LAKS OG HAVØRRED: FISKERI I GUDEN- OG LILLEÅEN

Lilleåen er uden tvivl en af landets allerbedste havørredåer. Her er det strækket lige nedstrøms Rød Zone på Langå Sportsfiskerforenings stræk.

Langå Sportsfiskerforening byder på masser af spændende fiskevand ved Guden- og Lilleåen, hvor der er gode chancer for at fange både laks og havørred. Følg med den lokale ekspert Morten Andersen til det midtjyske og bliv inspireret til en gang åfiskeri med gode chancer for at se de sølvskinnende flanker glimte i græsset. Selvom fiskeriet ikke er, hvad det har været, venter stadig masser af gode fiskeoplevelser og flotte fisk i området.

AF JENS BURSELL

GUDENÅEN nedstrøms Tangeværket byder på fine muligheder for især laksefiskerne, mn havørredfiskeriet er ikke i nærheden af hvad det har været. Nogle af de mest kendte stræk ligger i området omkring byen Langå, hvor en af landets bedste havørredåer – Lilleåen, løber ud i Gudenåen. Her er alle de muligheder, man kan drømme om som åfisker – hvad enten man er til flue, spinne eller medefiskeri.

Morten Andersen fra Hammel, har været med i Langå Sportsfiskeriforening siden sin tid som juniorfisker i slutningen af firserne, og kender om nogen området som sin egen bukselomme. – De første mange år jeg fiskede i området var der stort set kun havørred, men efter lakseprojektet kom på benene i starten af halvfemserne, begyndte laksebestanden langsomt at vokse igen, fortæller han. – I starten var det svenske, skotske og irske udsætningsfisk, der dannede grundlaget for bestanden, men senere blev der satset hårdt på udsætninger med den oprindelige danske Storå stamme.

Nu består bestanden primært af disse oprindelige danske fisk samt nogle svenske laks, der stammer fra Ätran. Selvom laksefiskeriet rent antalsmæssigt indtil videre toppede i 1995 og 2001, er andelen af store fisk blevet større, efter at man har valgt at satse mere på den oprindelige danske stamme.

 

Morten Andersen med sin til dags dato bedste havørred fra Lilleåen på hele 10,3 kilo.

Morten Andersen med sin til dags dato bedste havørred fra Lilleåen på hele 10,3 kilo. Læs om fangsten af den enorme havørred her.

 

Morten Andersen med tregennemsnits Lilleå havørreder på 54, 55 og 56 centimeter. Den ene huggede på orm, mens de to andre faldt for orange Rapala wobler.

En noget yngre Morten med tre gennemsnits Lilleå havørreder på 54, 55 og 56 centimeter. Den ene huggede på orm, mens de to andre faldt for en orange Rapala wobler.

 

Tradera

 

Laks og havørred: Fiskeriet hos Lang Sportsfiskerforening

Langå Sportsfiskerforening har fem forskellige zoner – gul, rød, grå, grøn og blå zone, der tilsammen dækker størsteparten af Guden – og Lilleåen omkring byen. Til alle zoner på nær de to røde, kan der købes dagkort til. – Vi starter nedstrøms Langå, hvor fiskeriet er frit for alle på strækket fra Randers til Laksegården, fortsætter Morten. Det var her i Grønlændersvinget, at Daniel Christensen fangede sin flotte 21,1 kilos laks i 2009. Denne fantastiske fisk er den største laks taget i Gudenåen i nyere tid.

GUL ZONE starter ved Laksegården og strækker sig hele vejen op til Langå Camping. – Dette stræk er rigtig godt til laks, og blandt de meste prominente pladser kan nævnes Aborrehullet, Husmandsbrinkerne, Jernbane – svinget og Brændenældesvinget, pointerer Morten. – Fisk fra svingene og cirka 100 meter ned – strøms. Især Jernbanesvinget er let tilgængeligt og virkelig populært blandt fluefiskerne, da der er relativt hurtigt vand samt masser af plads i bagkastet. De tre øvrige stræk er lige så gode, men ikke nær så hårdt fiskede, så hvis du har lidt tid, kan det godt svare sig at udforske mulighederne her.

Mellem El Bækken og Husmandsbrinkerne er en anelse sumpet, men ellers er det let at færdes i hele zonen. Selvom enkelte sving er værd at fremhæve, vil jeg gerne understrege, at laksene kan stå mere eller mindre overalt. Gudenåen er stor, og det kan være svært af »aflæse« de helt præcise standpladser. Ofte hugger laksen midt ude i åen, hvor strømmen er kraftigst – eller tæt ved grødebælterne. Åen er cirka 30 meter bred og 1,5-3 meter dyb.

