okt 12, 2020 | Nyheder
– Jeg tog til Brede Å ved ottetiden om morgenen her i går, fortæller Peter Mumm. – Fiskeriet startede med, at jeg tog et stræk et par kilometer vest for Bredebro. Efter en times fiskeri fik jeg hug af en absolut stor fisk, men mistede den efter et minuts tid.
– Til daglig arbejder jeg sammen med Torben Hansen fra Bredebro Lystfiskerforening, og vi havde aftalt at mødes for at fiske sammen, når han op på formiddagen kom ud til åen sammen med sin søn Mikkel. Vi begyndte at fiske på et stykke noget længere vestpå, end det jeg havde gået på fra om morgenen af. Efter en god times tid huggede laksen på min spinner ude midt i åen. Det gav først et par meget kraftige ryk, da jeg gav modhug, og så tog den et voldsomt udløb opstrøms. Jeg signalerede til Torben, og han kom hurtigt hen for at guide mig under fighten.
– Mikkel kom også løbende, og nåede at filme det hele med sit GoPro. Det var bare for fedt! Efter en spændende fight, hvor vi et par gange, til alles store jubel, fik laksen at se i overfladen, nettede Torben laksen, og så fik vi bekræftet, at det var en rigtig stor laks. Den blev hurtigt målt til 98 cm, og der blev taget et par fotos, inden jeg kunne genudsætte fisken, der var min første laks! Kvoten på laks over 75 cm er opbrugt, så jeg kunne, ikke mindst til min kones ærgrelse, ikke tage laksen med hjem. Men det at fange en stor stærk laks i en dansk å og derefter at genudsætte den, var helt sikkert en oplevelse jeg aldrig glemmer!
sep 28, 2020 | Nyheder
– Det var en vild aften i går aftes, fortæller Gorm Andersen fra Team Daiwa til Fisk & Fri. – Jeg gik og fiskede en strømkant af, hvor jeg lagde to kast ud i mellemstrømmen. Pludselig fik jeg et gedigent hug på min flue, og det udviklede sig til en længere vild og intens fight, hvor jeg flere fange troede, at det skulle ende med, at jeg ville miste den.
– Jeg har aldrig presset en fisk så hårdt nogensinde før, da den gik opstrøms og bag om en sten på modsatte side. Efter lidt tid fik jeg dog presset den frem og jeg holdt på, mens jeg pressede den alt, hvad jeg overhovedet kunne. Men – til sidste kunne jeg håndlande denne sure store dame på 108 centimeter, og efter et par hurtige billeder blev den smukke hunlaks genudsat, slutter Gorm, der desværre her til morgen mistede en rigtig god laks.
Har du selv været ved åen for at fiske, så hører vi meget gerne om dine bedrifter. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller ring telefon 30 70 02 36.
sep 13, 2020 | Nyheder
Fiskeriet ved Mørrum har, som du har set her på fiskogfri.dk de sidste par dage, været ret godt. Igen i dag har Gorm Andersen fra Team Daiwa fået en rigtig flot fisk:
– Det har været en skøn dag ved åen, siger han. – Jeg har i dag fisket flere forskellige pools, fordi jeg ville trække lidt væk fra der, hvor de fleste andre fisker. For kort tid siden blev jeg belønnet med et virkelig godt hug fra en stor stærk fisk på 97 centimeter, der leverede en vild fight, som heldigvis endte med, at jeg selv kunne foretage en sikker landing af laksen.
Herefter var det bare om at få taget et par hurtige fotos, hvorefter jeg kunne genudsætte den smukke hanlaks i sine prægtige efterårsfarver. Fluen, den huggede på, var den samme, som jeg fik en fin havørred på i går, slutter han.
Har du selv været ud at svinge fiskestangen, så send os en historie og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
sep 2, 2020 | Nyheder
– Søndag og mandag havde vi bestemt at prøve lykken efter de store havørreder i svenske Emåen, fortæller Steffan Jensen. – Selvom vejret dagene inden havde været noget mere ustadigt med en del regn, var det med de største forventninger til fiskeriet, at vi startede søndag morgen. Der viste sig fisk i hele åen, men desværre forlød det, at de ikke rigtigt var i hugget. Dette skulle da også vise sig at være sandt, og derfor bestemte jeg mig efter et stykke tid at teste noget, som var mere utraditionelt og måske ikke prøvet af andre.
