aug 19, 2020 | Nyheder
– I forgårs gik turen til et helt særligt sted på Fyn med min fiskemakker Jonas Juhl og en god kollega, fortæller Jonas Thykjær Poulsen. – I bilen snakkede vi om chancen for de store på denne tid, og jeg fik postuleret, at jeg hellere ville lande en fisk for min makker Jonas end fange en selv. Jeg fik dog heldigvis tilføjet, at jeg nu gerne ville have revanche for en +85 fisk jeg mistede efter tredje netningsforsøg for 6 ugers siden og prøve at stå med en fed sommerfisk i hånden.
– Jeg havde hjemmefra besluttet mig for, at den skulle stå på rød med reflex og speedspin grundet varmen efter en opfordring fra min far, som snart runder 40 års fiskeri på kysten. Efter 10 kast får jeg et benhårdt hug lige efter et fire sekunders spin stop – og den giver et hårdt hidsigt udløb med det samme. Jeg råber til drengene, at det er god fisk, og vi får hurtigt lidt for mange tilskuere til min smag. Fighten varer små 10 minutter i et meget hidsigt gear fra en meget stærk fisk, der får min 7-17 grams Milehigh stang til at føles meget spinkel. Fisken tager flere korte hidsige udløb, gode rusk og et enkelt halvspring i ægte hval stil. Da den så småt begynder at vise bugen, netter Jonas min største drømmefisk og personligt bedste kystørred på 77cm. Jeg føler mig fuldstændig overvældet af lykke og ved godt hvor heldig jeg er – omend jeg godt tør tilskrive det til en lille smule skill og +30 ture til kysten i år, slutter han.
Har du selv været på kysten hører vi meget gerne om dine bedrifter på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
aug 15, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI
Hvis man aldrig har dyrket natfiskeriet i åen, så kan det godt virke uoverskueligt, men griber man det rigtigt an, så er det helt sikkert muligt at komme godt fra start allerede i den første sæson. Her får beretningen om hvordan Irena Elzbieta Mathiasen kom rigtig godt fra start i år.
AF IRENA ELZBIETA MATHIASEN
Jeg har længe gået og drømt om fange en havørred i åen med fluestangen, og her i år skulle det altså bare være! Jeg satte det derfor som et af målene for mit fiskeri i år, og planen har været at komme i gang med nattefiskeriet.
På forhånd havde jeg ingen ide om, hvad jeg ville synes om det. Kunne jeg overhovedet finde mig til rette i nattens mørke? Ville jeg kunne abstrahere fra nærgående myg og ukendte lyde?
Vi startede fiskeriet ud med at fiske sen aften hvor solens lys stadig havde lidt magt. Jeg kunne altså danne mig et indtryk af åen, hvordan jeg skulle ligge kastene og hastigheden i indtagene. Det har været en god måde for mig at falde til på og få en god forståelse for nattens fiskeri, i en å jeg ikke havde kendskab til på forhånd.
Mørkets magi
Frygten var, at jeg ville gå en halv sæson uden fangst. Eller at nattens drillerier med at sidde fast i siv og træer, usikre ben eller ufokuseret fiskeri ville slå mig ud. Den første fangst kom hurtigt på en af de første par ture. Det var dog, mens der stadig var lys, men en god start og min første fluefangede havørred i åen! Mere vil have mere, og jeg havde lyst til at bruge hver en nat ved åen. Jo flere ture jeg kom afsted på, desto mere vild blev jeg med det. Natten fik mig til at føle, at jeg kan lige præcis, hvad jeg sætter mig for! At alt er muligt, og det næste hug kan være endnu en drøm, der går i opfyldelse.
Det er min nye yndlings sommer ting! Jeg føler mig mere levende om natten ved åen. Sanserne er på sit yderste, og selvom jeg kan blive lige så frustreret som lykkelig, er der jo som altid en grund dertil – og alting kan ændres på et øjeblik. Det kan gøre alle prøvelser det hele værd.
Jeg elsker fiskeriet om natten, og jeg er sikker på, at du kan finde mig langs åen næste mange somre.
