Fluefiskeri efter havørred i åen er en disciplin, der er fyldt med en masse holdninger, lokale tilpasninger, erfaringer og metoder – alt sammen dogmer – som i det efterfølgende vil blive udfordret. Her får du gode råd til din egen personlige fiskestrategi.

Af Ronny Lagoni Thomsen

Junihavørred fra Vejle Å på 4,3 kilo. Taget på en kold aften ved fuldmåne – umulige forhold, hvis du spørger mange af de lokale... Billedet fortæller en anden historie.

Junihavørred fra Vejle Å på 4,3 kilo. Taget på en kold aften ved fuldmåne – umulige forhold, hvis du spørger mange af de lokale… Billedet fortæller en anden historie.

NÅR FJORDEN KOGER, og det kølige vand i åerne lokker havørrederne på vandring, indfinder det mest fascinerende fiskeri, man kan tænke sig, og rigtig mange lystfiskere tager på jagt med fluestangen i nattemørket. Målet er de store nystegne og sølvblanke havørreder.

Men hvornår skal jeg fiske? Er det kun om natten, vi kan lokke havørreden til hug, og hvordan skal jeg egentlig gribe det an? Man finder ikke mange andre former for fiskeri, som er fyldt med så mange dogmer som havørredfiskeriet i åen. Der er så mange ting man bare gør, fordi sådan gør man. Eller gør man? I denne artikel vil jeg gerne lade jer se gennem mine øjne på det fiskeri, som nok fascinerer mig allermest.

JEG ER PURUNG og bevæbnet med en 11,8 fods tohåndsfluestang klasse 7/8. Jeg har lige meldt mig ind i Vejle Sportsfiskerforening, for jeg har hørt, at Vejle Å rummer gode havørreder. Jeg har købt pandelampe, og solen er gået ned. På film har jeg set, hvordan man underhåndskaster med mit valgte udstyr, jeg har bundet nogle store rør – nieren – uden belastning. Grejet er toptunet og polyleaderen forlænget ud fra de fysiske præmisser i fluekastet. Med andre ord: Jeg er klar.

 

CFC-bait

 

Åen ligger mørk foran mig, men lyser med sin gengivelse af himlens natlige lys. Stilheden slår næsten vejret ud af mig, ligesom mørket kryber ind omkring mig og gør følelsen af isolation komplet. Mine øjne har vænnet sig til mørket, men på trods af det, er det uvant at bevæge sig i mørket. Jeg kan ikke iagttage linen i luften, som jeg plejer, og jeg føler mig lidt handicappet i mine kast. Gang på gang hæfter jeg forfanget op på siden af mig med et gedigent plask, fanger sivene med forfang, flue eller flueline. I det hele taget virker hele foretagendet ret mislykket.

Fornemmelsen af fiasko skyller ind over mig, og gør det svært at koncentrere sig om fiskeriet. Hele tiden flyver tanker rundt i hovedet – fisker min flue rigtigt, lander fluen hvor den skal, har jeg skræmt fiskene med al min plasken, hvorfor kører kastene så dårligt? Al elendigheden bringes til stilhed, da jeg hører et skrattende fluehjul og hører plask nedstrøms mig. En pandelampe tændes som en enlig satellit i mørket, og som et møl draget af flammen må jeg ned og se, hvad der sker

Ivar Thordal gør klar til at prøve en lille nymfe i Villestrup Å. Man skal ikke undervurdere de små nymfer til fiskeri i dagtimerne.

Ivar Thordal gør klar til at prøve en lille nymfe i Villestrup Å. Man skal ikke undervurdere de små nymfer til fiskeri i dagtimerne.

En medfisker har haft heldet med sig, og hans fluestang bøjer i dybe sug ud mod åen, hvor en rimelig god havørred har taget fluen. Lidt på afstand følger jeg med i fighten. Det går forbav­sende hurtigt, og jeg ser hvordan en havørred på omkring de tre kilo løftes op af åen i fiskerens fangstnet. Jeg ønsker tillykke med fisken, og tager et kig på min medfiskers flue: Umiddelbart forstår jeg det ikke. Fluen er mærkelig. Den har et kraftigt muddlerhoved og noget sort bjørn som vinge. Den ligner på ingen måde en flue jeg havde forventet kunne være noget værd til havørred i åen. Fiskeren er min musiklærer fra seminariet, og jeg fritter lidt efter hans taktik. Han fortæller, og jeg forundres: Skal fluen bule eller sågar streame? Det har jeg da altid lært, at den ikke må. Lettere fortumlet går jeg derfra, finder bilen og kører hjem!

