aug 31, 2020 | Nyheder
– Jeg var taget en tur til åen for at se, om man kunne fange en havørred efter nattens regn og blæst, fortæller Jens Sylvester. – Da jeg ankommer til åen, ser jeg, at der på trods af regnen er relativt lav vandføring, men ja – det skal jo prøves, så jeg fisker i en 30 minutters tid, hvor jeg ser et par fisk, så der er da liv i åen. Jeg tager nu op til S-svinget, der er et af de rigtige gode steder. Her ser jeg et par fisk trække frem og tilbage, hvorefter jeg lægger et kast til en udhængende gren – og bum. Så sidder der fisk en fin fisk på spinneren, og efter en god fight ser jeg, at det bækørrednet, jeg har taget med, er alt alt for lille til den store fisk. På trods af det bliver fisken dog landet i nettet, så jeg kan tage min Mepps 4 spinner ud af munden på fisken og tage et par billeder. Kort efter bliver fisken så sat ud i åen igen. Alt i alt har det været en god tur til åen, hvor jeg kunne notere mig for en havørred på 65cm og cirka 2,5kg.
Har du selv været ude at fiske ved åen, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Jens Sylvesters havørred blev forsigtigt genudsat til åen.
aug 30, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Artikler, Guide til fiskepladser, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, LAKS, Lakseåer
Fluefiskeri og jazz – der er godt med swing i Martin Schacks fluer.
Sønderjyske Ribe Å byder på et rigtig godt fiskeri efter både laks og havørred. Vi har talt med tre lokale eksperter fra Ribe Sportsfiskerforening, der afslører, hvordan man griber fiskeriet an.
Af Erik Tveskov
RIBE Å er landets sjettestørste vandsystem, og der er sket mange store ændringer her over de sidste 10 år. Således har en række restaureringsprojekter forbedret passageforholdene væsentligt, og der er lagt store ressourcer i at forbedre levevilkårene for vandløbenes dyreliv – både fra myndighedernes side men sandelig også fra masser af gode, frivillige kræfter.
I de senere år har laksene for alvor kvitteret for indsatsen, og der er opstået et virkelig fint fiskeri – oveni det i forvejen fornemme havørredfiskeri. En af de store spillere i systemet er Ribe Sportsfiskerforening, der råder over lange strækninger af Ribe Å og dens tilløb Fladså, Gelså og Hjortvad Å. Trænger du til at opleve dansk ånatur, når det er bedst, dvs med masser af plads og lange strækninger, der har undgået gravemaskinernes hærgen, så smør en stor madpakke, pak yndlingsstangen og følg med på en rundtur.
Som guides får du her et triumvirat bestående af Hans Peder Trans, gudsbenådet spinne- og ormefisker, Stig Guldborg, spinnedoktor ekstraordinaire og Martin Schack, fluefiskeren der forfører blankfiskene med sin jazzede fluefiskervibe.
HANS PEDER voksede op i K2, som foreningens klubhus hedder, der ligger et spinnekast fra Gelsåens slynger. Han har fisket i området, siden han første gang blev taget med til åen af sin mor i 5-6 års alderen, tilbage i 50’erne. Hans kender derfor Gelsåen og Ribe å’s slynger bedre end de fleste.
Stig Guldborg har slået sine folder herude i de sidste 30 år, siden han startede i midten af tyveårsalderen. Han har oplevet store ændringer i folks tilgang til fiskeriet. – Før i tiden gik folk meget stille med dørene, når de havde fanget fisk og tit gemte de dem i græsset af frygt for at andre skulle opdage deres fangster. Nu kan man næsten følge med fra dag til dag på foreningens hjemmeside og hvor folk nu ellers viser deres fangster frem, fortæller han.
Nogle gange bliver laksedrømmene til virkelighed – chancen er stor i Ribe Å.
Martin Schack havde en lidt hård start ved åen med tre sæsoner i træk uden fisk på land. Men efter en hjælpende hånd fra det grå guld langs åen – eller skulle man sige sølv, kom der dog rigtig hul på bylden. Martin har siden stået for en masse gode fisk fra foreningens vand.