Elzbieta med 2020 sæsonens næststørste havørred for hendes vedkommende – 4,5 kilo.
aug 14, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
I gennem min opvækst stod ganske få mennesker mig nær. Ikke fordi jeg var en skarnsknægt, eller fordi jeg ikke lod mennesker ind i mit liv, men fordi jeg simpelthen ikke havde tid. Allerede som barn var fiskestangen monteret i hånden og ved enhver lejlighed, var jeg ved vandet i form af mosen, søen, åen eller i sjældne tilfælde kysten. Sjældne fordi kystfiskeriet anno 1982 var meget anderledes, end det er i dag, og fordi jeg som 12 årig fandt det svært at komme dertil.
AF CHRIS HALLING
Jeg boede den gang hos min mor og hendes mand Kai, som tillod mig et enormt spillerum i forhold til sengetider og færden alene i naturen. I dag kaldes dette omsorgssvigt af nogle, men jeg kalder det kærlighed og dyb forståelse for et barns behov. Jeg elskede fiskeriet, min mor og stedfar elskede mig og fandt det derfor naturligt, at drengen udforskede verdenen under vandoverfladen.
Verden har ligesom kystfiskeriet forandret sig siden og en 12 årig dreng alene ved mosens sumpede breder, grænser i dag nærmest til en politianmeldelse. Da jeg var barn, hed det frihed, og sådan er der så meget. Da jeg opnåede knallert og senere den endnu bedre ”bil” alder, forandrede verden sig totalt. Jeg fik pludselig adgang til nye og spændende fiskevande, som jeg tidligere blot kunne drømme om at komme til. Heriblandt kysten som hurtigt skulle blive mit nye favorit sted. Og der var kæmpestore strækninger i øst og vest og nogle gange også en havørred, men nu mest af alt de den gang allesteds nærværende kysttorsk, som jeg den dag i dag godt kan savne.
Jeg var blevet en ung mand og burde nok have gjort noget mere ved det der dating, men tiden var simpelthen ikke rigtig til det, når man næsten hver eneste weekend skulle på ekspedition ved kysten og ved søer, som jeg også virkelig elskede den gang som nu. ”Du er et underligt barn.” Sagde min mor og stedfar ofte, selv om jeg nu havde nået en alder af måske 22 år. I dag er jeg 50, og min stedfar kalder mig stadigvæk for knægt. I 1994 endte en fluestang i hånden på mig og den har været der siden. Jeg læste alt litteratur der fandtes omkring fluefiskeri. Deriblandt de mange tekster fra mit daværende ikon Steen Ulnits, som skrev, at alle fisk kunne fanges på flue…… Så det blev de.
Min stedfar kunne også lide fiskeriet og til tider fiskede vi sammen. Under de mange ture vi havde til Norge, var det en nærmest hellig del af ferierne, men også på almindelige weekender fandt vi til tider ud til noget vand og havde nogle fælles timer. Det lykkedes mig aldrig, at fange en ”god” havørred på disse ture og selv om han nød tiden, så tror jeg aldrig hverken han eller min mor helt forstod, hvordan man kunne dedikere enhver fri time til jagten på fisk.
– Nu er jeg 50, og min stedfar over 80 år gammel. De sidste år er turene til især kysten blevet færre, og der er faktisk gået rigtig lang tid siden sidst. Derfor var det også med stor fornøjelse, at jeg modtog et opkald fra ham, hvor eneste spørgsmål var, om vi skulle ud at fiske. 10 minutter efter lå grejet i bilen og klokken 22:00, mødtes vi på en parkeringsplads i den smalle del af Lillebælt tæt ved vandet. Jeg havde checket forholdene på netop denne plads først, og Lillebælt ville denne sene aften vise sig fra sin bedste side. hvad strøm og gunstige forhold angik.
Payback time
Nu havde jeg måske chancen for endelig at vise den ”gamle”, hvorfor jeg var det underlige barn og senere den underlige unge mand, som de kaldte mig den gang. Det var af ren kærlighed, men selvfølgelig også bekymring, at de ofte spurgte ind til mit velbefindende for snart 40 år siden, for hvor skulle et liv ved vandet dog føre en hen socialt og ikke mindst jobmæssigt. Der syntes ikke at være nogen fremtid i fiskeri, og børnebørn kom der i hvert fald nok ikke ud af det. De har dog senere måtte sande, at det jo gik ganske godt i alle henseender.
