aug 9, 2020 | Nyheder
Allan Rosendahl fra Skive og Bo Østergaard fra Herning var ved Karup Å lørdag nat, på jagt efter de store trofæ havørreder som åen er kendt for. 23:40 gik Allan Rosendahl ned over stykket for anden gang, da han midt på stykket får en havørred i egen side.
Det viser sig at være en stor og solid havørred, som har taget hans flue, som efterhånden har flere havørreder på samvittigheden. Allan Rosendahl kun lige at få landet fisken sikkert, da bo Østergaard fra Herning råber, at han har en stor fisk på, og det viser sig at være en fisk af samme kaliber. Det hele sker i løbet af 15 minutter, og efterfølgende går Allan Rosendahl ned igen på samme stykke og tager en fisk på +60 cm. I sandhed en vild nat ved Karup Å.
Har du også været ude at svinge fluekæppen, så hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
aug 6, 2020 | Nyheder
– Nogle aftener eller nætter er bare bedre end andre – særligt dem, hvor ens drømme bliver til virkelighed, fortæller Thomas Tharup – Jeg stod om aftenen i forhaven, og mærkede efter på temperaturen samt kiggede på himlen. Det så og føltes helt rigtigt – jeg måtte bare en tur til åen. Så få minutter efter var jeg hoppet i waders, og grejet placeret i bilen, hvorefter turen gik mod ådalen.
– Jeg ankom til fiskepladsen, og til min store undren var jeg helt alene – et sjældent tilfælde på denne tid af sæsonen. Jeg fiskede en runde med en stor buleflue fisket med høj hastighed på tværs, men ingen reaktion. Hørte dog fisk på stykket, så jeg besluttede at gå tilbage, hvorefter jeg ligeledes skiftede flue til en lettere dresset rørflue med gummiben og skum monteret forrest, så den danner en fin V-profil på åens overflade.
– Inden for kort tid rejste jeg tre fisk, hvoraf nummer to var en rigtig god fisk. Den kom blot denne ene gang, så jeg fiskede videre, så den fik ro. Foruden de fisk jeg rejste, hørte og så jeg flere fisk fri af vandet i mørket – og det var min klare oplevelse, at dette var et hold trækkende fisk. Derfor gik jeg tilbage på ny, og monterede igen min blå/sorte rørflue med disc – i manglen på et mere opfindsomt fluenavn for nuværende – da troen på denne flue altid er tilstede.
– Kort tid efter var jeg atter på plads ved standpladsen til den tidligere rejste fisk – så opmærksomheden og sanserne blev skærpet til det yderste. Første kast kom ellers fint på tværs med jævn hastighed men ingen reaktion. Næste kast lagde jeg yderligere på tværs, rykkede i linen for at ”starte fluen op”, og strippede herefter linen ind med nymfetag for øget hastighed. I slutningen af drevet kom fisken så til overfladen, hvor den tog fluen med stor eksplosion af overfladen – sådan! Herefter gik den ret i dybet, og jeg kunne tydelig mærke på tyngden bag, at denne var go´. Jeg lagde et stort sidepres på fisken, og forsøgte at få den mod overfladen, så den ikke satte sig fast i grøden, hvilket lykkedes til fulde – så efter lidt tid og kontant fight gled en skønhed af en havørred over netrammen, hvorefter lykken var gjort. En forrygende oplevelse og samtidig kulminationen på en tur til åen, hvor alt bare føltes perfekt, intentionen var den rigtige fra aftenens start og havørrederne var ”enige” heri. Så når intentionen og tankerne siger ”kør til åen”…. så kør! Havørreden målte 80 cm og vægten 5,63 kg – en helt vidunderlig nygået fisk ret fra fjorden! Knæk og bræk til jer – og afsted til åerne hvor alle de gode oplevelser venter derude.
aug 1, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MAKREL, Makrelfiskeri
Selvom makreller oftest fanges fra båd over dybere vand, kan man på visse pladser støde på dem direkte fra kysten. Her har en 6-700 grams af slagsen inhaleret en baitfish i den sydlige ende af Isefjorden.
Sommeren igennem er makrellen at finde i de danske farvande. Hvad enten du fluefisker fra kysten, båden eller flyderingen, så får du her en vellignende sildeimitation til makrellerne…
AF ANDREAS AGGERLUND
VIL MAN FANGE MAKRELLER på fluestangen, er der flere måder at gribe det an på. Man kan sejle på havet i småbåd og fx lokke makrellerne til med rubby-dubby, eller man kan finde en plads med dybt vand tæt under land og fiske fra flyderingen, kajak eller pontonbåd. Og – selvom makreller oftest fanges over dybere vand, findes der faktisk masser af steder i landet, hvor de kan fanges direkte fra land eller molen – og endda med fluestangen.
Langs den jyske vestkyst kommer makrellerne ofte kystnært i intense raids på diverse småfisk, men den hurtigsvømmende grovæder findes også talrigt i de indre danske farvande, hvor det bestemt ikke er usædvanligt at fange dem som bifangst under havørredfiskeriet eller under et målrettet sats for den sags skyld.
Vil man forsøge sig med makreller fra land, skal men lede efter pladser, hvor der er dybt vand tæt under land. Der må gerne være godt med strøm, og så skal der selvfølgelig være rigeligt med byttefisk. Finder man først makrellerne, skal man være oppe på lakridserne, da et kystnært makrelraid sjældent varer længe. Hold et vågent øje med overfladen… makrellerne har det nemlig med at jage byttefiskene helt op, så vandoverfladen koger.
Er du på kastehold af et sådan »kog«, er det næsten altid lig med kontakt. Selvom makrellerne til tider afslører deres tilstedeværelse i overfladen, skal du gerne lidt ned i vandsøjlen for at have et effektivt fiskeri. Fra land kan du som regel klare dig med en hurtig intermediate- line, men fra båd, flydering eller kajak mangedobles dine fangster ofte ved at gå over til en synke 5-8 line.
Blandingen af de forskellige farver Krystal Flash og den lette violette Ghost Hair giver fluen et lækkert changerende farvespil, som minder meget om sildens.