VORES BEDSTE RÅD er at snakke med folkene langs åen, fortæller de. – Folk er meget mere villige til at snakke nu til dags. For 30 år siden var der meget hemmelighedskræmmeri herude. Det er helt anderledes nu. Sæt en wobler eller en orm på og se at få dækket noget vand. Det meste af vores vand er ureguleret, og åerne slynger sig flot, så der er masser af steder, hvor fiskene kan stå. Åen ændrer sig næsten fra år til år, og dermed ændrer fiskens opholdssteder sig også, fortsætter han. – Start eksempelvis ved savværket eller sammenløbet mellem Gelså og Fladså. Her ser man tit springende fisk, men der kan også være mange fiskere. Er du fluefisker, er det hovedsagelig morgen- og aftenfiskeri, det handler om. – Jeg starter som regel mit spinnefiskeri tidligt om morgenen før solen er kommet op og pakker sammen igen ved 8-tiden, fortæller Stig. – Så plejer Hans Peder at tage over, og han fisker tit de samme stræk igennem med en god klase orm. Det er jo det fine ved det hele – at vi kan supplere hinanden så fint. Her er plads til alle. Martin indfinder sig ofte hen under aften og fisker i den gyldne time samt langt ind i mørket.
FISKERIET efter havørreder er ikke blevet decideret ringere efter der er kommet mange flere laks, men det er tydeligt at mærke, at vi har fået fri passage ved Gelsbro dambrug, så fiskene nu hurtigt suser videre op i systemet, beretter de. – Nu ser vi stort set kun gydende laks på strygene om vinteren. Der er nogle få pladser, hvor der før i tiden stod havørreder, men nu er de altså skiftet ud med laks. Odderne i systemet har også lagt yderligere pres på havørrederne, men dem nyder vi nu bare på linje med isfuglen, kronhjortene og de mange andre dyr, som vi ser herude i den skønne natur.
Er der særlige teknikker til jeres vand der er værd at prøve, spørger jeg? – Nogle går med enhåndsfluestang og ganske små diskrete fluer, og gør nogle gevaldige fangster på det, svarer de. – Andre bruger tilsvarende let spinnefiskeri, men her er det altså vigtigt at understrege, at man skal bruge en line med en forsvarlig brudstyrke. Vi snakker om store stærke fisk i mindre vandløb med mange forhindringer som fx hundetunger, så man skal have mulighed for at lægge stort pres på fiskene. Jeg bruger meget en 9 cms wobler fra Salmo i en desværre udgået farve med ambulancerød ryg og kobber bug, siger Stig. Den kaster jeg skråt nedstrøms og spinner den jævnt ind. Fiskene er aggressive, og tit ser jeg en bølge, der starter og følger efter wobleren.
Stig Guldborg har igen spinnet sig til sølv ved Gelsåen.
Den lille Salmo Hornet har jeg også et godt øje til, og den bruger jeg til sommerfiskeriet. Hans Peders våben er en solid klase orm, dog uden den ellers så traditionelle røde uldgarn. Den fisker han med mindst lige så stor dygtighed og omhu som selv den mest drevne flue- eller spinnefisker, og det er tydeligt, at han har udviklet sit ormefiskeri til perfektion. Line og dybdekontrol er bare to dele af ligningen, men også hans placering i forhold til vandet og blik for ormens drev er lige så vigtige for hans succes.
HVORDAN lander i jeres fisk? – spørger jeg. Vi bruger stort set alle et godt fangstnet. Gaf duer af gode grunde ikke, hvis man fx kommer ud for at skulle genudsætte en stor laks. Brinkerne er høje og vandet er dybt, så håndlanding er heller ikke noget man kan bruge med særlig stor sikkerhed. Hvad med fodtøj? – fortsætter jeg. – Nu er det jo en dejlig sommerdag vi er ude på, og man kan i princippet fiske i sandaler, som jeg gør, svarer Hans Peder. – Men som regel er gummistøvler nok. Lidt henne i efteråret er der mange, der går med de korte buksewaders.
EN TYPISK SÆSON: – Om foråret er det laksene, det handler om, og alle folk er af huse til premieren, fortæller de. – Der bliver dog hurtigt længere imellem folk, så du snart kan fiske lange stræk for dig selv. Juni og juli er højsæson for havørrederne. August kan også være rigtig god, hvis ellers vi får noget vand. Men man skal dog ikke lade sig narre af en lille vandstand. Selv ved en ganske beskeden stigning i vandføringen kan der pludselig være friske fisk i åen, og så er det med at være første mand, der fisker nedover.
De første fisk er meget aggressive og hugger på næsten hvad som helst. Når det store træk af 50-60 centimeters fisk kommer, er der virkelig liv i åen og mange oplever at få et par fisk med hjem om dagen. Omkring den 1. oktober stopper mange deres fiskeri, selvom sæsonen varer helt til 31. oktober.
