apr 17, 2020 | Nyheder
– Da klokken var tre ringede vækkeuret, og jeg sprang ud af fjerene for at lave kaffe, fortæller Kasper Røjsmose. – Derefter satte jeg mig i bilen med kurs mod det jyske lakseland. Men da jeg nåede Vejlefjordbroen, startede bekymringerne: Det var med begge hænder på rattet, for det blæste lige lidt mere end de havde lovet.
– Klokken seks stod jeg klar på parkeringspladsen, og havde konstateret at min faste tradition med at fiske enhånds til den første laks var hjemme nok ikke kunne lade sig gøre, fortsætter han. – Sæsonens første kast var en realitet, og fluen blev sendt ud over åen ved den standplads, som gav mig min premierelaks for to år siden. Hele min krop sitrede af spænding og eufori. Fluen drev ind til egen bred og blev nymphet tilbage. Men intet skete, og det gjorde sig gældende for det meste af dagen. Alle de faste standpladser blev fisket over flere gange, men uden resultat.
– Klokken 14 havde jeg mere eller mindre givet op og besluttede mig for at besøge min rigtigt gode ven i den lokale fiskebutik i Holstebro. Så en kaffedate blev arrangeret, og mens jeg sad der og hyggede mig, begyndte tankerne at falde på fiskeriet. Da jeg kørte fra åen, var der ikke mange tilbage, og hvad nu hvis fiskene havde fået ro og gik til biddet igen?
– Jeg tog derfor en hurtig beslutning, og før jeg vidste af det, stod jeg igen på parkeringspladsen, og der var kun én, som var ved at pakke sammen. Jeg havde det for mig selv. Hele stykket blev fisket igennem uden held, og med 50 meter å tilbage beslutter jeg mig at køre hjem.
– Sidste kast tænkte jeg og sendte fluen afsted. Den lander som den skal og svinger mod egen bred. Ude midt i åen sidder den fast i nogle alknuder, og så tæller kastet jo ikke, så den blev sendt afsted igen. Samtidig tager jeg min mobil op af lommen og ringer op for at sige, at jeg tager hjem. Mobilen blev placeret mellem øret og skulderen, mens jeg hørte et enkelt duuut, i det samme fluen bliver stoppet. Forbandede alknuder tænkte jeg og tog et skridt tilbage og trak med stangspidsen vandret, hvorefter det, som jeg troede var alknuder, svarede igen med et udløb på 25 meter ned af åen.
– Efter en dramatisk fight med en enkelt lufttur og en tur ind i sivene på modsatte bred kunne jeg trække den ind på lavt vand. Årets premierelaks var en realitet: En flot blank fisk på 95 centimeter og 7,5 kilo lå nu trygt i græsset. Nu kunne jeg starte eftersøgningen af min mobil, som lå i en mudderpøl længere oppe af åen. Fisken blev fanget på en 12’ #7/8 med et int./s3/s4 skydehoved og min lille gule flue med to tungstenkugler, slutter han.
apr 12, 2020 | Nyheder
– Tålmodighed betaler sig, især når det gælder fiskeri. I mit tilfælde, skulle der fire nulture til før, jeg fik min første søørred/bækørred for i år, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen.
– Jeg nåede ned til vandet ved 14-tiden, hvor forårssolen stadigt stod højt på himlen, fortsætter han. – Jeg listede stille og roligt rundt langs søens kanter med lav profil for ikke at skræmme fiskene. Jeg ville gerne se, om jeg lige kunne spotte nogle fisk, inden jeg begyndte mit fiskeri. Jeg spottede en enkelt fisk, som brød overfladen, idet et gyldent hoved stak op og nappede et insekt. Jeg tog min klasse 5 stang frem og lagde et kast ud mod fisken. Fluen blev lagt ud, og jeg lod den synke lidt, inden linen blev strippet hjem. Jeg kastede en del gange der, hvor fisken havde vist sig, men desværre uden held, så jeg listede stille videre.