DEN OPLEVELSE jeg fortæller ovenfor, satte mig for alvor i gang med at tænke taktik i forhold til mit fiskeri. Indtil dette punkt i mit fluefiskeliv havde jeg ikke været særlig taktisk omkring det jeg bedrev. Jeg fiskede lidt med hovedet under armen, uden idé og uden tanke. Mit møde med min musiklærer i nattemørket lærte mig min nok vigtigste lektion til dato: Du skal altid være åben for de historier og metoder andre fortæller.

Ser man lidt filosofisk på det, kan man sige, at der gemmer sig sandhed i alle fortællinger, og hvis man som fisker kan finde den sandhed frem, så har man endnu et taktisk våben at trække op af hatten på en dag, hvor ens traditionelle taktikker ikke virker. Efterhånden opdeler jeg mit fiskeri i forskellige kategorier, der alt efter vejr, tid på året osv. har forskellig prioritering i mit fiskeri.

Havørred tørfluer til åen kan være generelle mønstre som dette, men Bo Frier er nu mest glad for små skumbiller.

Havørred tørfluer til åen kan være generelle mønstre som dette, men Bo Frier er nu mest glad for små skumbiller.

HAVØRREDFISKERI I ÅEN er natfiskeri og sådan er det bare – punktum. Men for et par år siden faldt jeg i snak med en god ven, Bo Rønholt Frier om hans havørredfiskeri i de nordjyske åer Simested Å, Trend Å osv. I løbet af samtalen går det op for mig, hvor forskelligt vi bedriver vores fiskeri, hvorfor jeg selvfølgelig slog ørerne ud og lyttede.

BO FISKER MEGET TØRFLUE efter havørrederne, da en stor koncentration af ørreder trækker op, når Limfjordens vand bliver for varmt. De trækker ikke op fordi de nødvendigvis vil gyde, men simpelthen for at have svalt vand. Disse ørreder tager føde til sig og spiser insekter på overfladen. Det er typisk lidt mindre fisk, men du vil blive overrasket over, hvor store de kan blive og stadig tage føde til sig i åen. Bo fortæller, at han bedriver sit fiskeri som sight-fishing, hvor han spotter fisk og så kaster til dem.

Dette fiskeri fascinerede mig, hvorfor jeg skyndsomt strikker tre fluer sammen til dette formål. En døgnflueimitiation, en vårflueimitiation og en skumbille. Den sidste er en af Bos favoritter, som han bruger flittigt på kysten og i åen. Ligeledes fik jeg den tanke, at fiskene jo også så måtte tage føde til sig under vandet. Ergo, tre nymfer skulle der også til. En mindre oliven Wooly Bugger, en hareørenymfe, langbenet vårfluepuppe imitation, samt Girdle Bugs i sort med hvid/sorte gummiben. Disse fluer i kombination med stænger i klasse 3, 4 og 5, lette liner og tynde forfang gør det muligt at nærme sig havørreden i dagtimerne. Fiskepresset er ikke så stort i dagtimerne, hvorfor du faktisk ofte oplever at have hele stræk af åen fuldstændigt for sig selv. Dette giver dig muligheden for at fiske på fisk, der i et stykke tid ikke er blevet fisket på, og som derfor måske er mere disponerede for at banke på en flue.

Skumringstiden er og bliver et af de bedste tidspunkter at fange havørreder i åen. Men de kan nu også sagtens fanges på andre tidspunkter.

Skumringstiden er og bliver et af de bedste tidspunkter at fange havørreder i åen. Men de kan nu også sagtens fanges på andre tidspunkter.

MIT NYMFEFISKERI bedriver jeg nedstrøms med relativt lange kast, med meget aktiv og afsøgende affiskning, hvor jeg med venstre hånd konstant bevæger fluen – enten ved at nykke opstrøms eller ved at slække på linen, så fluen driver lidt, for så igen at sætte sig i bevægelse kort efter. Jeg mender meget med stangen imens, så strømmen udnyttes bedst muligt. Tilslaget skal først falde, når du mærker fisken, da jeg ellers ofte har oplevet, at fluen ikke får tid til at sidde ordentligt fast i fisken, der stadig ofte vender med fluen.