Strækket fra Hoppes Bro og opstrøms til Langå Camping byder også på mange fisk, men der fiskes også en del her. Et af de bedste hotspots er området lige omkring et stort og markant træ, der står på Jebjerg-siden midt mellem broen og campingpladsen. Her har mange store fisk gennem tiden fået beseglet deres skæbne. Den største fisk fra gul zone i nyere tid er en laks på 10, 8 kilo og den blev taget af en tysker oppe i Jernbanesvinget. Den største havørred lod sig friste i Aborrehullet i 1995 og vejede knap 11,5 kilo. Sent på sommeren er der en del grøde på strækket, hvilket kan gøre det svært at fluefiske effektivt.

 

Eli Larsen – og hansfavoirtkunst agn til Lilleåen. Woblerne høster han om morgenen, når natfiskerne har sat dem i træerne. Fra oven Rapala Countdown, X-Rap og Original Floating. Wobleren nederst er perfekt til de helt dybe huller, fordi den hurtigt skærer sig ned i vandet.

Eli Larsen – og hans favoirtkunst agn til Lilleåen. Woblerne høster han om morgenen, når natfiskerne har sat dem i træerne. Fra oven Rapala Countdown, X-Rap og Original Floating. Wobleren nederst er perfekt til de helt dybe huller, fordi den hurtigt skærer
sig ned i vandet.

 

– LANGÅ CAMPING har deres helt eget stræk på 300 meter, det supplerer Ervin Rokkjær fra Langå Camping. – Her er virkelig godt, og pensionister, der har svært ved at færdes langs normale åer, har gode kår her. Således fanger en af vores faste gæster – Stig Asferg intet mindre end 18-19 laks og havørred årligt på dette stræk. Og det på trods af, at han er voldsomt gangbesværet! Græsset er klippet, så det er let at komme til her, hvilket gør stedet helt optimalt, hvis det skal bare skal være nemt. Strækket er relativt dybt.

RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.

GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmer ne i Langå SF.

I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne.

Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.

 

Fisk & Fri’s Jesper Fohrmannlufter sine store laksetørfluer i Lilleåen og formår at rejse fire havørreder på ganske kort tid.

Fisk & Fri’s Jesper Fohrmann lufter sine store laksetørfluer i Lilleåen og formår at rejse fire havørreder på ganske kort tid.

 

Havørredfiskeriet i Lilleåen

Rød Zone i Lilleåen er det hårdest fiskede stræk på den del af Lilleåen som Langå SF har. – En af årsagerne er, at P-pladsen ligger tæt på, men der er også en anden årsag, afslører Morten. – Stryget ved Løjstrup Dambrug bevirker, at der sker en ophobning af fisk nedstrøms dette, hvilket indebærer, at der altid er mange havørreder her. Der er ret lavvandet, og fiskene afslører derfor ofte sig selv i stor stil med massive trykbølger, der kan få fiske-feberen til at stige et par grader ekstra.

Lilleåen, hvis fulde navn er Hadsten Lilleå, er indiskutabelt en af landets bedste havørredåer. Og det er ingen hemmelighed. – Jeg kan derfor godt afsløre, at selvom der er mange af fisk i 1,5-3 kilos klassen, ja så er der også mange om buddet. Vil du være helt alene ved denne perle, er det altså ikke nok at komme en sen sommeraften og fiske et par timer ind i mørket. Nej – det skal helst være på en hverdag, hvor der er landskamp i flimmeren, før du kan nyde havørredernes plasken i nattemørket helt for dig selv. Der bliver også taget fisk mellem fem og syv kilo, så det er ikke kun mindre havørred, du har chancer for her i åen. Toppen var en smuk blankfisk, på 11,13 kilo fanget i juni.

Laks er der stort set ingen af. Der er ingen tal for, hvor mange havørred, som fanges i Lilleåen, men tusind slår i hvert fald ikke til. Lilleåen egner sig både for spinne- og fluefiskere, men under Fisk & Fri’s fotosession ved åen i august, fik vi for alvor øjnene op for, hvilket stort og fuldstændig uudnyttet potentiale åen har, når det drejer sig om tørfluefiskeri efter åens havørreder. De har nemlig med stor sandsynlighed set alt… på nær en tørflue.

Under fotograferingen til artiklen her fiskede Fisk & Fri’s tørfluespecialist Jesper Fohrmann med sine store caddis imitationer – Monster Caddis. Selvom fiskeriet foregik midt om dagen, hvor der var en del andre sportsfiskere, lykkedes det alligevel Jesper at rejse fire forskellige havørreder til den fem centimeter store tørflue på blot få timers fiskeri. – Jeg var overrasket over den store interesse for tørfluerne, og håber meget, at andre vil tage fat, hvor jeg slap. – Blot den måde, hvorpå fiskene prøvede at tage min flue overbeviste mig om, hvor store muligheder der findes for tørfluefiskeri efter havørred i denne fantastiske å, understreger han.