En +80 årig mand i Lillebælts 1,5 – 2,0 knob stærke strøm, skal der passes på. Heldigvis er netop denne plads udstyret med en ren og ukompliceret sandbund, inden det mørke tangbælte starter små 8 meter fra kysten. Der findes 5 helt specielle meter derude, hvor en gruppe større sten ligger samlet. Et hotspot på en strækning der er et hotspot i sig selv. Her placerede jeg den aldrende herre, som straks gik i gang med at kaste en Sandeel ud i det mørke vand. Det mindede mig om en tur på cyklen, som man ikke har siddet på i flere år. Man glemmer åbenbart heller aldrig, hvordan man kaster med en agn, når først man har lært det. Selv gik jeg på det noget mere komplicerede stenede stykke på strækningen små 50 meter væk fra min stedfar. Efter blot ganske få minutter i vandet, vender en større fisk i overfladen imellem os. Strømmen er ved at have ordentlig fat, og jeg har en enorm tro på, at dette er den helt rigtige nat til en sådan fisketur. Mens jeg langsomt vadefisker ned imod Kai, vender yderligere et par normale havørreder få meter fra mig. Men noget er galt. De hugger ikke. Ikke et eneste slag til hverken min flue eller Kais Sandeel oplever vi. ”Er fiskene syge?” Når jeg at tænke flere gange, inden vi tager en fortjent pause kort før midnat.
Jeg må hen over kaffekruset erkende, at jeg absolut intet har mærket. Det er jo en træls erkendelse, men det skarpe lys fra en fuldt opladet pandelampe lysende direkte ind i hovedet på en. Jeg er lettet, da han alligevel mener, at vi skal give det endnu et forsøg. Han kunne jo også bare have sagt…. ”Kan du se hvad jeg sagde. Dette fiskeri fører ikke noget med sig.” Da vi atter går i vandet, er fokus 100%. Jeg må tage mig sammen og en gang for alle vise, hvorfor denne passion til fedtfinner opstod. Bevise, at der er noget magisk over dette natfiskeri, som jeg har dyrket i 26 år og som har givet mig et livs langs søvnunderskud hver eneste sommer. Kunne jeg blot fange en eneste havørred på måske 45 cm, så ville alt være lykkeligt. Eller tænk sig hvis man lige hev en 3 kilos op af vandet på sådan en sen aften. Det ville sgu være fedt. En ordentlig gestus til manden, der uden de store spørgsmål eller restriktioner lod mig fiske min ungdom væk. Men 3 kilo er jo nærmest urealistisk på enhver tur og endnu mindre, når man virkelig godt kunne bruge sådan en fisk.
30 minutter senere har jeg da også nedgraderet mine drømme. ”Kunne jeg dog bare fange en undermåler.” – var tankerne i mit hoved nu. Klokken var blevet 00:30, da jeg atter nærmede mig Kai, som stod foran de sten, der så ofte havde kastet gode fisk af sig de sidste mange år. Jeg vidste, at når jeg nåede helt hen til ham, så ville turen nok være slut. og jeg måtte erkende mit nederlag. ”Vi fik ret.” kunne jeg høre både min mor og stedfar sige i tankerne. ”Dette fiskeri er spild af tid, der kunne have været brugt på andre og mere fornuftige ting.” Ethvert skridt var tungt og langsomt, indtil jeg stod et fluekast væk fra Kai. Jeg vadede ud i vand til linekurven. Dels for at undgå at fange Kai med fluen i den stærke strøm og nok mest af alt, for at få fluen helt perfekt ind over gruppen af sten der lå foran ham. En sidste chance….. Et nærmest bristet håb….. En desperat lille bøn fra en stemme i hovedet.