– Flere spots blev affisket uden held, som ellers havde været givende de sidste år på samme årstid. Solen var nu kommet langt ned, og den gyldne time begyndte. Temperaturen var lavere i dag end de foregående, og det var nok derfor, at jeg ikke så flere fisk ringe. Jeg havde et sidste spot, hvor jeg vidste, at der med 95% sikkerhed stod en fisk, selvom jeg aldrig havde fanget noget der. Det var et spot, hvor jeg tit havde set fisk de sidste år, og i år var ingen undtagelse.
– Jeg sneg mig hen til spottet og sørgede for, at min skygge ikke ramte vandet. Jeg startede med først at tage nogle kast skråt ud over spottet fra land, selvom jeg vidste, at den sikkert stod tættere på sivene. Jeg kunne se, at solen ville ramme mig og kaste en skygge på spottet, hvis jeg kom for tæt. I dette tilfælde var 20 meter den mindste afstand, som jeg kunne kaste fra. Jeg listede ud i vandet med lav profil for ikke at lave for store bølger, hvorefter jeg tog et kast på langs med sivende.
– Min sorte, ny bundne og tunge Wolly Bugger ramte vandet med et plump, og jeg lod den synke for den skulle ned, helt ned! De store mængder regn havde nemlig gjort sigtbarheden rigtig dårlig. Jeg tager et par indtag, og pludselig strammer linen op, ligesom hvis jeg havde ramt et siv som så mange gange før. Da jeg strammer op til ”sivet”, bliver det dog hurtigt til en fisk med hovedryst. Det stille øjeblik med solnedgang i ryggen bliver forvandlet til en adrenalin pumpende fight. Den kommer hurtigt op, bryder overfladen og viser sin gyldne krop i solnedgangen. Den svømmer, eksplosivt, direkte ind i de massive mængder af siv og spændingen stiger. Efter en nervepigerne fight med en fisk, der bestemt ikke ville i nettet, lykkedes det dog til sidst at få den landet.
– Fisken ligger trygt i mit gummi net, mens jeg hurtigt finder kamera og stativ frem til nogle hurtige billeder. Billederne bliver taget og fisken bliver sluppet fri. Fisken svømmer stille og roligt ud igen og forsvinder ned i dybet, slutter Johannes.
apr 6, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, STØR, Størfiskeri
Jesper Larsen fra Gilleleje er vild med at eksperimentere, og hans seneste vilde eksperiment har været at fange en stør på fluestang og flue. Ja – det er ganske vist.
AF JESPER LARSEN
Vi skruer først tiden lidt baglæns, til hvor ideen opstår. Jeg skriver til Simon Agerholm fra Simons Put and Take og forklarer om min ide, og han siger, at hvis det er noget af kraftigeste laksefluegrej og linerne overholder reglerne for størfiskeri, så værsgo… – Du er en fiskenørd, var hans ord, da jeg viste ham fluerne, som jeg havde rådført mig med Kern Leo Lund omkring. Alt var nu klar, bilen var pakket og så var det ellers af sted til Simons Størsø, fortsætter han. – Jeg mødtes med Ivan Løvkvist, som kom med pellets og en masse gode staldtips. Senere kom Mads Hussing også for at hilse på “fluetossen”, og vi var begge to helt enig om, at det jo ikke var sådan helt rigtig fluefiskeri…!
Klar med ”fluestangen” til størfiskeri
Der var bestemt aktivitet ude på pladsen, dog uden at noget blev hængende. Mads sagde farvel, da solen gik ned, uden at der var kommet stør med ind til land.
