DEN ALLERFØRSTE HAVØRRED I ÅEN

Sommermorgener som disse er ubeskrivelige og ikke til at slå. Idyllen er i top og håbet om et nyt træk af fisk er altid til stede.

Der er ikke noget der slår den første gang. Jeg husker den tydeligt – min første opgangsørred. Det var en dag jeg, som sent vil glemme. Her får du lidt inspiration til den kommende sæson i åen.

AF AXEL BJØRN PEDERSEN

 

JEG STÅR PÅ BROEN og kigger ud over det smukke landskab. Mit spejlbillede reflekteres i vandet. Fuglene synger, og der er insekter over det hele. Fluerne summer omkring mit ansigt, og guldsmeden sværmer forvirret rundt i jagten efter en mage. Det er ved at være sommer. Luften er varm og fugtig. Jeg har de seneste par dage endnu ikke fanget andet end små bækørreder, men det er også første gang, jeg prøver kræfter med åfiskeriet.

Jeg har nu fisket opstrøms på en strækning, der nok svarer til et par kilometer. Uden held. Men troen på, at det nok skal lykkes, den er der stadig. Turen er ved at lakke mod enden. Jeg står og overvejer, om jeg lige skal gå ned og tage et kast mere, for strækket ned til det næste sving ser frækt ud. Min underbevidsthed fortæller mig, at der står en fisk dernede og venter på mig, så jeg beslutter mig for at gøre det.

Jeg tager min stang, som jeg har stillet op ad en stor sten, og går med raske skridt ned ad den røde bro. Jeg kæmper mig igennem de høje siv og udser mig et spot ved åbrinken, hvor jeg får trådt sivene ned, så der lige er plads til at placere et kast. Jeg slår bøjlen over og kaster dernæst min spinner langt opstrøms mod det næste sving.

 

Den første havørred i åen

Eefter få omrejninger på hjulet hugger fisken. De dybe sug i stangen og fisken, der vrider sig i overfladen, får adrenalinet til at pumpe. Jeg får fightet havørreden ind til egen brink, hvor fisken bliver nettet. Jeg løfter den et stykke væk fra åen for at være sikker på, at den ikke ved et uheld ryger tilbage i åen. En blanding af lettelse og glæde går igennem min krop. Det er en fisk midt i 40´erne. Og smuk er den! Efter et par jubelsråb tager jeg fisken med tilbage op på broen og lægger den på den sten, som før bare var holder for min stang. Og der ligger den så og skinner i solen, imens jeg nyder synet af dén. Endelig har jeg efter en masse hårdt arbejde fanget min første havørred i åen.

Det var starten på mit liv som lystfisker, og ikke mindst som åfisker. Lige siden denne oplevelse har jeg været bidt af åfiskeriet efter havørreden, som efter min mening er Danmarks smukkeste fisk. Og så er det kun en bonus, at det ifølge mig også foregår i Danmarks smukkeste natur. Siden da har jeg fanget masser af havørreder i åen, og det er kun blevet sjovere siden – i og med, at jeg bliver mere og mere erfaren og dermed også fanger flere og flere fisk. De sidste 5 år har åen smidt en masse fantastiske fangster af sig. Blandt andet min drømmehavørred på 6,2 kilo og 75 centimeter, som jeg var så heldig at fange i sommeren 2016.

Men – selvom jeg har fanget så stor en fisk, driver det mig stadig at tage til åen. Det har bare givet mig mere blod på tanden, og drømmen om en endnu større havørred er kun vokset.

Nu er det snart sommer, og det varer ikke længe før åsæsonen starter. Fiskene er så småt på vej op i åerne, og nye fede fiskeeventyr er på vej. Jeg har igennem alle mine timer ved åen gjort mig mange erfaringer, som har dannet grundlag for den å-fisker, jeg er blevet til. Jeg mener ikke, at der er én rigtig måde at fiske havørreder i åen på. Tværtimod. Det gælder om at finde den teknik, der virker for én selv. Den kan man kun finde på én måde, og det er at komme afsted samt gøre sig sine egne erfaringer. Det tager lang tid og er ikke noget, man lige finder ud af efter sin første tur.

