– Igen i år var min far og jeg taget til Norge sammen med min gode ven Jesper og hans far, fortæller Anders Lundgren Gregersen. – Det er en tradition, som vi holder ved lige hvert år. Normalt ville vi tage afsted i uge 24 kort efter premieren, men i år var dog lidt anderledes grundet covid-19. Heldigvis åbnede de norske grænser, og vi kunne komme afsted i uge 27.

– Det er som skrevet, ikke første gang vi tager til Mandalsevlen. I 5 år har vi været afsted minimum en tur om året, hvor jeg hvert år har haft held. Det var også i Mandalsleven, jeg skulle få oplevelsen af min første laks. En laks som også skulle vise sig at være min hidtil største. Laksen vejede 8 kilo rent, og billederne fra den tur bringer stadig gode minder fra elven. Derefter har jeg hvert år fanget laks i elven mellem 4,5 og 5,1 kilo, og med et snit på omkring 5,5 kilo, synes jeg ikke at udsagnet om Mandalselven er helt OK.

– I år gav dog en af de vildeste oplevelser. Der skete noget, som jeg indtil den dag ikke troede kunne lade sig gøre. Vi har hvert år ihærdigt forsøgt at fange en laks på 2-hånds fluestang, men går stadig med drømmen i behold. Jeg har dog altid spinnestangen med, da jeg ikke prefererer noget frem for noget andet, men jeg vil gerne prøve begge dele. Derfor brugte jeg i år ikke så meget tid med spinnestangen. Dog valgte jeg at spørge min makker Jesper, om vi skulle tage 1 times tid, inden vi spiste aftensmad, bare for hyggens skyld, hvilket viste sig at blive en god idé.

– Vi valgte at fiske under ”Jernbanebroen”, som hvert eneste år har været en giftig plads, især med lav vandstand, som vi også oplevede i år. Jeg startede med at fiske direkte opstrøms, hvilket skulle vise sig at være det rigtige valg. For efter blot tre kast, havde jeg en laks på, hvorefter jeg råbte på Jesper, som kom løbende. Ingen af os havde taget waders på, så han måtte i elven uden. Han tailede en fin laks på 5,1 kilo. Men ikke nok med det. Herefter giver jeg stangen til Jesper efter landingen, og ringer med glæde i stemmen til min far, som først ville komme dagen efter. Jesper giver det så en chance mere med min stang. Jeg har ikke snakket med min far i mere end hvad der tog Jesper to kast, hvorefter han råber på mig: ”Jeg har fisk”. Det er en helt ekstraordinær oplevelse cirka 10 minutter efter, da jeg så kan taile en blank laks på 4,3 kilo for ham, og i glædesrus råbe ud over fjeldet. Vi er helt overvældet, og mener begge, at allerede her var turen reddet med to fine laks på kun tre kast.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This