Per Gylling behøver ingen nærmere præsentation i fedtfinnekredse. Her i går var det endelig lykkedes ham at få en hel dag fri for arbejde – og så skulle der bare fiskes igennem ved Skjern Å.

– Det nylige store mængder af nedbør har skabt helt perfekte forhold på den øvre del af Skjern Å ved fx Skarrild, hvor det var min plan at give den gas med fluestangen, indtil jeg forhåbentlig blev belønnet, fortæller han. – Og det blev jeg.

– Pludselig fik jeg et godt hug på min røde rør-zonker, og så gik slaget ellers i gang. Fisken fightede godt, men der var intet usædvanligt over det. Efter noget tid kunne jeg kane den smukke laks ind, for at tage et par hurtige billeder – og sætte den ud igen. Fisken var 102 centimeter lang og har vejet i omegnen af de 10 kilo. Forholdende kan forventes at være gode på den øvre del af Skjern Å de næste 7-10 dage med den vejrudsigt, som vi har lige nu, slutter han.

Har du selv været ved åen for at fiske, så hører vi meget gerne fra dig. Send os din beretning om fisketuren til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Jans Lystfiskershop

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This