Lange strækninger af Ribe Å er uregulerede – hvem drømmer ikke om at dyppe snøren i sådan et vand?
HAVØRREDFISKERIET er som regel noget, der foregår om natten eller i skumringen, pointerer de. – Omvendt er det ganske få laks, der går til biddet, når det er mørkt. Hvad med fluefiskeriet, kan man fintune sit fiskeri efter den ene eller den anden art? – spørger jeg. – Havørredfluer er for mig nogle små vimsende lette sager på 3-5 cm med masser af indbygget liv, siger Martin. – Sådan en lille vimsende sag, der fiskes irriterende, den tager altså fisk. Mine laksefluer er som regel belastede, men har til gengæld en lang og meget levende vinge, der kan slå forførerisk i strømmen. De store rørfluer fisker jeg med ”100 km i timen”, for her må fiskene ikke have for meget betænkningstid. Til havørrederne i skumringen eller mørket fisker jeg med fluer, der laver en tydelig trykbølge i vandet.
Jeg kaster skråt nedstrøms til modsatte bred, og når fluen lander, tager jeg et hurtigt træk eller to i linen. Det gør jeg dels for at få linen rettet ud, men også for at få fisken til at reagere. Når der så rejser sig en bølge bag fluen, er det med at slå koldt vand i blodet og vente til du mærker fisken trække tungt i linen. Først da er det tid til at løfte stangen, sætte krogen og holde på hat og briller, afslutter Martin med et smil.
Martin Schack botaniserer i flueæsken, inden aftenens fiskeri går i gang.
Hans Peder Trans rigger op med havefluer af den gode fede slags.
Ribe Å systemet leverer hvert år havørreder i grov kaliber.
Sommer og sandaler ved Gelsåen – Hans Peder Trans i aktion.
aug 28, 2020 | Nyheder
– I går havde jeg 1 time til at besøge et af mine “spots” i Odense Å, et spot jeg ved – efter 36 års erfaring med fiskeri i Odense å – kunne give en fisk, fortæller Søren ”Woodfish” Lørup. – Efter regn kommer der fisk: Den sætning har jeg sagt til mig selv og til andre i mange år, og det slog ikke fejl i går.
– Mepps 4 Aglia i sølv med røde prikker blev valget, hvilket måske er en lidt stor spinner til Odense å, men den er effektiv! Efter cirka 40 minutter kunne jeg sætte mig i græsset, og nyde to flotte fisk. Jeg føler mig heldig og taknemlig for, at jeg efter så mange år, stadig har verdens bedste hobby, der gør mig glad hver gang!
Har du selv været i åen hører vi meget gerne om dine fangster på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
En fin havørred til Søren Lørup fra Odense Å taget på spinner.
aug 25, 2020 | Nyheder
– Min kammerat og jeg var taget til Vegen Å ved Holstebro klokken 10:00 mandag morgen efter bækørreder, fortæller Marcus Sig Larsen. – Vi var spændte på at fiske lidt efter bækørreder, eftersom der havde været fiskestop i 10 dage i å systemet pga varmen. Jeg gik med min UL-stang med mit Daiwa Ninja hjul, og efter vi havde fisket noget vand af uden at have mærket nogen bækørreder, besluttede vi at fiske tilbage igen. Jeg valgte at skifte til en størrelse 2 spinner fra Savage Gear.
– Vi gik hen til et lille spot, som vi havde fisket lidt på i 20 minutter forinden. Jeg tog et par kast opstrøms, mens min kammerat fiskede ved siden af mig nedstrøms. På tredje kast, da spinneren rammer vandet, siger min kammerat “Jeg tror altså den spinner er lidt for stor til bækørreder”. Og ja – så skete det uvirkelige: En havørred tog spinneren, og så startede fighten. Mine arme og ben begyndte at ryste, da jeg godt viste, at ingen vil tro på, at så stor en havørred vil gå i Vegen Å, som ikke er dybere end man kan se bunden.
– I ren og skær adrenalinrus besluttede jeg mig for at hoppe i vandet for at have en chance for at få den på land. For med min lille stang og den tynde line, troede jeg aldrig, at det ville kunne lade sig gøre, men jeg vil gøre alt jeg kunne for at prøve. Efter lidt tid begyndte jeg at kunne få den til at nærme sig mig, mens jeg stod klar med nettet. Pludselig bød chancen sig, og jeg fik nettet stille bag den samt løftet den på land. Det var en flot havørred på 82 cm og 6.350 kg. Jeg var i chok. Det er den vildeste oplevelse, jeg nogensinde har haft i mit fiskeliv. Og en oplevelse der nok ikke vil gentage sig foreløbig.
