dec 3, 2021 | Nyheder
– Gennem seks år har jeg besøgt Møns kyster med fiskestangen for at fiske efter ørred, fortæller Paul Müller fra Tyskland. – I 2021 var jeg her i august og så også i slutningen af november, hvor min kammerat og jeg til at starte med fik en masse mindre havørreder op til 45 centimeter. For min kammerats vedkommende var det hans anden tur til Møn, og på turen fik han omsider sin første havørred. Selv fik jeg efter tre dages fiskeri i temmelig råt vejr den smukke blankfisk, som du kan se ovenfor. Den huggede et 18 grams Grizzly Tornado blink i hvid med rødt strikepoint, slutter han.
Har du fået lyst til at tage på kystfiskeri efter havørred, så kan du gratis få en masse tips og tricks samt læse om en stor mængde kystpladser i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.
dec 3, 2021 | Nyheder
Der er begyndt at komme lidt skub i de store blanke derude på de åbne kyster, og her på redaktionen har vi hørt om en del fine fisk på det seneste. En af dem, der har været ude og trodse den tiltagende vinterkulde på den østsjællandske kyst er Jarun Buppha:
– Efter en lille pause fra det blå kontor, tog jeg en lille tur efter arbejde for at se om der var noget at komme efter derude, fortæller han. – Allerede efter det andet kast så jeg fisk følge efter, og derefter lavede jeg en langt spin stop: BUM – fast fisk. Efter en fin fight kom jeg i tanker om, at mit net lå derhjemme, men alligevel lykkedes det mig at lande fisken, som var en fin havørred på 63 cm og 3,1 kg. Den fine havørred huggede en Skruen på 20 gram i farven Pink Panther, slutter han.
Når du skal ud efter havørred, er det altid en god idé at tjekke vejr, vind og vandforhold. Du kan se, hvordan det gøres, så du får mest ud af fiskeriet i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.
Jarun Buppha med sin flotte havørred, der huggede på Henrys Skruen.
dec 2, 2021 | Nyheder
Omtrent på denne tid elfisker og stryger en lang række foreninger landet over havørreder og laks for at skaffe nok materiale til de kommende lokale udsætninger – ogd hjulpet af massevis af frivillige. Nogle af dem der har været godt i gang er Køge Bugt Fiskepleje sammen med Køge SF:
– Elfiskeriet var ikke nemt i år – både pga forberedelsen og dernæst konstateringen af, at årgang 2018 glimrede ved sit fravær under elfiskeriet. Der skulle derfor væsentligt flere fisk til for at vi kunne nå målet på antal kilo hunfisk, fortæller de. – Strygningen i år var godt besøgt af både frivillige og tilskuere i alle aldre, og i år havde vi allieret os med René fra Hvilested Dambrug, fortsætter de. – Vi var mange, der så frem til at se en mester i aktion – og det var absolut værd at vente på: En fod op på spanden og på et splitsekund var fisken lagt i stilling, et par ”prøve-æg” var sendt ud til tjek, og så gik det ellers stærkt. Sjældent er strygningen gået så hurtigt – og René var ikke bleg for at lære fra sig. Flere juniorer fik eneundervisning af mesteren selv, og med nye teknikker er vi derfor nu klar til at gøre kunsten efter i efteråret 2022 – måske?
– Den nærmest traumatiske oplevelse i 2020, hvor 51% af hunfiskene ikke var modne, sad stadig i de fleste af os. Vi var derfor både spændte og nervøse. Skulle farcen gentage sig i år? Ville de store hunner give æg i år? Hvad betød fraværet af årgang 2018? Spørgsmålene var mange og uvisheden nærmest ulidelig lige før målstregen. Men – efter tre timer var det hele overstået, og alle spekulationer samt bange anelser blev gjort til skamme. Langt størstedelen af de store hunfisk delte velvilligt ud af deres rogn, og selv de helt små hunfisk med rogntunge maver var også gavmilde. Derfor kan vi med glæde fortælle, at vi nåede målet på 8 liter rogn.