Tiden gik, og laksefluestangen forblev urigget. Jeg smed en rigtig god stør på det normale størgrej, og fik kort efter stør på cirka 18 kilo og en stor basse på hele 35 kilo. Og her gik mit ene hjul så itu…..pokkers, men det var lige det skub, jeg havde brug for. Fluestangen blev nu rigget til, og den kraftigt blybelastede flue, som havde ligget et par uger i fiskeolie, blev sendt ud over søen. Fluefiskeri….hmmmmm
– Efter to timer var der sku hug på fluekæppen. Fluks satte jeg krogen solidt i noget, der mindede om en væg, men så eksploderede bæstet. Jeg kunne lige så godt havde kroget et godstog, og så tog FANDEN ved bæstet…..De 80 meter bagline forsvandt hurtigere, end jeg kunne lide og med få meter igen, blokerede jeg for udløbet…..og…..knæk…..Min 0.50 spids kunne ikke holde til det!
– Op på hesten igen. Et nyt forfang blev sat på, og alt blev dobbeltjekket igen. Jeg sendte byger af pellets 25-30 meter ud, og denne gang blev fluen forsynet med en PVA pose med ekstra pellets og småsten for at synke hurtigt. Det var med finføling, at linen blev strammet lidt op, så et evt hug kunne ses, og der var lys på stangspidsen konstant, så selv det mindste hug kunne registreres.
Her kan du se den flue Jesper Larsen fangede sin hvide stør på.
Monsterhugget fra støren
Nogle kopper kaffe senere, kunne jeg fornemme lidt uro i vandet, som nu var blevet helt stille, efter al vinden…. Var det ikke en svag opstramning af linen? Armens reflex reagerede prompte, og modhugget ramte modstand, så det kunne mærkes helt ned i håndtaget. Den anden hånd var fluks på hjulet, og bremsede så meget som muligt….Nøj den blev sur. 20-30-40 meter line forsvandt, og det lykkedes at bremse samt vende støren en anelse. Herude i den afstand blev den længe, mens den kørte ud til siderne – for kort efter prøve at stikke helt væk.
Adrenalinen pumpede så hårdt, at jeg ikke sansede andet end hver eneste millimeter af støren, samt hvilke kræfter og vildskab den besad. Det kan kun være en hvid stør tænkte jeg.
Tyve minutter inde i kampen, havde den stadig en voldsom kraft i sine udløb, som var utallige, og angsten for linebrud kørte rundt i mit hoved. Fem minutter senere havde jeg fået bokset den helt ind til landings kanalen, men så kunne jeg og grejet ikke løfte/presse den op fra dybet. Den stod bare helt stille. Sekunderne gik, og pludselig overgav den sig og gled ind i kanalen, så jeg troede, at stangen ville knække under presset. FÅRK jeg rystede, og nu skulle alt gå stærkt, for støren her var tydelig træt.
Lettet og i den syvende størhimmel
Sikke en grum skønhed der lå der i det lave vand. Den hvide stør målte 192 cm og var 62 cm i omkreds. Vægten sagde imponerende 32.5 kilo fratrukket vejeslyngen. Hvilken forløsning og hvilken oplevelse på flue og fluestang. Og ja…..det er ikke “rigtigt fluefiskeri” som på kysten, i åen eller elven. Dette er mere i stil med karpefiskeri med fluestang og flue……MEN FÅRK DET…..Jeg har dælme lige banket en flue solidt ind i kræften på et 32.5 kilos ekspres tog. Denne unikke oplevelse vil helt sikkert bidrage til et fjoget smil de næste mange dage.
Selvom støren er fanget på flueudstyr og kastet ud med et rigtigt fluekast, så ville fisken aldrig kunne blive godkendt som officiel rekord – dels fordi der ikke er fluerekorder for P & T – og dels fordi agnen er boostet med smag og blev fisket stationært på bunden. Men – det tager intet fra den fantastiske oplevelse, det har været at fange så stor en fisk på denne måde.
En glad Jesper Larsen med sin flotte hvide stør taget på fluestangen.
apr 5, 2020 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, LAKS, Lakseåer
En fantastisk morgen ved Kongeåen, hvor det bare oser af laks.
