feb 5, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Portrætter, Spinnefiskeri
Martin Buch med den nyeste version af Inno Bombardaen – Inno Click.
Martin Buch – manden bag Inno Bombarda´en – har siden halvfemserne udviklet kasteflåd til kystfluer. Faktisk var han den første, der producerede og fiskede med strømlinede kasteflåd af varierende massefylde på de danske kyster – lang tid inden de sydeuropæiske bombardaflåd overhovedet kom til Danmark. Vi har taget en snak med ham om de ”kluddersikre” flåd, der er blevet mere og mere populære.
AF LARS ØSTERGAARD JENSEN
KYSTFISKERI med kasteflåd eller bombarda og flue kan give fine fangster, men mange lystfiskere opgiver efter få forsøg på grund af linekludder. Jeg har derfor sat Martin Buch stævne ved Lillebælts kyst, for at høre mere om hans nye bombardaflåd, der er kendt vidt og bredt for at give meget lidt kludder i kastet.
Flere steder findes stejle undersøiske skrænter med meget dybt vand tæt på land, og strækningen er derfor velegnet for Martin til at demonstrere sine nye intermediate og synkende bombarda-modeller for mig, som er ren novice inden for fiskeri med kasteflåd. For mange år siden prøvede jeg ganske vist et par gange at lure havørreder med datidens bobleflåd og senere med almindelige bombardaflåd – men tålmodigheden slap hurtigt op, når jeg efter datidens forskrevene langsomme indspinning i hvert tredie eller fjerde kast trak flue, kasteflåd, forfang og fiskeline op – filret sammen i et totalt virvar.
Martin lover, at man med hans bombardatyper næsten slipper for bøvlet, og at man alt efter flåddets vægtfylde kan fiske både dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved gennemfiske ligeså så meget vand som ved normalt spinnefiskeri.
De forskellige typer af bombardaflåd
Til akkompagment af forårskåde mågers mjaven ude over vandet monterer Martin et intermediate – eller langsomt synkende – flåd fra sin nye serie Inno Click Bombarda – på min line. Jeg synes, det ligner ethvert andet bombardflåd og spørger skeptisk efter forskellen. – Hvor linen løber indeni andre bombardaflåd – så bliver forfanget her bundet nederst på flådets stik, mens fiskelinen bindes foroven i en blinklås, forklarer han. – Denne faste montage sikrer, at du næsten aldrig får linekludder under kast og indspinning – og hvis man får lyst til at gøre nogle kast med et blink eller en wobler, ja så kan man lynhurtigt skifte takket være blinklåsen!
Efter at have kastet og fisket næsten to timer uden problemer med linekludder må jeg overgive mig. Nu er det pludselig både blevet sjovt og meget nemmere – samt mere effektivt – at fiske the bombarda way.
Denne flotte havørred på 85 cm og 6,65 kilo blev fanget af Thorbjörn Forsberg, der benyttede den lille Inno flue ”Magnus Redtag” fisket på L-rig og en lille Owner krog str. 14. – Det er super effektivt. Jeg tror knapt nok jeg har mistet en enkelt fisk på det i de to år jeg har fisket med rørflue, L-rig og en lille trekrog, siger han.
Jan Grünwald tændte gnisten med bobleflue
– En ny og positiv oplevelse rigere mødes jeg oppe på stranden med Martin, der har medbragt en taske med en lang række af sine tidligere prototyper og kasteflåd. Jeg beder ham fortælle om den lange udviklingsproces fra starten omkring 1996 og til i dag, hvor han har etableret sit eget firma, der sælger produkterne via www. bombardashop.com samt en række butikker i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland.
Martin Buch voksede op i den lille by Grejs nær Vejle. De første år foregik hans fiskeri ikke uventet ved Grejså og Vejle Å, men snart trak kystfiskeriet dog stærkere. – På det tidspunkt fiskede jeg både med spinnegrej og fluestang i Vejle Fjord, men efter at have læst afsnittet om bobleflåd og flue i Jan Grünwalds bog “Havørred – spin og flue I saltvand” fik jeg lyst til at prøve denne metode, fortæller Martin. Men – jeg blev snart træt af det dengang anbefalede langsomme og kedelige fiskeri samt det flydende bobleflåd, der trak striber i overfladen. Hertil kommer problemerne med at lande fisken, når flåddet kom i vejen på det lange forfang!
Det varede derfor ikke længe, før Martin begyndte at eksperimentere med egne kastflåd. Den første prototype havde et indvendigt udløsersystem, så man kunne udløse flåddet under fighten med fisken, hvorved det blev lettere at håndtere et længere forfang under det praktiske fiskeri.
På baggrund af sine gode erfaringer fra fluefiskeriet med intermediate skydehoved, kom han på ideen med at lave flåd af plast med forskellig vægtfylde, da han arbejdede i plastindustrien hos Uni-Chains samt Lego. – Jeg glemmer aldrig første gang, jeg kastede med en synkende prototype ved Lillebælt og så, hvordan jeg legende let kunne fiske både dybt og hurtigt samtidigt, beretter han. – Her blev jeg for alvor klar over, at jeg var på rette vej, idet flåd med forskellig vægtfylde gav mig valget mellem at fiske dybt eller lavt, langsomt eller hurtigt og derved imitere mange forskellige fødeemner effektivt.
Den bedste eksponering af krogen – og dermed den høje landingsrate – fås ved at binde den lille trekrog i et L-rig, så krogen vender som vist med én gren pegende i indtagningsretningen. Se hvordan du binder rigget i
bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer i en helt ny udgave til oktober 2022.
Succes med fluer fisket på Fight Boblen
– Efter denne aha-oplevelse fortsatte jeg med at udvikle den såkaldte Fight Boble, der bestod af en plastovertrukken gennemløbende tråd og en løs udløser-dims nederst på kasteflådet, uddyber Martin. – Nu kunne jeg fiske med et fem meter langt forfang, men når fisken var træt – og Fight Boblen ramte stangens topøje, så trak man nu blot med hånden i fiskelinen, indtil flådet gled af tråden og ned til fisken! Fight Boblen var lidt af en genistreg, og Martin solgte 25.000 stykker til Svendsen Sport. – Ideen slog desværre aldrig rigtig an, da mange lystfiskere ikke fattede ideen, der måske også var for kompliceret, smiler han.
Da de italienske bombardaflåd dukkede op på markedet i sin tid og snart blev meget populære trods deres indbyggede problem med linekludder, gik Martin i tænkeboksen nogle år.
Først droppede jeg Fight Boblen, som de færreste jo forstod at bruge, fortæller han. – Dernæst forkastede jeg princippet om, at linen skal løbe igennem flådet som på de almindelige bombardaflåd. I stedet valgte jeg at benytte en fast fiksering af forfang og fiskeline – hvilket næsten eliminerer linekludder.
Til normalt fiskeri på kysten bindes forfanget med en knude nederst på INNO-flåddet, mens fiskelinen bindes i en blinklås foroven – så man lynhurtigt kan skifte mellem bombardataklet og et blink – samt tilbage igen.
Her ser du de nyeste bombarda ´er fra www.bombardashop. com – Inno (øverst) og Inno Click (nederst).
Nye tider for bombardafiskeriet
Inno Bombarda introducerede Martin så for fem år siden efter mange overvejelser. Takket være den akvadynamiske form holder dette flåd spinnedybden selv ved hurtig indspinning – og det er
yderst sjældent at forfanget hægter op på flåddet, så det giver kludder. Seneste skud på stammen er så det nye Inno Click Bombarda, som kom i år. Fordelen ved dette frem for den gamle udgave er, at det på grund af sin aflange form kaster længere. Begge typer fås som floating, slow intermediate, intermediate og sinking – og der kan fås løse INNO-sticks. Flåddene fås i vægte på 15 – 35 gram.