– Som prikken over i’et kørte René forbi Fyns Laksefisk med æg og sæd på vej hjem, hvor vores små guldklumper i år bliver befrugtet og lagt i klækkebakker. Så må tiden vise, om de på et tidspunkt får lov til at komme ”hjem” til René – eller om Linda & Co på Fyn får æren af at passe på dem hele vejen til de skal sættes ud i vores lokale åer. Vi vil gerne takke Fyns Laksefisk for at træde til med en hjælpende hånd i denne situation, og vi ved, at de er i kyndige hænder, slutter de.
Om Elfiskeriet 2021
- Havørrederne i Køge å er stadig de største, men dog mindre år for år.
- Vedskølle å havde i år flere fisk per km vandløb end Køge å
- Der blev elfisket 10 km vandløb på i alt tre elfiskedage
- Der blev skulle hjemtages 20 flere hunfisk end i 2020 for at opnå samme vægt – Dvs gennemsnitsvægten er faldet (I år pga manglen af årgang 2018).
- Ca 45% af de elfiskede hanfisk blev genudsat med det samme.
dec 1, 2021 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Hvis det er så koldt som dennevinterdag på Stevns, skal derofte fiskes anderledes end omsommeren, for at få fiskene i tale. Her er det Fabio Vilasi i aktion.
Når temperaturerne begynder at rasle nedad i december, sker der ting og sager på kysten. Lige nu er en fantastisk tid til de store overspringere, men skal man minimere heldfaktoren og maksimere sine chancer for en god fisk på målrettet fiskeri, så er der et par ting, som er værd at tænke over.
TEKST: HENRIK QVIRIN-REITER, FOTO: JENS BURSELL OG HENRIK QVIRIN REITER
HVERT ÅR i overgangen fra efterår til vinter, får jeg noget af en øjenåbner, hvad angår fiskeri efter havørred på kysten. – Pludselig er det ikke så nemt at fange fisk længere, og efterårets synligt jagende og trækkende ørreder bliver afløst af en undren over de manglende fisk. I efterårsmånederne foregår det meste af mit kystfiskeri med bombarda og store tunge fluer, som spinnes ind med turbofart med flere korte spinstop under vejs. Denne teknik virker for mig næsten hele året rundt – bare ikke om vinteren.
Vinterfiskeri efter havørred på kysten
Når det bliver vinter, skal teknikken og rytmen i fiskeriet lægges om. Vinterørrederne tænder bare ikke på fart og fyldige fluer. De er mere kræsne, og agnen skal helst serveres, så den daler lige ned i svælget på dem – uden at de skal bruge energi på at fange den. Grunden til, at ørreden opleves som kræsen og dermed svær at fange, har en del at gøre med dens biologi: Forstår man først havørredens biologi, og hvorfor den agerer som den gør om vinteren, bliver det nemmere at få succes med havørredfiskeriet i de koldeste måneder.
Henrik med en af sine mange flotte overspringere fra de Sjællandske kyster.
Havørreden drikker konstant det vand den svømmer rundt i. Derfor afhænger saltholdigheden i havørredens kropsvæsker af det omgivende vand. Havørreden ønsker dog fysiologisk at holde saltholdigheden i sin krop lavere end det vand den bevæger sig i. For at gøre dette, udskiller havørreden en masse vand og salt igennem saltcellerne i gællerne. Denne proces er imidlertid meget energikrævende, og når kystvandets temperaturer kommer ned under 4-5 grader bliver det problematisk for havørreden at opretholde den rette saltbalance. Den er altså tvunget til at flygte væk fra det kolde og mere saltholdige kystvand, og dens muligheder er rimeligt begrænsede. Enten skal den søge varmere vand, eller også skal den søge mod farvande, hvor saltpromillen er væsentlig lavere (under 10 promille). I det åbne hav, hvor vanddybden er stor opstår der en termoklin, som er en dannelse af springlag på grund af temperaturforskelle. Det er disse springlag, som bevirker, at der altid vil være varmere vand på bunden i vinterperioden. Temperaturen i nogle af disse springlag ligger typisk mellem fem og otte grader, og i disse områder har havørreden ikke problemer med at udskille salt, når den opholder sig netop her. Hvis ikke havørreden søger ud i det åbne hav, kan den som sagt også søge mod farvande, hvor saltpromillen er lav. Disse steder vil typisk være i brakvandede fjorde, å udløb, op i selve åen eller mod Østersøen og havområderne syd for bælterne. Endvidere betyder de lave temperaturer, at havørredens stofskifte daler markant, og den har ikke behov for ligeså meget føde. Den bliver inaktiv og spiser kun i korte perioder. Derfor oplever man typisk hektiske hugperioder om vinteren, som er ligeså hurtigt overstået, som de opstod.
Der kan være langt imellem de største sølvsnaps om vinteren, så det gælder om at holde hovedet koldt, når først en af de gode hugger.
Kystpladser til havørred om vinteren
Uanset om man vælger en fiskeplads i en fjord eller på den åbne kyst, så er der en række faktorer, man bør være opmærksom på. Om vinteren kan det være små forskelle, der gør udslaget til succes. Fiskeri på solrige dage er klart værd at foretrække. Selvom der er sparsomt med varme i solen i vintermånederne, kan dens stråler alligevel opvarme kystens lave vand nok til, at havørrederne kommer på finnerne, og spisehumøret stiger. Vælger man endvidere en fiskeplads, hvor bunden er mørk og med store sten, så går opvarmningen af vandet hurtigere, og den mørke bund holder også på varmen. Således kan man opleve godt fiskeri over en længere periode af dagen.
Havørred i fjorden om vinteren
I fjorden bør man gå efter de lavvandede inderfjorde med mudderbund. Den luftholdige mudderbund holder nemlig også på varmen, og disse pladser kan virke som magneter på havørre[1]derne om vinteren, hvor man ofte vil støde på store flokke af fisk her. Kan man kombinere fiskeriet i disse lavvandede områder med en svag pålandsvind, som holder det lune overfladevand inde ved kysten, opnår man næppe bedre forhold. I en sådan situation vil jeg personligt blive på pladsen, selvom jeg ikke har mærket noget de første par timer, da det er min erfaring, at fiskene nok skal kom[1]me eller komme i hugget.
Bombarda og flue er Henriks favoritvåben på kysten, og en af hans erfaringer er, at der ofte skal mindre agn, som fiskes langsommere, til for at udløse hugget. Her er det Hindsholm Fluen, der har udløst hugget.
Lavvandede bugtområder, hvor tidevandet har stor betydning for vandstanden, kan også være utrolig givtige om vinteren, hvis de fiskes under de rigtige forhold. Min erfaring er, at man skal besø[1]ge disse pladser lige efter vand[1]vending fra højvande til lavvan[1]de på solrige dage, hvor det helt lave vand er blevet opvarmet. Når vandet trækker ud og lægger sig i badekarrene længere ude foran bugten, kan der opleves et hektisk fiskeri, og til tider kan sådan et lil[1]le badekar virke helt utømmeligt for fisk. På de overskyede dage, hvor det er gråt og vådt og egentlig min[1]der mere om efterår end vinter, bør man søge højere op i fjorden eller ud på kysten. Vælger man kysten, vil jeg anbefale en plads med god vanddybde, og her er fralandsvind værd at foretrække. Fralandsvinden skubber det kolde overfladevand ud, og derved vil der ske en vandudskiftning ne[1]defra, således at det lunere bund[1]vand, som ørrederne opholder sig i, trækker ind langs kysten.
Senvinter med forår og flere havørreder sigte
Når vinteren er ved at slippe sit tag, og varmen begynder at vende tilbage, er det med at holde øje med fjordene, og særlig hvornår.
isen smelter i inderfjordene. Lige præcis den dag og et par dage efter isen går, og vandet atter er muligt at fiske, sker der det sam – me år efter år. Ørrederne går sim – pelthen amok, og det er bare sjovt at opleve huggene falde på stribe. Jeg har sågar hørt om folk, der har fanget over 100 ørreder på en en – kelt fiskedag under disse forhold.
Om vinteren er det ofte de skrappe farver, der skal frem af grejboksen, men der kan også være dage, hvor mere naturlige farver som denne giver bonus. Et releasetakel som dette vil øge din landingsrate markant. På billedet ses den super effektive og velkastende Noah wobler lavet at Fabio Vilasi.
Agn og teknik til vinterhavørred på kysten
Da vinterens fiskeri ofte foregår over små vanddybder, bør man bruge lidt tid på at rydde ud i grejboksen og få den fintunet til vinteren. Dette gælder såvel blink- som flueæsken. For blinkfiskeren gælder det om at få en jævnt sortiment af små og store blink med stor bæreflade, så de kan indspinnes langsomt og med lange spin-stop. Blink som Henry’s Fladbukken, Westin Salty, Hansen Stripper og Snurrebassen fra OGP er alle gode eksempler på blink, som kan spinnes langsomt ind og stadig har en lokkende gang i vandet. Om vinteren skruer jeg helt op for farverne, og jeg vælger gerne knaldrøde, lyserøde, forsølvede og meget glimtende blink. Dog er helt hvide blink stadig også meget effektive. Personligt kan jeg godt lide kombinationen af hvid med røde prikker.
Små agn til havørreden, når det er koldt
Fiskeri med bombarda og flue/ microblink er oplagt om vinteren. Der kan fiskes med utrolig små agn, som desuden kan inspinnes langsomt, hvor det stadig er mu – ligt at give lidt ryk med stangen for at give fluen lidt mere liv. Ligesom med blink må der ger – ne være fuld knald på fluernes farver. Særligt i vintermånederne, når fi – skene er træge, kan jeg godt lide at fiske med små rørfluer på ky – sten. Jeg monterer dem som L-rig med en str. 12 eller 14 trekrog alt efter fluens størrelse. De forsigtige og sløve vinterørreder er ofte svære at kroge med de almin – delige krogfluer, men når man fisker med fluerne monteret som L-rig, sidder selv de mindste hug og giver fast fisk.
Småtterier til vintertræge havørred
Små fluer som Kobberbassen og den nærmest transparente Hindsholm Flue er også utrolig effektive om vinteren – og begge har hjemme året rundt i min flueæske. Så sent som sidste vinter oplevede jeg, hvordan de små fluer kan gøre udslaget, og vende en dårlig fisketur til det rene tag-selv-bord. Jeg havde affisket et stræk med en af mine faste vinterfluer – en perlemor/pink zonker – uden at have så meget som en enkelt følger. Min erfaring og forholdene på pladsen sagde mig, at der burde være fisk i området. Derfor blev jeg og prøvede at skifte til Hindsholm Fluen, – og hvilken beslutning! I løbet af timerne frem til aften blev det til mange bomstærke vinterørreder med nogle flotte overspringere imellem.
Store blankfisk i vintermånederne
Fiskeriet efter de store blanke overspringere giver for mig mest mening i vintermånederne, men en tur i fjorden, hvor man næsten altid kan slide sig til en ørred eller være heldig at finde en hel flok grønlændere, er nu heller ikke kedeligt. Men det kan bare ikke hamle op med den følelse man oplever, når hugget falder på den åbne kyst efter nogle kolde dage uden kontakt til fisk. I bund og grund fisker vi jo kun efter den ene fisk – drømmefisken! Og den er til at finde på den åbne kyst om vinteren.
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2018.
nov 30, 2021 | Nyheder, Sponsornyt
– Weekenden var godt på vej, og imens alle var ude for at tjekke tilbud på Black Friday, tog jeg i stedet afsted på en tur ud til den åbne kyst. Og det skulle vise sig at være en af de rigtige gode dage.
– Vandet på pladsen var helt kakaofarvet med små områder, hvor vandet havde en smule bedre sigt. Jeg fiskede i et område med revlekyst, og noget der minder om meget lange badekar. Jeg kender dette område rigtig godt og fiskede hen af kysten. Snart nærmede jeg mig et særligt område, hvor der et revlegennembrud, som har har en særlig betydning for mig. Her har jeg nemlig været meget heldig før med store fisk. Jeg kunne derfor allerede mærke en stemning, der byggede op, jo tættere jeg kom på.
– Jeg fiskede med en ny farve af Salty In-line Pink Ayu på 22 gram fra Westin, som ikke er kommet i butikkerne i nu, men som kommer det lige om lidt. Det er en rigtig efterårs/vinter farve med pink ryg. Jeg kastede ud på kanten ved revlegennembruddet og satte tempoet helt ned. Efter nogle gange på hjulet kom det tunge hug.
– Først var der stilhed, og fisken var rolig, men den var ikke til rykke. Det er typisk i det helt uklare vand. Men da jeg lagde pres på, gik det op for den massive fisk, at den var kroget, og så begyndte den ellers at spille med musklerne. Det blev en heftig omgang tovtrækkeri, og selv om jeg prøvede at få fisken i overfladen til netning, lykkes det ikke de første par gange. Derfor var jeg nød til at går tur med den ind på det lavere vand, før jeg kunne få den i nettet. Fisken var en overspringer på lige omkring 70cm, men slank og strømlinet.
– Men strækningen jeg fiskede på var ikke slut,
og der var mere i vente længere nede af kysten. Jeg kunne fornemme, at der var store fisk inde. Med hvert et kast steg spændingen, og jeg havde rettet min fulde koncentration mod vandet. Igen lod jeg tempoet komme helt ned, så jeg kunne mærke gennemløberens gang i vandet fra side til side. Der skulle ikke gå mere end 15 minutter, før jeg igen fik et tungt hug, og med det samme kunne jeg mærke de tunge hovedslag.
– Fisken kæmpede godt, og var igen ikke til at få op i overfladen til netning, så jeg måtte igen få fisken ind på lavt vand, før den kom i nettet. Fisken var også en flot overspringer, men i bedre form på lige omkring 70cm. Begge fisk kom tilbage i vandet igen, og jeg må sige, at Salty inline i farven Pink Ayu gav en stor oplevelse denne morgen.
nov 29, 2021 | Nyheder
– Jonatan, David og jeg rykkede mod den Østsjællandske kyst, inden fanden fik sko på, fortæller Victor Huber. – Vi satsede på en morgen-springer og vandstanden var 65cm+. – Hmm… det lød da fint nok, tænkte vi. Men jeg skal lige lover for, at der var vand i baljen. Det kombineret med en hård NØ vind, gjorde livet en smule svært for selv den skrappeste havørredjæger. Men fiskes, det skulle der!
– Først på tredje plads, lykkedes det, at finde fiskbart vand. Der var et par andre gutter, som havde luret det lidt før os. Nu, fulde af forventning startede jagten ordenligt! Ikke mange kast senere, smider Jonatan en fin blank fisk. Kastet efter krøller min stang, og der er god flex! Jeg råber til gutterne, at det er en god fisk. Fighten er tung, men forholdsvis udramatisk – udover at jeg missede landingen to gange. Men op kom en smuk overspringer på 66 cm og ca 3 kg. Den blevet fanget på et blink lavet af Werner – Viggo Klint edition rå 26 gram. Jonatan og David fik herefter et par fine grønlændere! Hvis man er stædig, kan det åbenbart lykkedes!
nov 29, 2021 | Artikler, Fiskeri - generel viden, GEDDE, Grej og beklædning, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Jens Bursell med en flot blankfisk på 3,9 kilo fra fjorden taget på en stor Fladbuk fisket på fluorocarbonline.
Når vandet er klart eller vandet er hårdtfisket, så kan den perfekte præsentation gøre forskellen på 0-tur eller succes. Glem alt om klodsede svirvler og let gennemskuelig fletline. Her får du opskriften på, hvordan du perfektionerer din præsentation, så det simpelthen ikke kan gøres bedre.
AF JENS BURSELL
VANDET ER KRYSTAL KLART, og grøden står flere meter over bunden i grusgraven. Langt de fleste steder er det kun muligt at fiske, hvis agnen kører helt oppe i overfladen, men til alt held har jeg lige spottet en dyb rende med polbrillerne, hvor jeg kan kaste agnen ud. Swimbaitet lander helt perfekt, og i første omgang kører jeg den langsomt ind i overfladen. Da agnen kommer tættere står jeg og nyder Mike The Pike’s forførende gang i smalle og lidt aggressive S-kurver – men intet sker. Jeg tager et kast til. Denne gang lader jeg den synke et godt stykke ned i vandsøjlen, inden jeg langsomt spinner den ind – kun afbrudt af et par enkelte spin-stop. Pludselig giver det et diskret nøk i linen – og velvidende, hvor forsigtigt selv større gedder kan hugge, giver jeg et resolut modhug.
Stangen flekser fuldstændig sammen, og jeg kan med det samme mærke, at det er en fin fisk. Gedden tager hårdt ved, men så bliver det også ved det. Kort efter – uden de vilde udløb, kan jeg lirke fisken over netkanten sammen med en god portion grøde, og efter en kort fotosession kan jeg genudsætte en fin ti-kilos gedde.
Med FG-not kan du lave så smal og veltaperet en sammenføjning, at knuden uden problemer kører ud og ind af øjer og linefører – hvilket er essentielt ved især kastefiskeriet. Her ses sammenføjning mellem hovedline og up-trace.
Flere hug med fluorocarbon til sky gedder i klart vand
Fisken huggede, som en stor del af mine fisk de sidste par år – på en agn fisket – ikke bare på fluorocarbon forfang – men på et setup fisket med et længere up-trace på 12-15 meter af 0,37-40 fluorocarbon. Mange vande på Sjælland er hårdt fiskede, og jeg er klart typen, der tror på, at marginalerne tæller. Og her kommer den perfekte præsentation ind i billedet. Når fiskene efterhånden har set alt, hvad der er værd af se af isenkram til gedder, så er det ikke nødvendigvis let at få den til at hugge, selvom man fisker, hvor der er gedder på jagt. I løbet af de sidste to års tid (2014-16) har jeg ikke haft meget tid til at fiske, men det er alligevel blevet til lidt over 30 ture med præcis dette setup, hvilket har givet mig fjorten 10kilo+ gedder op til fjorten kilo på kunstagn. De fem af dem – inklusiv den største, er taget på spin eller vertikal – resten dørg. Mindst 10 af turene har været 2-3 timers ture, så for mig har det virket helt OK.
Hugfrekvensen bliver i mange vande markant større med brug af fluorocarbonforfang og uptraces, men selvfølgelige ikke i alle. Generelt vil det selvfølgelig være i hårdtfiskede og/eller klare vande, at metoden har sin største force.
Fluorocarbon forfang til gedder
Men hvordan gør man? – bliver det ikke en klodset sammenføjning at skulle have ud igennem øjerne i hvert kast, vil du måske spørge? – og risikerer man ikke bite-offs på fluorocarbon forfang? Personligt har jeg kun én eneste gang haft en gedde, der cuttede forfanget på fluorocarbon – og det var en 10 kilo++ brakvandsgedde, der huggede på et 0,70 mm forfang. Siden er jeg gået op i 0,90 mm typisk Savage Gears 100% fluorocarbon, og på det har jeg ikke har nogle former for problemer med geddetænder siden. Så længe du husker jævnligt at tjekke forfanget for ridser og grater fra tænderne – og afkorter eller udskifter det, når der er anledning til det – så er du home safe.
Længden på forfanget afhænger lidt af forholdene. Generelt laver jeg ofte forfanget ret langt på fx en meters penge – så er jeg på den sikre side med ekstra grådige fisk. Desuden er der også lidt at gi’ af, hvis forfanget får at par grater yderst og skal nedkortes lidt. Dette er den mest økonomiske brug af fluorocarbonen. Om, vinteren, hvor fisken ofte hugger mere sløvt, er der mindre risiko for, at den inhalerer hele forfanget – og cutter forbindelsen ovenfor på hovedline eller uptrace. Derfor fisker jeg ofte med lidt kortere forfang her. Vandet er typisk også mere klart i vinterhalvåret – og et kortere forfang giver dermed en lidt mere delikat præsentation, når linen over forfanget vel og mærke også er af fluorocarbon – blot tyndere.
Jens Bursell med en grov grusgravsgedde taget på Mike the Pike swimbait med fluorocarbon forfang og uptrace.