– En lille tung gummibens nymfe blev bundt på forfanget, og jeg startede mit fiskeri i den klassiske ”homepool”. Fluen blev fisket med almindelig nymfe teknink, frit drivende gennem vandet. De første 50 meter skete der ingenting, men jeg var heller ikke kommet ned til området, hvor alle fisk viste sig, og hvor jeg regnede med, at min teknik eventuellt ville virke.
– Et par kast senere bliver jeg så flået ud af mine egne tanker, da fluen bliver tager i et super hug. Fisken kroger helt enkelt sig selv, og fighten begynder. Min 11’ switch stang føles en smule kort, da fisken i første udløb vælger at tage turen hele vejen op gennem poolen på den anden side af, hvor jeg står. Her går den selvfølgelig rundt om et par store sten og ind i noget græs helt ovre på den anden side af åen. Jeg tror faktisk, at denne fisk er mistet, da det nu føles som, at linen bare sidder fast. Men pludselig vender linen nedstrøms igen samt hopper fint tilbage over de store sten, hvorefter den rigtige fight nu kan begynde. Herefter går det ret udramatisk, og jeg har faktisk tænkt, at jeg selv vil lande denne fisk uden hjælp. Men – første gang, den viser sig, ser vi også størrelsen på den rigtig store laks – og ændrer taktik. Heldigvis kan min kammerat Daniel taile den ude i vandet uden problemer, og nu har jeg så landet min første fisk i Emåen på min første tur… Glæden er total! Det er en super flot laks på 110cm, der efter nogle hurtige billeder glider tilbage til sit rette element. Da fisken er genudsat, må jeg simpelthen tage en pause, da laksefeberen nu virkelig sætter ind. ”Feberen” gør faktisk, at jeg ikke fisker ret meget resten af dagen, men bare nyder fangsten, selvom det ikke var den havørred, som vi egentlig kom efter.
aug 14, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer, Rejsefiskeri
Island byder på nogle af Europas smukkeste og mest produktive lakseelve – og Stora Laxa er iblandt de allerbedste. Følg med Rasmus Ovesen til det forjættede vand.
Af Rasmus Ovesen
JEG SENDER endnu et forventningsfuldt kast ud over flodens rislende og glasagtige hinde. Den lille #14 Sun Ray Shadow lander med et diskret »plop« ved modsatte bred og tynger sig kortvarigt nedefter i vandsøjlen, inden strømmen og de første indtag hanker op i den, og får den til at stejle opefter i vandet.
Floddalens bratte, frodiggrønne flader spejler sig knægtende i vandet og flimrer om kap heri med himlens fortonende blå dyb, alt imens det vulkanske landskabs storladne og dramatiske omgivelser trænger sig på – kærkomment, hypnotisk og forsonende. Her er hjerteskærende smukt, men jeg har ikke sindsro til for alvor at nyde det – ikke endnu. Min skrantende laksefluekarriere, der aldrig for alvor er kommet i gang, kræver min fulde opmærksomhed, og hvert skæbnesvangert kast med den lette #5 enhåndsstang er derfor ladet med den største koncentration og de mest intense forhåbninger.
ET KAST TVÆRSTRØMS efterfulgt af en hurtig mendning af linen, fører nu fluen ned over et stryg, hvor vandet accelereres henover store og trodsigt hvilende klippefragmenter. Mit fokus er stift rettet mod fluelinens spids, og allerede inden jeg mærker suget i linen ser jeg, hvordan den pludselig holder igen og trodser vandets flommende flugt nedstrøms. Lettere mekanisk løfter jeg stangen, og øjeblikkeligt mærker jeg tyngden af en fisk, der netop har klappet sine stålsatte kæber sammen om den minutiøse flue.
Hektiske glimt af sølv i overfladen følger, idet laksen med arrige haleslag og voldsom rullen forsøger at undslå sig. Lige lidt hjælper det dog. Fisken er solidt kroget, og selv ikke flere tumultiske luftture med bratte, kollisionsagtige landinger ændrer på udfaldet af kampen. Som drevet af en usynlig kraft føres fisken modvilligt ind over det helt lave vand langs den stenede bred, hvor den til sidst kæntrer. Her ligger den et kort øjeblik med sitrende muskler under et forkromet skind, før jeg får et solidt greb om dens halerod. Det er ikke nogen kæmpefisk, men euforien er ikke til at tage fejl af. Min første islandske laks er en realitet; en kompakt Stora Laxa fisk på omkring tre velproportionerede kilo, der som en kampklar ridder har iført sig sin allermest skinnende rustning. En mere formfuldendt, stilfuld og elegant fisk har jeg svært ved at forestille mig!