Efter at have ædt sig store og stærke i de nordatlantiske farvande og tilbagelagt tusindvis af kilometer er laksen tilbage i de vandløb, hvori de for år tilbage, blev klækket. Det er her lystfiskernes vildeste drømme kan blive til virkelighed. Læs videre og kom et skridt nærmere din danske premierelaks den 16 april i selskab med Per Carlsen.
AF PETER SIEDENTOPP
LAKSEN ANKOMMER til åerne i de første forårsmåneder, ja noget tyder faktisk på, at de allerførste ankommer allerede i januar og februar. Derefter fortsætter opgangen mere eller mindre intenst sæsonen ud. De første laks er ofte de største og derfor mest eftertragtede.
Langt de fleste fisk, der fanges under premieren, har desuden masser af havlus, hvilket bevidner, at de kun har opholdt sig kort tid i ferskvand – altså frisk nystegne blanklaks.
LAKSENS HISTORIE er lang, men så sent som i slutningen af halvfemserne, blev den »ægte« danske laks, med gener titusind år tilbage, betragtet som næsten udryddet. Man estimerede, at der max var mellem 50 og 100 vilde danske laks, men et spil af tilfældigheder og dygtigt biologiarbejde, gjorde at man nu igen, blandt andet ved et stort frivilligt engagement af lystfiskere, samt ved hjælp af opdræt hos Danmarks Center for Vildlaks i Skjern (DCV), kan sige at vi nu har en særdeles stærk og til dels selvreproducerende laksestamme. Alle disse gode resultater, gør at netop reetableringen af vilde laks må betragtes, som en af de største succeser, indenfor naturgenopretning i Danmark.
PREMIEREN DEN 16. APRIL vil trække hundredevis af håbefulde lystfiskere til de mange kilometer vandløb. Er du førstegangsbesøgende eller har du haft svært ved at få hul på bylden? Så læs videre. Jeg har sat Per Carlsen i stævne ved Kongeåens bred, og han har lovet mig at give en stribe gode råd til, hvordan man knækker koden med de eftertragtede premierelaks.
Robert Lenchow med en stålblank forårslaks.
MENS VI SIDDER HER I FISKEHUSET, kan vi konstant kigge ud på Kongeåen, som løber et par meter bag huset. Åen er mørk, men for årstiden lav og vi fornemmer begge, at der er laks. Det er denne fornemmelse som ikke kan forklares, men som vel kaldes »laksefeber«. Vi ved begge, at man skal være parat, når årerne frigives den 16. april.
Grejet skal være toptunet og alt, hvad der kan tjekkes, skal tjekkes, for når først laksen hugger, hvad enten det er på flue eller spin, ja så kan selv små fejl i grej eller fight, gøre at drømmefisken smutter. Det sker hvert år.
Kongeåen er Pers hjemmevand, han er tidligere bestyrelsesmedlem i Sydvestjydsk Sportsfiskerforening, er aktiv i vandplejeudvalg og er også i korpset af opsynsmænd i foreningen. Derudover har Per afholdt utallige kurser om fluefiskeri i vores hjemmelige vandløb. Men Per er meget mere. Han er om nogen en erfaren fluefisker og mange laks samt havørreder har gennem næsten 50 år været for enden af Pers flueline.
Gennem de mange år ved åen har Per akkumuleret en store viden om flue- og linevalg samt fisketeknikker og netop denne viden har jeg overtalt ham til at oversætte til gode premierefluefiskerråd.
– Når du fisker laks, skal du være mobil, er Pers første råd. – Du skal opsøge fiskepladserne, de gode huller og de aktive standpladser, der hvor fisken var sidste år. Kort sagt, lær dit fiskevand at kende, du skal ud til åen og lægge timerne. Når du er derude og har lært åen bedre at kende, så spring de »dårlige« stræk over. Der er jo ingen grund til at bruge krudt på områder, hvor man per instinkt eller helt konkret ved, der ikke er fisk.
Men hvordan drives fluefiskeriet efter laks, hvis man skal forsøge sig, om ikke som debutant, så som videbegærlig lystfisker?