Fast fisk
Den sorte sølvræv hedder fluen. Jeg har brugt den om natten i samtlige 26 år, jeg har fisket med flue om natten. Den egner sig perfekt til disse strømfyldte vande, og er den direkte grund til, at mange drømme er blevet opfyldt i mørke timer på kysten. Jeg tager den ind med begge hænder, mens stangen hviler i armhulen. Havørreder i strømvand kan lide hurtige agn, så jeg fisker altid hurtigt om natten. Da jeg føler at fluen er ved stenene, stopper jeg indtagningen i et par sekunder og lader fluen danse i strømmen hen over dem. Det er ganske få meter vi snakker om, inden fluen er forbi dem. Jeg har nu mistet al tro på succes denne ½ nat, da det nærmest helt usandsynlige sker. Imellem stenene stiger en havørred til fluen og hugger den med voldsom kraft. Da den mærker modstand, vender den øjeblikkeligt i et højlydt plask blot 3 – 4 meter foran Kai og stikker af nedstrøms. ”Jeg har en.” Nærmest råber jeg, men fisken i sit udløb tømmer min linekurv for line
Da fisken stopper og stangen er spændt, sniger en tanke sig ind på mig. Fisken flytter sig ikke, men står direkte i den hårde strøm og udnytter både den og sin egen styrke under fighten. De rytmiske stød i håndleddet og presset på stangen fortæller mig, at denne havørred er over middel størrelse og at det at fighte den i direkte modstrøm, måske ikke er den bedste ide. Jeg vil helst have, at den bliver under vandet og ikke plasker rundt i overfladen eller direkte springe gentagne gange, som der er stor mulighed for, hvis der kommer for meget pres på.
Jeg går på land og ned imod fisken, mens jeg vinder vigtige meter på hjulet. Da jeg står ud for den parallelt med kysten, prøver jeg forsigtigt at øge presset på den. En handling, der øjeblikkeligt får fisken til at tage et nyt udløb. Heldigvis direkte udad og ikke nedstrøms igen. Da fisken atter stiller sig små 15 meter ude, mærker jeg atter de rytmiske stød i håndleddet. Fisken virker ret upåvirket af presset fra stangen. ”Er den god?”, hører jeg Kais stemme bag mig. Jeg er i tvivl om størrelsen, for den hårde strøm hjælper altid fisken i fighten herude, men de hårde stød i håndleddet og stangens krumning fortæller mig, at det her er lige nøjagtig den fisk, som jeg kun i drømme havde forestillet mig, at fange på lige netop denne dag. ”Den er god” – svarer jeg tilbage, og er ikke i tvivl om, at jeg har ret i denne antagelse.
Stangens pres og strømmens rasen hen over fiskens krop gør arbejdet for mig. Jeg presser ikke fisken unødigt hårdt på noget tidspunkt. Den er vigtig denne fisk. Vigtigere end langt det fleste andre fisk jeg har fanget igennem livet. Når min stedfar ser denne fisk, så vil han forstå. Forstå hvorfor jeg var den underlige dreng, der halsede afsted på cykel, knallert og senere i deres bil, som de egentlig ofte lånte mig. Pludselig vender fisken snuden ind mod mig og farer ind imod land. På et tidspunkt når jeg dårligt at følge med på hjulet og linen slappes i måske blot 1 sekund. I tankerne har det allerede et katastrofalt udfald, og fisken falder af, men i virkeligheden er jeg heldig og linen strammes atter øjeblikkeligt, da jeg får spændt stangen op til fisken igen.
Fisken stopper atter på det lave vand blot 5 meter fra os. Strømmen er svagere herinde, og nu skal det være alvor. Jeg lægger maksimalt pres på den, og fisken plasker højlydt i overfladen. Det er en utrolig dejlig lyd, og samtidig lyden af en ganske pæn havørred. Da fisken prøver med et tredjde udløb, kan jeg nu stoppe den alene med stangens styrke. Et tegn på, at der er en yderst lykkelig afslutning i vente snart. Efter kort tid lægger fisken sig sidelæns i overfladen, og jeg ved, at jeg ikke får nogen bedre chance for at kane den ind, end netop i dette sekund. Med spændt stang går jeg baglæns op på stranden og fisken følger med uden yderligere forsøg på flugt. Da den pludselig ligger i stenene på stranden ser jeg endelig, hvad jeg på ingen måde kunne forvente af denne tur, men som jeg virkelig drømte om at kunne vise min stedfar: En smældfed havørred på 63 centimeter og tæt på 3 kilo.
