baggrunden! Prismæssigt kunne jeg ikke helt få det til at løbe rundt som en dagsløn, så jeg forestillede mig det værste. Noget á la at blive droppet af på en stenet sø-bred med udslidt skod grej og sidde dagen lang alene i den bagende sol.
Derfor sneg jeg en krogsliber, en pakke friske kroge, en spole forfangsmateriale og et glas popups med i tasken – uden konen opdagede det. Så kunne det næppe gå helt galt. Overraskende nok blev min kone ikke helt så sur som frygtet, da der lå en ekstra fødselsdagsgave på morgenbordet. Fra Jonas til Jonas… Som mange gange før vendte hun blot øjne af mig, hvilket er det tydelige tegn på hendes fulde velsignelse, når jeg atter får presset lidt karpefiskeri ind i vores ferier, weekendture, etc… Og – så bad hun mig i det mindste slæbe én af ungerne med, så hun ikke var alene med alle tre.
Fiskeriet i Chira foregår i super smukke omgivelser – og der er masser af fisk.
Karper i bjergene
Jeg tankede op med lidt proviant og et par dåser majs – for jeg anede ikke, hvad jeg skulle forvente. Da vi havde lejet bil hele ugen, kørte jeg selv til søen for at skåne min 5-årige knægt for køresyge. Jeg fik en GPS position og skulle stå ved søen klokken otte, så jeg kørte afsted klokken 06.30 ud på halvanden times bjergkørsel i bælgravende mørke. Hen af 07.30 tiden begyndte det at lysne, og et helt fantastisk bjerglandskab åbenbarede sig i de fineste røde og orange farver. Men det skal siges – er du ikke til bjergkørsel på smalle veje med lodrette sider, helt uden gadebelysning og delvist uden autoværn; så lad Dave hente dig!
Jeg har arbejdet meget i Alperne, så jeg nød at der i det mindste hverken var is eller sne.
De sidste 10 minutters kørsel gik ned mod søen, som lå lokkende i en smuk dal med brutale bjergsider og et tørt og ubarmhjertigt terræn, hvor selv de hårdføre vækster hang med bladene. Jeg var straks mentalt som en 15årig knægt med max karpefeber, og satte et tempo på bilen, hvilket kostede en lille pause og lidt opkast for min ellers hårdføre karpe-knægt. Herefter var der lidt mere ro på højre fod, og snart efter trillede vi ind på parkeringsområdet. Guiden Dave ejer en del af bredden langs Chira, så han var kørt gennem en bom og stod længere nede, hvor han havde gjort grejet klar.
Foruden min søn og jeg, var der en anden gæst fra UK, Matty, og hans knægt. Matty fisker tre dage om ugen fast, så vi spildte heldigvis ingen tid på oplæring. Vi fiskede tre stænger hver og aftalte hurtigt at dele huggene imellem os. Dave sejlede alle stængerne ud, hvilket jeg ikke helt forstod, for vi fiskede kun på 25 meters afstand. Grejet var fornuftigt med Scope stænger, nogle patinerede Nash hjul og simple, men friske rigs. Han er sponsoreret af Nash, så alt var, som det skulle være. Jeg skyndte mig derfor at pakke min krogsliber og småting langt ned i tasken for ikke at fornærme ham.
Chira er især kendt for sine fuldskællede – eller næsten fuldskællede spejlkarper som denne.
Styr på Chiras karper
For pokker han har styr på Chira! Han har guidet dernede siden 2003 og påstår selv, at være den person i verden, der har fanget flest karper. Med 18 års fiskeri stort set hver eneste dag i en relativt nem sø, er det vel svært at argumentere mod. Selv ikke Morten Rasmussen kan hamle om mod dette vanvid af karper. Dave’s gæster tæller i øvrigt alt fra nybegyndere til de mest kendte engelske fiskere som Nash, Blair, Briggs, Crow, Tony Davies-Patrick, foruden en masse kendisser.
Karpernes tilstedeværelse var jeg heller aldrig i tvivl om. De sprang fri af vandet over hele søen den første times tid, men ganske som jeg har erfaret i Ebro, er de stort set ikke til at fange på dette tidspunkt. Først når de stopper med at springe ved 9 tiden, kommer de ned til bunden.
Dave fortalte at Allan Blair havde kæmpet løs med zigs flere dage i træk for at fange dem nær overfladen, men ganske resultatløst. Det er bare med at vente, for allerede klokken halv ti havde vi det første run. Det var Matty, der startede med første fisk, så jeg stod blot og nød scenen af en stærk 23lbs fuldskællet, som blev fightet af den rutinerede englænder og landet af Dave.