Fiskene i Stora Laxa er bomstærke, men med stærke forfang og et solidt pres, er det alligevel muligt at fiske dem på let grej – akkurat som forfatteren, der her er i gang med at fighte laks på en 9’#5 fluestang.
DE NÆSTE FEM DAGE fisker min kammerat Martin og jeg nogle af de mest spektakulært smukke pools, jeg nogensinde har set – og vi fanger flere laks, end der tilkommer de fleste skandinaviske laksefiskere på en hel sæson. Desuden byder fiskeriet på lidt afveksling i form af nogle ukueligt fightende og hypnotisk smukke bæk- og fjeldørreder i fuldvoksne størrelser, som kaster sig over vores fluer, når vi mindst venter det.
Fra Beat I & II’s utallige gentlemen pools, hvor alt lige fra tilgangen til floden, vadningen og fiskeriet er uproblematisk og bekvemt går turen videre opstrøms. Vi er efterhånden blevet småerfarne i kontrollerede drev med små hitch- og standardrørfluer, og er nu klar til at prøve kræfter med nogle af de mere udfordrende pools, som man finder på Beat III og IV. Heroppe er mængderne af laks ikke helt så store, og det forestående arbejde består derfor ikke blot i at forcere stejle klippevægge og dybe kløfter, vandre lange stræk i voldsomt kuperet terræn samt vade i tung strøm, men også i overhovedet at lokalisere fiskene og lokke dem til at hugge.
At fiskene i Stora Laxa generelt er voldsomt aggressive bliver vores redning, for selvom vi er på usikker grund, lykkes det alligevel at lokalisere nogle sammenstimlende laks i enkelte strømrender, pools og bagvande. Én af de pladser, hvor vi oplever konsekvent godt fiskeri, er poolen Heljathrem på Beat III. Her tårner en monumental rustrødlig klippe sig op over en strømrende med relativt god dybde og læ.
For ikke at forstyrre pladsen alt for meget, fisker vi den kun tidlig morgen og sen aften. Alt giver sig selv her, og de sidste tre dage har vi et stabilt fiskeri med flere forkromede fisk i 6-kilos klassen, der presser vores lette enhåndsgrej til det yderste. Fiskeriet her kommer til at stå for mig, som et billede på laksefluefiskeriets egentlighed og essens. Der er ingen mystik eller hokus-pokus involveret, ingen underliggende usikkerheder eller uforløste spekulationer! Så længe vi svinger vores små rørfluer sagte tværstrøms falder huggene med den største selvfølgelighed – som meningsfulde eksplosioner af gnistrende sølv i overfladen.
STORA LAXA, der uden tvivl er blandt Islands allersmukkeste elve, producerer massive mængder laks fra starten af august og frem til oktober, hvor sæsonen slutter. Gennemsnitsstørrelsen på fiskene ligger typisk på omkring tre-fire kilo, og når fiskeriet for alvor er godt, løber man med jævne mellemrum ind i stridbare muskelbundter på omkring seks kilo. Disse fisk er fantastisk underholdende at fange, og bliver på ingen måde trættende at fange i rå mængder. Skulle man alligevel have hang til større fisk, er det betryggende at vide, at der med lidt held kan fanges fisk op mod 15 kilo i Stora Laxa – og at 10-kilos fisk bliver fanget med relativt jævne mellemrum. Laks i denne kaliber giver kamp til stregen, og det er akkurat, hvad jeg får, da jeg på tredjedagen fisker en lovende pool på Beat 1 og får kontakt med én af elvens helt store fisk – en fisk, der kommer til at ætse sig ind i min hukommelse.
Stora Laxa’s Beat IV rummer en del pools, som i løbet af efteråret nærmest tilstoppes af laks. Først på sæsonen kan der være en anelse længere mellem fiskene, men sceneriet er uanset hvad alle
pengene værd.