Per har mere end 50 års erfaring udi åfiskeriet og han kender sine pladser og besøgstider.
– DET VIGTIGSTE ER, at man fra start vil give fiskeriet en chance, og selv om vi har en stabil og mængdemæssigt stigende laksebestand, er der absolut ingen fangstgaranti, understreger Per. – Laksefiskeri er og skal altid være, hårdt arbejde. Som debutant eller forholdsvis ny i faget, må man derfor indstille sig på mange 0-ture, og de mange valg, som skal træffes undervejs kan gøre det svært.
– Lad det være sagt med det samme, der er virkelig fine lakseførende vandløb i Danmark, også ud over Storåen og Skjern Å, påpeger han. – Man behøver ikke nødvendigvis at står skulder ved skulder for at fiske godt premierevand.
Prøv dig frem, tal med nogle af de lokale og find så, dit eget favoritvand. Laks fanges i døgnets lyse timer. Ja, selv høj sol gør kun fiskeriet bedre. – At gode råd kan være af ældre dato er følgende et godt eksempel på, smiler Per og uddyber. – I bogen »Lystfisker-bogen« af Ludvig Svendsen fra 1943, kan man læse at et af de vigtigste redskaber, når der skal fiskes efter laks er et termometer – en regel som stadig er aktuel.
FISKERIET ER BEDST, når luften er varmere end vandet. Er luften koldere end vandet, vil fisken søge ned og stå stille på bunden, og så er den ikke let at få til at hugge. – Så derfor, intensiver dit fiskeri, når temperaturen stiger i luften, understreger Per og fortsætter.
– Endnu en regel, som man bør efterleve er at følge vandets temperatur. Er vandet under 7 grader bør der fiskes så dybt og så langsomt som muligt, men stiger temperaturen op over de magiske 7 grader, kan fiskeriet med succes udføres hurtigere og højere i vandet.
Herefter kan vi gå over til de mere tekniske spørgsmål som fx fluevalg. At vælge fluer til laksefiskeri om foråret er heldigvis ikke svært. Per anbefaler »glade farver« de gule, orange og røde fluer, samt overraskelsen med grønne og blå toner, er klart at fremhæve. Per har medbragt nogle fluer, som er hans forårsfavoritter.
– Navne og mønstre er ikke så vigtigt, det er farverne du skal kigge på, understreger han og holder fluerne frem. – De fisker godt i de farver vandløbenes forårsvand normalt er, nemlig grumset og uklart, så valget er nemt.
Et udvalg af Pers favoritter. Per går ikke meget op i fluernes navne – det vigtigste er at de virker.
– LINERNE man i dag fisker med er sammensatte liner, der består af en runningline (skydeline) samt en klump (skydehoved), der er linens kastevægt, men også delen, der bestemmer linens synkehastighed, pointerer Per. – Derfor er det en god investering, at købe et sæt skydehoveder, så man let kan skifte synkehastigheden alt efter strømhastighed, vandets klarhed og ikke mindst vandets temperatur.
Strømhastigheden er vigtig at bedømme. Er der voldsomt gang i vandet, skal linen selvfølgelig have en hurtigere synkehastighed, for at nå ned til de laks, der typisk står ved bunden – og modsat hvis strømmen er svag og vanddybden lille.
VANDETS KLARHED har stor betydning. Hvis vandet er klart, er synsfeltet for fisken stort og derfor behøver man ikke komme helt ned til fisken. Er vandet koldt, som beskrevet ovenfor – og det kan det sagtens være i april – skal fiskeriet foregå så langsomt, som muligt. Fisken bliver naturlig dvask i det kolde vand, så derfor skal hastigheden for fiskeriet, være langsomt.