MAKRELLEN ER EN GLUBSK JÆGER som hovedsageligt lever af mindre stimefisk, og det skal dit fluevalg gerne afspejle, når du jæger de hurtige sommergæster. Langstrakte, glinsende fluer er ofte gode, men et svagt islæt af farve gør dem ikke ringere. Du skal ikke være bange for at bruge en stor flue, da makrellen gerne tager en 10-12 centimeters agn, selvom en flue på 5-8 centimeter er rigeligt og lettere at kaste med.
I kontrast til mine havørredfluer bruger jeg gerne rigeligt med flash i mine makrelfluer. Flashen kombineret med den rigtige byttefiskprofil er i min optik nøglen til en velfiskende makrelflue, som ses på afstand af de konstant cruisende fisk. Her er mit bud på en sildeimitation til makrellerne:
SÅDAN BINDER DU MAKRELGUF:
1. Sæt krogen i stikket og tørn bindetråden på, så den hænger over krogspidsen.
2. Bland et bundt Ghost Hair i farven Light Violet med Krystal Flash i farven pearl. Bind bundtet ind på midten, så der er lige meget materiale på begge sider af bindetråden. Tørn bindetråden hele vejen frem til krogøjet.
3. Fold den fremadrettede del af din vinge bagover og fordel den rundt om krogen.
4. Bind en »overvinge« af lilla eller pink Krystal Flash ind.
5. Bind et lille bundt light Violet Ghost Hair og fordel det rundt om hele fluen. Afslut med et par knuder. Det sidste lag Ghost Hair er vigtigt, da det holder den lidt umedgørlige Krystal Flash på
plads »inde i vingen«.
6. Monter et par øjne og dæk hovedet i UV-lim eller epoxy. Forsøg at få en høj og smal profil på fluen – og gå gerne en bid bag krogbøjningen med limen. Det medvirker langt færre ophægtninger af vingen og derved en mere effektiv fisketid. Klip fluen til i den ønskede form og amputer de flashstrå, som ikke vil rette ind med resten af vingen.
MATERIALER TIL MAKRELGUF
Krog: Kortskaftet og bredgabet flue eller medekrog. I dette tilfælde har jeg brugt en Nogales Suwacky str. 2.
Bindetråd: Brug en svagt synlig tråd – fx monofil eller tynd hvid. Her er der brugt Nanofil line i 0,04mm – en super stærk og tynd »bindetråd«.
Vinge: Blanding af Krystal Flash i Lilla og Pearl samt Ghost Hair i farven Light Violet.
Hoved: UV-lim og stick-on øjne.
jul 27, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, Kystfiskeri, MULTE
Andreas Rasmussen med en af sine mange multer fra den sjællandske nordkyst.
I sommerhalvåret er multerne overalt i landet til glæde for rigtig mange fluefiskere. Dels fordi den er udfordrende at komme i kontakt med, men også fordi den kæmper stenhårdt. Her giver den dygtige fluefisker, Andreas Rasmussen multens ABC med fluestangen.
AF ANDREAS RASMUSSEN
DET ER SOMMER og vandtemperaturen er steget godt på det seneste. Multerne er her og det samme gælder multefeberen. Da det endelig bliver fyraften efter en lang dag på pinden, sætter jeg mig straks i bilen, for at køre mod nordkysten, hvor multerne nusser omkring i badekarrene.
En halv time senere står jeg på pladsen – og alt spiller som det skal. Solen står noget lavt, men vandstanden er høj, og der er næsten ingen bølger eller skyer på himlen – helt perfekt! Jeg bruger lidt tid på at spejde ud over vandet, for at se om de er hjemme, og der går ikke længe, før jeg ser den første halefinne bryde overfladen som et uventet isbjerg i mørket. Der er flere fisk i stimen – omkring fem-seks stykker.
Adrenalinen kører rundt i kroppen, og jeg lægger det første kast nogle meter foran den forreste fisk i stimen. Jeg venter på den kommer nærmere, tager to træk, hvorefter linen bliver strammet op. Som en delfin, springer fisken fri af vandet i en stor saltomortale, og den spejlblanke vandoverflade splintres som et spejl, da den lander. Efter et par minutters fed fight, kan jeg lande fisken sikkert i vandkanten. Nogle badegæster kommer løbene ned, da de har hørt mit sejrsråb, og vi tager et par billeder, hvorefter fisken kan svømme sikkert tilbage til tangbusken.
MULTEN ER IKKE NEM at fange…og slet ikke på fluestangen, hvilket er en af hovedårsagerne til jeg elsker den. En af de største udfordringer med multen er, at den er super svær at finde. Først på sæsonen leder jeg oftest i badekar helt tæt på land på en ellers lavvandet kyststrækning, og det må gerne være nær ferskvand, hvis det er muligt med de forskellige fredningszoner.
Der er grønt i boksen, når Andreas er på multejagt, men der har også sneget sig et par havørredfluer ind… man ved jo aldrig.
Det lysegrønne tang, som multerne spiser, skal bruge varme og lys for at vokse og netop derfor ser du ofte, at planterne vokser helt inde i vandkanten. Pladser med stor forskel på høj og lavvande er oplagte steder at besøge. I lavvande befinder fiskene sig typisk på den dybe side af revlen, hvor de i flere timer patruljerer rundt for at finde en vej ind til maden. Det derfor vigtigt at komme på stigende vand, for her er muligheden for at se fisken trække ind klart størst.
DU FINDER MULTERNE over mange forskellige bundtyper, men nogen steder er de lettere at se end andre. Stenet kyst kan være rigtig godt, da tangen oftest vokser på sten, der ligger på bunden. Problemet her er dog, at fiskene bliver svære at se, da farverne går i et med hinanden. På den stenede kyst spotter jeg ofte ikke hele fisken. Oftest ser jeg bare en lille ring eller en halefinne, der bryder overfladen, som indikation på fisk. En halefinne i overfladen vidner desuden om, at fiskene spiser på bunden, hvilket ikke gør dem lettere at fange, da de står nærmest lodret i vandsøjlen med deres store læber dybt begravet i bundvegetationen.
