– Torsdag d.4/6 havde de lovet vejrskifte, så jeg havde besluttet mig for at prøve lykken i den lokale sø Munkbro Fiskesø i håbet om, at fiskene var blevet mere aktive efter en lang varm periode, fortæller Jimmy Brunbjerg. – Det viste sig hurtig at holde stik, for efter tre timer lå der ni fisk i græsset, hvoraf syv af dem havde en vægt fra 5-8.2 kilo.

– Alle regnbueørrederne blev fanget på en flue variant af Yellow Dancer fra Klaus Andersen. Jeg havde egentlig aftalt, at jeg skulle mødes med en ven ved Loch Ness, men fik ham meget hurtigt overbevist om, at han skulle komme til Munkbro i stedet. Jeg købte to timer mere ved søen og fik minsandten endnu tre over 5 kg – og makkeren fik to. Nogle gange kan det betale sig at stå i regnvejret, og denne dag ænsede vi ikke, hvor gennemblødte vi var, slutter han.

Har du selv været ude at lufte stængerne hører vi meget gerne på dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This