AFFISKNING. – En standplads kan og bør fiskes med hensyn til to parametre: Dybde og fluens hastighed, fastslår Per. – Når man har lagt kastet ud, og man ønsker at fiske dybt, hjælper det at holde stangen højt. Ønskes det, at fluen skal fiskes hurtigt, lægges linen ud og straks derefter føres stangen ned af og ind mod egen bred i en bevægelse for derved at sætte fart på fluen. Hvis man lægger et kast på tværs af vandløbet, og derefter mender linen opstrøms, kan man kombinere og få en dyb men hurtig flue.
Det blev lidt teknisk, men når du står ved vandløbet falder det dig naturligt. Alle disse valg er med til at optimere dit fiskeri. Formålet med at forklare dette er, at du skal blive fortrolig med, hvordan du regulerer hastighed og dybde på dit fiskeri, det er disse fif, der på sigt, vil give dig oplevelsen af hugget, udløbet og fighten af din forårslaks.
Per taler og taler. Man mærker klart en utrolig viden og en erfaring, som få lystfiskere har. Han kan fortælle anekdoter og drabelige historier omtabte fisk, han har indsigt i politikken der føres og har sine meninger om de regler og kvoteringer, vi som å-fiskere i det vestjyske er pålagt. Men kærligheden til fiskeriet kan ingen regler og forhindringer, tage fra ham. Per når lige at skyde et sidste godt råd ind. – Ser man en laks på denne årstid, er det absolut et potentielt bytte, og derfor skal disse springende fisk, have ekstra opmærksomhed. Ser du sådanne fisk, så kast fluen direkte ud »på« fisken, lige der, hvor du har set den springe. Lad fluen være i fiskens synsfelt i få sekunder, og fjern så fluen, i et svip. Gentag dette nogle gange. Det vil sandsynligvis vække fiskens opmærksomhed og give den det stress, som netop er formålet med disse forstyrrelser. Dette vækker fiskens naturlige huginstinkt, hvorefter tre eller fire kast med opstrøms mend lægges lidt foran laksen. Fluen hænger nu længere tid i fiskens synsfelt, og det vil, i mange tilfælde gøre, at fisken instinktivt hugger, og så venter kun en hård fight. Skulle fisken mod forventning ikke hugge. Så afmærk stedet og kom tilbage senere, forsøg med samme fremgangsmåde, så bør metoden være – næsten – sikker, slutter han.
TIL LAKSEPREMIERE Ønsker du at prøve laksefiskeriet i Danmark kan du se regler, priser, kørselsvejledninger og ikkemindst fangstrapporter på følgende hjemmesider:
Storåen, Holstebro – www.hof-storaa.dk
Skjernå, sammenslutningen – www.skjernaasam.dk
Varde å – www.varde-sportsfiskerforening.dk
Sneum å og Kongeåen – www.sydvestjydsk.dk
Ribe å – www.ribesportsfisker.dk og www.ribe-vesteraa.dk
Brede å – www.brede-aa.dk
Vidåen – www.vidaa.dk
Alle laks i de vestvendte vandløb fanges på kvoter. I princippet er laksen fredet, men de må fanges på dispensation. Derfor er der indført kvoter og særlige fiskeregler, læs om disse kvoter og antal fisk tildelt de enkelte vandløb på: www.fiskepleje.dk
Finn Dahlin med en flot forårsblanklaks. Det er fisk som denne der hvert år trækker tusindevis af håbefulde lystfiskere til åerne.
apr 1, 2020 | Nyheder
Mads Juul Lund Christiansen nåede lige akkurat at fange storgedden inden fredningen, som startede kl 24 i nat.
– Lørdag d.28/3 havde længe været krydset af i kalenderen, fortæller han. – Der skulle jeg endelig afsted med en af mine absolut bedste fiske kammerater. Flere fiskesteder havde været oppe og vende samt undersøgt. Vi mødtes lørdag morgen kl 9.00 ved aftalte sted, som vi har fisket med godt resultat tidligere, så forventningerne var ret store.
– Forventningerne blev hurtigt nedjusteret, for på fem timers fiskeri blev det til kun en enkelt fisk på 65 cm og 1 mistet. Vi vælger at pakke flyderingene sammen og kører 30 minutter til et sted, som vi altid har snakket om, men aldrig har fået taget os sammen til at prøve af.
