jun 6, 2020 | Nyheder
– Mit fiskeri startede stille og roligt omkring klokken 10:30, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – Vejret var en blanding mellem sol, regn og 7 m/s vind. Jeg valgte at binde min trofaste Wolly Bugger på forfanget, da den aldrig havde svigtet mig før. Efter en times fiskeri gik jeg hen til et spot, hvor jeg før havde haft held, når vandtemperaturen var begyndt at blive høj. Jeg sneg mig ned til vandet på mine knæ for ikke at skræmme den ørred, der potentielt kunne stå dernede. Efter en del kast så jeg en gyldent flash ved min flue, og jeg troede først, det var en smolt, da den virkede meget lille. Jeg tog et kast mere, hvor jeg lod fluen synke, og der skulle ikke mere end et indtag til, før linen strammede op, og den fisk jeg troede var lille, vidste sig at være en 45-48 centimeters skønhed.
– Efter et par hurtige billeder og en skøn genudsætning skulle jeg lige sidde og sunde mig lidt. Jeg besluttede mig for at fiske lidt videre, så jeg gik hen til et spot, hvor jeg for et par år siden havde mistet en stor fisk. Der skulle ikke mere end ét kast til, før jeg mærkede et forsigtigt hug, og en stor hvirvel kom til syne. Det var en god fisk. Jeg blev stående og prøvede flere gange at få den i tale, men uden held.
– Jeg fiskede videre i håbet om, at en anden ørred ville være i hugget, men der skete intet. Jeg besluttede mig derfor efter en halvanden times fiskeri at vende tilbage til den fisk, jeg missede. Jeg tog et enkelt kast, og linen blev næsten revet ud af mine hænder, da en stor søørred huggede på min flue. En intens fight startede, hvor fisken havde kontrollen. Den valgte flere gange at tage vilde udløb ind i sivene, og det kunne derfor nemt have endt med en mistet fisk, men den var heldigvis kroget perfekt lige i saksen. Efter en lang intens fight kunne den landes sikkert i mit net. Fisken målte jeg til 59 centimeter, og efter et par hurtige billeder svømmede fisken videre.
– Egentlig var jeg utroligt glad, og havde fået meget mere end hvad jeg havde håbet på. Jeg ringede til min gode ven Niels for at fortælle om min fangst. Da jeg sagde til ham, at jeg ville tage hjem, sagde han: – Klokken er kun 13:00; du kan ikke tage hjem, før du har fanget en til.
– Han overbeviste mig, og jeg fiskede videre. Jeg kom nu til spottet, hvor jeg fangede min PR sidste år. Spændingen var derfor ekstra stor. Efter flere kast uden held hev jeg fluen op af vandet, men i det fluen blev hevet op, sprang en stor søørred op af vandet og åd min flue i luften. Ude af stand til at forstå, hvad der skete, krogede jeg fisken, og en ny fight begyndte. Fighten forløb ubesværet, og fisken blev hurtigt landet. Det var en rigtigt fin søørred på 55 centimeter, som nu lå i mit net. Fisken kom hurtigt ud igen, og den svømmede eksplosivt ned i dybet.
Johannes Thorbjørn Hansens smukke sørred taget på fluen Wolly Bugger, der er en klassiker til søørred.
maj 28, 2020 | Nyheder
Der er, som du har kunnet se her på fiskogfri.dk, en fin opgang af fisk i Mörrumsåen i disse dage. Mange af fiskene, der viser sig, er stærke fisk, som den Jesper viser på fotoet her fra igår. – Det var en yderst stærk og kompakt fisk, der tog fluen, fortæller Jesper. – Umiddelbart efter hugget sprang fisken fri af vandet og fortsatte ned af elven i et hurtigt udløb, der netop kendetegner mange af de hårdtfightende fisk, som svømmer op i Mörrum. Jeg har fanget flere laks i havet dette forår sammen med min fiskekammerat Hotho Vestergaard, men de er intet er at sammenligne med den sport og fight man kan opleve med fluestang i Mörrum. Lad os håbe på, at den gode opgang af fisk i åen fortsætter. Fisken huggede en Soldier Palmer flue # 6 fra Fishmadman, som er en variant over den klassiske rejeflue tilpasset skandinaviske forhold. Fluen er velbeskrevet i fiskelitteratur så langt tilbage som Izak Waltons berømte bog The Complet Angler fra 1653. Laksen, der var 80 cm og 7 kilo, huggede i Pool 32, slutter han.
Har du selv været ude at fiske, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.djk eller telefon 30 70 02 36.
maj 25, 2020 | Nyheder
– Vi var fulde af forventninger til en god fiskedag, da vi drog afsted tidligt lørdag morgen, fortæller Claes Harvald. – Der var gråvejr med tiltagende vind fra sydvest og nogen nordgående strøm i Lillebælt. Det kunne ikke gå galt på vores udvalgte plads på Vestfyn.