Et kyststræk domineret af sand er klart det letteste at fiske på, da fiskeriet bliver meget mere visuelt. På sandet ser man tit sorte skikkelser cruise omkring i mindre stimer. Du kan både se hoved og hale på fisken, og vigtigst af alt hvilken retning den svømmer. Det gør det klart lettere at ligge et frugtbart kast. Det skal dog nævnes, at multen ikke er let at komme tæt på over sandet, da den konstant er på vagt. Den mindste bevægelse kan kaste en forkert skygge på fiskene, som derefter forsvinder.
I en multestime er der altid et par spejdere eller »frontløbere«, som holder vagt, mens de andre spiser. Skræmmer du én fisk, bliver de andre lynhurtigt opmærksomme og forsvinder ud over revlen. Og det er ikke sikkert, at de kommer igen.
VEJRET spiller en meget stor rolle, når det gældermultefiskeri på fluestangen. Står solen lavt, er det næsten umuligt at se fiskene i vandet. Her et det tit en lille ring i overfladen, der afslører store stimer af fisk, som ligger og patruljerer langs kysten. De er meget svære at fiske til, da fiskeriet næsten foregår blindt og man let kommer til at skræmme fisk, som man ikke har set. I sådanne situationer kan brød være en stor hjælp. Jeg har haft en del held med at gå langs stranden og kaste brød ud for at lokke fiskene til overfladen.
Der er sjældent brug for waders, når man jager multer. De bedste forhold til fiskeriet er nemlig høj sol og ingen til svag vind.
Det kan godt tage timer, før fiskene får færden af brødet, men begynder én fisk at spise brødet, så følger resten hurtigt trop. Det er voldsomt at se, hvordan en blank overflade kan forvandles til et »fråsende dambrugskar ved fodringstid«. Lykkes din brødfodring, er det selvfølgelig ikke den traditionelle grønne flue, der skal sidde for enden af forfanget, men en såkaldt »Brødflue«.De kan se ud på mange forskellige måder. Mit bedste bud er et stykke skummadras bundet/limet på en str. 8 wide gape krog.
MULTERNES ADFÆRD er altafgørende for dit fiskeri. Multen er en lunefuld fisk, som kan opføre sig på mange besynderlige måder. På få minutter kan de gå fra at være fuldkommen ligeglade med alt der bevæger sig, til pludselig at være ekstremt opsøgende og følge alt hvad man serverer. Efter mange år er min erfaring, at multerne ofte bliver meget lettere at fange i tidsrummet efter, at de har ændret adfærd – så vær opmærksom på det.
TEKNIKKEN i fiskeriet er rigtig vigtig, når du endelig har fundet fiskene. Men med multerne er det noget anderledes end mange andre arter. Der er aldrig to dage, der er ens – og teknikken skal konstant varieres. Det er fiskens adfærd, der dikterer teknikken – og det kræver en del erfaring at afkode den. Forsøg at aflæse hvor i vandet fiskene går, hvor hurtigt de bevæger sig og eventuelle ruter. Tilpas derefter dit fiskeri, så du fisker i rette dybde og hastighed – og ikke mindst fra rette plads. Fisken skal helst komme mod dig.
KAST ALTID FORSIGTIGT til fisken. Et voldsomt plask vil altid skræmme den, så sørg for en delikat præsentation. Jeg timer så vidt muligt mit kast, så min flue lander en god bid foran fiskene, når de kommer imod mig. Ser jeg fiskene, som svømmer i den korrekte retning, er det således muligt at ligge fluen tre-fem meter foran fiskene, hvorefter jeg kan fiske fluen effektivt foran fiskene over et længere stræk. Kommer fisken fra en ugunstig retning, lader jeg være med at kaste til den.
Andreas favoritfluer til de hårdtkæmpende sommergæster – en brødflue og »Den grønne«. Det er to ekstremt simple, men effektive multefluer.
HASTIGHEDEN HAR MEGET at sige under fiskeriet. Jeg prøver for det meste med flere hastigheder, men for det meste skal det gå langsomt i lange jævne træk. Jeg har dog et par gange fanget fisk ved at strippe linen ekstremt hurtigt. I begge tilfælde var det multernes adfærd, der var anderledes. Fiskene trak i store stimer, foran et stenrev og svømmede meget hurtigt. I næsten hvert kast havde jeg flere fisk henne og kigge på fluerne, men det var først da jeg til sidst gav dem godtmed fart, at de tog.
I modsætning til det hurtige fiskeri, har jeg også flere gange oplevet, at fluen slet ikke skulle bevæge sig. Kom der et forkert ryk, vendte de om og kom ikke tilbage. Jeg mener derfor, man skal prøve sig frem, når det gælder hastigheden – men start i den roligere ende af skalaen.
DYBDEN ER VÆSENTLIG, når man skal vælge fiskestrategi. Hvis fiskene spiser på bunden og skraber på stenene, skal fluen selvfølgelig fiskes dybt. Normalt er det ikke de letteste betingelser, men det kan lade sig gøre. Fisk der går øverst i vandsøjlen er klart de »letteste« at få i tale. Her kan du se, hvad fisken laver, du kan se din flue, og du kan se, hvordan fiskene reagerer på de forskellige hastigheder, du forsøger med. Det visuelle fiskeri er både sjovere og mere effektivt.