Det ”usynlige” up-trace til gedder
Up-trace er betegnelsen for den lidt kraftigere line, man ofte har imellem forfanget og hovedlinen. Langt de fleste bruger fletline hele vejen igennem, hvilket især når der fiskes i den øverste del af vandsøjlen med liner der står i kontrast til baggrunden – giver en ret dårlig præsentation, hvor linen er let at se for fisken. Det kan have stor betydning, hvis fisken fx står 20 meter ude – og du kaster 15 meter hen over den, hvorefter den kan se din tydeligt synlige fletline bevæge sig, indtil kommer ind i synsfeltet.
Har du derimod et næsten usynligt uptrace af fluorocarbon vil dette ikke afsløre bedraget nær så let.Den optimale længde på uptrace kan variere, og her skal man være opmærksom på, at fluorocarbon er mere elastisk end fletline – men dog ikke nær så elastisk som nylon. Til jerkbaitfiskeri, hvor jeg har brug for at kunne overføre bevægelserne i stangtoppen til agnen, bruger jeg typisk en lidt kortere up-trace på fx 6-8 meter, hvilket giver en mere begrænset elasticitet. Dette kombinerer jeg med en fletline, der matcher den baggrund fisken ser linen på – dvs hvid til fiskeri i åbent vand og grøn/sort/mørk ved fiskeri langs kanten i mindre søer med træer langs bredden – eller i vandløb med høj bevoksning.
Til fiskeri med wobler og softbaits, hvor man kan få agnene til at arbejde perfekt med en kombination af indspinning og spinstop – bruger jeg typisk et fluorocarbon up-trace på 12-20 meter. Nu hvor vi snakker elasticitet, skal det lige nævnes, at lidt ekstra elasticitet på det yderste stykke kan være en fordel rent kastemæssigt. Det at linen gi’r sig en anelse gør det nemlig lettere at lade stangen ordentligt, hvilket vil kunne give en anelse længere kast med den rette teknik.
Jens Bursell med en fin ti’er fra Stege Nor. Fisken huggede en 19 cm Platypus fisket på FC-forfang og 20 meter uptrace af fluorocarbon.
Fluorocarbon som hovedline
Til fiskeri med de traditionelle teknikker er jeg af den overbevisning, at en fuldline af fluorocarbon vil gøre, at man mister lidt for meget føling på distancen – eksempelvis med om der er grøde på krogene. Samtidig vil det gøre det lidt for svært at sætte krogene i mange situationer – fx når fisken hugger langt ude i kastet.
En del af de fisk, der puffer eller hugger halvhjertet til agnen, mærker man heller ikke på samme måde, hvilket måske kan foranledige nogle til at konkludere, at de ikke mister lige så mange fisk med en hovedline af fluorocarbon eller nylon. Personligt tror jeg ikke man mister færre fisk – man opdager bare ikke nær så mange af dem, som ikke bliver hængende… Men – så længde det ender med at man får og lander flere hug – så er alt jo i sin skønneste orden.
Fisker du dine geddebaits på release-takler, hvor du eksempelvis kan udskifte en 3/0 trekrog med en str. 6 trekrog er det dog en helt anden sag. Der skal nemlig under den halve kraft til for at få en str. 6 krog på et release-takel til at penetrere, hvilket gør, at man kan tillade sig mere elasticitet i linen for at opnå en bedre præsentation og endnu flere hug – uden nødvendigvis at gå på kompromis med landingsraten. Du kan læse mere om release-takler til gedder i bogen ”Geddefeber”.
0,90 mm fluorocarbon geddeforfang kan sammenføjes med FG-knot både direkte til fletlinen eller som her til enden af FC-uptracen. Ved mono-mono sammenføjninger bør du smelte en smal krave for enden af den tykke part, for at hindre at knuden skrider. Giv altid knuden en dråbe sekundlim.