 

Mortens favoritspinnere tilGudenå laksen – som det tydeligt fremgår er der rigtig mange Mepps 5 med kobber blad.

Mortens favoritspinnere til Gudenå laksen – som det tydeligt fremgår er der rigtig mange Mepps 5 med kobber blad.

 

RØD ZONE, der er forbeholdt medlemmerne, starter lidt længere opstrøms Langå Campings private stræk ved Peter Møllers Eng. Den største havørred, der er taget på dette stræk var en flot overspringer fra 1992 på 11,6 kilo taget på premieredagen, som dengang var d. 16. januar. Året før blev der taget en 11-kilos i oktober, og Stig Asferg har også taget en laks på 12 kilo her i 1993 – så her er bestemt muligheder. Især strækket op mod jernbanen er relativt dybt med huller op mod de tre meter. Her er også godt til fluefiskeri, da der ikke er ret meget grøde.

GRÅ ZONE starter over for rød zone på Gudenåen ved Peter Møllers Eng– og strækker sig vestover mod Lilleåens udløb samt hele vejen op ad Lilleåen til Laurbjerg. Strækkes brydes kun af en lille rød zone øverst på LSF’s stræk af Lilleåen, der udelukkende er forbeholdt medlemmerne i Langå SF.

I Gudenåen ved broerne, er vi tæt på Lilleåens udløb, og her er det en blandet landhandel af laks og havørred, der bliver fanget. Området helt oppe ved broerne og nedstrøms, er helt klart den hårdest fiskede zone i Gudenåen – og som en naturlig følge heraf også et af de steder, hvor der bliver fanget flest fisk. Åens havørredrekord på 12,6 kilo fra 2001 stammer da også herfra. Her er det især spinnefiskere, som huserer, pga af den relativt megen grøde, der besværliggør det for fluefiskerne. Den nederste del af Lilleåen er til gengæld det stræk med mindst fiskepres på grå zone. Så hvis du vil gå for dig selv og nyde åens flotte naturlige sving draperet med store pilebuske, grødeklatter og sivbræmmer, er dette helt klart stedet for dig. Især strækket fra gangbroen midt på grå zone i Lilleåen og nedstrøms er ret lidt befærdet. I princippet kan der stå fisk over alt, men udgang og indgang på svingene er især giftige.

 

Morten Andersen med en flot,flot Gudenålaks på 10,5 kilo taget på nabostrækket ved Bjerringbro. Fisken, der var en 97 centimeter laks, huggede på Mepps 5 i kobber.

Morten Andersen med en flot, flot Gudenålaks på 10,5 kilo taget på nabostrækket ved Bjerringbro. Fisken, der var en 97 centimeter laks, huggede på Mepps 5 i kobber.

 

BLÅ ZONE er det sidste stykke på Lilleåen ovenfor Løjstrup Dambrug og op mod Laurbjerg. Dette er et ret langsomt flydende stræk med nogle gode sving, hvor det er værd at koncentrere sin indsats. Strækket er i øvrigt lidt billigere end de andre stræk, hvilket er værd at tage med, hvis det kniber med økonomien. Opstrøms Blå Zone og Kongstrup er det Hadsten Lystfiskeriforening, der har fiskeretten. Se mere på www.lilleaaen.dk.

GRØN ZONE går hele vejen fra den ny jernbanebro ved Lilleåens udløb i Gudenåen og opstrøms ad Gudenåen til Porskær. – Fra og med dette område – samt opstrøms – er havørreden totaltfredet. Her kommer der ikke tilnærmelsesvis så mange mennesker som i de øvrige zoner, så det er et godt sted, hvis man gerne vil nyde den dejlige natur helt for sig selv, griner Morten. Går vi opstrøms er de nogle af de bedste pladser følgende: Stenrevet er et lavvandet stryg med store sten. Pladsen er især god til de tidlige forårslaks, som der er blevet taget en del af fra foden af stryget og hundrede meter nedstrøms. Planteskolesvinget er egentlig ikke et sving men bare det stykke, der ligger ned mod jernbanebroen. Her er blevet sværere at fiske med årene, men der står en del fisk inde under træerne, til dem der har mod på et svært, men også mere jomfrueligt fiskeri.