MODHUGGET er heller ikke uvæsentligt, da multer er vanvittig svære at kroge – også på de små fluer. Tilslaget skal derfor times perfekt. Jeg prøver så vidt muligt at trække stangen til side, når fisken hugger på kysten. Multerne vender ikke som en ørred, så det er umuligt bare at stramme linen op. Står jeg på stensætninger eller skrænter, løfter jeg derimod stangen direkte op i luften for på den måde at kroge den i overmunden, som klart er det sikreste sted at kroge en multe. Jeg må dog indrømme, at jeg bommer flere fisk i modhugget end jeg fanger. Det kan du lige så godt vende dig til i din jagt på multerne med fluestangen…
FLUEGREJ TIL MULTER: Til multerne er jeg glad for en let stang med en del kraft i bunddelen. Jeg bruger en Winston b3-sx 9’ #5 fw, så voldsommere er det heller ikke. Som en af de få fisk i Danmark, præsterer multerne virkelig at kæmpe imod, så en god bremse på hjulet er bestemt ikke dumt. Det er altid en WF-line, der sidder på mit hjul sommeren over. Et skydehoved er for det første svært at præsentere fluen præcist med, og så lander det tit for hårdt. Mit forfang består af 12 fod taperede nylon med 0,28 tip, forlænget med 1 meter fluorocabon i 0,24mm. Nylonforfanget synker ikke, og derfor går det ikke i tangen. Den sidste meter fluorocarbon er for at mindske synligheden.
Multen er en meget sky fisk, så det kan godt betale sig at holde lav profil, når de går kystnært.
Multen tager sandsynligvis førstepladsen i fightegenskaber hos de danske fisk. Fisker du dem med fluer, er der gode chancer for at få den sagnomspundne baglinen at se.
jul 24, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS
Kim Sørensen med endnu en blank laks, der faldt for hans sublime nedstrøms teknikker.
Det’ da lige så let som at klø sig i nakken – eller hvad? Men har du først prøvet at blive totalt udfisket af dine kammerater med »præcis samme teknik« som dig, vil du nok skifte mening. Følg med Flemming Holm og Kim Sørensen til åen og få en masse fede tips til dit nedstrøms vådfluefiskeri efter laks og havørred.
AF ERIK TVESKOV
DET VÆRKER I HELE KROPPEN efter en uges fiskeri, men det kan ikke hjælpe noget, når der nu bliver taget fisk både på valdet vi fisker på og længere oppe i elven. Kammeraterne har taget fisk – pæne havørreder efter norske forhold, og et par laks har også været oppe at vende. Jeg har til gengæld ikke mærket det mindste.
Vi er lige begyndt at fiske i skumringen, og min kammerat har storsindet ladet mig gå forrest nedover havørredstryget. Han har tilmed været så flink at udpege hvilken flue, han ville bruge, hvis det var ham. Nu skal det være… Men gæt selv hvem der kroger en 65 cm lang sølvblank skønhed lige bag ved mig… Teknikken vi bruger er den samme med 45 graders kast, en enkelt mendning og derefter lidt nøkken med stangspidsen. Jeg er en slagen mand.
Mangler du lige som jeg også lidt mere Xfactor i dit fiskeri – og render dine kammerater jævnligt og tager fisk, lige hvor du har fisket, så læs videre og drag nytte af 65 sæsoners hårdt tilkæmpede erfaringer fra to af landets mest erfarne herrer, når vi snakker strømvandsfiskeri efter laks og havørred på nedstrøms vådflue.
Korte skydehoveder er perfekte til vores danske åer og giver mere fisketid siger Kim.
KIM SØRENSEN fra Holstebro er kendt for sine meget flotte lakse- og havørredfluer, der har været vist i Fisk & Fri flere gange før. Og så var der selvfølgelig lige den fluefangede storlaks på 20,1 kilo fra hjemmevandet… Kim stillede glad op til en lektion ved Storåen midt i lakse-primetime og delte rundhåndet ud af sine tips til, hvordan man undgår, at gå i fælden med bare at fiske mekanisk skridt efter skridt ned over åen.
– På mange af de pladser, jeg fisker i Storåen, står fiskene ved modsatte bred, fortæller Kim og fortsætter. – Jeg bruger et kort og kompakt Guideline-skydehovede på min tohandsstang, og det giver mig klart mere fisketid, da jeg kan fiske pladserne hurtigt og effektivt af.
Jeg bruger belastede fluer, da jeg mener, det er vigtigt at få fluen ned til fisken med det samme. Jeg kan nemlig bedst lide at fiske fluen, så den præsenteres med bredsiden til fisken, og derfor kaster jeg temmelig meget på tværs af strømmen.
Kim demonstrerer, hvordan han på en effektiv og elegant måde har skudt sig ind på sin kastelængde – samt kan lægge fluen meget tæt på modsatte bred. – Jeg har også en idé om, at fisken bliver vækket, når sådan en belastet flue lander med et lille plask lige over hovedet på den, fortsætter Kim. – Jeg oplever tit, at det er lige efter fluen er landet, at den bliver taget med et brag. Sidst, men ikke mindst, vil jeg meget gerne have, at der er fart på fluen, når den svinger lige foran snuden på fisken. Laksen er en rovfisk og er vant til at byttet prøver at flygte. Hvis en flue kommer tøffende lige så stille parallelt med fisken, som er det der sker, når rigtig mange kaster lange skrå nedstrøms kast og derefter måske oven i købet mender linen opstrøms – ja så sker der ofte det, at der intet sker… – Jeg vil tvært imod helst have, at det er fluen, der kommer først ind over fisken, og så skal den simpelthen vække fisken til at tage fluen, slutter han.
Kim slår sine folder ved Storåen til fortrydelse for mange en storlaks.
FLEMMING HOLM fra Haderslev er godt kendt af de fleste, der fisker i Ribe Å og Gelsåen. Hans væg hjemme i grejhulen er plastret til med fotos af ham selv med store fisk, hvoraf flere af dem hænger i udstoppet tilstand på væggen. Flemming har desuden fisket mange af de store elve i Norge og Sverige med gode resultater. Vi mødtes på en af de få stille aftener, der har været i år ved Gelsåen, hvor han forsøgte at banke lidt vådfluevisdom ind i min knold.
Flemming fisker ligesom Kim mest med tohåndsstang, da han synes, det giver en langt bedre linekontrol. Desuden gør det, at han lettere kan presse havørrederne ud af grøden, hvis de går ind og borer sig fast under egen bred.
