– Masser af regn og blæst i flere dage, har betydet rigeligt med vand i åen, fortæller Gert Kristensen. – Det er bare et godt fiskevejr, hvor havørrederne trækker op i åerne. Jeg har været ude cirka 20 gange i år, og det gav så bonus i går efter mange ture, hvor jeg efterhånden fortjente en flidspræmie. Her fik jeg nemlig en er flot stålblank havørred på 65 cm og vægten sagde 3,2 kg. Jeg er super tilfreds.
– Fisken blev fanget efter et kvaters fiskeri ude midt i åen. Den tog den hårdt og kontant, gik tungt rundt under fighten samt tog mindre udløb opstrøms og under brinken. Havørreden blev landet efter et par minutter sad i saksen. Den blev taget på 14 grams spinner fra Savage Gear. Det er tredje år i træk, at jeg har fået “startfisken” i Viborg Lystfiskerforening. Der meldes også om en del andre gode fisk andre steder i åen, slutter han.
Du kan læse meget mere om åfiskeri efter havørred og laks i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
Har du selv fanget en god fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms på telefon 30 70 02 36.