Der er begyndt at komme lidt skub i de store blanke derude på de åbne kyster, og her på redaktionen har vi hørt om en del fine fisk på det seneste. En af dem, der har været ude og trodse den tiltagende vinterkulde på den østsjællandske kyst er Jarun Buppha:

– Efter en lille pause fra det blå kontor, tog jeg en lille tur efter arbejde for at se om der var noget at komme efter derude, fortæller han. – Allerede efter det andet kast så jeg fisk følge efter, og derefter lavede jeg en langt spin stop: BUM – fast fisk. Efter en fin fight kom jeg i tanker om, at mit net lå derhjemme, men alligevel lykkedes det mig at lande fisken, som var en fin havørred på 63 cm og 3,1 kg. Den fine havørred huggede en Skruen på 20 gram i farven Pink Panther, slutter han.

Når du skal ud efter havørred, er det altid en god idé at tjekke vejr, vind og vandforhold. Du kan se, hvordan det gøres, så du får mest ud af fiskeriet i denne video på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor du kan abonnere gratis.

 

Jans Lystfiskershop

 

Jarun Buppha med sin flotte havørred, der huggede på Henrys Skruen.

Jarun Buppha med sin flotte havørred, der huggede på Henrys Skruen.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This