ALLEREDE VED FØRSTE GENNEMFISKNING falder hugget ud af ingenting. En knitrende blank slagside lyner bag min flue, og med ét strammes fluelinen voldsomt op. Jeg løfter stangen, sætter krogen og mærker nu den sitrende modvægt af en fisk, der uimodståeligt søger tilbage mod standpladsen ved flodens kuperede bund. En række brutale rusk forplanter sig igennem fluestangens klinge, som serier af dybe kulfiber-kramper, efterfulgt af en pludselig og stump dødvægt.
Fisken er ikke til at rokke ud af stedet, og jeg bliver pludselig i tvivl om, om den er fejlkroget. Uanset hvad er jeg nødt til at tvinge fisken fri af bunden – spørgsmålet er blot, om det lette #5 grej, 0.30mm forfanget og den spinkle #14 trekrog vil stå distancen. Jeg lægger sidepres på fisken og stemmer hårdhændet imod, så korken knirker og linen synger kakofonisk i øjerne, og til sidst – efter lidt tovtrækkeri frem og tilbage, giver fisken sig endelig. Den slår udefter i de åbne vandmasser, vælder forvildet nedstrøms og kaster sig hovedkulds fri af vandet med den lille Sun Ray Shadow fast forankret i dens stålsatte gummer. Fighten er nu for alvor i gang! Fluelinen skærer sig med kirurgisk præcision igennem flodens flygtige vandmasser og kortlægger fiskens flugtrute. Efter at have opgivet standpladsens falske tryghed søger den med voldsomme finneslag ned af elven, med mig halsende stakåndet efter i en hektisk forfølgelse henover glatte og afrundede sten. Længere nedstrøms falder floden og terrænet brat, vandet accelereres voldsomt – og skummende vand hvirvler og fosser nedover store, skarptskårne klippefragmenter.
Fisken må for alt i verden ikke nå herned! For at forhindre denne potentielle katastrofe, må jeg hurtigst muligt få lagt et godt sidepres på fisken – og jeg sætter derfor i et rask løb nedstrøms, imens jeg gør mit bedste for at samle linen op på hjulet og holde et godt pres på fisken. Umiddelbart ovenover fossen får jeg langt om længe vendt fisken, der nu skifter taktik og slår og vrider sig kaotisk i overfladen. Langsomt men sikkert får jeg bragt fisken mod land, hvor Martin står klar til at assistere med landingen.
Meget kan dog stadig gå galt, for fisken er endnu ikke træt, og for hver gang den ruller forvildet i overfladen føres den yderligere nedefter, hvor fossens frådende vandmasser venter. Det er nu eller aldrig, så jeg presser grejet til det yderste, får fisken bragt helt ind over det lave vand – og i andet forsøg får Martin grebet fisken omkring dens massive halerod og slæbt den ind på bredden. Her kan vi juble over og beundre en mageløst smuk laks på 97cm, som uden tvivl må veje på den rigtige side af 10 kilo. Jeg løfter den smukke fisk op til en række hurtige billeder og nedsænker den så i vandet, hvor den hurtigt genfinder sin fulde styrke.
Martin Ejler Olsen med en gudesmuk islandsk laks på omkring 6 kilo. Den blev fanget på Beat III’s Heljathrem Pool – en pool, der konsekvent giver godt fiskeri.
En rislende varme skyller ind over mig, da fisken slår udefter mod dybere vand og bliver ét med elven på ny. Tilbage står jeg med en pludselig forståelse af, hvad laksefiskeriet egentlig handler
om. Alt forarbejdet – hvert sirlige kast, hver viljestærke kraftanstrengelse og hvert anspændte indtag leder hen mod det sublime og lades med den største mening. Jeg har tabt min sjæl til laksefiskeriet og ikke mindst til Stora Laxa – stedet, hvor selv den mest fortrøstningsløse laksefisker kan få styrket selvtilliden og få oplevet, hvad laksefiskeri egentlig handler om!