Østergårdsvinget byder på god dybde og er en fin plads til laks. Det andet sving opstrøms denne plads kaldes Dybet og er, som navnet antyder, et dybt sving, hvor der bliver taget godt med laks. I samme område er en nedfalden brink med et træ, der ligger ude i vandet – her bliver ligeledes taget en del laks. Ved Østergaard blev den største laks på LSF’s vand i 2009 i øvrigt landet – godt 10 kilo vejede den. Et par hundrede meter inden Åbro løber Tjærebækken ud i Gudenåen. Det er ligeledes en rigtig god plads til både laks og havørred. Lige oven for Åbro blev der i sin tid anlagt et stryg, hvor der især lige op og nedstrøms dette ofte står en del laks og havørred. I 2005 blev der her landet en havørred på knap 10 kilo. Ca. halvvejs mellem Porskjær og Åbro ligger i øvrigt et vadested, hvor der efter sigende skulle være godt med laks. Det er yderst sjældent, at der er nogen, som fisker her, slutter Morten Andersen. Opstrøms Grøn Zone er det Bjerringbro Sportsfiskerforening der har fiskeretten. Læs mere på www.bjerringbro-sportsfisker.dk/

Langå Sportsfiskerforening

Langå SF er en aktiv forening, der gør et utroligt stort arbejde for deres medlemmer og fiskevande. På hjemmesiden www.langaa-sf.dk kan du læse meget mere om foreningen samt få overblik over, hvor du kan købe dagkort, hvis du ikke lige skulle blive fristet over evne til selv at melde dig ind i foreningen. På hjemmesiden findes dug – friske fangstrapporter samt fangst – statistikker på laks og havørred i Gudenå-systemet.

 

Orm fisket på et ganske letpaternostertakel er en topmetode – både i Lille- og Gudenåen.

Orm fisket på et ganske let paternostertakel er en topmetode – både i Lille- og Gudenåen.

 

Fiskesæson ved Guden- og Lilleåen

De første laks fanges allerede i sidste halvdel af marts, men fiskeriet tager først fart fra starten af april. Premieredagen for Langå SF er den 1.marts, så hvis du er ude efter at prøve kræfter med laksen allerede tidligt på foråret, er det et oplagt bud. I 2008 blev den første laks taget allerede den 2. marts på flue i jernbanesvinget. Fisken vejede 10,07 kilo. De første laks, der bliver fanget i Gudenåen er ofte større fisk – typisk fisk på fem – ti kilo – og helt op til 20 kilo. Hovedparten af fiskene ligger mellem syv og ni kilo. Havørrederne begynder af gå op i slutningen af april måned, og der bliver næsten altid også taget nogle store overspringere tidligt på sæsonen i marts.

Fra juni til slutningen af juli er der typisk en stille periode med laksene, hvilket i høj grad skyldes, at dette stræk af Gudenåen får sit vand fra Tange Sø, hvor vandet bliver meget varmt midt på sommeren. I samme periode kommer hovedtrækket af havørreder i Lilleåen, som kulminerer i juli-august, hvor der især fiskes aften, nat og morgen. September er tit stille, hvorefter der i oktober kommer en opblomstring. Det er først senere på sæsonen, at de store mængder bliver fanget. Topmånederne i Gudenåen efter laks er september til oktober, hvor der er en højere koncentration af farvede fisk.

 Langå Camping

Perfekt beliggende centralt i området ligger Langå Camping, der har ni 4-6 personers hytter, 30 teltpladser og 96 pladser til campingvogne. I kiosken fås – udover dagsaktuelle fisketips – dagkort til 20 kilometer dejligt fiskevand i området. Campingpladsen har sit eget fiskestræk, som du kan læse mere om i teksten. I kiosken kan du se afstøbningen af Daniel Christensens 21,1 kilos laks, der blev taget på Stevnstrup strækket. Læs mere på www.langaa-camping.dk

Læs om Morten Andersens sidste kæmpeørred fra Lilleåen her.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2010

 

Daiwa Open 2025

 

 

Eli Larsen med en giganthavørred på 11,490 kilo taget på orm i Lilleåen – her fotograferet ved Langå Camping.

Eli Larsen med en gigant havørred på 11,490 kilo taget på orm i Lilleåen – her fotograferet ved Langå Camping.

drømmerejse iFish Travel

BREDE Å: EN SMUK HAVØRRED UNDER BROEN

– Så lykkedes det at få en fisk i nettet efter, at jeg mistede en lidt større fisk på forrige tur, fortæller Peder Alsløw Kirkegaard. – Denne her huggede under en bro, så jeg måtte sidde på knæ under fighten. Der var store pæle i bunden og grøde, som den jo lige skulle en tur rundt om. Men grøden slap heldigvis bunden, og sad nu på linen, så jeg kun lige akkurat kunne nå fisken med nettet.

– Med en puls på 200 og adrenalinen på max gled den efter nogle forsøg ind over netrammen. Sikke en forløsning på en meget stille sæson for mit vedkommende. Fisken huggede på en FC spinner i natur-farve fisket med helikopter-rig med en str. 10 krog, som sad lige i saksen, slutter han.

