Mørrum i svenske Blekinge har på alle måder leveret varen her i år, og der har været en af de største lakseopgange i mange år. Men – der er også blevet fanget nogle virkelig flotte havørred – senest af Morten Carstensen i forgårs.

– I onsdags startede jeg i klokken 5 fra Flensborg på en smuttur til Mørrumsåen, fortæller Morten Carstensen. – Betingelserne med var med 9,5 m³ vandføring ikke optimale, men himlen var dækket, og det regnede lidt. Jeg startede at fiske klokken 11 og fik en smuk havørred på cirka 65cm i en af de øverste pools om eftermiddagen.

– Derefter gik jeg lidt højere op for at udforske åen, da det var den første gang, jeg fiskede i Mørrum. Jeg fandt en smuk pool med hurtig strøm, og efter et par kast huggede en stor fisk på den lille rørflue. Den gav et hård fight, og efter cirka 10 minutters kamp kunne jeg håndlande den fede havørredhun med et halegreb. Hurtig målte jeg den til 82cm, og efter en hurtig afkrogning, fik den lov til at fortsætte sin vej op for at gyde. Det var virkelig en utrolig stor oplevelse – to fisk på én dag og så en ny personlig rekord, som sikkert vil holde længe uden at blive slået. Det var vist mest held tror jeg.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Morten Carstensens havørred leverede en fantastisk fight

Morten Carstensens havørred leverede en fantastisk fight.

 

Fluen, der gjorde udslaget og lokkede den store havørred til at hugge.

Fluen, der gjorde udslaget og lokkede den store havørred til at hugge.

 

    Hvidovre Sport

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This