Havørreden fra Vegen Å huggede på en lille spinner.
aug 25, 2020 | Nyheder
Iulian Burlacu har haft en fantastisk morgen ved Stevns, kan man vist roligt sige… – Jeg var på pladsen klokken fem om morgenen, fortæller han. – Til at starte med fiskede jeg med gennemløberen Knægten på 24 i metal fra DC Lures, men det gav ikke noget. Så skiftede jeg om til bombarda og flue, hvor jeg faktisk mistede en fin fisk, da jeg kastede parallelt med land.
– Herefter gik der noget tid, og jeg skiftede tilbage til Knægten samt kastede langt ud. Jeg spandt stille og roligt ind – og havde et par spinstops undervejs. Pludselig faldt hugget blot seks meter fra stangtoppen, og jeg kunne med det samme mærke, at det var en virkelig stor fisk. Fisken lagde ud med at tage et udløb 360 grader rundt om mig, hvorefter den stak af udefter. Den tog flere gode lange udløb, men var ikke rigtig fri af vandet så meget som en eneste gang. Den var sikkert for tung… Til sidst lykkedes det mig at få den sikkert i nettet, som pludselig virkede meget, meget lille. Storørreden var nemlig hele 8,4 kilo og 84 centimeter. Tusind tak til min kammerat Dan, der fortalte mig om denne fede plads.
Har du selv været på kysten, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Den massive havørred på over otte kilo faldt for gennemløberen Knægten fra DC Lures.
aug 24, 2020 | Nyheder
– For et par dage siden tog jeg med en god kammerat på forlænget skumfluetur efter havørreder med fluestangen til en skøn å i det himmerlandske, fortæller Anders Schultz. – Torsdag aften havde vi haft et par fine ørreder oppe og klaske til fluen, uden at der skete mere. I et sving bankede endnu en lille fisk til fluen, men uden at bide sig fast. Jeg gav den et par minutter og kastede igen, men desværre ramte fluen i grøden og satte sig.
– Efter lidt tid fik jeg fluen løs, og lavede et nyt kast med tanke om, at fisken nok ville have været skræmt. En stor mund slugte dog fluen sekundet efter, og en fight på 10 minutter kunne begynde. Method’en i klasse #5 flexede og beviste sit værd med en fisk, der tog flere lange udløb både op og nedstrøms. – Og hvilken fisk – det var en flot femkilos havørred taget på overfladen.
Har du selv været ude at lufte fluestangen med succes, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
aug 24, 2020 | Nyheder
Min fiskesæson har været præget af få og mindre havørreder, så håbet om en af de større havørred var ved at forsvinde, som dagene gik og vi var i gang med august måned, fortæller Mark Bech Højfeldt. – På min sidste fisketur i vores tre ugers sommerferie, hvor varmen var ekstrem, skete det utænkelige. I et af de første sving fik jeg et godt hug og en havørred på 48 cm måtte på land, mens mørket faldt på.
– Et par sving længere nede tog en havørred min diskrørflue i egen side, og den virkede lidt tungere. Første da den begyndte at springe oven ud af vandet fik jeg en bedre ide om størrelsen. Jeg skød den til omkring 3kilo+. Min klasse 4 fluestang var på overarbejde, og jeg rystede på hænder og ben, da første forsøg på at lokke havørreden i de sorte netmasker mislykkedes. Anden gang gik det heldigvis bedre. Springfætteren var lidt større end først antaget, for den vejede 4,5 kilo fordelt på kun 71 cm. Lykken var skåret ud i fantastisk stykke sølvtøj, og den næste uge i sommerhus med familien og uden fiskestang skulle jeg nok klare. Det er den største havørred, jeg har fanget på så spinkel en fluestang – og en af de største fra det lille produktive vandløb som hedder Binderup Å. Knæk og bræk.
Har du selv været ude at fiske ved din lokale å hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Send gerne cirka 300 ord eller 10-15 linjer samt et foto – gerne vandret.
aug 22, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Djursland byder på et eminent kystørredfiskeri, og en af dem der kender området rigtig godt er Steen Ulnits, der her giver dig en række af de allerbedste pladser til de sølvblanke.