Læs hvordan du binder det originale helikopter-rig her.

 

Geddefeber

 

Peders flotte fiks huggede på en FC Spinner fisket med helikopter-rig og en str 10 krog, der giver højere landingsrate og mindre skade på fisken.

Peders flotte fiks huggede på en FC Spinner fisket med helikopter-rig og en str 10 krog, der giver højere landingsrate og mindre skade på fisken.

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2024: DROPPEDE LAKS MEN FIK BLÆNDENDE SMUK HAVØRRED

– Jeg havde netop afsluttet min eksamen i 1 g og var lidt træt efter denne omgang, fortæller Jeppe Gyökös. – Min far var på vej til Gudenåen efter laks, men det gad jeg ikke, så jeg hoppede på cyklen og kørte de 300 meter ned til Lilleåen ved Bidstrup.

– Vandet så perfekt ud med god vandstand og en let farve på vandet. Efter en times fiskeri kom jeg til et dybt sving. Her tog jeg et kast over under nogle træer og mærkede et lille nyk i spinneren. Jeg kastede igen, men der skete ingenting. Så kastede jeg længere opstrøms, men der var stadig ingenting.

– I det tredje kast helt inde under egen brink tog en stor havørred spinneren. Fighten gik stille og roligt, hvorefter jeg kunne nette min til dato største havørred på 77 cm og 5.1 kg Det har været en vild uge med en rekordlaks i Storåen på 118 cm samt nu denne store havørred fra Lilleåen. Knæk og bræk derude, slutter han og tilføjer, at fisken skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse mere om her.

Om nogle få dage publicerer vi en store havørredguide til netop Lilleåen og den nærliggende Gudenå – følg med på fiskogfri.dk.

 

Daiwa Open 2025

 

 

Jeppe Gyökös med sin flotte havørred fra Lilleåen

Jeppe Gyökös med sin flotte laks fra Storåen.

drømmerejse iFish Travel

ØSTJYLLAND: KÆMPE KYSTØRRED NAPPER CUSTOM-MALET SANDEEL

– Jeg ar været havørredfisker i over 20 år og har da fået samlet mig en pæn samling over fisk 70 cm, lyder det fra Thomas Hoffman, der ofte fisker sammen med Lasse Nardo Søbjerg Pedersen, som også kraner en del store. Men – som så mange gange før – og jeg ved ikke hvorfor, var fiskeriet pænt dødt, og forholdene det stik modsatte end erfaringen har lært en som værende perfekte forhold til storfisk.

– Vi blev dog enige om, at vi skulle afsted og fik følgeskab af Emil Søby og Jesper Havshøi som kunne være med til at fejre sådan en aften. Vi havde fisket 4 mand i 2 timer uden at se eller mærke fisk og bedst da man nærmest have givet op kom drømmehugget, hvorefter den stod på 15 minutters fight på en 6fod Daiwa Laguna XT Kids stang – en stang jeg benytter på båden, når vi er flere for ikke at smadre toppene, når vi kaster. Som nævnt var det en hurtig tur på kysten så den røg med, fordi den var rigget op med en 27g Sandeel Custom som jeg selv havde malet. Fighten på den lille stang var lidt bøvlet og meget trættende for armen, men det gik og den kom heldigvis i land.

– Det der gør den her fisk speciel og lidt alligevel lidt typisk var, at forholdene overhovedet ikke var med os. Man kan stå derude og tænke, at det kan ikke blive værre – og så BUM – så er der lige pludselig en kæmpe fisk. Der er ingen regler når de kommer til de her drømme fisk, og det samme gjorde sig gældende med denne.

– Og ja billederne og filmene taler for sig selv. En grum havørred på 78 cm, som vi anslår til 6+ kilo. Vægten var jo ikke inviteret med på sådan en hygge tur. En ren drømmefisk i perfekt kondition. Selvfølgelig skulle den have sin frihed igen. Sådan en fisk er utrolig sjældent disse tider. Tænk nogle gener den kan videregive til de næste havørred generationer… vel og mærke, hvis den ikke bliver gokket, af en å fisker, de kommende måneder… Ja, det er en sviner til å fiskerne. Og her slutter mit opslag, måske også som et opråb om, at man ikke behøver at hjemtage store fisk…bare fordi man har været heldig. Tænk hvilken eufori og glæde den ville give, når eller hvis den blev fanget som en 10kgs fisk.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2024: HAVØRRED PÅ PROP OG ORM

– Egentlig skulle fisketuren ha´ været en tur efter havbars, da vejret var perfekt til det, fortæller Morten Lykke Kjær. – Men da vi kun har én bil, må man jo vente, til den er fri. Min kone og datter var ude ved deres heste, som skulle rides. Men det trak ud, og klokken blev mange, men sådan er det jo – ting tager tid. Jeg sagde til dem, at jeg hellere måtte vente med havbarsturen til dagen efter, hvortil min kone sagde, at jeg da bare kunne køre en lille tur til åen så.