STORA LAXA Elven Stora Laxa i det sydlige hjørne af Island administreres af den islandske laksefluefisker Arni Baldursson og firmaet Lax-A (www.lax-a.net). Lax-A råder over sammenlagt 40 kilometer af Stora Laxa elven, som er et tilløb til den massive gletcher-elv Ölfusá. I alt 10 stænger er til rådighed på elvens fire beats, og alt afhængig af beatet og sæsonen koster en stangmellem
250-700 euro/dag, og lejen er inklusiv overnatning i én af de store, komfortable og velforsynede hytter, der hører til hvert beat. Disse hytter har plads til hen mod 12 overnattende gæster, og de ligger
klods op af elven.
Stora Laxa er blandt de 10 mest produktive lakseelve på Island, og i sæsonen 2013 blev der landet imponerende 1776 laks, hvilket er i omegnen af 2,5 laks per stang/dag. I højsæsonen, som strækker sig fra august til slutningen af september er dagsfangster på 10-15 laks ikke ualmindelige. Her er masser af fisk i elven, og rammer man en periode med nedbør og vandstigning kan fiskeriet eksplodere fuldstændigt. Yderligere informationer kan fås ved henvendelse hos Lax-Aper email: lax-a@lax-a.is
Lax-A administrerer fiskeriet på Stora Laxa elven. Der er et begrænset antal stænger til rådighed, og fiskeriet et populært. Så man skal være i god tid med bookingerne.
Der er rig mulighed for hygge og gode middage i de veludstyrede hytter, som følger med fiskeriet på de enkelte beats. Her har Lax-A’s Arni Baldursson gjort en lækker lammesteg i stand.
Smukke og fightvillige fjeldørreder findes også i Stora Laxa elven. De bliver mere og mere talrige, jo længere nedstrøms man fisker, og de ynder at holde til på flade stræk med jævn strøm.
aug 11, 2020 | Nyheder
– Vi var taget fem fiskere afsted til Orkla i Norge i “Pollenhytten”, fortæller Morten Egelund. – Vi havde fisket de første par dage i fint vejr og fanget godt med laks, da der begyndte at komme noget regn. Det regnede en del, og vandstanden var høj, samt kørte med de 90m3/s. Fiskeriet var blevet svært.
– Min far og jeg vælger at gå ned på et smalt stykke og fiske nogle huller, som før havde fisket godt i høj vandstand. Vi mærkede ikke det store. Jeg kom til et hul og tænkte, at jeg vil skifte over til en sort kondomspinner på 25 gram med blankt blad. Imens jeg skiftede, så jeg en fisk lave et head & tail i midterste strøm, så jeg fik hurtigt rigget min spinner klar og startede mine kast. Efter tredje kast ramte jeg strømmen helt rigtigt. Pludselig stod spinneren stille, og stangen flexede, som aldrig før. Fisken gik af vandet, og jeg så, at det var en stor fisk. Jeg råbte til den gamle, at han skulle komme med det samme. Da han kom, gik den af vandet endnu en gang. Vi blev begge vilde, og laksefeberen tog hurtigt fart. Efter 30 minutters kanon fight, med hårde udløb, hoppede den gamle i vandet og håndlandede den fineste laks – drømme laksen! Jeg råbte et stort YES, imens hele kroppen rystede. Vi fik givet en stor krammer, og smilet var ikke til at fjerne. 114 cm og 15,3 kg – Det blev ikke meget bedre, og vil aldrig blive glemt.
Har du også været i Norge for at fiske laks, så hører vi gerne om dine bedrifter. Skriv til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jul 2, 2020 | Nyheder
– Igen i år var min far og jeg taget til Norge sammen med min gode ven Jesper og hans far, fortæller Anders Lundgren Gregersen. – Det er en tradition, som vi holder ved lige hvert år. Normalt ville vi tage afsted i uge 24 kort efter premieren, men i år var dog lidt anderledes grundet covid-19. Heldigvis åbnede de norske grænser, og vi kunne komme afsted i uge 27.
– Det er som skrevet, ikke første gang vi tager til Mandalsevlen. I 5 år har vi været afsted minimum en tur om året, hvor jeg hvert år har haft held. Det var også i Mandalsleven, jeg skulle få oplevelsen af min første laks. En laks som også skulle vise sig at være min hidtil største. Laksen vejede 8 kilo rent, og billederne fra den tur bringer stadig gode minder fra elven. Derefter har jeg hvert år fanget laks i elven mellem 4,5 og 5,1 kilo, og med et snit på omkring 5,5 kilo, synes jeg ikke at udsagnet om Mandalselven er helt OK.