AF STEEN ULNITS
SOM PERLER PÅ EN SNOR ligger de, Djurslands fornemme og klassiske kystpladser. Djursland vil for mig altid være forbundet med fiskeren og forfatteren Paul Wellendorf fra Randers. Det var nemlig her, Wellendorf slog sine folder, da han som en af landets allerførste begyndte at udforske fiskemulighederne ved kysten.
Wellendorf vidste, at der måtte være fisk herude. Som gammel dyrker af Randers Fjord vidste han, at Gudenåens mange ørreder trækker langt omkring i deres søgen efter føde. Det beviste hans fangster da også til fulde, og i hans kølvand fulgte flere og flere fiskere, der på Djursland fandt et fremragende fiskeri til en billig penge. Da grejet samtidig blev bedre og bedre, var grunden lagt til Djurslands status som leverandør af landets måske fineste kystfiskeri efter havørred. Og det skyldtes ikke blot de mange havørreder fra Gudenåen. Det skyldes i lige så høj grad de efterhånden også rigtig mange havørreder, som stammer fra Grenåen og Kolindsund Kanaler.
DJURSLAND har således – modsat mange andre åbne havkyster – virkelig noget at have sine havørreder i, når kulden for alvor har fået tag i det salte Kattegatvand. Så trækker fiskene blot hjem igen – til Grenåen og Gudenåen.
Det er naturligvis de udtrækkende havørreder fra Gudenåen og Randers Fjord, der præger kystfiskeriet på Norddjursland. Heroppe kommer der først for alvor gang i fiskeriet, når det store udtræk af ørreder – primært grønlændere omkring mindstemålet – for alvor kommer i gang i marts-april. Tidligst i milde vintre og senest efter hårde isvintre. I sidstnævnte tilfælde kan udtrækket udskydes helt til maj, men så holder fiskeriet til gengæld også langt ind i juni.
Store havørreder kan træffes helt tæt på land, hvor de er lette at nå med fluestangen.
Alle har givet hørt om det gammelkendte fiskeri ved Udbyhøj – mundingen af Randers Fjord. Det er den flaskehals, som alle Gudenåens havørreder må passere på deres fødevandring ud gennem fjorden. Vel ude forbi Udbyhøj fordeler de sig sydover langs Norddjurslands kyster, som er flade og sandede – fyldt med lækre hesterejer og slanke tobiser. I mange år skete udtrækket af hav-ørreder fra den lukkede Randers Fjord til det åbne Djursland næsten på klokkeslet. I så høj grad, at DR et år kunne sende live radio direkte fra udtrækket! Lokale fiskere holdt et vågent øje med dette udtræk og var klar ved Skovgårde og Fjellerup få dage senere. I vore dage er udtrækket desværre blevet mere diffust. Uvist af hvilken grund.
NORDKYSTEN vrimler med sommerhuse samt campingpladser, og stranden er god til at bade fra. Kystfiskeren derimod må ud på første revle, hvis han vil gøre sig håb om at få del i de mange fine ørreder, der regelmæssigt passerer forbi. Der skal altså vades her – i juni måned ofte med plaskende badegæster både for og bag, men ørrederne holder sig ikke tilbage af den grund.
Den mest kendte lokalitet er uden tvivl revet ved Fjellerup (2) – et sted, som kaster mange fisk af sig til de endnu flere fiskere, der tidvis besøger denne klassiker. Er man mere til fred og ro, kan man i stedet forsøge sig ved Skovgårde (1), som ligger midt mellem Fjellerup og Havhuse – en lokalitet, som alle ørreder uden undtagelse må passere for at komme til Fjellerup. Skovgårde ligger altså nærmere Udbyhøj end Fjellerup – en kendsgerning, der nok burde kunne lokke en og anden forhærdet Fjellerup-fisker til at prøve nye steder…
Fortsætter vi østover, forbi Fjellerup strand, passerer vi Nederskov (3). Ret ud for skoven – i det flade vand – ligger masser af rigtig store sten. De er så store, at mange er markeret på søkortet. Det er meget få fiskere, der svinger stangen her – trods lokale garnfiskeres store og illegale fangster helt inde under land. På stille aftener kan man ind imellem se havørrederne luske omkring herinde – et oplagt bytte for fluefiskeren, der som den eneste kan servere et lækkert måltid for en sulten ørred på det lave vand.
Sangstrup Klint er Djurslands beskedne svar på Møn og Stevns.
Lidt længere østpå – umiddelbart før fiskerihavnen ved Bønnerup – kommer vi til udløbet af den lille Treå (4). Et tilsyneladende ubetydeligt vandløb, som dog har en tiltrækningskraft på havørreder, der ikke bør undervurderes. Husk dog på fredningsbæltet her.
