– Klokken er 3.30 da min fiskebuddy ruller ind da indkørslen, fortæller Mads Due Enggaard. – Der er endnu en tidlig fisketur til den åbne kyst ved Nyborg på programmet. Min buddy som hedder Claus og jeg har igennem maj og juni dyrket det tidlige morgenfiskeri, som har givet et spændende havørredfiskeri. Pladsen som vi skulle besøge den morgen, er en gammel klassisk Nyborg Plads. Her er et stort stenplateau med masser af blæretangsplanter, store sten og strømfuldt vand – det man vil kalde en rigtig grov kyst. Vi rammer pladsen og pakker vores grej ud, imens vi nyder den første kop kaffe på dagen. Fluevalget bliver igen i dag en lille kutling imitation på en str. 6 krog, som jeg har fået inspirationen til igennem den gamle klassiker – Grå Frede. Det der kendetegner denne udgave er tre stråler blå flash.
– Vi når det første rev på dagens rute, og fiskeriet starter. Alt er optimalt, mener vi begge. Der er en let pålandsvind og stigende vand, som skifter fra høj mod lavvande ved 6.30 tiden. Der sker intet på første spot, og vi beslutter at gå de ca. 2 km til næste interessante rev. Da vi når pladsen, starter vi fiskeriet igen. Vi affisker det store stenrev af flere omgange, men ingen respons kommer retur. Vi vender blikket mod spidsen af pladsen i et sidste forsøg på at ændre en tæt på kommende nultur til noget andet.
– Så får vi placeret os, og Claus får førstevalget. Hurtigt er der kontakt, og en 45 cm havørred er oppe at vende, men kommer retur ret hurtigt igen. Endnu en havørred rammer krogspidsen i takt med at højvandsbølgerne bruser mod havstokken på den grove kyst. Claus kroger en levende tobis, og imens han afkroger denne, bytter vi plads. Jeg står nu i det vand, som Claus lige har fisket igennem. Vi joker lidt med, at det lige skal passe, at jeg fanger en stor havørred nu i det gennemfiskede vand.
– Fem minutter efter spotter jeg en stor mørk skygge i en af de større bølger. Jeg lægger fluelinen ud så tæt som muligt på der, hvor bølgen var, og så går der bare to sekunder, før alt eksploderer i plask og skum…- Det er en stor havørred, råber jeg til Claus, der nu får travlt med at få hans line på hjulet og kommer hen til mig.
– Vi oplever nu fighten sammen. Jeg vidste, at det var en af de helt grove havørred jeg stod med på min 10 år gamle fluestang, men hvor stor? Havørreden går fri af vandet to gange – og hvilket syn. Cirka 7 minutter efter får jeg fat i haleroret og trækker den halvvejs fri af vandet. Den er virkelig tung, og det seks meter bredde blæretangsbælte jeg står uden for syntes uendeligt langt. En meter fra kanten slipper mit greb om fisken, og den tager et ikke planlagt udløb ind i en tangbusk. Havørreden er dog ligeså udmattet som jeg selv og ligger helt stille med hovedet begravet i tangbusken. Jeg griber haleroret igen og smider min fluestang, imens jeg fører min venstre arm under fisken, og løfter den det sidste stykke op på land. Hvilket vidunder, der nu ligger der på den grove kyst.
– Jeg er evig taknemmelig for, at Claus var tilstede og oplevede dette ubeskrivelige øjeblik sammen med mig, for jeg kunne ikke have ønsket mig en bedre måde at fange min drømmehavørred på. Fisken vede 6,1 kilo og var 76 cm lang.