– I år gav dog en af de vildeste oplevelser. Der skete noget, som jeg indtil den dag ikke troede kunne lade sig gøre. Vi har hvert år ihærdigt forsøgt at fange en laks på 2-hånds fluestang, men går stadig med drømmen i behold. Jeg har dog altid spinnestangen med, da jeg ikke prefererer noget frem for noget andet, men jeg vil gerne prøve begge dele. Derfor brugte jeg i år ikke så meget tid med spinnestangen. Dog valgte jeg at spørge min makker Jesper, om vi skulle tage 1 times tid, inden vi spiste aftensmad, bare for hyggens skyld, hvilket viste sig at blive en god idé.
– Vi valgte at fiske under ”Jernbanebroen”, som hvert eneste år har været en giftig plads, især med lav vandstand, som vi også oplevede i år. Jeg startede med at fiske direkte opstrøms, hvilket skulle vise sig at være det rigtige valg. For efter blot tre kast, havde jeg en laks på, hvorefter jeg råbte på Jesper, som kom løbende. Ingen af os havde taget waders på, så han måtte i elven uden. Han tailede en fin laks på 5,1 kilo. Men ikke nok med det. Herefter giver jeg stangen til Jesper efter landingen, og ringer med glæde i stemmen til min far, som først ville komme dagen efter. Jesper giver det så en chance mere med min stang. Jeg har ikke snakket med min far i mere end hvad der tog Jesper to kast, hvorefter han råber på mig: ”Jeg har fisk”. Det er en helt ekstraordinær oplevelse cirka 10 minutter efter, da jeg så kan taile en blank laks på 4,3 kilo for ham, og i glædesrus råbe ud over fjeldet. Vi er helt overvældet, og mener begge, at allerede her var turen reddet med to fine laks på kun tre kast.
jun 10, 2020 | Nyheder
– Vi havde besluttet os for at tage ud for at få lavet noget laksefilm ved Skjern Å, fortæller Søren Rajczyk fra justfishing.dk. – Så væbnet med en god portion tålmodighed, min gode kammerat Anders og vores kamera, drog jeg afsted. Det er selvfølgelig altid et sats, da det ofte er rigtigt svært at få laksen i tale, og man er på ingen måde er garanteret at få en fisk. Men ud skulle vi!
– De forgående dage havde været fulde af regn og rusk, og endelig klarede det bare lidt op. Drivende skyer, 18 grader i luften og høj vandføring udgjorde idéelle forhold for dagens tur. Målet var simpelt; Vi skulle have en laks på film. Halvanden time inden i dagens tur falder hugget så tungt, midt ude i åen. Der var ingen tvivl – en god laks havde taget den sort/gule FC Spinner, og rasede for fulde hammer nedstrøms i ét stort udløb. Der var kun ét at gøre; holde godt ved, spænde bremsen og så ellers løbe efter fisken!
– Heldigvis var Anders med, som fik filmet hele fighten, og sikrede landingen i det medbragte net. Det var en stor, flot og let farvet fisk på hele 103 cm. En fantastisk fisk, som fik lov at svømme videre kort efter.
jun 10, 2020 | Nyheder
Per Gylling behøver ingen nærmere præsentation i fedtfinnekredse. Her i går var det endelig lykkedes ham at få en hel dag fri for arbejde – og så skulle der bare fiskes igennem ved Skjern Å.
– Det nylige store mængder af nedbør har skabt helt perfekte forhold på den øvre del af Skjern Å ved fx Skarrild, hvor det var min plan at give den gas med fluestangen, indtil jeg forhåbentlig blev belønnet, fortæller han. – Og det blev jeg.
– Pludselig fik jeg et godt hug på min røde rør-zonker, og så gik slaget ellers i gang. Fisken fightede godt, men der var intet usædvanligt over det. Efter noget tid kunne jeg kane den smukke laks ind, for at tage et par hurtige billeder – og sætte den ud igen. Fisken var 102 centimeter lang og har vejet i omegnen af de 10 kilo. Forholdende kan forventes at være gode på den øvre del af Skjern Å de næste 7-10 dage med den vejrudsigt, som vi har lige nu, slutter han.
Har du selv været ved åen for at fiske, så hører vi meget gerne fra dig. Send os din beretning om fisketuren til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