ØSTKYSTEN: Vi forlader nu nordkysten og begiver os sydpå langs Djurslands østkyst. Her begynder den flade sandstrand gradvis at blive til den dybere og mere stenede strand, som kendetegner resten af Djursland.
Det starter allerede oppe ved klassikeren over alle klassikere, nemlig Gjerrild Klint (6), som er et yndet udflugtsmål for såvel en spadseretur som en rigtig fisketur. Men allerede ude ved Knudshoved (5) lidt nord for Gjerrild skyder de første stejle klinter op langs kysten.
Er der mange fiskere ved Gjerrild, så prøv Knudshoved i stedet. Vandet er lidt lavere her, men fisk er der i rigt mål, når vandstanden er rigtig – det vil sige høj eller i hvert fald stigende. I det hele taget gælder det meget for Djursland – og åbne havkyster i det hele taget – at de fisker bedst ved stigende vand. Er kysten ved Gjerrild en klassiker blandt danske kystpladser, så er klinterne ved Karlby (7) og Sangstrup (8) lidt længere sydpå det ikke mindre. Samtidig er naturen mere dramatisk her under de lodrette kridtklinter. Her og der skyder små undersøiske kalk-rev ud i havet og byder på afvekslende fiskeri. Største ulempe er vandet, der ved østenvind og højvande kan være helt mælkehvidt på disse lokaliteter. Der er dog også en tydelig tendens til, at den kalkholdige undergrund lokker en hel del havørreder til i den rigtig kolde vintertid, hvor Djurslands åbne og salte kyster ellers ofte er som støvsuget for fisk. Ikke så få fiskere har således reddet sig en flot, stor vinterørred netop her. En rigtig overspringer.
Dybt vand tæt under land holder tit fisk – selv i solskin.
Fornæs Fyr (10) er endnu en af de helt store klassikere i dansk kystfiskeris historie. Her er der gennem tiderne landet et utal af store blanke havørreder fra kysten – de fleste ud for selve fyret, men slet ikke så få endda er landet ud for næste pynt nord for Store Sandvig (9). Er der for mange fiskere ved fyret, så er det ingen dårlig idé med en lille spadseretur længere nordud. Fornæs ligger umiddelbart nord for Grenå by og dermed også mundingen af Grenåen. Mange af havørrederne herude stammer givetvis fra Kolindsund Kanalerne, som jo Grenåen hedder på sine øvre løb, hvor den lille Nimtofte Å er et af de vigtigste tilløb for gydefiskene.
Lidt syd for Fornæs Fyr ligger en anden kendt plads, nemlig Kragenæsset (11), over hvis kalkflager mangen en fin ørred og vægtig tangtorsk gennem har måttet lade livet. Og hvor mange blink, pirke og woblere har lidt samme skæbne…Netop her skyder store undersøiske kalkflager deres lange arme ud i Kattegats dyb. Her kan man således stå i vand til livet og kikke ned på flere meter dybe huller ret foran én! Mangen en vadefisker har reddet sig en våd sok – eller to – på dette spændende og samtidig lumske sted, hvor man i hvert fald ikke bør vade hverken aften eller nat.
Et par kilometer syd for Grenå Havn ligger Polderrevet (12). Her lander lokale fiskere regelmæssigt fine fisk på træk fra eller til Grenåen, der udmunder i selve Grenå Havn. Det er et åbent, sandet og tilsyneladende kedeligt sted, men fiskene er der i perioder på træk – endda i pænt antal. Visse år kan der dog være så mange fjæsinger herude, at man næsten må opgive fiskeriet… Polderrevet er dog et lille sted med plads til få fiskere, og så er det et typisk ”enten-eller” sted. Enten er der fisk, eller også er der absolut ingen. Har man adgang til båd, bør man samtidig prøve den lille grund Naveren (13), som ligger små 2 km ret ud for Polderrev. Her kan man ind imellem redde sig en ret god torsk.
Der er mange smukke pladser på Djursland. Her ser du Lushage, der er Sydspidsen af Djursland.
SYDKYSTEN: På vor vej videre syd over Djursland passerer vi nu det smukke gods Katholm, hvis jorde har flere gode kystpladser at byde på. Det gælder ikke mindst den skovklædte Havknuden (14), som også hører til de lokale klassikere – i gamle dage nok mere for sine torsk og sej end for sine hav-ørreder. Men fisk er der stadig.
Det gælder også Glatved Strand (15) med sit lidet skønne kalk- og skærveværk. Her kan vandet ofte være plumret godt op af værkets aktiviteter, og vejen derud er tit helt hvidkalket af den megen lastvognstrafik. Men er vandet ellers klart, et Glatved en fin kystplads. Og er man ude efter en ret pighvar eller slethvar, er Glatved et særdeles godt bud. Det er også et godt udgangspunkt for en torsketur til den lille Rothes Grund (16), som ligger lidt syd for kalkværket. Tidligere et af de helt sikre steder. Den 10. marts 1996 skete der noget helt usædvanligt ved Glatved Strand. Da blev der nemlig – trods vinterkoldt vand – landet en vaskeægte laks på hele 18,1 kg direkte fra kysten. Den sølvblanke fisk, som målte 113 cm, er så vidt vides den hidtil største kystfangede laks i hele Danmark.
Næste stop på vor odyssé sydover er Jernhatten (18), hvis 49 meter knejser stejlt over den stenede strand. På vej mod Jernhatten har vi passeret stranden ved Rugård (17), som ligeledes hører til Djurslands klassikere. Jernhatten er dog en langt større attraktion – både for en spadseretur med familien og for en seriøs kystfisketur. En meget smuk plads med en fornem udsigt og i perioder et fremragende havørredfiskeri.
Det var også tidligere en af Djurslands toppladser, når det gælder torsk – såvel fra land som fra båd lidt længere ude på stenrevet. Forhåbentlig bliver den det igen.
Stik øst for Ebeltoft by – men på Kattegat-siden – ligger Kobberhage (19), som ligeledes har givet mange fine torsk og havørreder til sine dyrkere gennem årene. I de senere år har dog stranden ved Elsegårde (20), der ligger lidt længere sydpå, tiltrukket sig lige så megen opmærksomhed.
Gæster man Elsegårde Strand, bør man ikke straks fare så langt til havs, som vadebukserne kan klare. På denne lokalitet gælder det mere end de fleste andre steder, at fiskene ofte går meget tæt på land. Lokale fiskere ærgrer sig over ”turisterne”, der blot vader ud midt i det hele og skræmmer alle fiskene…
Stopsignal ved Gjerrild Strand.
Længst nede mod Ebeltoft ligger Hassenør Hage (21) og lokker. Revet her er en af de nyere pladser i området – og her skal man virkelig skal tage højde for hurtigfærgerne fra Ebeltoft og deres altid overrumplende samt ofte meterhøje hækbølger. Vær derfor opmærksom og klar til at gå i land, når en hurtigfærge har passeret. Det er ingen spøg at blive væltet omkuld af en bølge – specielt ikke i den kolde årstid. Og det uanset om man står i sine waders eller sidder i sin lille fiskekajak…
HJELM – MARSK STIGS Ø: Har man adgang til båd, må man i godt vejr ikke snyde sig selv for et smut til Hjelm. Fiskemæssigt samler interessen sig her om øens vestligste spids, Vesthagen (22), hvor stærk strøm og dybt vand når helt ind under land. Her kan man til tider have et godt fiskeri efter torsk og sej, som holder af at fouragere i den stærke strøm. Man kan også målrettet jagte en af de pighvarrer, som der i perioder kan være mange af. Det er til gengæld ikke mange havørreder, man træffer ude ved Hjelm. De fleste er dog større end gennemsnittet og således i høj grad anstrengelserne værd. Trolling omkring Vesthagen bør derfor altid prøves, når og hvis man er på de kanter. Gerne midt på dagen og sommeren, hvor hav-ørrederne har forladt det lunkne kystvand andre steder.
Det var til denne ø, at Marsk Stig flygtede hen, da han i 1286 (måske) havde været med til at myrde Kong Erik Klipping i Finderup Lade nær Viborg. Marsk Stig befæstede øen og brugte den som base for sørøveri og plyndringstogter til fastlandet. Det er lige her – i farvandet mellem øen Hjelm og det faste Djursland – at vor regering har planlagt nye forurenende havbrug, som skal producere ørred-rogn til det altid hungrende japanske marked. Rognen skal eksporteres, men forureningen – foderspild, ekskrementer, medicinrester og kemikalier fra behandling af netburene – dem må vi gerne beholde på Djursland. Jeg siger velbekomme, og den lokale kystturisme væbner sig til en fremtid med dalende besøgstal, slimede alger på strandene, uklart vand inde under land – og manglende Blå Flag i badesæsonen…
DJURSLANDS 22 BEDSTE HAVØRRED HOTSPOTS: 1) Skovgårde, 2) Fjellerup, 3) Nederskov, 4) Treå, 5) Knudshoved, 6) Gjerrild Klint, 7) Karlby, 8) Sangstrup, 9) Store Sandvig, 10) Fornæs Fyr, 11) Kragenæsset, 12) Polderrevet, 13) Naveren, 14) Havknuden, 15) Glatved Strand, 16) Rothes Grund, 17) Rugård, 18) Jernhatten, 19) Kobberhage, 20) Elsegårde, 21) Hassenør Hage og 22) Vesthagen Hjelm.