Gelsåen og Ribe Å er dyb mange steder, og det er ikke alle steder man kan bunde. Modsat mange andre bruger han udelukkende en flydende dobbelttaperet line på sin tohåndsstang, og det gør han faktisk hele sæsonen. – Jeg kan godt lide at se fiskene ved overfladen, fortæller Flemming og uddyber. – Det med en stor bule og henter fluen, som er helt fantastisk. Mine kammerater og jeg har fundet ud af, at fiskene faktisk kan se eller mærke fluen, selv når åen er gået over sine bredder og vandet er grumset. Fiskene kommer og henter fluen, hvis de vil have den. Grunden til at jeg bruger en dobbelttaperet line, er at den falder blødt på vandet i forhold til andre liner.
Et besøg i Flemming Holms fiskehule risikerer at give både fiskefeber og mindreværdskomplekser på samme tid.
Flemming demonstrerer, hvordan han med enkle og effektive underhåndskast lægger linen skråt nedstrøms til modsatte bred og lader fluen svinge over. Det er tydeligt, hvordan han gennem årene har lært at minimere den energi, han bruger til at kaste og i stedet, ligesom Kim, bruger kræfterne på at placere fluen helt ovre ved modsatte bred og koncentrere sig om dens gang i vandet.
– Det er stort set kun ved modsatte bred, jeg får mine fisk, fortæller Flemming og forklarer. – Jeg er helt overbevist om at det lille plop, som fluen giver, er med til at vække fisken. Det er som om den tænker »hov hvad er det for en forstyrrer der kommer her på min plads – den skal jeg op og se nærmere på«. Somme tider kan man se, hvordan både laks og havørreder henter ting på overfladen, der kommer drivende. Når de er i det humør, så er det bare med at få sendt en flue ud til dem, tilføjer han.
KAST OG INDTAG. Når Kim har lagt sit kast over bruger han som regel nymfegreb til at tage fluen hjem med. Ikke mindst når fluen er svunget hele vejen over, er det vigtigt at give den liv og faktisk fiske den op imod en selv med nymfegreb. Det giver en del fisk, som måske er fulgt med ind uden at tage, mens fluen svingede, men også fisk som måske står ved egen bred og først opdager fluen, når den når herind. – Specielt havørrederne lader sig overliste af nymfegrebet, afslører Kim.
Selv ikke den mest alsidige flueæske kan hjælpe dig, hvis du ikke har styr på dine nedstrøms teknikker.
Flemming fisker derimod sin flue helt passivt, første gang han lader den svinge over. Hvis han får en reaktion fra fisken og den refuserer samt går tilbage til sin plads, så laver han lynhurtigt et nyt kast til fisken. Han demonstrerede det, den aften vi fiskede sammen ved Gelsåen, og det var vitterligt bare et lynhurtigt bagkast og så ud med fluen igen til den samme fisk. Som regel tager fisken nu fluen. – Indimellem sker det, specielt med havørrederne, at de bare følger efter fluen, forklarer han. – Så er det med at holde tungen lige i munden. Jeg begynder ikke at tage line ind, som der er mange der ellers gør, nej jeg går simpelthen baglæns og trækker fluen med opstrøms. – På den måde har jeg prøvet at gå op til 10 meter med en fisk lige i hælene på fluen, indtil den tog, smiler han. Hvis jeg i stedet havde stået og trukket line ind, havde jeg skræmt den fisk.
– HVIS JEG HAR HAFT EN FISK OPPE og kigge til fluen i første kast, og den så ikke kommer i andet kast, så venter jeg gerne i fem minutter, inden jeg viser den en ny flue, forklarer Flemming. – Når det er sagt, så mener jeg ikke der behøver at være så mange dikkedarer omkring fluevalget. Min sølv og sorte flue er den flue, jeg tager næsten alle mine fisk på. Den startede vel egentlig som en Glimmermuddler, men på et tidspunkt droppede min ven, Otto Wøhlk muddlerhovedet på den, og den flue har jeg godt nok fanget mange fisk på. Hvis ellers de er i humør til det, så hugger de på næsten hvad som helst, så det er ikke meget energi jeg bruger på fluevalget. Jeg har også fluer med noget lilla i, fordi jeg har ladet mig fortælle, at det er den sidste farve, der forsvinder om natten, smiler han.
Tohåndsstangen er Kims foretrukne våben, men senere på sæsonen kan han sagtens finde på at fiske stribende fluer med enhåndsstangen.
Kim bruger rigtig meget sine fluer i gule og orange nuancer, da de passer rigtig godt til Storåens vandfarve, specielt først på sæsonen. – Senere på sæsonen skifter jeg dog over til mere diskrete fluer, efterhånden som vandtemperaturen stiger, afslører han. Noget længere henne på sæsonen tager jeg også hul på en anden teknik, som er specielt god på de stræk af Storåen, der er lavvandede, og hvor der vokser meget grøde. Så er det den tid, hvor jeg finder min enhåndsstang frem og fisker med hitch’ende fluer. Det har givet mig nogle fantastiske oplevelser på pladser, hvor man ellers ville gå i bunden med det samme. – Det kan jeg virkelig anbefale, da det giver nogle spektakulære hug, slutter Kim.
– En ting, som jeg savner fra de gamle dage, inden vi fik de mange særregler i forhold til laksene, er at kunne fiske med to fluer på forfanget, pointerer Flemming. – Det er selvfølgelig farligt, da den ene flue er fri til at kunne sætte sig i grøden, men jeg har godt nok haft mange gode oplevelser, hvor jeg er sikker på, at det er kombinationen af en stor og farverig flue sammen med en mere diskret flue, der har gjort udslaget, runder Flemming af.
jul 2, 2020 | Nyheder
– Mig og min makker ankom til Gaula mandag, fortæller Malthe Thomsen. – Vi startede fiskeriet ved ankomsten og efter to runder havde vi begge haft fisk på krogen. Begge røg desværre af, og min skød vi til at være en 10 kilos. Der var blandede følelser, med de tabte fisk, og vi viste ikke, om vi skulle grine eller græde. På den ene side var det fedt at have haft kontakt så hurtigt til fisk, og på den anden side…
– Tirsdag fortsatte fiskeriet. Vi havde løftet pande og var klar! Klokken 15 tirsdag havde Jakob et godt hug på en Sunray i overfladen, og to minutter senere får jeg en stor fisk på igen, som vi så løber efter 300 meter nedstrøms. Desværre gik den ned over et stryg, hvor forfanget blev flået i stykker. Øv, øv, øv – igen, men igen en vild oplevelse.