Bombarda – stor fleksibilitet med multi-rig systemet
– Multirig Systemet, som er en del af Inno-konceptet, går ud på, at flåddene også kan have andre anvendelsesmuligheder, afslører han. – Udover at montere fluen eller måske et miniblink traditionelt bag et Inno bombardaflåd kan man prøve andre opsætninger takket være hægtesystemet. Eksempelvis kan man anvende et flydende flåd med en rød sticker som almindeligt medeflåd eller fiske spinflue i strømvand med et tung intermediate/sinking Inno Click flåd. Et helt andet brugsområde er bundmede med et synkende flåd på kysten eller i søer– uden at flådet synker for langt ned i den bløde bund. Alt dette kan man læse meget mere om på www.bombardashop.com, hvor der også er tips til de bedste knuder, modeller og tilbehør. På siden kan du også læse diverse testresultater af flåddene.
Her kan du se historikken i Martins udvikling af bombarda´er – startende øverst til venstre og kulminerende med Inno Click nederst til højre fra 2019.
Masser af nyt gå-på-mod
Efter den lange snak oppe på stranden er det rart igen at strække de vinterømme lemmer, vade ud i vandet og kaste til måls efter horisonten i det lønlige håb at overliste årets første havørred. Desværre er kystvandet denne eftermiddag endnu en kende for koldt. På vej op til bilen uden fisk, får jeg dog lokket et par sidste tips ud af Martin. – Jeg foretrækker at fiske med småkrogstakler som fx L-rig eller krogen i en lille Rapalaknude på mit eget Inno Tube Fly System. Min helt klare favorit er de små rørfluer monteret med en lille Owner trekrog, der gør, at man mister betydeligt færre fisk, slutter han.
Du kan læse meget mere om flue- og bombardafiskeri med L-rigs, samt hvordan de fiskes i Jens Bursells nye havørredbog, der udkommer den 1. oktober 2022.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2019
Martin designende og fiskede med kastedupper/bombarda´er lang tid før bombarda´en officielt kom til Danmark – så han har mange års erfaring med netop dette.
Endnu en ørred er faldet for en rørflue fisket med L-rig.
Et af Innobombardaernes kendetegn er, at de giver meget lidt kludder, hvilket gør dem til et perfekt valg for uøvede kystfiskere.
Dette er nogle af de første af Martins prototyper på kastedupper med forskellige massefylde fra midten af halvfemserne.
Martin i aktion ved den østjyske kyst.
Her kan du se hvordan Martin kvejler sine bombardatakler op på et lille stykke skumplast, når de ikke er i vandet.
feb 3, 2022 | ABORRE, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Aborre eksperten Dejan Milosevic anvender ofte gummiorm, når han går efter de helt store.
Jørgen Larsson har fisket med gummiorm efter aborrer de sidste 30 år, og ved derfor om nogen, hvad han snakker om. Her får du alle de tips, der skal til for at få succes med fiskeriet.
AF JØRGEN LARSSON
DET BEGYNDTE I HALVFEMSERNE, hvor vi var et lille gæng af fiskere, der opdagede jigfiskeriets charme ved vores lokale åer, hvor vi havde et rigtig godt fiskeri med disse metoder. Ofte var det curly-tails vi brugte – og vi var helt oppe at køre, da der kom softbaits med to haler i butikkerne. Vi prøvede alt, hvad der var på markedet – og begyndte derfor også at eksperimentere med softbaits, der imiterede orm.
I starten havde vi ikke den store succes med vores ormesoftbaits, men det tilskriver jeg især manglende viden om, hvordan de skulle takles og præsenteres. Vi havde ikke meget fidus til at optakle dem på det normale jighovede – blandt andet fordi vi synes, at krogen kom til at sidde for langt fremme på ormen til at give en god krogning. Men – da vi begyndte at få ordentligt styr på hvordan gummiormene skulle takles op, gik fiskeriet hen og blev ekstremt effektivt.
Løsningen var i mange situationer at fiske med et paternoster takel, som man normalt anvender til medefiskeri: En krogtafs på 70-100 centimeter med en langskaftet enkeltkrog og en lodtafs på 25-30 centimeter, var alt, hvad der skulle til, for at få godt gang i fiskeriet. Med dette takel kunne man nemlig præsentere gummiormene ekstremt langsomt og delikat, fordi deres bevægelse i vandet ikke påvirkes af loddet. Netop denne metode har i mange år været totalt dominerende – og masser af store aborrer har ladet sig friste af denne forføreriske metode.
Her kan du se Westins Ring Teez fisket weedless på en en frontbelastet off-set krog – et godt set-up til fiskeri over bunden, hvis der er meget snask jiggen kan sætte sig fast i.
Jig, dropshot, Texas-, Carolina-, Jika- og Neko-rigs
Der er dog sket meget indenfor softbait metoder, siden vi begyndte at fiske med gummiorm på paternostertakler. Mange af de klassiske typer af softbaits er lavet til et ganske bestemt formål – og har derfor også en del begrænsninger. Men kigger man på gummiormene, så er der nærmest uendeligt mange måder, de kan fiskes på: De kan monteres på alt fra et normalt jighoved til et stand-up jighoved – et jighoved med offset-krog eller på dropshot takel. Og – du kan anvende dem på både Texas og Carolina-rigs samt Jika- og Neko-rigs.
Hver eneste metode har sine fordele og ulemper – samt giver softbaitet et ganske bestemt bevægelsesmønster, hvormed det lige så ofte gælder om at finde det rette takel – som den rette agn. Ofte vil man komme ud for, at man fanger fint med fisk med det ene takel – hvorefter huggene udebliver fuldstændig, hvis man fisker præcis det samme softbait på et andet takel.
Carolina-rigget er perfekt til weedless fiskeri, når gummiormene skal fiskes langsomt og ubelastet.
Sådan fisker du dine gummiorm efter aborrer
Hvordan du skal fiske dine gummiorm i forskellige situationer, er naturligvis noget du lærer gennem lang tids praktisk erfaring med fiskeriet: Er vandet rigtig koldt, og er fiskene meget træge, gælder det ofte om at præsentere agnen ekstremt langsomt. Her er enten dropshot eller Carolina-rig ofte den rette melodi. Omvendt – vil du have lidt mere fart på, er et normalt jighoved eller et Texas-rig ofte det, der skal til, for at udløse huggene. Jeg har over årene prøvet et utal af forskellige gummiorm til mit aborrefiskeri – og jeg tror stenhårdt på denne type af softbaits. Det kan siges meget simpelt – utallige er de dage, hvor en gummiorm har reddet min fiskedag fra nultur til aborrebonanza! Og tro ikke, at gummiormene primært lokker de små aborrer til, for min største aborre på gummiorm vejede 1,9 kilo – og flere af mine venner har aborrer på over 2 kilo på samvittigheden med denne teknik. Det er derfor ikke nogen tilfældighed, at jeg ville designe den ultimative gummiorm, da jeg skulle lave en ny kollektion af softbaits for Westin for et par år tilbage. Resultatet blev Ring Teez CT, som i dag næppe behøver nogen nærmere præsentation iblandt aborrefiskere.