Sådan laver du den perfekte sammenføjning med fluorocarbon
Den perfekte sammenføjning, hvis målet er at optimere præsentationen 100%, er set i min optik at lave samtlige sammenføjninger med knuder i stedet for med knudesamlinger via fx svirvler, rig-rings mm. For det første er det visuelt mere elegant, men det giver også en højere brudstyrke. Anvendes eksempelvis en svirvel, så er der to knuder – men bindes forfang/line derimod sammen er der kun én enkelt knude – som i sig selv typisk har en højere brudstyrke en hver af de to knuder, man bruger i hver sin ende af svirvlen. Og – går vi helt ud i marginalerne – så giver én knude også mindre luftmodstand end fx svirvler, fanger mindre grøde – og vejer mindre – så forfanget under spinpauser kører mere lige igennem vandet, hvilket giver en mere kontant prikning.
Svirvler og rig-rings gør det lidt lettere at skifte forfang hurtigt, men generelt er det så sjældent, at jeg skifter hele forfanget, at jeg tror det giver langt flere fisk at perfektionere præsentationen frem for at spare et par minutter hver femte fisketur.
I klart vand og hårdtfiskede vande har du en sikker trumf ved at optimere præsentationen med fluorocarbon. Øverst ses materialer til geddeforfang, nederst til up-trace eller havørredforfang.
Perfekt sammenføjning med FG-knot
FG-knot er navnet på en helt fantastisk knude, som er den perfekte sammenføjning til fx gedde- og havørredfiskeri. Knuden, der stammer fra Australiens biggame fiskeri, er stort set ukendt blandt skandinaviske predator- og havørredfiskere, hvilket er synd, da den giver helt eminente muligheder for at perfektionere præsentationen til især kastefiskeri i en hidtil uset grad. Bundet korrekt er knuden en af de stærkeste sammenføjninger mellem fletliner og mono. Samtidig er den også den tyndeste, bedst taperede og mest elegante samling. Dette betyder dels, at du kan kaste helt uden nedsat friktion og irriterende lyde samtidig med at knuden løber perfekt tilbage gennem øjer og linefører uden problemer af nogen art. Det at knuden er så smal og perfekt taperet betyder også, at den ikke opsamler grøde og snask under indspinningen.
Traditionelt bruges knuden mest til at sammenføje tynd fletline til lidt tykkere mono, men den kan faktisk også bruges til at sammenføje relativt tynd mono med et markant tykkere fluorocarbon forfang som fx 0,4 mm uptrace til 0,9 mm fluorocarbon. Bliver uptrace monoen mere end halvt så tyk som forfanget – begynder det dog at blive svært, men det er heldigvis heller ikke aktuelt til gedder og havørred. Hvordan du binder knuden kan du se i denne fotoserie – samt super godt illustreret på youtube. Gode links til hvordan man kan gøre ligger på Youtube.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2016.
FG-knot er super stærk og så slank, at den let glider igennem stangøjer og linefører på din baitcaster.
nov 27, 2021 | Nyheder
Når Kong Vinter for første gang drysser nattefrost over det ganske land, falder der ofte en del større blankfisk af derude på kysterne. Eller med andre ord – det er lige nu, at du skal til at være klar i startblokkene til vinterens kystfiskeri efter de store sølvblanke havørreder.
Vi har samlet en håndfuld fede artikler og videoer på Fisk & Fris artikelarkiv samt Youtube, der giver dig lidt at tænke over, mens du dimser rundt og gør dit grej klar – altimens du drømmer om den helt store overspringer:
“Vintersølv i Østersøen”
“Iskolde overspringere”
“Sådan tjekkes vejr, vind og vand inden kystturen”
“Fjordørred fra en ny vinkel”
“Kast kortere og fang flere fisk”
Vi ses derude
nov 22, 2021 | Nyheder
– Jeg har netop været på en super eftermiddagstur i fjorden, som startede med en masse grønlændere i spektret 30 til 45 cm, men det stoppede jeg hurtig med, beretter Kim Christoffersen til Fisk & Fri. – Jeg valgte derfor et nyt spot med færre mindre fisk, hvor jeg så til gengæld fik denne smukke fisk, der huggede på en SG Sandeel. Havørreden blev selvfølgelig genudsat.
Har du selv været på kysten for at fiske efter havørred, så hører vi meget gerne om din tur. Send 10-15 linjer og et godt foto fra turen til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Kim Christoffersen med dagens største havørred.