– Om aftenen, fiskede vi samme pool, hvor jeg i anden runde fik jeg et kontant hug! Herefter begyndte tovtrækkeriet, hvor fisken fløj nedstrøms. Den sprang flere gange helt fri af vandet og gik i backingen syv gange! Det var virkelig vanvittigt! Til sidst kunne min makker lægge en fast hånd om halen på den, og så var den landet! Efter nogle hurtige fotos, blev den sat ud igen, og det var en kanon oplevelse senere på samme aften, da jeg kunne lande Jakobs egen laks.
Hvis du selv skal herop på ferie, må et godt råd herfra være: Vær ikke bange for at fiske højt og med små fluer op til fem centimeter, slutter han.
jun 15, 2020 | Nyheder
– Klokken er 3.30 da min fiskebuddy ruller ind da indkørslen, fortæller Mads Due Enggaard. – Der er endnu en tidlig fisketur til den åbne kyst ved Nyborg på programmet. Min buddy som hedder Claus og jeg har igennem maj og juni dyrket det tidlige morgenfiskeri, som har givet et spændende havørredfiskeri. Pladsen som vi skulle besøge den morgen, er en gammel klassisk Nyborg Plads. Her er et stort stenplateau med masser af blæretangsplanter, store sten og strømfuldt vand – det man vil kalde en rigtig grov kyst. Vi rammer pladsen og pakker vores grej ud, imens vi nyder den første kop kaffe på dagen. Fluevalget bliver igen i dag en lille kutling imitation på en str. 6 krog, som jeg har fået inspirationen til igennem den gamle klassiker – Grå Frede. Det der kendetegner denne udgave er tre stråler blå flash.
– Vi når det første rev på dagens rute, og fiskeriet starter. Alt er optimalt, mener vi begge. Der er en let pålandsvind og stigende vand, som skifter fra høj mod lavvande ved 6.30 tiden. Der sker intet på første spot, og vi beslutter at gå de ca. 2 km til næste interessante rev. Da vi når pladsen, starter vi fiskeriet igen. Vi affisker det store stenrev af flere omgange, men ingen respons kommer retur. Vi vender blikket mod spidsen af pladsen i et sidste forsøg på at ændre en tæt på kommende nultur til noget andet.
– Så får vi placeret os, og Claus får førstevalget. Hurtigt er der kontakt, og en 45 cm havørred er oppe at vende, men kommer retur ret hurtigt igen. Endnu en havørred rammer krogspidsen i takt med at højvandsbølgerne bruser mod havstokken på den grove kyst. Claus kroger en levende tobis, og imens han afkroger denne, bytter vi plads. Jeg står nu i det vand, som Claus lige har fisket igennem. Vi joker lidt med, at det lige skal passe, at jeg fanger en stor havørred nu i det gennemfiskede vand.
– Fem minutter efter spotter jeg en stor mørk skygge i en af de større bølger. Jeg lægger fluelinen ud så tæt som muligt på der, hvor bølgen var, og så går der bare to sekunder, før alt eksploderer i plask og skum…- Det er en stor havørred, råber jeg til Claus, der nu får travlt med at få hans line på hjulet og kommer hen til mig.
– Vi oplever nu fighten sammen. Jeg vidste, at det var en af de helt grove havørred jeg stod med på min 10 år gamle fluestang, men hvor stor? Havørreden går fri af vandet to gange – og hvilket syn. Cirka 7 minutter efter får jeg fat i haleroret og trækker den halvvejs fri af vandet. Den er virkelig tung, og det seks meter bredde blæretangsbælte jeg står uden for syntes uendeligt langt. En meter fra kanten slipper mit greb om fisken, og den tager et ikke planlagt udløb ind i en tangbusk. Havørreden er dog ligeså udmattet som jeg selv og ligger helt stille med hovedet begravet i tangbusken. Jeg griber haleroret igen og smider min fluestang, imens jeg fører min venstre arm under fisken, og løfter den det sidste stykke op på land. Hvilket vidunder, der nu ligger der på den grove kyst.
– Jeg er evig taknemmelig for, at Claus var tilstede og oplevede dette ubeskrivelige øjeblik sammen med mig, for jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at fange min drømmehavørred på. Fisken vede 6,1 kilo og var 76 cm lang.
jun 12, 2020 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Havørredåer i Danmark, HAVØRREDFISKERI, Portrætter
Inden længe vrimler åerne med havørred, og tusindvis at lystfiskere vil valfarte ud i sommernattens mørke med deres fluestænger for at overliste de store fisk. Få har mere erfaring end Johnny Filthat Jeppesen, som her giver dig en masse fede tricks til blandt andet stribefluer på synkeline.
AF ERIK TVESKOV, FOTO: JENS BURSELL OG JOHNNY FILTHAT JEPPESEN
HAR DU PRØVET at gå en aftenstund ved Karup Å, mens overfladen gynger af bulende og springende havørreder? Hvis ikke, så tænker du måske, at det må være en smal sag at slynge en flue eller et blink ud og få bid med det samme. Sådan er det dog ikke helt for almindelige dødelige, der bare besøger åen en gang imellem, men med flid og indlevelse i fiskeriet – samt måske under indflydelse af en ganske særlig lykkehat, så lykkes det måske på et tidspunkt. Indtil da får du her muligheden for at aflure en af dem, der virkelig forstår, at overliste de ellers så drilske Karup Å ørreder.
Vi har snakket med Johnny Filthat Jeppesen fra Stoholm, der her rundhåndet deler ud af sine erfaringer.
– På nuværende tidspunkt har jeg i omegnen af 30 års erfaring med fiskeriet i Karup Å, fortæller Johnny. – I starten gik jeg med orm og hyggede mig med det, men på et tidspunkt fik jeg fluestang og fluebindingsgrej i gave, og nu har jeg fisket 28 sæsoner med flue. Jeg sidder i bestyrelsen i Skive Lystfiskerforening og arbejder med alt omkring vandpleje.