Næste gang var det mig, og en halv times tid senere stod jeg med en 22lbs fuldskællet. Turen var reddet!
Matty smed næste fisk, men jeg insisterede på, at det var hans tur, indtil han havde én i nettet. Således endte dagen med 8 hug og 7 fisk på land. Jeg fik på 22, 21 og 20 lbs, mens Mattys næste 3 var lidt mindre. Vi pakkede sammen ved 13.30 tiden og fiskede altså ikke mere end 6 timer.
Bomstærke fuldskællede spejlkarper
Karperne var bomstærke som flodkarperne i Ebro, og fiskeriet var utroligt simpelt. Multirigs med Nash Fang kroge, Nash Spicy Tuna lige fra posen og en lille fodring primært med Tigers og pellets. Popups virker stort set ikke – igen ligesom Ebro. Selvom søen ikke just er ukendt, er den stadig flot og naturlig at se på – modsat Ebro, som åbenbart er mit faste referencepunkt i dag, hvor der flyder med skrald og fæces, og hvor alle byer udleder spildevand. Nej ved Chira er der fred og ro og rent.
Man kan mene, hvad man vil om guidet fiskeri, og jeg havde personligt foretrukket glæden ved at klare det hele selv. Men – er man på familieferie, så er det utroligt nemt lige at rive en formiddag ud af kalenderen, og lade Dave klare alt det hårde, mens man selv høster frugterne. Hvis man er til lidt mere seriøst fiskeri, kan man leje grej til overnatninger, hvilket helt bestemt lyder fristende.
Der dukker stadig ukendte fisk op, og Dave viste mig et billede af en fantastisk semi-koi med helt orange bug, som en af hans gæster fik nogle uger siden. Størrelsesmæssigt er der mange fisk over 30lbs og nogle enkelte over 40lbs. For mere info kan du se Dave’s hjemmeside eller find ham på FB under CarpCanaria.
okt 15, 2021 | Artikler, Video
Som begynder kan det virke svært at flå og filettere en fladfisk, men det er faktisk ikke så svært, hvis man har får at vide, hvordan det skal gøres rigtigt. I denne video viser den skrappe havfisker og skipper på Fyrholm – Martin Hubert – dig præcis, hvordan du skal gøre, så du får de perfekte fileter klar til stegepanden. Velbekomme.
Husk at det er helt gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.
okt 13, 2021 | Artikler, Portrætter
Stribet fløjlsfisk blev en af de svære med det lykkedes for Mark Hemmingsen som art nr 101 – uden at tælle P & T arter med. Mark er pt kun overgået af sin kammerat Brian Kristensen der har landet 102 danske arter – også uden P & T arter medtalt.
Mark Hemmingsen er uden tvivl en af de mest aktive og dygtige artsfiskere i Danmark, Forleden rundede han som den anden i Danmark de næsten uopnåelige 100 danske arter. Vi har fået en snak med den erfarne og målrettede artsfisker.
AF JENS BURSELL
MARK HEMMINGSEN – formanden for Danske Karpefiskere – har fisket siden 8 års alderen, hvor hans far tog ham og sine brødre med på fladfisketure til Hundested havn. – Her fangede vi lidt skrubber og rødspætter, og en ting var sikkert; jeg havde altid mere tålmodighed end mine brødre og min far, afslører han. – For hvert sidste kast blev altid til et mere – i skuffelsens tegn over at vi allerede skulle hjem efter et par timers fiskeri. Da jeg blev konfirmeret fik jeg i gave min første bidmelder, og herfra har fiskeriet stået på karpefiskeri, som jeg har dyrket lige siden.
En alsidig allroundfisker
– Jeg har alle dage set mig set som en allround-fisker, som aldrig har været bleg for at fiske i både saltvand og ferskvand, og dog har mit fiskeri gennem mine teenageår været mest præget af jagten på de store og flotte karper, siger han. – Med dette aspekt i baghovedet vil jeg sige, at mit artsfiskeri eller rettere interessen herfor, for alvor tog fart, da jeg tilbage i 2019 på en eller anden måde endte med at følge med i David Nielsens jagt på nye arter. David fangede hele tiden nye arter, som han tilmeldte en venskabelig artsfiskekonkurrence på facebook-siden ”Danske artsfiskere”.