Det er et interessant spørgsmål, hvorfor gummiorm ofte er så dælens effektive. I brakvand er der en del fødemner, som er langstrakte – eksempelvis tobis, børsteorm og små ål. Selv har jeg flere gange fanget aborrer med små ål i svælget, så jeg ved, at de spiser dem med største fornøjelse. Og i ferskvand er gummiorm den perfekte imitation af både igler og orm. Måske er det netop dette. der forklarer hvorfor agnen er så god.
Jørgen Larsson med en af sine utallige store aborrer fanget på gummiorm.
Præsenter gummiormene optimalt for aborrerne
Personligt mener jeg gummiormene kommer bedst til deres ret, når vandet er koldt, eller hvis aborrerne af andre årsager er svære at få i tale. Men – som antydet kan du også variere med forskellige takler, for at få det til at spille optimalt. Når jeg ser tilbage på, hvad vi troede en gang med hensyn til jigkrogens placering, kan jeg blot konstatere, at vi tog fejl. Selvom krogen sidder meget langt fremme på agnen med denne montage, fungerer det faktisk meget ofte ypperligt, fordi hele jiggen tit suges med ind, når aborren hugger.
Monteret på et jighoved, kan du fiske jiggen både hurtigt og langsomt – dels afhængig af jighovedets vægt og dels af, hvor hurtigt du hjemtager agnen. Med et stand-up jighoved, kan du få softbaitet til at stille sig på bunden med halen pegende opad, så den svajer forførende i vandet. En god måde at fiske den på er at holde lange pauser – og slæbe den langsomt hen over bunden. Ofte samler aborrerne den op direkte fra bunden. Når jeg fisker på lavt vand, hvor der er meget grøde eller besværlig bund med fx sten og grene fisker jeg ofte mit softbait på en off-set krog, så jeg minimerer risikoen for at sidde fast eller maskere krogen med grenrester og grøde. Og – er forholdene meget besværlige, monteres den grødebeskyttet på en belastet off-set krog som et klassisk ”weedless” set-up.
Neko-rigget er perfekt til finlir på kortdistancen i vande uden meget strøm. Med denne præsentation kan man skabe en ekstremt livagtig gang – nærmest uden at bevæge agnen.
Aborrer elsker lyd og bevægelse
Når præsentationen skal ske langsomt, er dropshot eller Carolina-rigs som nævnt nogle gode metoder. Her er det let at styre farten, og med begge metoder afgives der lokkende lyd ud i vandet, når loddet bevæger sig hen over bunden. Med dropshot er det let at styre, hvor højt over bunden softbaitet skal fiske – og med Carolina-rigget, kan jeg også kontrollere hvor højt softbaitet fisker i vandet, ved at regulere længden på krogtafsen. Skal der være meget lyd og bevægelse, så er Jika-rigget et godt alternativ. Dette takel minder lidt om en miniature udgave af drop-shot rigget, men hvor softbaitet præsenteres endnu tættere på bunden. Nogle dage reagerer aborrerne virkelig positivt på denne præsentation, og huggene kan være aggressive.
Neko-rigget er en anden metode til at skabe en meget lokkende og naturlige præsentation af ormen. Her kan man med et let lod, som er monteret i enden af ormen, få softbaitet til at danse lokkende hen over bunden – eller nærmest svæve i vandet. På bunden står den med halen pegende opad – og kan let slæbes hen over bunden med korte eller lange pauser. På grund af det meget lette lod, er det en udpræget finesse teknik, der primært egner sig til kortdistancefiskeri på relativt lavt vand uden strøm – og ofte i situationer, hvor fiskene er virkelig svære at få til at hugge. Når der skal lidt mere fart på agnen – fx når vandet er varmere, eller hvis fiskene er mere aktive, falder mit valg normalt på et Texas-rig. Her er softbaitet tynget mere ned af loddet, hvilket gør det lettere at fiske hurtigt og mere aggressivt med mere lyd og bevægelse. Og – på grund af offset krogen kan taklet også fiskes, hvor der er meget grøde mm i vandet.
Som du kan se, er der mange spændende muligheder for at præsentere dine gummiorm på forskellige måder. Så hvis du ikke allerede har nogle gummiorm, er det bare med at komme ned til den nærmeste grejforretning og få fyldt op i boksen. Jeg vil næsten kunne udstede en garanti for, at en velpræsenteret gummiorm kan redde din fiskedag ved aborrevandet.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019
Med et stand-up jighoved kan man give gummiormen en ekstremt livagtig gang over bunden – også selv ved meget langsomt fart.
1: Her kan du se hvordan en gummiorm fiskes på dropshot rig lige over bunden.
2: Jika-rigget er helt perfekt til at bumpe en gummiorm hen over bunden som weedles præsentation.
3: Texas-rigget er en anden trumf til bundnært weedless fiskeri, men knapt så fleksibel som Jika-rigget,
fordi det er mere besværligt at skifte lodvægte.
Denne smukke aborre huggede på Westins Ring Teez fisket på dropshot.
Gummiorm kan fiskes super effektivt med helt almindelige jighoveder som vist her.
feb 1, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Arvids smukke fjeldørred faldt for en Bloody Mary i str. 14.
Hvert år arrangerer Artic Heli en rejse for en lille heldig skare fluefiskere, som får lov at følge med til nogle af Laplands hotteste fiskepladser. Mathias Larsson var for et par år siden en af de heldige. Målet for turen var store fjeldørred, stalling og ørred – en Laplands Grand Slam. Følg med langt mod nord og drøm dig væk til de lyse sommernætter i Lapland.
AF MATHIAS LARSSON
DET ER SVÆRT AF AFGØRE, om det er vibrationerne fra helikopteren eller den begyndende fiskeiver, som pulserer i kabinen. Under os breder et mylder af søer, elve og bække sig i alle retninger. Der er sneklædte bjerge i horisonten og skovområderne bliver så småt afløst af tundra. Vi flyver over det nordlige Lapland – Europas sidste vildmark. Nu om dage er det et unikt stykke natur, overvældene smukt, men også skræmmende.
– Kan i se den lille sø dernede, Siger rejselederen fra Artic Heli, Kalle Bergdahl, mens han peger på en sø, der har form som en bønne. – Der skal vi fiske efter store fjeldørreder. Den stejle kant på nordsiden har været superhot. Sidste gang vi var her fik vi flerestorfisk på den side. Ja den største trak tokilosvægten i bund, smiler han.
Søen fremstår som en typisk fjeldsø, omgivet at små dværgbirketræer og åbne vidder. Landtungen, som skyder ud midt på søen, hvor vi lander, bliver vores lejrplads. Her længst ude har vi et godt overblik over søen. Her findes ikke antydninger af trådte stier rundt om søen – det føles totalt urørt. Diskrete ringe på vandspejlet afslører, at nogle af fiskene tager føde til sig på overfladen. – Min chef på Artic Heli, Andreas Mikko rekognoscerede i årevis inden han fandt denne fjeldørredperle blandt de mange tusinde laplandske vande, fortæller Kalle.
Nogle stallinger har så ekstremt mange prikker, at man næsten skulle tro, at de var hybridiseret med ørreder.
Hårdtfightende fjeldørreder
Vi spreder os ud rundt om søen, og der går ikke længe før min makker for dagen, Daniel får en smag for de hårdt kæmpende fjeldørreder. Efter et par eksplosive udløb og en fin fight ligger den flotte hunfisk og hviler i hans hænder. – Den tog min vårflue med ekstra lange følehorn, griner Daniel, mens han genudsætter fisken og tilføjer, at han er sikker på, at fiskene er vilde med lange følehorn.