Vi prøver på alle mulige måder at få åens ørredbestand til at blive selvreproducerende. Vi har heldigvis fået mange lodsejere med på at lægge grus ud i åen og har lavet 10 store gydeområder i selve hovedløbet. Bestanden af havørreder er i særklasse og vi snakker ikke om småfisk…
Johnny med pragtfisk på 11,65 kilo fra Hagebro strækket.
– SÆSONEN I KARUP Å starter 1. marts, hvor de fleste ørreder, der landes, er fisk, der har været på leg og får lov til at svømme videre, men ind imellem er der også flotte blanke fisk, afslører Johnny. – Opgangen kommer først rigtig i gang i april-maj, og så er det virkelig fisk, der er værd at gå efter. Karup Å havørreden har en kondition uden lige, når den lige er kommet op, og det er fra Hagebro og ud til fjorden, man bør koncentrere sit fiskeri det første stykke tid af sæsonen. Og det er hullerne man skal fiske flittigst igennem først på sæsonen.
I juni og juli kan fiskeriet gå lidt i stå – især hvis vi har en tør sommer. Kommer der derimod et ordentligt regnskyl, er det bare med at være der, for så kommer der fisk, pointerer Johnny og fortsætter. – Når vi er nået ind i august begynder fiskene at pakke sammen i åen. Det er typisk fra Haderis Å’s udløb lige oven for Hagebro. Mange fisk skal nemlig op og gyde i Haderis Å, og de stiller sig derfor nedenfor og venter på at det bliver tid til at gyde. Det er på dette tidspunk fiskeriet topper.
Her findes en blanding af friske blanke fisk – og så er der dem, der har stået i åen et stykke tid. De blanke trækker hurtigt opstrøms, og somme tider får man fisk med havlus helt oppe ved Hagebro.
– I SEPTEMBER OG OKTOBER er det helt vildt, hvad der står af fisk på det her stræk, fortsætter Johnny. – Min kammerat og jeg fulgte et år en stime af trækkende fisk på afstand, indtil vi fandt det sted, hvor de faldt til ro. Om aftenen gik vi derop og fiskede – og vi fik begge fisk, så det kan godt betale sig at følge dem og holde øje med fiskene.
Alt kan ske i den gyldne time. Det er her havørreddrømmene bliver til virkelighed.
Sæsonen slutter 31. oktober og selv i denne måned har vi fanget blanke fisk, men langt de fleste er selvfølgelig farvede på dette tidspunkt. De fleste fiskere skåner dem, der er klar til at gyde. – Ved Karup Å er der en skøn blanding af dag- og natfiskere, forklarer Johnny. – Rigtig mange går med flue om natten, men der er også nogen, der dyrker dette om dagen. Spinnefiskerne går typisk med en wobler i dagtimerne, hvor de fisker inde under brinkerne og i dybe render og høller.
Om formiddagen er der en hugperiode og igen ved firetiden om eftermiddagen. Lige inden det bliver mørkt, skal man også være klar. Det er nok de tre vigtigste gyldne tidspunkter, hvor man skal have sin agn i vandet, understreger han.
– MIT EGET FAVORITFISKERI dyrker jeg er med en enhånds fluestang på 9,6 fod klasse 7/8 om natten, fastslår Johnny og uddyber. – Der er mange, der fisker med tohåndsstænger, men jeg synes det lette grej giver bedre føling. I starten af sæsonen går jeg forbi de lange lige stræk og fisker kun i hullerne med en synke 6 line. I april begynder jeg at fiske lidt højere i vandet med en synke 3 line. Allerede på det tidspunkt er vandtemperaturen så høj, at fiskene nok skal komme og hente fluen, hvis de vil have den. – I høllerne kan jeg dog godt finde på at bakke den ned, så den kommer lidt længere ned, indskyder han.
– Når solen får magt, kommer grøden og vandet klarer op, så fiskene har ingen problemer med at se fluen, fortsætter han. – Fra maj fisker jeg med intermediate-line, indtil grøden bliver så høj, at jeg er nødt til at skifte til flydeline, pointerer han. – Flydeline bruger jeg, indtil grøden bliver klippet, og så er det ellers intermediate line resten af året. Fisker du om dagen er det dog en god idé at finde den hurtigtsynkende line frem, så du kan komme ned i renderne til fisken.
Enhåndsstangen er et must i Johnnys fiskeri. Her er endnu en grov havørred gået i fælden.
Jeg fisker meget aktivt med fluen, og den får ikke bare lov til at svinge tværs over åen. Jeg fisker aldrig to gange ned over et stræk på den samme måde, men varierer hele tiden mit fiskeri med korte kast, lange kast, hurtig og langsomindtagning. Der skal hele tiden være bevægelse på fluen. Det er rovfisk vi går efter, og de vil sgu have noget, der bevæger sig, konstaterer Johnny.
– NYMFEGREBET er helt uovertruffent i Karup Å, afslører han og uddyber. – Jeg tager linen ind i 8-taller og lader den sidde på fingrene. Samtid bevæger jeg linearmen op og ned, så der kommer meget mere bevægelse i fluen. Desuden giver nymfegrebet en sidegevinst, da man ikke skal gå og falde over sin løsline.
– Karup Å ørreder er træge i forhold til fx laksen, og man skal virkelig overliste dem til at hugge. Ud på natten bruger jeg store fluer på 12-15 cm. Jeg vil have, at det er linen, der bestemmer, hvor dybt fluen skal gå og ikke om fluen er belastet eller ej, da en ubelastet flue har en meget mere levende gang.