Lav sol over Fjellerup Strand, der er en af de meste kendte pladser på Djursland.
aug 19, 2020 | Nyheder
– Efter nedlukningen af Danmark i marts p.g.a. Covid-19, måtte vi flytte vores event, Møn Cup 2020, fortæller arrangøren Lars Thermannsen. – Nu er den nye dato fastsat til d. 18-19 september 2020, så du kan roligt glæde dig.
– Møn Cup 2020 er et event, som er tiltænkt dig, der normalt ikke – eller aldrig har fisker på disse kanter, men som ønsker at tilføre nye fiskepladser til repertoiret. Du får nemlig som deltager informationer og værktøjer til, hvordan du får en mere succesfuld tilgang til fiskepladser på Møn og Stevns. Vi udstyrer dig med mange af de kendte P-pladser – både på Møn og Stevns, så du i fremtiden ved, hvordan du kommer frem til fiskepladserne og drømmespottet på kysten. Vi løfter naturligvis også sløret for en del af de helt fantastiske spots rundt omkring på Møn og Stevns.
– Der bliver holdt foredrag både fredag og lørdag aften om bl.a. tilgang til fiskepladser, sikkerhed, udstyr, grej og røverhistorier fra mennesker, der har fisket igennem et langt liv på Møn og Stevns. Så har du lyst til at deltage i en helt fantastisk lystfiskeweekend med foredrag, storslået natur og hyggelige timer med andre, der er lige så tossede kystfiskere som dig selv, er dette event lige noget for dig. Ingen kommer til at fiske alene, da fiskeriet forgår i hold. Vi har base på Keldby camping Møn https://www.facebook.com/Keldby.Camping og deltagerne står selv for bookning af hytter.Vi vil gerne være behjælpelige med sammensætning af deltagere, så hytterne bliver fyldt mest muligt, for at gøre det så billigst muligt for alle. Der er oprettet en Messenger gruppe for betalende deltagere, hvor spørgsmål kan stilles, og hvor deltagere indbyrdes kan finde samme om hytter. Deltagere står selv for forplejning indbyrdes i hytterne. Der er tilgang til grill på pladsen. Vi har ikke arrangeret fællesspisning, da fisketid er vigtigere end spisetid.
– Der ligger en helt fantastisk Super Brugs midt på Møn i byen Borre, så alt kan købes på Møn. Vi uddeler lidt forskellige præmier ved afslutningen af Møn Cup 2020 fra bl.a. Neptun Fiskegrej, Geoff Anderson, Fiskeri & Natur i Odense samt Sport Dres. Pris pr deltager er 300,- som betales på Mobilpay 41828282. Deltagergebyr dækker bl.a. udgifter til leje af lokaler, foredrag samt diverse præmier og trofæer.
Tilmelding er åben nu. Den er bindende og kan ikke refunderes. Max antal deltagere er 70.
Program:
Fredag: Ankomst/ indkvartering Keldby Camping
Kl.19.00 – 22.00: Velkomst og foredrag. Der vil være mulighed for at købe lidt til grejkassen. Øl/vand kan købes i baren.
Lørdag: kl.04.00 – 18.00: Fisketid
kl.18.00 -19.30: Hyttetid
kl.19.30 – 22.00: Foredrag af om spinnefiskeri, teknikker og udstyr til de store blanke havørreder. Røverhistorier fra gammel tid på Møn/Stevns. Øl/vand kan tilkøbes.
Søndag: kl.04.00 – 14.00: Fisketid.
Rengøring og gennemgang af hytter senest kl. 15.30
Præmieoverrækkelse samt farvel og på gensyn kl. 16.00
Info om hytter på Keldby Camping Pollerup 3, 4780 Stege. Telefon 41169303. http://www.keldbycampingmoen.dk/
Vi glæder os til at se jer, slutter Lars Thermannsen.
