Ormefiskeri i åen kan dyrkes af alle. Det er en effektiv metode for nybegynderen, men også den erfarende lystfisker kan nyde godt af dette fiskeri, og så vækker det barndomsminder hos mange. Du får her nogle tips til, hvordan ormefiskeriet dyrkes mest effektivt
Af Bo Troelsen
Tag dig i agt – det er sådanne ørreder en sommer å kan kaste fra sig, når du lister ormen ned langs brinker og grødekanter.
NÅR JEG sidder i min slidte ynglings lænestol en sen aften, med en god pibe tobak og en enkelt whisky sjus, lader jeg mine tanker vandre tilbage til drengeårenes fiskeri. Her kan jeg ikke undgå at dvæle ved de mange timer, jeg har tilbragt ved bl.a. Uggerby Å i Vendsyssel i selskab med drengeårenes fiskekammerater, eller sammen med en gammel særling vi kaldte »Åle Henry«. Henry satte åleruser i åen, og han var ikke vellidt blandt lodsejere og datidens fiskekontrol, da han havde et ret nuanceret syn på fiskereglerne. Men vi drenge så op til ham, for når han var i godt humør, gerne efter et par snapse, viste han os en masse om fiskenes standpladser, og hvordan vi skulle bruge vores orm og prop for at få mest muligt ud af fiskeriet. Henry sagde altid, at han var slidt op, trods det faktum at ingen på egnen kunne huske, at Henry nogensinde skulle have haft fast arbejde. Men han var en af de originaler, der desværre er alt for få af tilbage, og som verden er fattigere uden
Findes der noget skønnere end en å på en dejlig sommerdag? Ikke for ormefiskeren. Det er sådan et scenarie han eller hun drømmer om.
Selv den dag i dag, så mange år efter, kan jeg på en dejlig dansk sommer aften bliver overmandet af lysten til at smutte en tur til åen for at genopleve barndommens fiskeri med orm og prop, og der er sjældent langt fra tanke til handling.
JEG ELSKER DEN RO, der falder over mig, når jeg lader orm og prop flyde langsomt hen over en ørreds standplads og suget i maven, når den rød-hvide korkprop dykker under overfladen i hidsige ryk, samt fornemmelsen når modhugget falder og en kroget bæk- eller havørred ruller sig i overfladen.
Sådan en sommeraften fylder mig med en glæde, der næsten overgår alt andet. Og når jeg på hjemturen støder på rådyr i skovbrynet eller Mikkel ræv på vej på nattens togt i nabolagets hønsehuse, mens gøgen lader sine toner klinge som baggrundsmusik, er oplevelsen fuldendt.
Brug vegetationen når du bevæger dig langs åen i dagtimerne. Den hjælper dig således, at du ikke bliver en synlig søjle, som skræmmer fisken.
VEJEN TIL SUCCES med den metode er som ved alt andet å-fiskeri. Med andre ord – fisken må ikke høre eller se dig. Simple regler. Lad være med at trampe rundt på brinken. Gå i stedet et godt stykke fra brinken, til du når det sted, du vil starte dit fiskeri. Og lad være med at kaste skygger ud over vandet, hvis du på nogen måde kan undgå det.
Når du fisker med orm og prop, skal du sørge for, at afstanden fra dig selv og til proppen ikke bliver for lang, idet du for det første ikke kan observere, når proppen dykker, og for det andet bliver det langt sværere at kroge fisken ordentligt, hvis afstanden bliver for lang. Jeg plejer ikke at være mere end nogle få meter bag proppen. Det er også en fordel at vide, hvor du skal finde fiskene, hvis du fisker i en å, du ikke kender eller er nybegynder i å-fiskeriet. Her nogle tips til, hvor fisken står.
Først og fremmest er grødekanter og render i grøden et godt sted. Her lader du orm og prop flyde tæt på grødekanten. Træer og buske, der hænger ud over åen, er også klassiske standpladser. Det samme er høller, og ikke mindst under åbrinken. Særligt det sidste sted gælder det om at være næsten lydløs og undgå at kaste den mindste skygge over åen.
Husk også at undersøge hvornår der skæres grøde i den å, du vil fiske i, da fisketuren ellers er ødelagt.
GREJET til denne form for fiskeri er ret simpelt. Jeg bruger en spinnestang på mindst 10 fod med en kastevægt på mellem 5-25 gram. Den skal ikke være kortere, da det ellers kan blive et problem at nå ud til grødekanter om sommeren. Hjulet skal være et mindre fastspolehjul, der kan holde ca. 100-150 meter 0,15 mm fletline. Du kan med fordel bruge fluorocarbon til forfangsspids, altså linestykket fra proppen til ormekrogen. Så skal proppen bare monteres på hovedlinen efterfulgt af en svirvel, som du binder din forfangsline af fluorocarbon fast i. Du kan selvfølgelig også bruge en almindelig monofilline – husk blot at fluorocarbons usynlighed giver en ekstra fordel
Proppen jeg bruger er altid den gode gammeldags rød-hvide korkprop i mellem størrelse. Slutteligt, en god ormekrog af de røde med modhager op af krogskaftet. Størrelsen på krogen er en smagssag, men for at sortere de mindste fisk fra, bruger jeg en størrelse 1/0. Vær opmærksom på at der i nogle åer ikke må bruges kroge under størrelse 2/0, og dette skal selvfølgelig overholdes. Du kan være heldig at fange både havørred og laks, og derfor vil jeg anbefale at købe nogle virkelig gode kvalitetskroge, der kan holde til de store fisk. Intet er mere surt end at miste en god fisk, fordi krogen har rettet sig ud eller er knækket
Forfatteren Bo Troelsen kan stadig på en dejlig dansk sommerdag, blive overmandet til at smutte til åen for at genopleve barndommens fiskeri med prop og orm. Proppen Bo bruger, er altid den gode gammeldags rød-hvide.
Line afstanden fra prop til krog justeres efter vandybden. Ormen skal helst gå så tæt på bunden som muligt. Jeg plejer gerne at bruge splithagl på linen for at holde ormen i den rette dybde i de mindre åer. Skal du fiske i en større å, kan du også montere et synk ca. 20 centimeter over krogen som et paternosterforfang. Her skal du dog sikre dig, at synket ikke bliver for tungt, så det trækker flådet under vand.
ORMEVALGET kræver også lidt omtanke. Jeg bruger altid de store canadiske regnorm, dem man kalder Canadian Nightcrawlers. De er rigtig store, meget livlige og kan holde sig i flere måneder i en kølig kasse med kompostjord. Men ganske almindelige regnorm fra haven er selvfølgelig akkurat lige så gode. Den første løsning er bedst, hvis du ikke gider grave orm, eller hvis du bor et sted, hvor det ikke er muligt at grave
Når jeg kommer orm på krogen, bruger jeg som regel kun en enkelt af de store orm. Jeg sætter krogspidsen ind gennem hovedet på ormen, og lader den komme lidt ud ved mavebæltet, hvorefter jeg trækker ormen op, så den lige netop kommer over krogøjet. Du kan også bruge en hel klase af orm og binde et kort stykke rød uldgarn oven over krogen. Denne metode er især god til laksefiskeri og store havørreder.