– Det var super inspirerende at læse om alle de spændende fangster han gjorde, og da året 2020 var påbegyndt, tog fanden ved mig, og en ny ildsjæl var skabt. Selvom jeg altid havde set mig som en ok allround fisker med hang til karpefiskeriet, så blev jeg hurtigt klar over, at artsfiskeriet udfordrede mine fiskeevner i sådan en grad, at det triggede mine sanser, perfektionisme, tålmodighed, stædighed og målrettethed, således at de nåede et helt nyt niveau.
Mark Hemmingsen med en fin havkat.
Nye arter – nye fiskepladser
– 2020 blev brugt på at udforske mange nye fiskepladser, beretter han. – Undervejs kørte jeg cirka 40.000 kilometer til de mange danske fiskepladser i hele kongeriget, og efter en ihærdig indsats kunne jeg kalde mit første dedikerede artsfisker kalenderår for en succes med en ny rekord for fangst af hele 66 arter.
– Ved årets udgang, besluttede jeg at drosle ned på mit fiskeri. Min nye målsætning blev at fiske videre, og se hvor længe det ville være muligt at holde mig kørende, hvis jeg skulle fange 10 nye arter hver måned i 2021. Året var knap begyndt, da jeg d. 1. januar 2021 tog en tur på natfiskeri på kysten og fangede otte arter. Herfra var niveauet for året 2021 som artsfisker ligesom lagt. Året igennem har mit fiskeri været intet mindre end fabelagtigt, og jeg kan på nuværende tidspunkt konstatere, at jeg har smadret min egen artsfisker rekord på 66 arter fra sidste år, da jeg pt har landet hele 98 forskellige fiskearter alene i perioden fra 1. Jan. 2021 til og med okt. 2021. Hver at bemærke er selvfølgelig, at de alle er fanget inden for dansk farvand, da dette er et kriterium for at kunne deltage i Danske artfiskeres årlige artsjagts konkurrence.
Pighajen blev Marks danske art nr 100.
100 danske arter!
–Mine to seneste fangster i form af pighaj og stribet fløjfisk fra d. 9. okt. 2021, var for mig personligt lidt af en milepæl, da jeg som blot den anden danske lystfisker præsterede at runde det magiske tal 100, fortæller han. – Med andre ord 100 forskellige fiskearter fanget inden for dansk farvand. Her får du historien om jubilæumsfisken:
– Jeg var for 117. gang taget med de gode folk fra Skagen Havfiskeklub i jagten på en stribet fløjfisk, og sikke en tur det endte med at blive. – Vi startede fiskeriet ved nogle områder med sten på bunden, og efter nogen tids fiskeri, blev der ud af det blå landet en pighaj af en fisker på modsatte side af båden. Hurtigt, skiftede jeg taktik og fik agnet mine kroge med sild i stedet børsteorm og sandorm. Jeg nåede kun at fiske 10 minutter, før jeg fik et rigtigt fornuftigt hug ved bunden. Der var absolut ingen tvivl om, hvad jeg havde kroget, nemlig en haj. De kraftige hovedryst og hurtige udløb, var voldsommere end alle andre fisk, jeg før havde kroget på havfiskeklubbens tidligere ture. Næste opgave blev at få den flotte pighaj på i båden, men det der ikke måtte ske, skete selvfølgelig. Forfanget blev slidt i stykker, da den ca. 5 kg store pighaj rullede i overfladen lige inden, jeg skulle til at løfte fisken ombord på båden. P**… Det var fiskeart nr. 100 jeg lige missede der.
– Hurtigt fik jeg bundet et nyt forfang og denne gang blev forfangslinen lagt dobbelt, da jeg ikke skulle miste flere fisk. Der skulle heldigvis ikke gå lang tid før muligheden bød sig til igen, og denne gang kunne jeg sikkert lande min første pighaj fra dansk farvand. Omend den var markant mindre end den jeg kort for inden havde mistet i overfladen, så var jeg svært tilfreds med endelig at kunne konstatere, at fiskeart nr. 100 fanget i Danmark var en realitet. Yeah! Men hey, hér slutter beretningen om en fabelagtig fisketur selvfølgelig ikke…
Hårhvarrerne har været en helt speciel art for Mark Hemmingsen. Op til 120-130 arter vil være muligt i Danmark, hvis man sætter øget fokus på de dybe havområder. I ferskvand er der efterhånden ikke mange hvide pletter på artsfiskelandkortet mere. Det bliver spændende at følge.