– Da vi ankom til pladsen, var vinden dog meget svag, så der var kun små krusninger på overfladen. Jeg lagde ud med Claus Eriksen’s skumflue. Det er en type af fiskeri, som jeg ikke havde prøvet før. Jeg fiskede på lavt vand mellem blæretangsbuskene, og der gik ikke lang tid, før end der var bud efter fluen. Hele tre fisk forsøgte sig, men ingen huggede til. Derfor skiftede jeg til et synkende forfang og en brun STF-reje, som jeg tit har held med.
– I dette forår har fiskene stået inde på meget lavt vand – hvor de nok har jaget rejer, som har været talrige. Men inden for de sidste fjorten dage, er det som om, at det dybere vand har været mere tiltrækkende. Jeg forlod derfor området med det lave vand og fandt en strækning, hvor der var lidt dybere vand ind under land.
– Jeg lagde kastet vinkelret ud og efter jeg havde strippet to gange i linen, kom hugget. Da fisken mærkede krogen, var den hurtigt i overfladen og plaskede rundt. Det lignede og føltes som en 50cm fisk, men jeg blev hurtigt klogere, da den gik helt fri af vandet. Jeg prøvede at samle linen op på hjulet, men det gik galt, da fisken svømmede mod mig. Derfor måtte jeg styre udtrætningen med fingeren på linen. Jeg gruede for et langt udløb, da den smule line, jeg havde fået rullet op på hjulet, var gået i kludder.
– De næste 5 – 10 minutter gik med at trætte fisken på ca. 1 meters vand. Den var mange gange i luften og en enkelt gang havde den held med at sætte sig i en tangbusk. Udløbene var mange, men heldigvis korte. Da den var tilstrækkelig medgørlig, sluttede jeg festen. Med sine 72 cm og 3,8 kg var det ny PR. I øvrigt på en mærkelig dag, hvor alt syntes optimalt, men hvor der udover denne kontakt, intet rørte sig efterfølgende – ikke en gang hornfiskene.
Her kan du se Claes superflotte havørred taget på fluestangen.
maj 18, 2020 | Nyheder
– For at få lidt afveksling i de meget ens coronadage tog jeg den 15. maj til Storåen, for at få noget frisk luft og måske være heldig at overliste en laks, fortæller Michael Aagaard Jensen. – Dagen begyndte, mens solen stadig stod meget lavt – og på de øvre stræk af HOFs fiskevand, blev det første kast med en tung synkeline lagt ud over vandet. Her fiskede jeg med to kammerater det meste af formiddagen uden resultat. Vi besluttede at prøve længere nedstrøms. Efter frokost var det imidlertid blæst meget op, og jeg besluttede at lade fluestangen blive i bilen og tog i stedet spinnestangen. En gul og sølv FC-spinner blev bundet på.
– Vi gik nedstrøms og startede fiskeriet, fortsætter han. – Efter ti minutter kom jeg til et interessant sted. På modsatte bred havde strømmen blotlagt en masse store sten og grus. Det måtte betyde, at der her også lå godt med sten og grus på bunden. Muligvis havde en laks taget ophold netop her. Første kast gav ikke resultat. I andet kast mærkede jeg to bump. Først troede jeg, at det var stenene på bunden. Så kom et større bump, og jeg gav tilslag. Men linen blev slap. Det ændrede sig dog kort efter. Et voldsomt rusk afslørede, at det ikke var bunden.
– I første omgang fulgte fisken pænt med, men holdt sig i dybet. Da den kom nærmere, vendte den resolut og gik hurtigt opstrøms. Bølgen den pressede op afslørede, at der var tale om en større fisk. Jeg famlede med mobiltelefon for at tilkalde en af mine fiskekammerater. Fisken besluttede, at den ville ind under det eneste piletræ på strækket. På trods af, at jeg strammede bremsen, så meget jeg turde, havde laksen fast kurs mod grenene og friheden. I sidste øjeblik ombestemte den sig dog, og gik lige så hurtigt nedstrøms. Efter flere adrenalinpumpende minutter ankom min fiskekammerat. Fisken viste sig nu for første gang, og det gjorde ikke, at hjertet slog langsommere. Fisken var helt sikkert på den rigtige side af 10 kilo. Nogle spændte minutter senere kom fisken i nettet. Målebåndet viste 104 centimeter og vægten stoppede ved 12 kilo rent. Efter et par hurtige billeder kunne fisken atter vende hjem.
Foto: Richard Mayrick
maj 13, 2020 | Nyheder
– Mig og min makker er taget ud for at fiske på Fyn, og forholdene er helt rigtige med hård rygvind, stigende vand og forholdsvis koldt gråvejr, fortæller Sven Riber Hougaard. – Jeg fisker et flydende skydehoved på en #6 fluestang med en vægtløs flue for enden. Formålet med så let en flue, er de helt lange stop, hvor fluen bare får lov at svæve. Det skal hurtigt vise sig, at jeg har valgt det rigtige set-up, da denne fisk tager fluen så hårdt, at jeg næsten ikke behøver at give et modhug selv, men det gør jeg, og fighten begynder.
– Jeg mærker meget hurtigt, at det er en pæn fisk og er ikke i tvivl, da den tager over en meter fri af vandet op til flere gange med udløb på 20-30 meter. Efter nogle intense minutter, hvor den har trukket hårdt, stikker den snuden lige imod mig, og jeg holder kun lige akkurat kontakten til den, fordi jeg ruller, så hurtigt jeg kan på fluehjulet. På grund af det lange forfang på fluestangen, kan fisken bære sig ad med at svømme imellem benene på mig, selvom jeg prøver ihærdigt at presse den væk uden held.
– Jeg er næsten sikker på, at den vil ryge, men jeg får på mirakuløs vis viklet mit ben fri, og fighten fortsætter. Fisken tager to rundture rundt om mig, og den begynder at trække kraftigt mod nogle store sten samt tangplanter, så jeg presser den meget hårdt og får min makker Lasse til at nette den. Det lykkedes, og vi jubler af glæde, da vi ser den i nettet. Da vi kommer op på land for at afkroge den, ser fluen lidt sjov ud. Fisken, som vejer 2,5 kilo, har rettet krogen næsten helt ud, så vi var begge enige om, at den fight ikke havde varet meget længere, hvis ikke han havde nettet den.
maj 10, 2020 | Nyheder
– Vejrudsigten sagde høj sol samt næsten ingen vind, og det plejer at være godt til søørreder, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – Jeg ventede med at tage afsted til det blev eftermiddag, hvor der ville være flere insekter og hundestejler i overfladen. Så da det blev eftermiddag, gjorde jeg min fluestang i klasse 5 klar og tog afsted.
– Solen stod højt på himlen, og jeg regnede derfor med at fiskene ville stå i skyggerne. Jeg gik derfor langs med brinkerne, hvor jeg fiskede på skellet mellem skygge og sol. Jeg tog ikke lange kast, men derimod korte og præcise kast, hvor jeg derefter legede lidt med fluen.
– Der gik ikke langt tid, før der kom en rigtigt flot søørred op og smadrede til min sorte Wooly Bugger i overfladen lige foran mine føder. Da den dykkede ned igen, satte jeg krogen og en vild fight startede. Den mente åbenbart, at den ville op til mig, da den pludselig sprang op mod mig og landede på noget dødt siv snask lige ved mine føder. Det gjorde ikke ligefrem fighten mindre nervepirrende, da den nu havde viklet sivsnask rundt om mit forfang. Fisken fightede vildt og var svær at få kontrol over. Den var især glad for at plaske i overfladen. Til sidst lykkedes det mig at liste den over net kanten og glæden spredte sig inde i mig. Efter et par hurtige billeder slap jeg den smukke fisk fri igen, hvor den eksplosivt svømmede afsted mod dybet.
apr 27, 2020 | Nyheder
– Det var blevet aftentid, og jeg havde aftalt med et par kammerater, at vi skulle prøve kræfter med torskefiskeriet fra flydering, fortæller han. – Vejret var eminent, og vinden var ikke eksisterende, hvilket virkelig er nødvendigt, når man ligger midt ude på det åbne hav med blot ens fødder som motor.
– Cirka klokken 17 ankom vi til fiskepladsen, omkring en halv times kørsel fra København, fortsætter han. – Trods varmen formåede vi at få pustet vores flyderinge op, og jeg fik monteret en Deeper SmartSonar på min flydering, så jeg havde mulighed for at kunne tjekke vanddybden og eventuelle fisk under båden. Jeg havde besluttet mig for, at jeg skulle fange min første torsk på fluestangen, så jeg monterede et kraftigt synkende skydehoved på min skydeline – og så var det ellers bare derudaf. Da vi nåede en vanddybde på syv meter påbegyndte vi fiskeriet, og der skulle ikke gå mere end 15 minutter, før vi havde fanget den første. Herfra stak det helt af, og vi fik fire mand tilsammen landet 50 torsk med en del større fisk imellem på op til omkring de 4 kilo. Alt i alt var det en uforglemmelig smuk oplevelse, og missionen om det første torsk på fluestangen lykkedes, slutter Axel sin beretning til Fisk & Fri.
apr 24, 2020 | Nyheder
– Efter at have brugt omkring 30 timer ved åen siden den 16. april, besluttede jeg at prøve fluestangen, fortæller Torben Hansen. – Jeg har ikke fisket med flue i Brede Å i mange år, men i går skulle det lige prøves. Nu havde vi fisket hver dag siden den 16. april med spin og orm, og jeg havde tabt en pæn laks på spin den 17. april.
– I høj solskin fiskede jeg ned over strækket ved Bredebro med min enhånds klasse 7 stang og en gul vægtbelastet flue, så fluen kom godt ned, fortsætter han. – Det var en fantastisk aften, hvor man kun kunne drømme om laks, mens man gik der langs åen, og ventede på linen skulle strammes. Efter halvanden times fiskeri og i samme hul, som jeg mistede den på spin, strammede linen noget kraftigt op, og der var fast fisk. Man var ikke i tvivl om, at det var storfisk. Tunge stød og rusk fortalte, at en meget stor fisk havde taget fluen, og sekunder efter var den i overfladen i en kæmpe hvirvel, der virkelig fik åen til at gynge. Min søn Mikkel blev tilkaldt. Han gik 50 meter nedstrøms, og havde fisket hen over stykket flere gange.
– Men efter en god fight, hvor den både var helt ude af vandet en enkelt gang og tæt på at gå i et træ, så lykkedes det at få den presset nedstrøms til et mere åbent vand og kørt træt. Nettet var alt for lille, så den blev kanet ind på lavt vand, hvor min knægt Mikkel kunne tage den med to hænder om halen, og ved fælles hjælp fik vi den på land. Sikke en sejrsrus – de kunne vist høre os helt inde i Bredebro by.
Laksen, som var 13,48 kilo og 109 centimeter. er den største, der er taget i Brede Å – ikke kun i år til dato, men også historisk. Der findes i hvert fald ikke registreringer af nogen, som er større, slutter Torben.
Det var på denne flue at den nye rekordlaks fra Brede Å blev taget
apr 20, 2020 | Nyheder
– Jeg tjekkede min vejr app og kiggede efter hvilket fiskeri, der ville blive godt næste dag, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – Solen ville skinne, vinden blive mild og insekterne vil sandsynligvis være i fuld gang med at flyve omkring. Derfor tænkte jeg: Ørrederne må spise på overfladen i morgen. Det vil desuden blive en kølig nat, så det hastede ikke med at komme tidligt afsted.
– Næste morgen/formiddag riggede jeg min klasse 5 fluestang til med en skumbille i håbet om, at fiskene var overflade aktive, fortsætter han. Da jeg kom ned til vandet, gik der ikke langt tid, før første fisk viste sig med et plask. Jeg sneg mig med det samme hen til den for et tage et kast, men desværre viste den ikke interesse for fluen. Den plaskede dog igen, og denne gang fem meter fra sidste sted, men igen var der ingen interesse i min skumbile. Den forsatte med at plaske tæt på sivene, uden jeg kunne få den til at vise interesse. Til sidst stoppede den med at jage og jeg gik videre.
– Uden held fra andre spots vendte jeg tilbage til den plaskende fisk. Fisken viste sig igen. Jeg skiftede til en mindre skumbille – ”Myren”, for jeg havde før hørt, at den kunne være en game changer på de svære dage. Jeg kastede til den flere gange uden held. Det var tydeligt, at det var en fisk, der jagede, og at det var i overfladen den jagede. Men den gad bare ikke mine fluer. Med en mild irritation gik jeg lidt væk fra vandet og observerede fiskens opførsel.
– Det slog mig pludseligt, at det måske ikke var insekter, den spiste på overfladen. Den hoppede ikke fri af vandet efter insekter, og den gik ikke stille op til overfladen og nappede de insekter, der var på overfladen. Den plaskede bare. Det måtte simpelthen være de hundestejler, jeg spottede inde langs sivende, den jagede. Jeg skiftede derfor straks til en sort ubelastet Wolly Bugger, og listede hen til et sted ved sivene, hvor det var lidt nemmere at komme til for siv, for jeg vidste også, at den patruljerede der ud fra mine observationer. Jeg behøvede ikke mere end en halvmeter af fluelinen ud over forfangets længde for at ligge fluen ud på den anden side af sivene, og jeg fik fluen til at lande let og elegant på overfladen. Jeg legede lidt med fluen i overfladen og lod den synke engang i mellem. Efter få kast så jeg hundestejlerne forsvinde, og et gyldent skær vidste sig ved mine fødder, hvorefter jeg satte krogen i en flot søørred.
– Efter en nervepirrende fight med rigtigt mange siv involveret, kunne jeg til sidst lande fisken i nettet. Den havde selvfølelig ikke lyst til at blive fanget, så den sprang ud af nettet, inden jeg fik løftet op. Det fik min puls til at stige yderlige, men jeg var så heldig, at jeg til sidst fik den nettet ordentligt, slutter han.
Her er Thorbjørn med sin flotte sørred, der huggede på Myren lige uden foran sivene.