Som lystfisker skiller Daniel sig lidt ud fra gruppen. Hans idéer om, hvordan fiskene skal fanges samt interesse for både natur og fluefiskeri smitter af på os andre. Vi fortsætter vores vandring uden for den lavt bevoksede søbred i håbet om flere fjeldørreder. Fjeldet på den anden side af søen reflekteres i vandspejlet, insekterne summer over fjeldlandskabet og naturens sommerdufte frigives, mens vi vader langs strandkanten. Eftermiddagen går over til aften og festmåltidet på søens overflade begynder at klinge af. Det eneste som bryder stilheden er susende flueliner.
Arctic Helis helikoptere er den eneste hurtige vej frem i det øde landskab.
Ørred langs den dybe kant
Augustsolen sænker sig bag et fjeld i vest. Jeg og min kollega Arvid begiver os til den »berygtede« dybkant. Arvid binder en Bloody Mary-nymfe på – en lille rød kreation med guldhoved, som for det meste. I et mageligt tempo begynder vi at fiske den cirka 30 meter lange kant af. Ingen fisk skalundgå at se vores fluer. Efter nogle kast står Arvid med en spændt stang, så det knager i korken. Fisken i den anden ende vil absolut ikke følge med op og går kun dybere og længere væk. – Sådan nogle fisk skulle man have derhjemme, så var man fri for at gå i fitnesscentret, smiler Arvid. Fisken stikker af og det eneste Arvid kan gøre er at holde fast. Så
længe forfanget holder, skal det nok gå. Efter noget tid giver fisken efter, og man kan ane de letgenkendelige hvide streger på finnerne mod den mørke bund. – Hvilken fisk, udbryder Arvid da den glider over netkanten. Fjeldørreden er i superkondition. Bred over ryggen og flammende rød – fjeldets skønhed nummer et.
Aftenen afsluttes omkring bålet ved lejrpladsen. Nyanskaffede fiskeerfaringer deles flittigt mellem holdet. Alle syntes at have oplevet noget unikt. Vi tilbereder en fjeldørred over den åbne ild – en passende afslutning på en vellykket fiskedag.
Sörens superpuppe her har landet femten statllinger, så den har set bedre dage, men den fanger fortsat fisk.
Nye fiskepladser
Helikopteren henter os tidligt om morgenen næste dag. Der er ingen vind, og solen skinner. – Jeg ville egentligt helst have lidt drivende skyer, men luften er lummer og det varsler klækninger, skratter Kalles stemme over kommunikationsanlægget i helikopteren.
Indflyvningen over dagens fiskeplads er blændende smuk. Dalen, som skal være vores nye lejr, er fyldt med et virvar af frække strømme. Her er uendeligt med fiskemuligheder og ikke et menneske at se så langt øjet rækker. Fjeldene som indrammer dalen er høje og stejle – og på ingen måde farbare. På de mørke klippevægge lyser små pletter af sne, hvilket vidner om at sæsonen er kort. – Det fine ved det her sted er, at her kun findes fjeldørred og ørred… storørred, siger Kalle. Stallingen kan nemlig ikke komme over faldet længere nedstrøms.
– Fisker i på nordsiden langs det store langsomme parti, får i fjeldørred og hernede svømmer ørreden, indskyder han, mens han peger ud mod strømmen. Det viser sig, at Kalle har ret med hensyn til klækninger. Det vrimler med alt fra små lyse døgnfluer til forskellige vårfluer og myg. Vi spreder os ud. Arvid og jeg tager med Kalles hold på en bådtur længere ned af elven til en plads, der før har kastet grove ørreder af sig.
At opleve Laplands fjeldverden fra oven er en utrolig smuk oplevelse.
Flot natur og masser af ørreder
Sceneriet ved elvstranden er påfaldende smukt. På en klippeblok sidder en lille dværgfalk og iagttager os. Vandet er klart og bunden er spættet med grøn vegetation. Der er rigeligt med standpladser til fiskene med dybe huller og store sten over alt. I løbet af dagen leverer pladsen en hel del ørreder. Vi får fisk på både tørt og nymfe op mod kiloet. Jeg sætter en lidt større sort streamer på og begynder at kaste mod et stort mørkt område cirka tyve meter ude i strømmen. På den fjerne side for enden af partiet anes toppen af en stor sten.
Jeg lader fluen flyde med strømmen og mender nogle gange. Et par meter oven for stenen påbegynder jeg hjemtagningen rykvis tværs over elven. I tredje kast, præcis når fluen vender op mod strømmen, flås linen ud af hånden på mig. Det eneste jeg kan gøre er at se på, mens fem meter line forsvinder ud i elven. Da jeg igen får fat i linen, er der ingen hjemme i den anden ende.
En skrækkelig fornemmelse. Frustrerende. I min iver lægger jeg yderligere tre kontaktløse kast over vandet og går derefter ind til de andre fiskere, som sidder på bredden med spørgende blikke.
Ristet fjeldørred giver masser af næring og smager fortræffeligt.
Kalle har været her før og beretter indlevende om strømmenes storørreder. – Vil man have de store ørreder, skal man huske at bruge ret grov udrustning med forfang på op mod 0,30 mm. – Fluevalget bør lande på zonkers og rørfluer, understreger han og fortsætter. Jeg plejer at fokusere på dybere rolige partier og store pools, hvor jeg kaster diagonalt nedstrøms og fisker fluen forholdsvist hurtigt hjem. Du behøver ikke at lægge mere end tre kast på et sted, før du skal flytte dig tre-fire meter nedstrøms. – Fiskeriet minder egentligt meget om laksefiskeri. Systematisk og kedeligt, smiler han.
Lækker mad og flotte fisk
Duften af ny grillet rensteak samler holdet om bålstedet. Nogle af os har været i kontakt med storfisk, men ingen har lykkedes at få dem op. Efter middagen er natten ved at indfinde sig, og mørket falder hurtigt. Daniel, som er en stædig fisker, binder en stor streamer på og går ned mod strømmen nærmest lejrpladsen. Man kan stadig høre ørrederne, som tager for sig af klæbningerne, men det er svært er skelne ringende på den’ sorte overflade.
Efter noget tid brydes tavsheden af Daniels gjaldende stemme. En stor fisk har taget hans flue og hjulets knarrer, og Daniel skriger nu om kap. Han kan intet stille op mod den store fisk, der suser nedstrøms. – Den her fisk er stor, rigtigt stor, jeg skulle ha’ taget havørredstangen i stedet, beklager Daniel med skælvende stemme. Hjulet vræler mekanisk og monotont. Ligegyldigt hvor meget pres Daniel lægger, går fisken målrettet nedstrøms og backingen forsvinder hastigt. Uventet giver fisken nogle hårde rusk, og Daniel mistet kontakt. Daniel er knust og helt tom i blikket. Hans livs fisk er borte.
Når først stallingen spiler sin store rygfinne ud i strømmen, hjælper det den til at give kamp til stregen.
Super stallingfiskeri
Vores pilot laver en elegant James Bond-landing mellem nogle større birketræer og nogle minutter senere er fiskeriet atter i gang. Vi befinder os længere nede i vandsystemet på et nyt stræk, hvor stallingerne skulle være talrige og rigtigt store. På trods af, at det kun er formiddag, varmer solen godt, og vadejakken får lov at blive i tasken.
Her nede er birkene lidt højere, og der er god fart i elven. På begge sider af hovedstrømmen er der flere blankpartier med fine dybe huller under, og mindre stenpartier giver interessante sidestrømme. Strækket ender i en fin fosnakke. – Sådan skal et rigtigt stallingvand se ud, tænker jeg for mig selv. Der går ikke længe før festen er i gang. Stallingerne er i hugget og tager lige villigt på og under overfladen. Finder man én fisk, får man ofte to eller tre mere på samme plads, for de står tæt pakket. Det særlige ved fiskene i strømmen er, at nogle af individerne har små prikker på hovedet og gællelågene. Ved første øjekast kan man tro, at det er hybrider mellem stalling og ørred. Stallingens interessante udseende bliver et af samtaleemnerne på dagen – ingen har set dette fænomen før.
Mæt af det vildeste fiskeri
Alle i gruppen får stillet fiskesulten. Sören, en af gruppens flittigste tørfluefiskere, kan fremvise en superpuppe, der ser ud som om, den har været et par ture under en kampvogn. Der er næsten ingen dubbing tilbage, og hacklet ligner et vissent græsstrå. – På den her flue har jeg fanget 15 stallinger og den virker stadig, smiler han. Udover Sörens sønderbidte superpuppe har forskellige versioner af guldhovednymfer og lyse Klinkhammer fungeret bedst. Mængden af fisk har været overvældende, og der har også været nogle fisk oppe omkring kiloet. Kalle fortæller, at de store stallinger plejer at stå på de dybe kanter til hovedstrømmen, i dybe huller eller i bagvande. – De bedste standpladser er der, hvor fisken får mest føde for færrest anstrengelser – og det er de store fisk, som tager de bedste pladser, fastslår Kalle.
Selv om fisken kun viser sig som en lille ring på overfladen, er det ikke det samme, som at det er små fisk – især ikke når de fouragerer på pupper.
Ud på eftermiddagen rykker vi os til en anden fosnakke længere opstrøms. Her er elven bredere og slet ikke lige så hurtig. I strømkanten til elvens hovedstrøm har der samlet sig et lille »transportbånd« med insekter, som stallingerne mæsker sig i. Tørfluefiskeriet er mageløst. Alle får masser af fine stallinger, og her er rigeligt med fisk op mod halvmeteren.Timerne flyver af sted. Folk begynder at kaste mere og mere ivrigt i takt med, at lyden fra helikopteren tiltager. Hele holdet er gået i »sidste kast-mode« – for alle vil vride det sidste ud af rejsen og ingen vil tilbage til civilisationens hårde virkelighed.
Dejlige fiskeminder fra fjeldet
Tilbage på lodgen i Kiruna sidder Daniel og jeg og snakker om dagene på fjeldet. – Den der storørred jeg mistede deroppe har sat sine spor, siger Daniel. – Jeg vil tilbage og prøve igen med grovere grej og fokusere på natfiskeriet. Jeg nikker istemmende og tænker for mig selv; hvem ville ikke tilbage og fange sådan en ørred. Hvem ville ikke lave en Lapland Grand Slam?
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.
Guldhovednymfer, sorte streamers og fyldige Klinkhammere kommer man langt med.
Fiskeguiden Kalle Bergdahl har guidet adskillige sæsoner på fjeldet – hvilket er til stor hjælp for gæsterne på turen.
jan 30, 2022 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Sponsoreret, Video
I den nyeste video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis, viser Jens Bursell dig, hvordan du kan opnå en markant højere landingsrate med død agn til geddefiskeri. I videoen gennemgås det, hvordan du laver det super effektive skating hook rig – og du får forklaret alle detaljerne om, hvordan det bruges i praksis. Undervejs lærer du en masse om optimal krogeksponering samt moving hook effect – og du får en grundig indføring i kast med baitclip – en teknik, der vil være en fordel til de fleste former for fiskeri med større døde agnfisk. Glæd dig en video, der løfter effektiviteten af dit fiskeri med død agn op til et nyt niveau.
Reklame: Du kan købe alle materialerne samt færdige kits til skating hook rigs på danske releaserigshop.com her. Læs mere om skating hook rigs i Jens Bursells bog Geddefeber, som du kan købe her.
jan 26, 2022 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
En fin vinterfisk fra Møns klintekyst. På lunere vinterdage som denne, kan det kystnære vand under klinten bugne af fisk i alle størrelser.
Når havets badekar er fyldt til randen fra den kolde hane, kan havørredfiskeriet være en ulige kamp. Her gælder det om at eksponere din flue for flest mulige »købere« med hidsige knaldtilbud. Er vinteren grøn er det en helt anden snak. Her får du nogle forskellige, men giftige vinterflue-tips…
AF REDAKTIONEN
DET ISKOLDE VAND giver kystfluefiskeren udfordringer, men også muligheder. I det kolde vand går alting lidt langsommere. Fiskenes stofskifte er lavere, og de er ikke nær så aktive. Heldigvis for lystfiskerne er udbuddet af fødeemner også sparsomt på de fleste pladser, hvilket generelt betyder, at havørreden ofte tager, hvad der bliver serveret. Af samme grund er der derfor tradition for at fiske med fluer, som ses tydeligt. Fluer i skrappe farver og relativt livlige materialer har stået tidens prøve som et effektivt vintervalg. Klassikere som Flammen, Glimmerrejen, Polar Magnus og mange, mange flere har hver især sikret vinterfangsten for mange havørredfiskere.
Men det er min erfaring, at mønstret generelt ikke er så afgørende for provokationsfluer, hvis bare de kan fiskes langsomt og pulserende.
En håndfuld forskellige, men sikre vinterfluer til havørrederne i det kolde vand.
Imitation eller provokation?
Kystens imitationspurister er på ingen måde sat til dørs af farverige kreationer i denne periode. Og slet ikke, hvis vinteren er en mildere en af slagsen. I mange af badekarrernes tangskove finder du stadig tanglopper og småfisk i større eller mindre grad, som ørrederne går og plukker. Disse ørreder tager imidlertid ikke alt, hvad der bliver serveret, og de kan være ret så svære samt spændende at få i tale. En forsigtigt præsenteret og »svævende« tangloppeimitation
kan mange steder være yderst produktiv på dage med selektive fisk i vinterbadekarret. På det dybere vand – især omkring havne eller lignende – kan hundestejlerne samle sig i store mængder.
Havørrederne ved det og sådanne områder kan periodisk trække mange og store blankfisk til. Disse havørreder kan imidlertid være ret svære at fange på flue, da fluen ofte skal præsenteres dybt set med fluefiskernes øjne og fluen skal også ligne den ægte vare godt mht. udseende og bevægelsesmønster. Men knækker man koden og ikke mindst rammer dagen, kan fiskeriet hamle op med de bedste aprildage.
Der kan være langt mellem havørredstimerne på de åbne kyster i vinterhalvåret. Til gengæld kan det gå meget stærkt med at få fyldt fangstjournalen op, når man
først finder dem.
Pangfarver ofte effektive til vinterhavørred
Til allroundfiskeriet og det opsøgende fiskeri er det for de flestes vedkommende en farvestrålende flue, som sidder for enden af forfanget – og der er som sagt rigeligt at vælge imellem. Skal ret være ret, så tror jeg egentlig ikke, at farven betyder det store i langt de fleste tilfælde. Hvis bare fluen bliver set af en fødesøgende fisk, skal den i mange tilfælde nok også blive taget. Omvendt har en fx hidsig pink flue sjældent negativ effekt i iskoldt vand, og den er trods alt lettere at se. Jeg binder ofte mine provokationsfluer i farvevariationer af simple kystfluer.