Art nr. 101
– Efter at have landet et par pighajer, gik jeg tilbage til at fiske målrettet efter stribet fløjfisk, som oprindeligt var grunden til, at jeg var afsted på fisketur med Skagen Havfiskeklub, fortsætter han. – Efter at have fisket en del tid uden mange hug som resultatet, fik jeg et dobbelt hug af to fjæsinger. Disse blev genudsat, og kort tid herefter kom et hidsigt hug med mange små voldsomme hovedryst. Min første tanke var, at endnu en fjæsing havde taget sandormen agnet på slæbet, men til min store overraskelse dukkede en anderledes fiskeart op fra havbunden, nemlig arten jeg var efter. Endelig kunne jeg lande min første stribede fløjfisk, og sikke en forløsning endelig at fange den fiskeart, som jeg har målrettet har jagtet på alle mine fisketure med havklubben i 2021. Yes! Endnu en ny art til mit artsfisker CV. Stribet fløjfisk, blev fiskeart nr. 101 som jeg har fanget i Danmark.
De sværeste art?
– Det er svært at svare entydigt på hvilken art, der har været den sværeste for mig at fange, da flere faktorer spiller en rolle for min forståelse af, hvor svære de forskellige fiskearter er at fange…Bl.a. er det væsentligt om fiskearten har været fanget før af andre lystfiskere, og om der overhovedet findes nogen viden om fiskeartens udbredelse, levevis, m.m. Derudover er det også et vigtigt aspekt, om der findes nogen viden om, hvilken tilgang man skal have til fiskeriet, f.eks. hvad angår valg af endegrej, teknik og agnvalg.
– Der er masser af fiskearter, som jeg vil kategoriserer som ”svære” at fange, men blandt nogle af dem, som har udfordret mig mest har været særfinnet ringbug, hårhvarre og stribefisk. Fælles for dem alle er, at der er tale om pionerfiskeri, hvor der har været begrænset viden tilgængeligt, og jeg har været med til at opdyrke fiskeriet fra bunden af. Et godt eksempel er min tur med min fiskemakker Brian Kristensen i starten af marts 2021.
Mark Hemingsen med særfinnet ringbug
Den store udfordring – særfinnet ringbug
– På denne fisketur efter særfinnet ringbug vendte jeg tangplanter i 4 timer i frostvejr midt om natten, hvorefter jeg med en knyttet næve og et mindre jubelbrøl endelig kunne omfavne den kun anden stangfangede ringbug i Danmark, griner han. – Ligeledes bør nævnes min tur efter hårhvarre i sommers, hvor jeg efter længere tids research opsporede en bestand af hårhvarrer, som kunne fanges fra land. Denne sommernat lykkedes mig at fange hele tre hårhvarrer, som formodentligt er de første hårhvarrer fanget ved målrettet fiskeri efter arten i Danmark. Fiskeriet var ekstremt da, hårhvarrene blev fanget omkring to meter nede mellem store sten og tang midt om natten, med levende rejer som agn. Sidst men ikke mindst bør jeg nævne min seneste meget specielle fangst – nemlig stribefisk fra en østjysk kyststrækning.
– Jeg har gennem vintermånederne fisket til en del stribefisk, som det lykkedes mig at spotte efter års fravær i dansk farvand. Desværre lykkedes det ikke mine fiskemakkere og jeg, at knække koden til at få dem til at hugge. Stribefiskene forsvandt fra området i løbet af marts, og jeg så ikke mere til dem. Forleden uge lykkedes det mig ved et tilfælde at opspore nogle stribefisk i et nyt område langt fra det sted, hvor jeg spottede dem i vintermånederne, og denne gang lykkedes det mig at få et eksemplar til at hugge på min lille tanagokrog i str. 36 agnet med et mikrostykke sandorm. Stribefisken er formegentligt den første nogensinde fanget med fiskestang i Danmark.
Panserulk er en af de mange danske arter, som Mark Hemmingsen efterhånden har fanget.
Den sjoveste danske fiskeart?
– Som artsfisker synes jeg generelt, at alle fiskearter er sjove at fange, men jeg kommer ikke uden om, at havbars, tunger og hårhvarrer har været nogle af de sjoveste fiskearter, jeg har fanget. Havbarsen giver altid en fremragende fight og krydret med Vestkystens rå omgivelser, er det altid sjovt at fange dem.
– Tungen er en underholdene fladfiskeart, som er svær at finde og fange, på trods af at den er ganske almindelig. Tungen har en sjovt udformet mund, og fighter meget anderledes en andre fladfisk. Hårhvarrene er sjove at observere, mens de er på jagt efter føde, da den sidder fastsuget på sten og havnevægge, og når den ser et bytte – eksempelvis en reje, så nærmest kravler den henover stenen indtil den som en hver anden hvarre-art åbner sin mund på vid gab og inhalere byttet i én mundfuld, slutter han.
Mark med en flot havbars.
okt 11, 2021 | Artikler, Sponsoreret, Video
I den seneste video på Fisk & Fris YouTube kanal, er vi taget med Kinetic Fishing ud for at fiske fladfisk, hvor de forklarer om deres nye takler til netop rødspætter, skrubber og isinger. Med 3D vægtlodder, lokkeperler og spinnerblade er der tæt på garanti for at fange fladfisk – og der er masser af action ombord på det gode skib Fyrholm, mens vi tester grejet og viser, hvordan der skal fiskes, for at få en god stak flade med hjem til panden. Glæd dig til en masse gode fladfisketips fra folkene bag Kinetic Fishing.
Husk, at du gratis kan abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
okt 9, 2021 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Sponsoreret, Trolling efter gedder
Når du fanger gedder på softbaits, er de ofte dybt kroget – og her er det en fordel med et release-takel, da det gør det lettere at afkroge fisken, uden at den tager skade.
Release-takler kan også brugs på softbaits, hvor de – udover at tilføje fiskene mindre krogsår og blødninger – også vil give dig en markant højre landingsrate. Her for du opskriften på, hvordan man kan bruge taklerne på bløde agn som fx softbaits, hybridagn og til spin med død agn.
AF JENS BURSELL
RELEASE-TAKLER kan bruges på alle typer af agn – lige fra hardbaits og fluer til softbaits og naturlige agn. Hvordan man laver grundtaklet til hardbaits kunne du læse om i min bog Geddefeber – og det er grundlæggende set de samme pincipper, der anvendes, når teknikken skal overføres til de mere bløde typer af agn. Der er dog en række ting, som man skal have i baghovedet, hvis man vil fiske disse bløde agn på release-takler.
Standardtaklet, som du kan se i min bog Geddefeber, kan faktisk uden problemer anvendes direkte som det er på både store shads, tailbaits, hybridagn og døde agnfisk til spinnefiskeri. Den primære forskel ligger i, hvordan selve taklet fæstnes I fronten og semi-fikseres i agnens bagende.
Release taklet kan fastgøres på flere måder
Selve taklet kan fastgøres på flere måder på et softbait. På et hardbait fastgøres release-clip´en i agnens bug og haleøje, og præcist det samme princip kan bruges på et softbait, da man bare kan montere et par softbait skruer (A) med øje på softbaitets underside – samt en softbaitskrue eller belastet skruehoved i fronten. Release-clip´en klikkes blot på softbaitskruens øje – præcis som var det et øje på et hardbait. Taklet kan også semi-fikseres med release-tube og en spring-ring med en mikrosvirvel (A – nederst).
A
På foto B (nedenfor) kan du se en af de mange forskellige måder, som du kan rigge en shad med et release-takel. Øverst ser du hvor meget større krogene på et normalt stinger-takel er, hvilket er årsagen til at den normale optakling giver ringere penetration og gør mere skade på fisken. Nedest kan du se, hvordan du kan montere din softbaitskrue (x) midt imellem de to kroge, så de udbalancerer hinanden. Taklets bagerste release-clip (y) semi-fikseres dernæst i denne. Herefter finjusterer du placeringen af blinklåsen, så det passer med, at agnen hænger parallelt under agnen. Bind herefter herefter en 4-5 tørns stopknude af 14 lbs Drennan Powergum (1) og en SPRO Shad Stinger Spike (baitspike) (2) på wiren. Øjet på baitspiken mases fladt med en tang, så knuden ikke kan glide igennem. Bevæg stopknude og baitspike hen af forfanget, så det passer med, at der akkurat er et svagt træk i den bagvedliggende del af release-taklet. Når taklet er monteret på denne måde hænger krogene helt perfekt – også selvom du laver et spinstop, hvor der opstår helt slap line. Stopknuden (1) forebyggger nemlig, at taklet kan glide tilbage og væk fra agnen i denne situation. Bemærk, at afstanden mellem baitspike og krog skal være sådan, at krogen ikke kan svinge op og få fat i baitspiken under kastet.
Du kan købe materialer til release takler eller færdige releasetakler på releaserigshop.com
Hvor langt bagud man kan placere den bagerste krog afhænger meget af, hvor blød og bevægelig halen er. Jo mere bevægelighed, der er i halen, desto længere fremme skal den bagerste krog sidde for at undgå at krogspidserne hægter op på softbaitet. Den viste position er et godt udgangspunkt, der giver en god allround krogning. Baitspikes kan også bruges til at fastholde taklet, men på denne måde bliver det lidt sværere at sikre den perfekte eksponering af krogen – samtidig med, at de ikke holder taklet helt så godt i forbindelse med kastet og nedslaget af agnen i vandet.
Montering af gennemløbssoftbaits
Gennemløbssoftbaits som fx Line Thru kan også yderst let modificeres, så de kan fiskes med et release-takel. Fordelen ved det er – udover bedre krogning og mindre skade på fisken – at det er lettere og hutigere at skifte agnen ved hjælp af en blinklås. Sådan gør du: Tag krogene af den originale wire (C) og stram wiren op, så rig-ringen, der normalt monteres i hovedlinen, trækkes helt ned imod indganghullet i nakken af agnen. Lav derefter en dobbelt kællingeknude helt op af udgangshullet i brystet af agnen. Lav evt. en ekstra knude, så du er sikker på, at knudens diameter er større end det gennemgående rørs indre diameter, så agnen ikke kan ryge af i kastet.
Taklet kan enten semifikseres som i (A) eller med 1-2 click-release holdere (D-E). Hvis taklet er semi-fikseret to steder, er det ikke nødvendigt med en powergum stopknude/baitspike (B, 1-2), men hvis taklet er semi-fikseret i kun et punkt mellem krogene, er det vigtigt også at have en baitspike i fronten, så taklet ikke kan synke væk fra agnen ved spinstop.
C
Click release holdere
I stedet for at have release-mekanismen på selve taklet, kan man også gøre det omvendt. Til dette formål har jeg udviklet click-release holderen, som efter min mening er den bedste release-mekanisme til især de lidt større softbaits som fx SG Line Thru (D-E).
Du skal gøre følgende: Tag et 10-15 centimeter langt stykke 0,7-1 mm pianowire. Afklip to mindre 10-13 mm lange stykker 0,9 mm fluorocarbon, som du opvarmer i enden med en lighter, så der smeltes en krave I enden. Dryp en enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og tørn et par omgange 0,08-0,1 mm fletline, der sidder på en fluebindingstrådholder, så fletlinen sidder fast på wiren. Med neglen holder du nu fluorocarbonstykket, så enden med kraven rager 3-4 mm ud over kanten. Tag 10 tørn med fletlinen, så den sidder fast og giv evt en dråbe sekundlim for at fiksere det. Vend her efter wiren om og gentag proceduren med det andet stykke fluorocarbon. Afslut med et par halvstik og en ekstra dråbe sekundlim, klip fletlinen af – og din click-release holder er klar til brug.
D
E
Wiren stikkes nu op fra softbaites bugside og op, så du kun lige akkurat kan se fluorocarbon stykkerne. Klip wiren af 1-3 cm fra ryggen af softbaitet og buk et lille “U” med en tang. Herefter skubber du pianowiren tilbage, hvor den kom fra i retning mod bugen, så clik-release´mekanismen kommer til at sidde 1-1,5 cm fra bunden af softbaitet. “U´et” prikkes ned i softbaites ryg, hvorved click-release holderen fikseres i den rette position, så det passer med, at forfanget, der kører parallel med agnen, let og hurtigt kan “klikkes” ind eller ud af click-release holderen.
Som du kan se på billederne, kan click-release holdere både bruges til at semi-fiksere selve taklet eller den rig-ring, hvor i den forreste krog sidder. Og – er diameteren på wiren stor nok, så kan click-release mekanismen også bruges til at holde en krog i den perfekte position, som beskrevetni artiklen om click-releasenpå gedde- og havørredfluer i Fiskmn& Fri 8/2016. Lidt afhænging af agnens type og gang, kan det som vist være en fordel at placere to powergum stopknuder på hver sin side af click-release holderen, så man hele tiden har 100 % kontrol over krogenes position.
Click-release kan i øvrigt også anvendes på hardbaits (F): Bor et hul i bugen af agnen, fyld tokomponent epoxy lim i – og nedsæt wiren med click-release holderen afskåret til den rette længde. Alternativt kan man bide wireøjet på agnen over med en tang, rette den ud – og montere click-release holderen her i på samme måde, som du monterede fluorocarbonstykkerne på wiren.