– På det tidspunkt var klokken 21.20. Det det gør jeg sku lige, svarede jeg, og kl. 21.30 var jeg i gang ved Ryå. Klokken 21.40 gik proppen med ormen under, og jeg gav modhug, hvorefter fisken var kroget. Efter lidt tid kom havørreden til syne, hvor jeg kunne se, at det var en rigtig flot fisk – og den var helt sikkert ny PR. Først troede jeg, at det var endnu en laks, jeg havde fået på krogen, da den var meget blank. Efter flere udløb, besluttede jeg mig for at lave en lille film, hvorefter jeg fik nettet min fine havørred i andet forsøg, da første forsøg sluttede i endnu et udløb. Havørreden var 71cm og 4,02kg – og skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse mere om her.

Læs hvordan man fisker med prop og orm efter havørred i åen i artiklen Med prop og orm i åen her.

Find andre tips til åfiskeri efter havørred i disse artikler:

Med bulewobler i mørket efter åens havørreder

Sådan fisker du mere effektivt efter havørred med flue i åen

Den allerførste havørred i åen

Åhavørred – storfisk i småvande

Spotguide – efter havørred i Vejle Å

Åhavørred – på fiskeeventyr nordenfjords

Efter havørred i Karup Å

Fang flere havørred på spinneren med helikopter-rigget – sådan gør du

Lerkenfeld Å – Himmerlands perle

Med wobler efter åens havørreder

Med Claw-connector i åen

Med baglæns jig i åen

 

Friluftsland

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED I ÅEN – TIPS OG TRICKS

Det er et stykke tid siden, at de første havørreder så småt begyndte deres optræk i åerne, og vi er nu ved at være nået til den tid på året, hvor den store del af optrækket begynder i mange af åerne. Eller sagt på en anden måde – det er bare med at tage havørredstangen på nakken og komme afsted til åen, for at indhalere sommeren i fulde drag.

Selvom både spinne- flue- og medefiskeriet efter åens havørreder i princippet er simpelt – så er det altid godt at sætte sig ind i sagerne for at øge chancen for succes. Vi har derfor samlet en håndfuld links på lærerige og inspirerende artikler om åfiskeri efter havørred:

Med bulewobler i mørket efter åens havørreder

Sådan fisker du mere effektivt efter havørred med flue i åen

Med prop og orm i åen

Den allerførste havørred i åen

Åhavørred – storfisk i småvande

Spotguide – efter havørred i Vejle Å

Åhavørred – på fiskeeventyr nordenfjords

Efter havørred i Karup Å

Fang flere havørred på spinneren med helikopter-rigget – sådan gør du

Lerkenfeld Å – Himmerlands perle

Med wobler efter åens havørreder

Med Claw-connector i åen

Med baglæns jig i åen

 

Daiwa Open 2025
drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: EN VIDUNDERLIG MORGEN VED KOLDING Å

– Når nattergalene begynder deres skønne sang, drages jeg til Kolding Å, fortæller Henrik Rosendahl Kristiansen. – Således var jeg for nylig ved Ejstrup en tidlig morgen kl. 5, hvor jeg beundrede de smukke dugfyldte edderkoppespind. Jeg fiskede med spinner nedstrøms og havde kontakt med et par bækørreder, mens ”Majspringeren” udeblev. Faktisk er det aldrig lykkedes mig at få havørred i maj. Men de første havørreder ankommer normalt på denne tid. På Kolding Sportsfiskerforenings hjemmeside læste et par beretninger, som bekræftede dette i år.

– Forleden aften efter spisning i Kolding Kajakklub tog jeg en beslutning om at undlade aftenfiskeri og satse på tidlig morgen. Grejet blev pakket og forventningen var stor. En voksen mand må gerne mærke drengeårenes begejstring. Så jeg vågnede kl. 03.45 før vækkeuret, klædte mig på og kørte til Hvilested for at prøve Vester Nebel Å. Min og især andres erfaring viser, at de tidlige ofte går højt op i vandsystemet.

– Vejret var gråt. Jeg fiskede nedstrøms fra vejbroen på stykket mod Truds Bæk. Min Zonker rørflue på synkeline var lidt tung af kaste med, men så lokkende ud. Kl. ca. 04:30 tømtes skyerne på én gang. Skybruddet var så voldsomt, at jeg ikke kunne kaste, og på trods af regntæt påklædning blev jakken gennemblødt helt ind til skjorte og T-shirt. En overgang var jeg ved at vende om mod bilen på grund af risiko for tordenvejr. Med det drev over, så jeg fortsatte.