TØRFLUEN BRUGER JEG mere traditionelt opstrøms og frit drivende. Dog kan skøjtende vår­fluer eller skumbiller godt bringe fiskene på finnerne. Også her er jeg lidt påpasselig med tilslaget, men jeg lader det dog falde hurtigere end ved nymfefiskeri

Det er vigtigt at se denne type havørredfiskeri som snigerfiskeri, hvor man virkelig er forsigtig, da dette er nøglen til succes i dagtimerne, hvor ørrederne er sky og ofte står i skjul i åens dybe sving, under udhængende grene, under en grødebusk eller lign. Er du heldig at finde nogen i frit vand, så kan du være sikker på, at der ikke skal meget til før de forsvinder. På meget dybe stræk kan det være en stor fordel at anvende en synkende line for at komme ned til fisken.

Sommernætterne er rolige og fredfyldte – men alligevel anbefaler forfatteren en aggressiv fiskestil.

Sommernætterne er rolige og fredfyldte – men alligevel anbefaler forfatteren en aggressiv fiskestil.

STORE NYMFER MED GUMMIBEN og masser af belastning hænger godt sammen. Disse fluer kræver relativt store vandløb, men kan være uhyre effektive, især under det tidlige morgenfiskeri. Fluerne er meget inspireret af det argentinske fiskeri i Rio Gallegos og Rio Grande, hvor gummiben, Wooly Buggere, iglefluer og zonkerfluer i perioder er de fremherskende mønstre. Ligeledes kan det godt betale sig at have et par streamere med i boksen – en Magnus kan gøre underværker og virkelig trække fisk op.

Generelt er disse fluer nogle jeg finder frem i det tidligste morgenlys eller det sidste aftenlys. Det kan også være fluer, der ryger på om natten, hvis havørreden ikke reagerer på overfladebaserede strategier, såsom bulende eller skøjtende rørfluer. Grejmæssigt bruger jeg tre setups afhængig af å og temperament. En 9,6 fod klasse 6 og en 10 fods klasse 7 der begge med deres længde er et godt valg til vores danske vandløb, der bugner af siv og andre vandvækster, ligesom den skaber længere distance mellem vandet og fiskeren. I mange situationer vælger jeg også en switchstang på 10,8 fod klasse 6/7, da jeg skaber endnu større afstand mellem mig selv og vandet, samt lettere håndterer en stor og tung flue.

NÅR JEG FISKER store og tunge nymfer, så er det klart, at jeg gerne vil have dem lidt ned i vandsøjlen, og strategien er ret ligetil. Jeg kaster 65 grader mod modsatte side, holder et højt forreste stop hvorefter jeg fører stangen opstrøms og laver en luftmending, der gør, at fluelinen lander på en måde, der sikrer, at fluen får et frit drev en meters penge, så den kommer ned ved modsatte side, hvor fiskene ofte står ind mod brinkens siv eller grøde. Undervejs følger jeg med stangen sådan, at når linen strækkes ud af strømmen, så har jeg stangen placeret ind over egen bred. Her løfter jeg stangen op for at accelerere fluen ud fra modsatte bred samtidig med, at jeg begynder at nykke fluen i små nyk hen over åen. I det linen er ved at være rettet ud flytter jeg stangen ud over åen, hvorved jeg mender linen en smule udad. Denne bevægelse betyder, at fluen slår helt ind på egen bred, hvorfra jeg nykker den langsomt hjem mod mig selv. På den måde fisker jeg både modsatte side af åen og egen side af åen, hvor jeg har erfaring for, at havørreden gerne vil stå.

En august fisk fra et mindre vandløb taget på en lille oliven Wooly Bugger på let grej

En august fisk fra et mindre vandløb taget på en lille oliven Wooly Bugger på let grej

MINE STREAMERE fisker jeg på samme måde, og nøglen til et godt resultat er, at strømmen skal bevæge fluen hele tiden. Fluen skal konstant være på vej på tværs af åen, når der er pres på linen. Og det er vigtig, at dette drev bliver ved helt til du rammer egen bred. I egen side kan du sagtens parkere fluen på kanten af siv eller grødebuske, så fluen kan stå og svaje i strømmen og friste en evt. havørred, der står i læ her. Pas på med at være for hurtig med tilslaget – fornem fisken og sæt da krogen.

NÅR NATTEMØRKET for alvor buldrer gennem ådalen, så er der tre muligheder: På overfladen, bulende lige under overfladen og så lidt dybere under overfladen.

Flue­valget bliver her rørfluer i forskellige størrelser – fra ikke så store til kæmpe. Personligt er jeg enormt fascineret af overfladefiskeriet med skatere og bulefluer, da det giver fiskeriet en stor grad af visuel karakter selv i nattemørket. Også her er der justeringer der må laves i fiskeriet, hvis man vil have succes i nattemørket.