– Jeg fisker mine fluer forenden af et ni fods fluorocarbon forfang med en 0.31 spids, afslører Johnny. – Det eneste tidspunkt jeg bruger monofilline, er når jeg bruger Sunray Shadow, røber Johnny og uddyber. – Den fisker jeg på en synkeline, og det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg bruger et meget langt forfang. Når jeg kaster, så forfanget bliver helt strakt, får synkelinen hurtigt fat i vandet og sætter fart på fluen. Det første stykke af drevet striber fluen på overfladen, men ude midt i åen dykker fluen pludselig. Jeg har således en »hitch’ende« flue det første stykke, hvorefter den dykker. Det kan fiskene ikke stå for, smiler han og tilføjer, at han har fanget flere hundrede havørreder på den måde. Plasticslangen jeg bruger til fluen har været rullet op og krummer derfor, når jeg klipper stykket til fluen af. Det er vigtigt at den bevarer denne krumning, da det giver en meget mere levende gang, afslører han.
Johnnys favoritter til Karup – Den hvide, Sunray Shadow variant og Æslet.
DE TRE FAVORITFLUER: – Sådan set bruger jeg kun tre fluer: Sunray Shadow, mit eget Æsel og Den hvide, fortæller Johnny. – Jeg foretrækker rørflue, fordi man kan binde dem store og lette – og det er vigtigt til natfiskeriet. Jo lettere den er, desto mere levende er den i vandet. Sunray’en var den første flue, jeg brugte med succes. I 1996 fangede jeg 52 havørreder på den med en snitvægt på 5,3 kilo. Den største var 10,2 kilo og det var en god fisk, lyder det beskedent.
– ÆSLET har cirka fire år på bagen, og i den har jeg forsøgt at samle al min erfaring fra Karup Å. Den har givet mig godt hundrede fisk indtil nu. – I starten bandt jeg den med en enkelt lang vinge, men det duede ikke rigtig, så jeg fandt på at dele vingen op i tre bundter hen ad røret og det dur, understreger han smilende og fortsætter. – Materialerne smider let vandet af sig, så den er nem at kaste med. Jeg bruger desuden en propel foran den – faktisk mest for at høre om fluen er hægtet op, eller om den går som den skal. Det sparer mig for den tid, jeg ellers skulle bruge på at tjekke fluen, ved jævnligt at have den i hånden.
– DEN HVIDE er en allroundflue, som jeg bruger året rundt – selv om natten, fortæller han og fortsætter. – Især lige i skumringen på de lyse sommernætter, kan den være ekstremt god. Det var et rent tilfælde, at jeg kom til at lave den. Det var faktisk en flue, jeg fandt i kanten af åen og bandt på. Efter få kast fik jeg en fisk på 6,5 kilo på den. Jeg har siden lavet lidt om på den, men den er stadig meget simpel at binde. Fluen består af tre hvide hackler, lidt Ice Dubbing som krop og en smule kobber i vingen. Jeg ved godt, hvor den oprindelige flue kommer fra, og jeg har drillet manden lidt med det sidenhen, griner Johnny og fortsætter.
Det er en udfordring at lokke en Karup Å havørred til biddet, men prøv Johnnys tricks og du er rigtig godt på vej.
På spørgsmålet om det er form, farve eller størrelse der er vigtigst for en god havørredflue, svarer han helt klart bevægelse! – Egentlig er det en kombination af alle fire, men det er helt afgørende hvordan du bruger og bevæger fluen – du skal give den liv, forklarer han. – Tit lurer jeg lidt på, hvordan de andre fiskere griber fiskeriet an, og så gør jeg noget helt andet.
Når fiskene har set 20 fluer, der kommer svingende ned over dem, så gider de ikke reagere, før der sker noget helt anderledes. Kommer der fx en flue, der lander og stikker af fra dem, så har de svært ved at lade den gå. En anden måde at variere sit fiskeri på, er at fiske på den modsatte side af, hvad de fleste andre fiskere gør. Det kan være nok til at fiskene reagerer på fluen. Fluen stikker pludselig af fra dem, i stedet for at svømme hen imod dem, fortæller Johnny.
– VIL DU FISKE I EN Å, der faktisk kun er rettet ud på de yderste stykker, men ellers snor sig lystigt igennem en flot ådal, er Karup Å nok et af de bedste bud i Danmark, fastslår han. – At den samtidig er smækfyldt med store havørreder, gør det ikke ringere. Efter min mening er den nok på top fem i verden, når vi snakker havørreder i strømvand. Skal du besøge åen for første gang, vil jeg råde dig til at gå mindre op i udstyret, og mere op i, hvordan fluen går i vandet. Og så skal der lægges timer og dage i at lære åen og dens standpladser at kende.
– Find eventuelt en erfaren fisker, der vil hjælpe dig lidt med pladserne. Hvis du skal natfiske er det en stor fordel at gå strækket igennem i dagtimerne først. Hvis du skal fiske fra vest siden så gå stykket igennem i de lyse timer fra østsiden, så du kan se, hvor fiskene vil stå når mørket sænker sig. Hvis du er medlem af Skiveforeningen (Lystfiskerforeningen for Skive og Omegn), så tilbyder jeg at tage folk med ud og vise dem til rette, uden det koster en krone, slutter Johnny.
Prøv at fiske buleflue på en synkeline – så skal du bare se løjer.
jun 6, 2020 | Nyheder
– Torsdag d.4/6 havde de lovet vejrskifte, så jeg havde besluttet mig for at prøve lykken i den lokale sø Munkbro Fiskesø i håbet om, at fiskene var blevet mere aktive efter en lang varm periode, fortæller Jimmy Brunbjerg. – Det viste sig hurtig at holde stik, for efter tre timer lå der ni fisk i græsset, hvoraf syv af dem havde en vægt fra 5-8.2 kilo.
– Alle regnbueørrederne blev fanget på en flue variant af Yellow Dancer fra Klaus Andersen. Jeg havde egentlig aftalt, at jeg skulle mødes med en ven ved Loch Ness, men fik ham meget hurtigt overbevist om, at han skulle komme til Munkbro i stedet. Jeg købte to timer mere ved søen og fik minsandten endnu tre over 5 kg – og makkeren fik to. Nogle gange kan det betale sig at stå i regnvejret, og denne dag ænsede vi ikke, hvor gennemblødte vi var, slutter han.
Har du selv været ude at lufte stængerne hører vi meget gerne på dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