G
Spin med død agn på release takler
Release-taklet kan også bruges til spinnefiskeri med død agn. Da agnfisken får nogle tæsk ved både kast og nedslag i vandet, skal man helst bruge fisk, der er ret seje i skindet – fx skaller. På foto G kan du se, hvordan man yderst simpelt kan montere sin agnfisk på release-taklet: 1) Stik en skruetrækker ned gennem den relativt hårde pande på den døde . 2)
Tag en lille plastic strip og stik den ned gennem hullet og ud igennem munden. Monter en 6-7 mm solid rig-ring på strippen og lås den, så den udgør et montageøje på toppen af agnfiskens mund og hoved. Herefter monteres taklet, som du monterede dit softbait – og taklets bagende semi-fikseres i en softbaitskrue, du monterer længere nede på underside af agnfisken.
F
Styrede kroge på releasetaklet
Normalt foretrækker jeg løst dinglende kroge på mine release-takler, men der kan være situationer – især på meget bløde agn, hvor det for ofte sker, at krogspidserne får fat i softbaitet eller agnfisken – og derfor ikke sidder helt perfekt. Tilsvarende, hvis man fisker fx geddeflue, hvor de lange flashfibre kan have en tendens til at filter i en løsthængslet krog.
På takler af billig wire – fx stålwire – gør man ofte det, at man not-a-knotter krogen på wiren, hvorved dens position er styret, så der ikke så let går kludder. Men – mit foretrukne wiremateriale til den nederste del af release-taklet, der sidder ved agnen, er titanium. Det holder nemlig længe, og det har den helt rette formhukommelse. At det holder længe, er ikke kun et spørgsmål om at spare penge. Det er også et spørgsmål om at spare tid, så man ikke skal bruge en masse tid på at binde nye takler.
Problemet er blot, at krogenes levetid er langt kortere end titanium wirens, så skal der være en pointe I at bruge titanium, så skal krogene kunne udskiftes. Denne problemstilling har jeg løst ved at bruge et styre-bead (H), der er lavet at en flækket rørperle – også kaldet en Hamaperle. Du kan enten 1) klippe perlen op med en skarp fluebindingssaks – eller flække den med en skarp scalpel. Klik styre-beadet på wiren, hvorefter krogøjet og så krogskaftet klikkes ned i rørperlen.
Held og lykke med dine release-takler til softbaits – du vil blive belønnet med flere fisk på land – samt en eventuel genudsætning, hvor du kan have god samvittighed over at have skadet fisken mindst muligt.
H
okt 8, 2021 | Artikler, Hav – kutter og småbåd
Sightfiskeri efter helleflynder med Panoptix er ikke for sarte sjæle, og du bliver spændt godt for, når først den sidder der.
Hvis du er til det vildeste adrenalin-kick, så får du her et temmelig godt bud på et fiskeri, der giver både ømme arme, kvalitets skærmtid og fladfisk på størrelse med bordplader…
AF SØREN FREDERIKSEN
De fleste lystfiskere elsker grej. Mine yndlings fix er multihjul og sprød marineelektronik. Utallige timer har jeg siddet på en sø et sted i Danmark eller Sverige og kigget på en skærm med små røde bolde i jagten på søens store rovfisk. Næsten lige så mange timer har tanken rumsteret i baghovedet; at teknikken bag søens vertikalfiskeri i ét eller andet omfang må kunne overføres til mit elskede jigfiskeri i Nordnorge efter helleflynder.
Navnlig her i efteråret, hvor flynderfiskeriet ofte foregår på relativt vand, mente jeg skråsikkert, at der måtte være et potentiale. Det er klart at der er enorm forskel på at fin-navigere en lille jolle på en sø og så at tumle rundt i vind og bølger i en tonstung 23 fods alubåd – og indlysende at småfisk og andet “støjer” lidt mere på skærmen i en norsk fjord sammenlignet med Furesøen, men altså… Nu havde idéen sat sig i hovedet på mig, og så må man jo i gang.
Søren Frederiksen med en af turens mange helleflyndere fundet med Garmins Panoptix, som du ser i baggrunden på skærmen.
I kufferten med marineelektronikken
Rejsen til efterårets helleflynderdestination #1, Havøysund ved Nordkap blev bestilt og herefter begyndte planlægningen. Mange timer gik ved tegnebordet med at designe kuffertvenlige monteringsbeslag til skærm og transducer samt med at lave ledningsnet, som kan anvendes universelt. Heldigvis kender jeg en fantastisk dygtig, rustfri smed, som kunne hjælpe med at omsætte mine tegninger til stål, og det svenske Arronet-værft var behjælpelige med mål på søgelænder osv.