Fisk i rette dybdeog tempo efter kystørreden
Det vigtigste er, at de fisker i den dybde og det tempo jeg vil have til en given situation – og der må gerne indgå levende materialer i mønstret. Vær ikke bange for at prøve farvevariationer af din egen favoritflue eller tilfør mønstret lidt flash for ekstra synlighed. Et glimrende alternativ til de klassiske vinterfluer er små udgaver af laksefluen Sunray Shadow i hidsige farver eller traditionel hvid/sort. Det er en flue som er ekstrem enkel at binde, den kroger godt med en lille tre- eller enkeltkrog, den er billig at lave og vigtigst af alt, så har dens vinge en forførende gang under både langsom og hurtig hjemtagning.
Sådan binder du en vinterudgave af Sunray Shadow til kystens kolde ørreder:
1: Monter røret på en nål eller lignende og bind cirka 15 centimeter mylar i farven pearl ind to millimeter bag rørets forreste ende.
2: Påfør røret et sparsomt lag sekundlim fra indbindingspunktet og cirka to centimeter bagover. Tørn din mylar to centimeter bagud og herefter frem igen. Sekundlimen holder din mylarkrop på plads og sikrer en holdbar flue.
3: Tørn en lille knold lys dubbing ind. Her er der brugt Ice-dub. Dubbingknolden har til formål at rejse vingen lidt fra røret, så den ikke klasker sammen i vandet. Du kan også binde en undervinge ind af lidt stivere og fyldigere vingemateriale, hvilket giver et mere æstetisk fornøjende resultat, men en dubbingknold er enklere og den virker.
4: Bind din vinge ind. Her er der brugt Zebra Goat fra www.FishMadMan.com i farven pink/black, som giver fluen et fint farvespil. Afslut fluen med et par knuder og noget lim eller lak og smut ud til din favorit vinterplads.
jan 24, 2022 | Artikler, Sponsoreret, Video
Uanset, om du er til land- eller bådfiskeri kan et lille handy ekkolod, hvor din smartphone anvendes som en skærm, være super handy. Fisk & Fris Martin Millinge har testet Garmin Striker Cast GPS og fortæller i denne video om de mange spændende anvendelsesmuligheder. Når du fisker fra land kan du sætte den kastbare transducer med bluetooth forbindelse for enden af linen og få sikkert signal på kast helt op over de 60 meter. Herefter kan du aflæse dybden samt se fisk og bundforhold med stor præcision inde på land med din smartphone. Du kan sågar via app´en Garmin Quickdraw få tegnet et dybdekort på din telefon, som du kan gemme til senere brug for at få overblik over fiskepladsens bedste hotspots. Garmin Striker Cast kan også anvendes til fx kajak eller flyderingsfiskeri, hvor du blot kaster transduceren i vandet fæstnet i en lille snor, hvorefter du følger med på telefonen. Glæd dig til en video med masser af nyttig information, der vil kunne komme dig til stor nytte på dine fremtidige fisketure – næsten uanset hvad du fisker efter..
Læs mere om Garmin Striker Cast GPS her.
Husk, at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal.
jan 18, 2022 | ABORRE, Artikler, Medefiskeri efter aborrer, Predatorfiskeri, Video
Bundfiskeri efter brakvandsaborrer er en både let, sjov og underholdende metode, når brakvandsaborrerne står dybt – enten i åen eller havnen. I denne video viser Jens Bursell og Thomas Holm dig, hvordan du bundfisker med fjordrejer – samt hvilke takler og hvad for noget grej, der skal bruges. Glæd dig til en actionfyldt eftermiddag med masser af sortstribede aborrer, der går villigt til biddet.
Husk at det er gratis at abonnere på Fisk & Fris YouTube kanal her.
jan 15, 2022 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri
Bådrekorden fra ”Snigeren” er en muskuløs brakvandsgedde på 10 kilo.
Til den hurtige smuttur er det genialt at have en mindre jolle, der er let at søsætte selv de mest underlige steder, hvor ingen andre fisker. Frederik Hansen har kigget på mulighederne.
AF FREDERIK HANSEN
DER HAR VÆRET SKREVET en del om mindre småbåde – lige fra de små ”gedde-racere” – a la Linder 400 Sportsman, Quintrex 390 Explorer til lidt større amerikanske bassboats og topfede fiskebåde a la Ranger, Nitro, Tracker, Quintrex, Alumacraft, Starweld, Crestliner, Lund og Ranger – for bare at nævne dem, der forhandles i Skandinavien – bl.a. hos Westgear og Mojoboats.
Mange inkarnerede småbådsfiskere har to både i ”stalden” – en større båd til havfiskeri og trolling – og så den lidt mindre til kastefiskeriet efter havørred og gedde kystnært – samt fiskeriet i fjorde samt større søer.
Den store båd på +18 fod kræver gode ramper, mens den lille 13-17 fod kan søsættes fra lidt mindre ramper – og trækkes efter mindre biler. Og er de af aluminium, hvad mange er, så kan de sættes ud fra naturramper eller direkte fra stranden, hvis man kan få bilen tilstrækkelig langt nok ned. Dette set-up – med to komplimenterende både – har jeg nu anvendt i en del år snart, men der opstod snart endnu et uafdækket behov – nemlig en båd, der er så let, at man uden problemer kan bære den to mand 2-3-400 meter – dvs en båd på max 50-70 kilo. Samtidig skal den selvfølgelig være stærk og nogenlunde sødygtig.
Ideen med denne bådtype er altså at fiske de steder, som kun få fisker fra båd. Og de steder er der ikke nogen rampe. Det kan være steder, hvor den store båd er for stor, og hvor der er for langt at sejle med den mindre båd – fx steder med signifikante afgrænsede hotspots i beskyttede farvande, altså mindre søer – fjorde uden rampe i nærheden og kyststrækninger. Eksempler på mere offentlige kendte vande kan være: Isefjorden ved Munkholmbroen, Lammefjorden, Vest-kysten, Mariager Fjord, Vejle Fjord, Odense Fjord, Møn og Stevns. For så ikke at nævne alle de små danske øer, man kan rejse til med færge – og hvor der ikke lige er en rampe i nærheden. Lejer man et sommerhus forholdsvis tæt til vandet, kan man bære snigerjollen direkte ned til vandet.
Alle nedenstående joller kan bæres 2 mand – og er samtidig nogenlunde fornuftige at fiske fra – størrelsen taget i betragtning.
Denne fine vinterørred på 58 cm blev fanget fra land. Fredrik kendte pladsen i forvejen, så han sejlede helt ind til land, og fiskede hotspottet af fra kysten.
På fisketur med den lille snigerjolle
Den lille snigerjolle behøver ikke at være på en bådtrailer; den kan ligeså godt ligge på taget af bilen eller i havetraileren. Formålet er jo alligevel ikke at bruge rampe, men at bære den direkte ned til fiskevandet de steder, hvor det kan lade sig gøre. Har man båden stående på en konventionel bådtrailer, kan man også flere steder afmontere bådtraileren fra båden, og så køre den ned af små bakker og stensætninger, som man måske ikke kunne komme ned til med bilen. Når man skal have sættet op igen er der tre muligheder:
Enten tager man den op igen, som man satte den ud – altså trækker båden på bådtraileren op igen med alt udstyret. Men har man ikke kræfter og fodfæste nok til dette, er der to andre muligheder.