Her betyder grejsammensætningen noget, da det ofte er ret store fluer vi sender af sted ud i åen, samtidig med vi skal kunne forcere noget terræn i buldermørke. Mine udrustninger til dette fiskeri er afhængige af flue­størrelsen. En 9,6 fod klasse 6, en 10 fod klasse 7, en switch 10,8 fod klasse 6/7 samt en switch på 11,2 fod klasse 7/8.

Herved kaster jeg liner på 14, 16, 17 og 21 gram og disse setups klarer alle situationer fra mindre vandløb til store vandløb som Karup Å og Skjern Å. Fisker jeg meget små vandløb, så bruger jeg gerne en klasse 5 eller 6 stang til nattefiskeriet, da jeg stadig har behov for at snige mig og ikke larme for meget på vandet, hvilket en tungere line gør.

Et udvalg af tunge og større nymfer samt streamere. Her som inspiration Stone fly Rubber, Girdle bug, sort zonker med hvide gummiben, streamere og en sort/lilla Wooly Bugger.

Et udvalg af tunge og større nymfer samt streamere. Her som inspiration Stone fly Rubber, Girdle bug, sort zonker med hvide gummiben, streamere og en sort/lilla Wooly Bugger.

Det er sjældent lange kast, som skal til om natten, hvorfor jeg også generelt går en lineklasse op på linen, da jeg meget sjældent har hele kastevægten uden for top­øjet under kast. Det vil sige, at en 6’er stang får en 7’er line og så fremdeles. Forfanget er enormt vigtigt under dette fiskeri, og generelt deler jeg det sådan op, at skaterfluer og bulefluer fiskes på en stanglængde monofilt forfang, der har en god tykkelse – gerne 0,30 eller over i spidsen. Det tykke forfang hjælper med at vende en tung flue, så den lander for enden af et strakt forfang. Skal jeg fiske lidt dybere, så bruger jeg gerne en polyleader i intermediate, fast eller super fast sinking afhængig af vandløb og ønsket dybde.

I NATTEMØRKET har jeg to taktikker jeg benytter mig af. Ved skater- og bulefiskeri fisker jeg aggressivt. Mit kast lægger jeg helt over til modsatte bred i en vinkel på omkring 70-75 grader. Jeg stopper stangen i forreste stop, hvor jeg kort efter stoppet lægger stangen ned mod vandet ned­strøms mig selv. Herved lander linen udstrakt på vandoverfladen, og i det øjeblik fluen begynder at bevæge sig ud fra modsatte bred, hæver jeg stangen for at sætte fart på fluen. Meget ofte falder hugget lige med det samme eller midt i åen. Ved aktivt at bruge stangen til at styre linen med kan jeg faktisk få et uforstyrret drev på tværs i åen i rimelig høj hastighed. Til slut mender jeg linen blidt ud fra bredden således, at fluen får det sidste drev helt ind på egen side, hvor jeg tager den hjem eller lader den hænge lidt. Nogle gange kommer fisken helt inde ved egen bred, når fluen bare står stille. Pas på med tilslaget – vent til du mærker fiskens vægt og sæt så fluen kontant.

En havørred er faldet for en stor busket tørflue midt på dagen.

En havørred er faldet for en stor busket tørflue midt på dagen.

Den anden taktik bruger jeg, når jeg gerne vil lidt dybere ned i vandsøjlen. Jeg kaster stadig 70-75 grader på modsatte bred, men holder stangen højt i forreste stop. I det øjeblik fluen lander ved modsatte bred sænker jeg stangtoppen, hvorved der kommer slæk på linen. Dette slæk i linen giver fluen tid til at synke, mens jeg flytter stangen ind over egen bred, så fluen, når den starter op, kommer med høj fart på tværs af åen bare dybere end skater- og bulefluerne. Jeg skifter generelt lidt, så jeg lader strømmen føre den over i nogle kast, og i andre tager jeg fluen hjem på tværs af strømmen i små korte tag. Ved det dybere fiskeri er det vigtigt, at fluen får lov at fiske helt ind på og op langs egen bred.

OM DU FISKER i et lille vandløb eller i en større å spiller selvfølgelig en rolle i forhold til dit valg af strategi. Mindre åer betyder mindre grej og ofte lidt mindre fluer. Store vandløb kan lettere angribes med mange forskellige strategier, men vær ikke bange for at tænke ud af boksen. Havørred kan fiskes på mange måder – ikke kun en! Så knus dogmerne og giv plads til eksperimenter. Det gør dit fiskeri sjovere og dig selv klogere.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This