For hvis én ting er sikkert, så er det, at man ikke kan forudsige eller planlægge de oplevelser, man får. Ikke to ture er ens, og det er en del af det, jeg elsker ved fiskeriet: At man aldrig ved, hvad der venter en ved åen.

 

 

Havørreden er en uforudsigelig fisk, som har sit eget liv

Det er derfor nødvendigt at opsøge den og observere den. Det kan man kun gøre et sted, og det er ved vandet. Derfor er det timerne ved åen, der giver os viden omkring den, og det er det, der danner grundlaget for den åfisker, man i sidste ende bliver.

Vi gør os alle forskellige erfaringer, hvilket jeg tror, er grunden til, at alle har hver deres teorier om havørreden, men også i den grad fiskeriet efter den. Der findes nemlig et hav af teorier og regler. Men der findes ikke regler uden undtagelser. Med det mener jeg, at jeg har lært meget af forskellige teorier. Men min erfaring er også, at de aldrig er endegyldige. Man skal derfor altid være i stand til at betvivle sine egne og andres teorier. Men man lærer altid af dem, og ikke mindst får de én til at videreudvikle og genoverveje de teorier, man havde i forvejen.

Jeg har erfaret, at når fiskeriet er svært, når teorierne ikke virker og frustrationerne er på det højeste, så bliver man tvunget til at tænke i nye baner og finde nye teorier eller tilgange til fiskeriet. Man kan ikke udvikle sig på nye måder, hvis ikke man har mødt modgang. Så dét at turde prøve noget nyt og træde ud af sin komfortzone er vigtigt at kunne.

Giv aldrig op i dit havørredfiskeri

Et godt eksempel på, at man aldrig skal give op, var forrige sommer, da min onkel kom fra USA til Danmark – og fiskede med min far og jeg. Vi har fisket en uges tid med kun få fangster. Fiskeriet er svært, og jeg har næsten givet op. Men dagen efter min onkel er vendt hjem, spørger min far, om ikke vi skal tage en tur til åen for at komme på andre tanker efter den hårde afsked. Det er ikke med optimistisme, at vi tager til åen. Jeg har svært ved at tro på, at det skal lykkes, men min far har ikke mistet troen på det. Og slet ikke håbet.

– Tænk nu hvis det er i dag, der er kommet et nyt træk af fisk. Vi er nødt til at tro på det, siger han. Men – det er stadig med et hængende hoved, at jeg sætter mig i bilen, så vi kan køre afsted til åen. Efter knap en halv times fiskeri, da jeg står ved et af de gode sving, ser jeg pludselig tre store fisk trække hen over sandbunden lige nede foran mig.

Jeg begynder at ryste helt vildt og mine knæ står bare og dirrer. Efter en lang række kast får jeg kontakt til en af dem, men jeg når kun lige akkurat at mærke fisken, før den er væk igen. Da jeg er allermest ude af mig selv, kommer min far gående. Imens jeg er i gang med at fortælle ham, hvad der lige er sket, kan vi se bølger fra fiskene, der er på vej længere op ad åen. Jeg siger til ham, at jeg gerne vil fiske strækket.

Men det lytter han ikke rigtig til og går derefter ca. 10 meter længere ned ad åen. – Jeg har den, råber han kort tid efter, og så kan en dramatisk fight begynde.

FIisken springer fri af vandet mange gange, og der er ikke meget plads til at fighte den på, da åen er dækket med grøde. Så jeg hopper i åen og kan lige akkurat nå ud over grødeklatten for at nette fisken. Der er en flot hanfisk på 73 cm og lige under de 5 kg. Og det var så starten på en hel uge med godt fiskeri. Efter denne episode har jeg lært, at man aldrig skal give op.

Vigtigst af alt er troen på havørreden

Troen på, at det nok skal lykkes. Hvis man har den indstilling, er jeg ret overbevist om, at man er godt dækket ind. Så kom afsted – ud at gøre dig dine egne erfaringer!