– Jeg lyttede til en smældende buk og nød symfonien fra orkestret af sangfugle samt den ret vilde vegetation, som gør det hele lidt urskovsagtigt. Det er lige noget for en biolog som mig. Jeg nåede ned til skoven på det sidste stræk før Ejstrup Jernbanebro uden at mærke noget. Det blev lysere, så jeg satte min Color Spectrum rørflue på – en slags udvidet Green Highlander men trefarvet Gul-Grøn-Blå. Fisket som L-rig med lille ultraskarp trekrog, hvilket har været effektivt i Kolding Å.

– I et sving, hvor jeg engang har tabt en stor havørred om natten, da den satte sig fast, bemærkede jeg, at vandstanden ikke var særlig høj. Alligevel var jeg fortrøstningsfuld, og det var godt, for i bagkanten af svinget bøjede fluestangen og jeg hørte havørreden plaske. Denne gang havde jeg fuld kontrol over fisken, og selvom udtrætningen var nervepirrende, for fisken var drønstærk, så kunne jeg se, at krogen sad fast. Alligevel var det en stor lettelse da den smukke sølvblanke fisk gled i nettet.

– Jeg betragtede den smukke fisk, og havde egentlig ikke lyst til at fiske mere. Derimod brugte jeg tiden på at få nogle gode minder ved at tage fotos nu, hvor regnen var stoppet og lyset kom igen. Efter hjemkomst målte jeg havørreden til 73 cm, og den blev vejet til 4,575 kg. Mit gæt var en hanfisk på grund af kropsformen og en lille kæbekrog. Gættet var rigtigt. Den havde ikke noget i maven, men tolvfingertarmene var fyldt med fordøjet føde, men ret usædvanligt – ingen bændelorme. En af de nærmeste dage må jeg hellere se på den livshistorie ud fra skællet.

Læs mere om fiskeriet i Kolding Å her.

Læs hvordan du laver det simple L-rig til havørred i Jens Bursells kapitel “De sidste 50 %” i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe her (REKLAME)

 

Friluftsland

 

 

Henrik Rosendahl Kristiansens med sin flotte havørred fra Kolding Å.

drømmerejse iFish Travel

ÅHAVØRRED: GODT GANG I SIMESTED Å

– Masser af regn og blæst i flere dage, har betydet rigeligt med vand i åen, fortæller Gert Kristensen. – Det er bare et godt fiskevejr, hvor havørrederne trækker op i åerne. Jeg har været ude cirka 20 gange i år, og det gav så bonus i går efter mange ture, hvor jeg efterhånden fortjente en flidspræmie. Her fik jeg nemlig en er flot stålblank havørred på 65 cm og vægten sagde 3,2 kg. Jeg er super tilfreds.

– Fisken blev fanget efter et kvaters fiskeri ude midt i åen. Den tog den hårdt og kontant, gik tungt rundt under fighten samt tog mindre udløb opstrøms og under brinken. Havørreden blev landet efter et par minutter sad i saksen. Den blev taget på 14 grams spinner fra Savage Gear. Det er tredje år i træk, at jeg har fået “startfisken” i Viborg Lystfiskerforening. Der meldes også om en del andre gode fisk andre steder i åen, slutter han.

Du kan læse meget mere om åfiskeri efter havørred og laks i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

Har du selv fanget en god fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms på telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

EN STOR KYSTØRRED PÅ HJEMMEBANEN

– Jeg har de sidste 6 uger, ret koncentreret, nørdet den samme plads, fortæller Kim Nørgaard Kruse. – Det er bogstavelig talt den eneste plads, jeg har fisket i disse uger i et forsøg på virkelig at blive klog på lige netop den plads – og alle dens hotspots. Pladsen ligger kun små ti minutter fra mit hjem, så jeg har længe gerne ville blive ekspert i pladsen, så jeg altid ved, hvornår jeg skal køre lige netop dertil. En beslutning jeg efter søndag aften absolut ikke fortryder.

– Pladsen er som sagt blevet tæsket godt og grundigt igennem i alle salgs forhold med fisk på 58 og 60 cm som de største – og lidt mindre fisk naturligvis også. Mængden af fisk på pladsen har absolut ikke været prangende, men der har tegnet sig et mønster i forhold til, hvad retning strømmen skal komme fra, før de store fisk er hjemme. Så tjek ved den observation.

– Jeg manglede dog at teste pladsen i kombinationen af vestenvind og lavvande. Dette spot bliver nemlig tit ret grumset, så snart vi bare nærmer os 5 m/s fra vest. Men denne søndag havde der været vindstille hele dagen, og det skulle først blæse op hen under aftenen. Jeg tænkte derfor, at disse forhold skulle have et skud. 