Den ene er, at man sætter et tov i traileren til bilen, der står et sted, hvor man ikke sidder fast – og så trækker båden op med bilen. Proceduren er ret simpel. Man slæber traileren ned til stranden, hvor båden ligger og kører traileren med håndkraft så langt ned, som man typisk ville gøre ved normal isætning på rampe. Når traileren er på plads, binder man et tov fra bilen ned til sammenkoblingen ved traileren, INDEN man ruller båden ind. Det sikrer, at traileren holder sig nogenlunde på plads, når man ruller båden på. Traileren må godt løfte sig lidt, det gør faktisk kun optagningen mindre udsat for, at bunden af båden skraber på eventuelle sten, da vinklen til traileren bliver mindre. Når båden er rullet på, kører man trailer og båd langsomt samt sikkert op. Husk at næse-hjulet på traileren skal være rullet så langt ned, at det kan bevæge sig – dvs. fri af ”hakket” der fikserer næsehjulet ved almindelig transport. Den tredje og sidste mulighed at bære hvert enkelt modul op. Altså grej, batteri, motor, båd og trailer – hver for sig. Tidskrævende, men det skal nok lykkedes. Det er jo kompromiset ved en lille båd. Til gengæld kan man så glæde sig over, at man har søsat sin båd tæt på fiskepladsen – måske et uberørt sted med de helt store fisk… DER ER MANGE.
En lille let båd øger antallet af lokationer forsøsætning, og dermed de potentielle fangster.
De mange fordele ved en lille fiskejolle
Fordelene ved den lille sniger-jolle er eksempelvis, at man have den på slæb ved kystfiskeri. En anden fordel ved denne bådtype til især kystfiskeri er, at kommer man til et sted, hvor man ønsker at fiske fra land, kan man sejle ind til kysten og så vadefiske. Bevares det kan man også i en 4-5 meters alujolle, men den helt store fordel ved denne lille gryde er, at man kan have båden på slæb. Altså simpelthen binde båden fast til sig, men man går og vader. Helt ind til knædybt vand kan man have den på slæb.
Så sparer du også besværet med at gå tilbage efter båden efter endt fiskeri. Er der lidt bølger og sten, gør det ikke synderlig meget. Den lille lette båd tager ikke skade af det – og har du transducer på et beslag, som ikke er fastmonteret, tager du bare den af – og så ellers løfter motoren helt op.
Husk altid redningsvesten når man er taget ud i en lille sniger-jolle -selv i beskyttede farvande.
Letheden af fiskejollen er afgørende
Alfa og omega er selvfølgelig vægten og dermed at have aftageligt udstyr. Glem alt om at fastmontere ekkolod samt stangholdere og andet fancy udstyr. Alt skal kunne tages af. Det samme gælder motorstørrelsen. Det kan være fristende at finde en motor, der kan få sættet op og plane, hvis båden er godkendt til den størrelse motor, men husk nu på, at det skal være noget, som du gider bære frem og tilbage. Min erfaring siger mig at 6 HK og cirka 25 kilo er det maksimale, man gider at bære et lidt længere stræk.
Det bedste er naturligvis en elmotor eller en lille påhængsmotor fra 2-4 hk, der bærer dig fremad med 4-5 knob. Ligeledes skal man have strøm til sit ekkolod/ plotter eller elmotor. Her gælder det samme med vægten. Du skal bære skidtet, så vælg gerne den dyre og lette løsning, der fx kunne være Rebel Cell Lithium-ion batterier. Her vejer et batteri, der kan holde din elektronik kørende en hel dag 1-3 kilo.
Jeg havde selv store overvejelser om, hvorvidt jeg skulle fastmontere transduceren eller sætte den på et aftageligt beslag – og selvom jeg selv har valgt at fastmontere, ville jeg nok som udgangspunkt vælge at anbefale at have den på et aftageligt beslag, da det er nemmere ved søsætning og træk af båden på lavt vand. Her er det nemmere at afmontere transduceren, så den ikke bliver beskadiget. Endelig er det også en god ide at købe et ekkolod/kortplotter med programmer, der kan lave egne søkort. Det har alle de mest gængse marineelektronik-firmaer – fx Quickdraw Contours fra Garmin, Autochart fra Humminbird, SonarChart Live fra Raymarine og C-Map Genesis fra Lowrance.
Alumacraft 1236 og 1436 er virkelig lette, og der kan påføres beslag til elmotor som ekstraudstyr.
Udnyt muligheden for en fisketur med den lille jolle
I en tilværelse med mange andre ting end lige fiskeri, skal man udnytte når man får muligheden for en fisketur. Og det er desværre ikke hver gang, de lover sol og svag vind de dage, hvor jeg har mulighed for at tage ud. Jeg skrev de steder jeg kunne fiske ned en aftenstund, hvor jeg kiggede på et danmarkskort. Afhængig af forskellige vejrscenarier vel og mærke. Som udgangspunkt tager jeg ikke ud i den lille jolle på 2,5 meter, når det blæser mere end 10 m/s, selvom der er fralandsvind. Men ellers ser min strategi sådan her ud på alle de steder, hvor man kan bære båden ned til vandet. Vi er jo så heldige i Danmark, at lige meget om man bor i Jylland, på Fyn eller på Sjælland, så kan vi finde et sted med læ.
Mine favoritter på Sjælland er:
Vind fra nord: Bliv hjemme hos mor. Alternativt Lund (Stevns), Busene og Råbylille (Møn)
Vind fra Øst: Ejby (Isefjorden), Stigsnæs.
Vind fra Syd: Lammefjorden, Ålebæk (Nordmøn), Strøby (Køge Bugt),
Vind fra vest: Bøgeskov (Stevns), Kalkbruddet (Stevns)
Beskyttet (dog max 8 m/s): Tempelkrogen, Kalvebod, Fanefjord, Karrebæk Fjord, Roskilde Fjord, Maribo Sø, Stege Nor, Præstø Fjord.
Frederiks lille Quintrex Explorer 250. Det er en meget solidt bygget båd, der planer med en mand og 4 HK.
Sikkerhed under jollefiskeri
Husk nu, at snigerjollen skal nærmere ses som et alternativ til en flydering, kajak, eller pontonbåd end som alternativ til en anden lille jolle. Den er IKKE lige så søsikker, så tag dine forholdsregler. Husk altid anker, bærbar VHF (såfremt du fisker i saltvand), vandtæt cover til din mobiltelefon, nødraketter og førstehjælp – samt selvfølgelig redningsvest. Det kan lyde omstændigt, men det er nødvendigt. Jeg gør selv det, at jeg har en stor IKEA-pose, hvor jeg har ekstra benzin, VHF, nødraketter, anker, redningsveste, ankerline, førstehjælp og en pøs samt svamp til at fjerne vand i båden. Det gør det også nemt at tage ud, såfremt jeg skal bære båden, og samtidig er der styr på tingene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2018.
C-Tug kajakvogn fra Railblaza.dk er en super fed lille vogn, der kan transportere din lille snigerjolle.
Happy hour på bådtransport!
Frederiks nuværende snigerjolle er en Limbo 12 med navnet ”Snigeren”. Skriftypen er selvfølgelig ”Blue Camo”.
Denne Stevns-sommerørred på ca. to kg blev fanget fra den lille Quintrex Explorer 250, der mest kommer ud, når vandet er over 13 grader.
jan 13, 2022 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Portrætter, Spinnefiskeri
Selv når frosten bider hårdest er Mili at finde ude på kysten – og her er det især de små blink, der er fremme.
Milivoj Saric går stille med dørene. Men fisker du langs de sjællandske kyster, hvor det bare sker, så har du en god chance for at møde ham. Med 100-150 kystdage under alle tænkelige forhold, har han masser af praktisk erfaring. Her får du hans bedste spinnetips til den kommende tid.
AF JENS BURSELL
I REGN OG SLUD – i sne og frost. Han står der ude flere gange om ugen. Han har fingeren på pulsen og han fanger masser af fisk. Navnet er Milivoj Saric. Selv om de mest vante græsgange er kysterne ved Stevns og Møn, så er han også på pletten i Isefjorden og Roskilde Fjord, når der er noget at komme efter. – Jeg holder mig konstant orienteret om forholdene på de forskellige kyststæk, og rykker ud så snart jeg vejrer sølvblanke havørreder i luften, fortæller den 53-årige kroat fra Ishøj, der lever og ånder for sit havørredfiskeri. – Til daglig arbejder jeg som maskinfører hos Danalim, men så snart lejligheden byder sig, er jeg den, der er smuttet på kysten.
– Mit fiskeri startede i Ishøj og Brøndby Havn, fortsætter han. – Inden længe søgte jeg dog ud på de åbne kyster, netop fordi naturoplevelsen er et vigtigt krydderi, til glæden ved at fange en hårdtfightende blankfisk. Især de sidste sekten år har jeg virkelig gået til makronerne, og når man er så ofte ude, giver det en fantastisk synergi, fordi man næsten altid har et totalt opdateret billede af, hvornår fiskene skal findes på de forskellige typer af pladser.
Her i vinterhalvåret er det primært områderne ved Køge Bugt og Nordstevns, at jeg lægger min energi – især på de lidt mere lavvandede områder og badekar med god tilstrømning af ferskvand fra diverse åer.
Marts byder på et fantastisk fiskeri efter blankfisk – og her er Milivoj med en af dem.
– I den kolde tid – ofte helt frem til det spirende forår i midten af marts, bruger jeg primært mindre gennemløbsblink på 7-15 gram, afslører han. – Jeg føler helt klart, at det i mange situationer giver betydeligt flere fisk. Hvis vandet er klart, foretrækker jeg umalede blink af hvidmetal, mens jeg i uklart vand helt klart foretrækker hvide eller sort/røde blink.
Siden 2004 har Mili selv produceret sine egne blink – og det hele startede med Tornado blinket. Herefter kom tobisblinket Killer og en kutlinge wobler og F-16 blinket. De næste skud på stammen af fede hjemmelavede kunstagn til kystfiskeri var rotationsblinket F-35, der er en tobisimitation, Eagle blinket og Herkules wobleren, som er en ret stor kystwobler til natfiskeri.
– I kølvandet på disse fulgte Arrow wobleren, som var en ny udgave af kutlinge wobleren – samt F-22, der i min optik er det helt perfekte allround blink til kystfiskeri efter havørred, fortsætter Mili. – F-22 laver jeg i 10 forskellige farver på hhv 20, 26 og 30 gram. Dette blink roterer ikke blot under spinstoppet med under hele indspinningsforløbet. I 2015 startede jeg MS Lures for at producere mine egne blink, der som antydet ovenfor efterhånden tæller flere modeller i en del forskellige farver.
Vælg den rette indspinningsteknik til havørreden
– Indspinningsteknikken er uhyre vigtig, pointerer Milivoj. – Det kan være svært at lokke de vintersløve fisk, og jeg har helt klart bedst erfaringer med at spinne ind så langsomt som overhovedet muligt. For at undgå at sætte blinket i bunden, kompenserer jeg ved at holde stangspidsen højt under indspinningen. For hvert femte-sjette omgang på hjulet laver jeg et langt hængende spin-stop, hvor jeg stopper indspinningen, men holder linen helt stram, idet blinket synker.
– Blinkene monterer jeg oftest med Mustads Siwash XXXS i str. 1/0. Krogen sidder i en lille spring-ring, der er monteret på en 4 mm svejset solid-ring. Husk at montere en lille perle mellem blink og solid-ring – dels for at skåne knuden i kastet, men også for at give en bedre rotation på blinket. Fordelen ved en solid-ring er, at fletlinen i modsætning til en spring-ring ikke har noget at kile sig ind i.
Milivoj Saric fisker igennem mindst 1-2 gange om ugen, og det bliver til en hel del fisketimer på et år. Her er han i aktion på Stevns.
– I det tidlige forår, når vandtemperaturen sniger sig over 6-7 grader, går jeg typisk op i nogle lidt større blink samtidig med, at jeg øger indspinningshastigheden i takt med at temperaturen stiger, forklarer han. – Og når vi når godt hen i april, så er hastigheden oppe på noget nær det dobbelte af om vinteren – kombineret med lidt færre spin-stop. Igen er det tobis imitationer som F35 og Ammo wobleren. Især sidstnævnte i 22 gram er virkelig en af mine favoritter.
– Når foråret bliver til sommer begynder jeg gradvist at bevæge mig fra de mere lavvandede vinterpladser til områder med mere dybt og strømfuldt vand med masser af ilt, hvilket trækker fiskene til. Og jo længere vi når hen på sommeren, desto mere begynder der at være tale om decideret natfiskeri. Min ubestridte favorit agn til dette er Herkules wobleren i 26 gram.
Milivojs favoritgrej på kysten
– Mit favoritgrej varierer afhængig af hvor jeg fiskeri. For tideb ruger jeg udelukkende to stænger – nemlig Westin W8 i 7-28 gram på ni og ti fod samt Westin W10 i 9 fod 5-24 gram og 10 fod 7-28 gram. Disse stænger veksler jeg lidt imellem og bruger typisk de korte til fjorden eller de lidt lettere blink om fx vinteren – samt de længere og lidt kraftigere på yderkysterne over lidt dybere vand og i hårdere vejr.
– Jeg har prøvet mange hjul fra bl.a. Daiwa og Shimano, men er endt med udelukkende at bruge Shimano Stella, som jeg mener er det suverænt bedste fastspolehjul på markedet. Til det lettere fiskeri bruger jeg Stella 3000 FJ og FI, mens min favorit til det lidt tungere forårs- og natfiskeri om sommeren er et Shimano Twinpower XD 4000. På 4000 hjulene er der plads til rigeligt med line, hvis man skulle kroge en af de helt store. Linen er en 0,15 mm Sufix 131 i grøn, der er enormt slidstærk – og holder diameteren. Som forfang bruger jeg 0,42 mm fluorocarbonforfang fra Seugar.
Milivoj Sarics største havørred er denne pragtfisk på 7,6 kilo og 80 centimeter.
Mange store havørred på samvittigheden
Mili´s største havørred vejede 7,6 kilo, men han har mistet en del større fisk i tidens løb. Blandt andet skete det for ham et forår, hvor han i slutningen af maj måned krogede et sandt monster af en havørred. – Fisken, der vejede i omegnen af otte kilo, huggede på blot fem meters afstand, beretter han levende. Jeg kæmpede i tre karter med fisken, inden den til sidst fik rystet krogen af sig. Men jeg bliver ved, indtil jeg har fanget dens oldemor, griner han. – Mange af de store fisk, som jeg har mistet, var dengang jeg brugte store trekroge, men efter jeg har skiftet til de store Siwash enkeltkroge, mister jeg ikke nær så mange fisk som dengang. Min bedste dag på kysten var i marts 2007 marts, hvor jeg på en formiddag fangede fire over tre kilo og en på 4,1 kilo, slutter den gæve kystfisker, der med garanti har mange store fisk til gode langs de sjællandske kyster.
Denne artikel blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2011 – og er opdateret i 2022.
Ammo wobleren i denne på 22 gram med en super realistisk tobisfarve er Mili´s absolutte favoritwobler.
Milivoj har efterhånden temmelig mange store, blanke havørreder over 4 kilo på samvittigheden. Denne her, som nappede et Eagle blink vejede 4,8 kilo.