– Da vi få minutter senere deler en øl ved bilen med åben bagklap, ser jeg min stedfar Kai lyse på fisken i bagagerummet. ”Den er da virkelig fin den der” siger han. Jeg har kendt manden i så mange år, at jeg ved det er en anerkendelse af de bedre, og min krop fyldes med stolthed og lykke. Her stod manden, der lod mig forfølge drømmen om at finde lykke ved danske kyster. Han undrede sig måske for 35 år siden, men gav mig aldrig nogen restriktioner i jagten på den næste fisk. Her stod han og i bagagerummet lå alle svarene på de spørgsmål, som både han og min mor med sikkerhed har tumlet med den gang.
End ikke i fantasien kunne jeg have udtænkt dette scenarie bedre, og da vi kørte derfra, følte jeg en stolthed, som sjældent rammer mig. En stolthed over fisken selvfølgelig, men især nok en stolthed over at kunne vise et menneske, som har betydet virkelig meget i mit liv, hvad dette her fiskeri har betydet for mig og hvor fantastisk en opdragelse han hjalp min mor med at give mig. En opdragelse, der har formet den underlige dreng til en nu underlig mand javist, men det var gjort med kærlighed og respekt for drengens passion i livet. Se – det er frihed, og sådan noget kan kun opnås hvis man søger det – og ellers får lov til det. I fish, therefore I am.
Den nat på kysten oplevede Kai, hvad det var, der tryllebandt Chris på kysten.
aug 8, 2020 | Nyheder
– Jeg havde besøg af to gæster i min AIRBNB lejlighed, som ville nyde ferien i Vestjylland med lidt fiskeri, fortæller Kennet Brask. – Jeg foreslog, at de skulle besøge Storåen, da fiskeriet er godt der lige nu.
– Fredag morgen kl. 5 tog vi sammen til Bur Bro og fiskede tre timer, hvor flere gode laks viste sig. Ved 9 tiden blev varmen for meget, og vi besluttede at stoppe, men på hjemturen kørte vi lidt længere op ad åen for at vise et stykke, som de kunne fiske om aftenen. Da vi ankom til å-strækket, foreslog jeg, at vi tog stængerne med til åen, for “hvis nu vi ser en god fisk, så ville det være træls at stængerne lå i bilen”. Da vi kan se åen, springer en rigtig stor laks foran os, og straks bliver spinnerne kastet. Jeg går lidt op ad åen og i femte kast kroger jeg en kraftig havørred, som jeg med lidt hjælp fra mine gæster, Ronni og Ania, får landet. Havørreden var 65 centimeter og vejede 3.5 kilo – perfekt til røgeovnen.
Har du selv været ved åen for at fiske laks eller ørred hører vi gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
aug 6, 2020 | Nyheder
– Nogle aftener eller nætter er bare bedre end andre – særligt dem, hvor ens drømme bliver til virkelighed, fortæller Thomas Tharup – Jeg stod om aftenen i forhaven, og mærkede efter på temperaturen samt kiggede på himlen. Det så og føltes helt rigtigt – jeg måtte bare en tur til åen. Så få minutter efter var jeg hoppet i waders, og grejet placeret i bilen, hvorefter turen gik mod ådalen.
– Jeg ankom til fiskepladsen, og til min store undren var jeg helt alene – et sjældent tilfælde på denne tid af sæsonen. Jeg fiskede en runde med en stor buleflue fisket med høj hastighed på tværs, men ingen reaktion. Hørte dog fisk på stykket, så jeg besluttede at gå tilbage, hvorefter jeg ligeledes skiftede flue til en lettere dresset rørflue med gummiben og skum monteret forrest, så den danner en fin V-profil på åens overflade.