– Vandet var allerede semigrumset, faktisk helt perfekt til min smag, da jeg satte mine første fodspor på stranden. Grundet vandets farve satte jeg en hvid og grøn gennemløber på, så jeg var sikker på, at fiskene ville få øje på den. Jeg fiskede stille og roligt ud mod pladsens hotspot, på det stræk hvor jeg har fået de største fisk og hvor jeg også har haft kontakt til flest. Vandet blev langsomt mere og mere kakaofarvet, og jeg mistede lidt troen på fiskeriet. Men solen bankede ned mellem vindpustene, der langsomt tog til og skabte bølger med hvide toppe, lige som jeg gerne vil have det faktisk. Så jeg var lidt splittet. Jeg kunne sagtens se mit agn i vandet, så selvom jeg mest havde lyst til at skifte plads, så helligede jeg mig mit eksperiment og sagde til mig selv, at jeg var måtte teste disse forhold godt og grundigt igennem.

– Det var en god beslutning, for kun få kast efter jeg kom til hotspottet, fik jeg et tungt hug, men fisken blev ikke kroget! Satans nåede jeg at tænke, der var chancen! Øv! Men det løftede min tro på fiskeriet, og jeg fiskede grundigt hen over strækket, men dog uden succes. Jeg satte mig på en stor sten og nød tilværelsen, mens jeg filosoferede over mine teorier. Jeg var ikke lutter overbevist om, at forholdene var ideelle, men nu var jeg jo gået helt herud, så det skulle have et skud mere. Jeg vendte derfor rundt og gik tilbage til starten af de 100 meter på strækket, for at tage samme tur én gang til. Og i første kast, mærkede jeg noget, der pillede ved min gennemløber. Jeg lavede et spinstop og SLAM. Nu startede en nervepirrende fight!

– Det var en rigtig god fisk, og den startede med at tage tre akrobatiske spring helt fri af vandet, lige efter hinanden, hvorefter den bare gik dybt. Jeg ville gerne presse fisken op i overfladen for at undgå alle de store sten og den høje blæretang, som stod ekstra tæt i den lave vandstand.

– Solen var kun lige ved at gå ned og med et lille rødt skær mellem de nyankomne skyer, så jeg den tykkeste og blanke havørred komme op til overfladen. Fisken forholdt sig faktisk forholdsvis roligt, men den gik utroligt tungt. Jeg får virkelig lov at mærke den fulde effekt, og kvaliteter, hos min Zpey Zpin Coastal 10-30 gr. Det er en stang der er bygget på en flueklinge, så jeg kan mærke alt hvad der sker ude i stangspidsen. Samtidig har den har en solid rygrad og bund til at fighte en fisk af denne kaliber.

– Jeg fik langsomt arbejdet fisken tættere og tættere på mig, og hver gang den gav tegn til udløb, slækkede jeg bremsen, så fisken kunne få brugt nogle kræfter. Når den stoppede op, strammede jeg forsigtigt bremsen igen og fik fisken tættere på mig og under kontrol. Et taktisk spil udspillede sig over 10-12 minutter. Antallet af disse udløb har jeg ikke styr på, men det var neglebidende MANGE! Fisken var drønstærk! Hver gang den tog et udløb, var jeg bare lykkelig for, at den gjorde det i samme 90 graders vinkel ud fra kysten, for på begge sider af mig var der, som bekendt, flere store sten og højtstående blæretang. 

– Til syvende og sidst fik jeg nettet en ægte sommerskønhed på 70 cm og 4,23 kg. Sikke en bombe! Den havde fuldstændigt krøllet min str. 8 trekrog sammen inde i gællerne og totalt inhaleret min SlinkyTrout 17 gram i hvid og grøn fra 60Lures. Jeg bliver 35 om tre uger, så denne fisk får lov til at blive en del af festmåltidet!

– Jeg må indrømme, at mængden af fisk de sidste 6 uger ikke har været imponerende, men jeg har alligevel med jævne mellemrum ramt en rigtig fin fisk på denne plads, som jeg nu vil betragte som min absolutte hjemmebane. Jeg var klar over, at denne plads ville holde store fisk, og at jeg i løbet af mit eksperiment, før eller siden, ville ramme ind i en solid fisk, men jeg havde faktisk ikke regnet med, at det ville ske så hurtigt. Jeg tror, at de mange uger med sol i maj, efterfulgt af en uge med store mængder regn, har sendt flere af de store fisk på vandring mod åen. Og derfor, på trækpladser som denne, bør chancen for en god fisk være fornuftig de næste par uger. 

Så knæk og bræk derude med sommerfiskeriet!, slutter Kim Nørgaard Kruse alias @havnoert.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel