– Jeg tjekkede min vejr app og kiggede efter hvilket fiskeri, der ville blive godt næste dag, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen. – Solen ville skinne, vinden blive mild og insekterne vil sandsynligvis være i fuld gang med at flyve omkring. Derfor tænkte jeg: Ørrederne må spise på overfladen i morgen. Det vil desuden blive en kølig nat, så det hastede ikke med at komme tidligt afsted.

– Næste morgen/formiddag riggede jeg min klasse 5 fluestang til med en skumbille i håbet om, at fiskene var overflade aktive, fortsætter han. Da jeg kom ned til vandet, gik der ikke langt tid, før første fisk viste sig med et plask. Jeg sneg mig med det samme hen til den for et tage et kast, men desværre viste den ikke interesse for fluen. Den plaskede dog igen, og denne gang fem meter fra sidste sted, men igen var der ingen interesse i min skumbile. Den forsatte med at plaske tæt på sivene, uden jeg kunne få den til at vise interesse. Til sidst stoppede den med at jage og jeg gik videre.

– Uden held fra andre spots vendte jeg tilbage til den plaskende fisk. Fisken viste sig igen. Jeg skiftede til en mindre skumbille – ”Myren”, for jeg havde før hørt, at den kunne være en game changer på de svære dage. Jeg kastede til den flere gange uden held. Det var tydeligt, at det var en fisk, der jagede, og at det var i overfladen den jagede. Men den gad bare ikke mine fluer. Med en mild irritation gik jeg lidt væk fra vandet og observerede fiskens opførsel.

– Det slog mig pludseligt, at det måske ikke var insekter, den spiste på overfladen. Den hoppede ikke fri af vandet efter insekter, og den gik ikke stille op til overfladen og nappede de insekter, der var på overfladen. Den plaskede bare. Det måtte simpelthen være de hundestejler, jeg spottede inde langs sivende, den jagede. Jeg skiftede derfor straks til en sort ubelastet Wolly Bugger, og listede hen til et sted ved sivene, hvor det var lidt nemmere at komme til for siv, for jeg vidste også, at den patruljerede der ud fra mine observationer. Jeg behøvede ikke mere end en halvmeter af fluelinen ud over forfangets længde for at ligge fluen ud på den anden side af sivene, og jeg fik fluen til at lande let og elegant på overfladen. Jeg legede lidt med fluen i overfladen og lod den synke engang i mellem. Efter få kast så jeg hundestejlerne forsvinde, og et gyldent skær vidste sig ved mine fødder, hvorefter jeg satte krogen i en flot søørred.

– Efter en nervepirrende fight med rigtigt mange siv involveret, kunne jeg til sidst lande fisken i nettet. Den havde selvfølelig ikke lyst til at blive fanget, så den sprang ud af nettet, inden jeg fik løftet op. Det fik min puls til at stige yderlige, men jeg var så heldig, at jeg til sidst fik den nettet ordentligt, slutter han.

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Thorbjørn med sørred faget på Myren

Her er Thorbjørn med sin flotte sørred, der huggede på Myren lige uden foran sivene.

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This