– Inden for kort tid rejste jeg tre fisk, hvoraf nummer to var en rigtig god fisk. Den kom blot denne ene gang, så jeg fiskede videre, så den fik ro. Foruden de fisk jeg rejste, hørte og så jeg flere fisk fri af vandet i mørket – og det var min klare oplevelse, at dette var et hold trækkende fisk. Derfor gik jeg tilbage på ny, og monterede igen min blå/sorte rørflue med disc – i manglen på et mere opfindsomt fluenavn for nuværende – da troen på denne flue altid er tilstede.
– Kort tid efter var jeg atter på plads ved standpladsen til den tidligere rejste fisk – så opmærksomheden og sanserne blev skærpet til det yderste. Første kast kom ellers fint på tværs med jævn hastighed men ingen reaktion. Næste kast lagde jeg yderligere på tværs, rykkede i linen for at ”starte fluen op”, og strippede herefter linen ind med nymfetag for øget hastighed. I slutningen af drevet kom fisken så til overfladen, hvor den tog fluen med stor eksplosion af overfladen – sådan! Herefter gik den ret i dybet, og jeg kunne tydelig mærke på tyngden bag, at denne var go´. Jeg lagde et stort sidepres på fisken, og forsøgte at få den mod overfladen, så den ikke satte sig fast i grøden, hvilket lykkedes til fulde – så efter lidt tid og kontant fight gled en skønhed af en havørred over netrammen, hvorefter lykken var gjort. En forrygende oplevelse og samtidig kulminationen på en tur til åen, hvor alt bare føltes perfekt, intentionen var den rigtige fra aftenens start og havørrederne var ”enige” heri. Så når intentionen og tankerne siger ”kør til åen”…. så kør! Havørreden målte 80 cm og vægten 5,63 kg – en helt vidunderlig nygået fisk ret fra fjorden! Knæk og bræk til jer – og afsted til åerne hvor alle de gode oplevelser venter derude.
aug 5, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred
Mads Brinkløv Kentov, har holdt ferie ved de danske og især sjællandske kyster – samtidig med, at der har været god tid til at være sammen med både familie og venner. Læs og bliv inspiret til din næste ferie!
AF MADS BRINKLØV KENTOV
Her i ferien har jeg gået skarpt efter vores skønne havørred på kysten, og jeg har nydt min sommerferie, mens jeg har fået fisket rundt omkring i det danske land, nu hvor vi ikke har normale rejsemuligheder. Sommerfiskeriet har været helt suverænt i år. Det kolde danske sommer vejr, har virkelig givet mulighed for gode fisk inde ved land, og juli har været ganske særlig, da det meget omskiftende vejr har givet muligheder, for at finde de store havørred inde ved land. Det er blevet til mange fine fangster, som jeg gerne vil dele nogle af med jer. Sommeren giver mulighed for at dyrke natfiskeriet, som altid giver dejlige oplevelser ved at man sanser naturen på en anderledes måde, derfor holder jeg meget er det, men det har ikke kun været natteture i år. Jeg har gået efter det klassiske sommerfiskeri på pladser med strøm og dybt vand inde ved land.
Mads med et par flotte havørreder fra den første dag i juli.
- juli: Det var en fantastisk aften med bål på stranden, godt selvskab, og så hertil også gode fangster. ”Terapi i den reneste form.” Det skulle vise sig at blive en af de aftner, som man kommer til at huske. Jeg havde selvskab af min trofaste fiskemakker Dan Darell, og vi havde planlagt at fiske til ud på natten. Da natten var allermørkest ved 1-2 tiden, fik jeg en god fisk i mørket, og ikke længe efter var der endnu et tungt hug, som også var klar til at give kaos i mørket. Nu havde jeg to fisk på land, og min makker så noget nedslået ud. Fiskene var fanget på wobler, og de var 57 samt 61cm. Min fiskemakkers humør vendte dog, kort efter hvor han fangede en fisk på 4,5kg.