Hjemme på værkstedsgulvet tårnede der sig en bunke af beslag, kabler, transducere og plottere, men nu var jeg klar til at efterprøve teorien. For de teknikinteresserede valgte jeg at satse på Garmins gode gamle PS30 Panoptix transducer, som med sine 120 graders transducervinkel giver et godt overblik og dækker mellem 10 og 40 grader i bredden – kombineret med en måske lidt overdimensioneret, men megalækker 12” plotter med touch – Garmins GPSMAP 1223XSV.
Her kan du se, hvordan en solidt kroget storflynder ser ud på skærmen med en Panoptix PS-30 transducer.
Flynderfiskeri med potentiale
Allerede fra de første minutter med transduceren i vandet og skærmen siddende på rælingen, så vi begge nemt kunne følge med, mens vi fiskede, stod det klart, at det her havde potentiale! Vi fiskede en blæsende formiddag på 20-30 meter vand i en vig med lidt læ, og mens vi drev over grusbunden, kom der med mellemrum store rovfisk ind på skærmen, og enten huggede de vores agn – eller også kiggede lidt nysgerrigt, steg op et par gange og skred med, hvad der virkede som en nedladende rynken på næsen. Og det var oftest det sidste, der var scenariet.
På denne første formiddag havde vi vel en 25-30 flyndere inde på skærmen og lærte en masse af deres adfærd og reaktion på vores kunstagn. Formiddagen kulminerede med en to-krone-stor, rød kugle på skærmen, som vi parkerede på, fiskede til og efter et par kolde afvisninger lykkedes at lokke til hug oppe i midtvandet. Fisken tonsede direkte til bunden og lignede på skærmen en rød bordtennisbold, som hoppede hen over bunden fra venstre mod højre i bedste TV-spil stil. Endelig fik vi lidt ro på dyret og efter endnu et par ture op til båden og ned igen, kunne vi lande en smuk 120cm helleflynder, som efter en kort fotosession noget forvirret fik friheden igen.
Jubel i båden og slimede High-fives! Missionen var lykkedes. På ingen måde en rekordfisk, men det endegyldige bevis på, at min skøre tanke hjemmefra faktisk kunne overføres til praktisk fiskeri.
På turen blev der landet 22 helleflyndere til to mand. Alle fisk blev genudsat. Her er det Sørens makker Jens Bergström med en flot fisk.
Prikskydning efter helleflynder – muligt, men ikke let
Det viste sig hurtigt, at decideret prikskydning, som vi kender det fra sø-fiskeriet, hvor man zig-zagger rundt, til man finder en fisk – og så parkerer lige over den, kun lader sig gøre under helt optimale forhold med svag vind, nul strøm og aktive fisk på lavt vand. Altså ikke lige det næste hverdags party-trick.
Til gengæld fandt vi melodien ved at drive for vinden med 0,5-1 knob over områder, som forventeligt holdt helleflynder med PS30 tværstilt, så vi kunne se fiskene før, vi drev over dem. Dette fungerer bedst på dybder mellem 15 og 40 meter. På den måde kunne vi fiske aktivt til de fisk, vi drev over uden behovet for finpræcision med styregrejet. På denne måde gav fire dages testfiskeri gav 22 rungende flade til to mand med en topfisk på 140cm.
Klistret til skærmen med Panoptix
Konklusionen er at der for jigfiskeriets vedkommende afgjort er flere fisk at hente ved brug af Panoptix! Dels fordi skærmens røde ping-pong bolde meget tydeligt fortæller dig hvor i vandsøjlen, du skal fiske, mens du åndeløst og gasblå i hovedet af iltmangel bider dig i læben når fisken nærmer sig din agn. Og dels, fordi fiskenes reaktion på de serverede agn helt tydeligt kan aflæses, hvilket muliggør, at man løbende kan tilpasse farve, gang og tempo til fiskenes aktuelle temperament.
Glemmer man lidt kaffepauserne og røverhistorierne? Muligvis… Går det en smule ud over naturoplevelsen, når pol-brillerne byttes ud med skærmbiller? Formentlig! Bliver man en bedre flynderfisker med Panoptix? Det tror jeg helt bestemt!
Turen til Nordnorge bød på både ømme arme og store fisk.