- juli: Denne nat mistede jeg nok mit livs fisk i mørket lidt over et om natten. Fisken tog et meget vildt udløb, men min bremse var for stram. Vi havde en fight, der varede ca. 15 sekunder, før fisken rev forfanget i laser, hvorefter jeg så fisken springe fri to gange af vandet, som en lille afskedsdans. Jeg fik det hele på Gopro, men da det var mørkt kan man ikke se fisken, men man kan høre hvor voldsomt udløb den tog. Du har mulighed for at se med her https://youtu.be/xu-_GyTsgW0
- juli: De sidste dages kolde vejr, har fået vandtemperaturen ned, det giver bedre forhold, for fiskeriet om dagen tæt på kysten. Jeg havde både besøg af hornfisk i store stimer, samt en aborre på den åbne kyst. Men heldigvis var der også en havørred, som ville lege med og tog min wobler benhårdt. Fisken var tyk, og havde en længde på 65cm. Jeg var meget forsigtig ved denne fisk, da jeg havde mistet flere store lige i træk. Derfor fik den meget løs bremse. Se med her https://youtu.be/qTMu7DY3y-0
Mads med 65 cm sølvtøj. Hvad mere kan man ønske sig i sin sommerferie?
- juli: Dagen sætning:” Find din indre viking frem, trods elementerne, så venter der sølv i den anden ende.” Natten drillede en del, men jeg havde ikke heldet med mig. Alt var ellers på plads – og vind samt vejr lugtede næsten af fisk. Jeg besluttede mig for at blive, da jeg på forhånd havde tjekket, at vejret ville slå over i blæst og høje bølger, hvilket er et vejr jeg kan lide at fiske i. Jeg fandt brænde nok til at lave et bål, der kunne brænde godt i et par timer, da jeg ville sove lidt, inden jeg ville prøve igen. Da jeg vågnede op, var det stadig mørkt. Jeg kom ud i vandet, og fik ret hurtigt et meget tungt hug og en fin fight. Desværre mistede jeg den efter cirka 30 sekunder. 5 minutter senere mistede jeg en tung fisk mere. Jeg var faktisk ret nedslået, da jeg ved, at man ofte kun får et eller to forsøg, eftersom fiskene ikke er inde særligt længe.
– Jeg tjekkede krogen, og skiftede størrelse. Solen var begyndt at stå op, og jeg fik en fisk mere. Det var en tyk og helt blank fisk på 55cm. Jeg mistede endnu to fisk helt inde ved stangen, som ellers var fine fisk mellem 50-60cm, igen helt blanke. Jeg var bare meget uheldig. Vandet var blevet ret grumset, og bølgerne gav lidt problemer med fodfæstet ude i vandet. Jeg fik et tungt hug mere, men denne gang var der med det samme et kraftig udløb. Spændingen steg, og nu startede der et tovtrækkeri, hvor jeg fik den lidt ind, og så tog den udløb igen og igen, men til sidst fik jeg den i nettet. Fisken var 73cm, og vejede 4,980kg fanget på wobler i tobis farve.
Nederst ser du Madses flotte havørred på 4,980 kilo taget på kystwobler.
- juli: Jeg var afsted igen på tur, og fangede gang min fisk tidligt om morgenen. Fiskeriet skulle gribes ganske forsigtigt an, og stille indspilning kombineret med små spinnestop, var morgenens trick. Fisken var 61cm, og den var fanget på et gennemløbsblink i sølv.
- juli: Jeg har nu været godt omkring, og fisket det vand af jeg kender godt. Derfor var det tid til at prøve noget nyt. Da vejret var blevet en del koldere, og der havde været en del blæst, søgte jeg derfor mod den ydre fjord, da der indimellem kommer fine fisk her. Det var det tidlige morgenfiskeri, som gav to undermålere, samt en fin dame, som var godt tyk og fyldt med sild. Længden sagde næsten 70cm. Den blev fanget på et gennemløbsblink i sølv.
Nu er sommerferien er snart slut for mit vedkommende, men jeg har lige en uge endnu. Derfor er mit sommereventyr ikke helt slut. Denne sommer har for mig vist, at det er muligt at give sig selv et storslået fiskeeventyr på de danske kyster, uden at skulle rejse meget langt, eller undvære familien i længere tid. Håber i andre også har en fantastisk ferie, og nyder den som jeg har gjort det. Knæk & Bræk.