– Søen er ikke ret stor samt meget ufremkommelig og den kan ikke fiskes fra land, men vi fandt et hul i træerne, hvor flyderingene kunne sættes i med lidt god vilje. Efter 30 sekunder i vandet krogede min kammerat den første, som var i en fin størrelse – søen taget i betragtning. Min kammerat fortsatte med at hive fine gedder op af baljen. Fem fisk tror jeg, han fanger, inden jeg lander den første. Det joker vi lidt med.
– Min kammerat spørger, om jeg alligevel godt ville prøve at fange noget. Små 10 minutter senere, jeg har lagt fluelinen ud. Jeg sidder et øjeblik og kigger bagud og er egentlig ikke lige helt opmærksom på, hvad jeg selv sidder og laver. Men så hugger den, og det er et vanvittig hårdt hug. Hverken jeg eller min kammerat er i tvivl om, at det er en fin fisk. Vi skyder den til 80-90cm og måske 6-7 kilo. Efter at have fightet fisken i små 10 minutter, bliver vi så en smule klogere, for nu ved vi, at det er en meter fisk, men ingen af os har på noget tidspunkt fattet, hvor stor den rent faktisk er, før jeg får fat i fisken og skal løfte den ud af vandet. Vi havde aldrig i vores vildeste fantasi forestillet os, at en så lille sø, skulle holde en fisk i den kaliber. Min gamle rekord på flue er på 8,5 kilo og 104cm, og min overall pr er på106cm og 10.2 kilo. Nu sad jeg med en fisk på 110 cm og 12,7 kilo – og så fanget på flue. Der går lige nogle dage inden jeg får armene ned igen, slutter han.
mar 30, 2020 | Nyheder
Der er fortsat fint gang i fiskeriet på Skånes kyster:
– Jeg har fisket en del på det sidst og udforsket både ny og gamle pladser, fortæller Senad Alkovic. – Undervejs har jeg fået en del både store og små blanke havørreder – eller ”blänkare”, som vi kalder dem på svensk. Her den anden dag fik jeg et rigtig godt hug på min Wholly Bugger flue i sort/gul efter jeg havde fisket en times tid. Efter en virkelig god fight på fluestangen viste det sig at være en blankfisk på 64 centimeter, der havde taget min flue, slutter han
Har du selv være på kysten for at lufte fluekæppen, så tøv ikke med at sende en fangstberetning og et godt foto, gerne vandret. Historien må gerne være på cirka 300 ord, og optimalt set er billedet vandret. Vi ser frem til at høre om din fangst.
Husk at tjekke alle de mange artikler om kystfiskeri efter havørred, som der er i Fisk & Fris artikelarkiv. Og sidst men ikke mindst – giv os et link på Fisk & Fris facebook + tilmeld dig vores nyhedsbrev på forsiden af fiskogfri.dk. Så får du nemlig mail med ugens hotteste nyheder, artikler og videoer cirka en gang om ugen.
jan 30, 2020 | Nyheder
Når den dygtige fluefisker Troels Holstein Kaa – manden bag app´en havørred.com – svinger fluekæppen, så kommer der ofte fisk på land, og sådan har det også været de sidste par dage. – Den første plads vi prøvede af lå i pålandsvind og gav ikke nogen fisk, så jeg og min kammerat Anders Bak skiftede taktik til en ny plads på Syddjurs, fortæller Troels. – På den nye plads ramte sidevind og dønninger ind over et lille
Et par fine havørred til Troels Holstein Kaa taget på en transparent rejeflue.
lækkert rev tæt på land. Her var masser af bevægelse i vandet og dermed godt med tanglopper og krebsdyr, der blev hvirvlet rundt i vandet, som et nemt bytte for havørrederne.
– Jeg gik bagerst og kastede min transparente rejeflue ind mod et lille tangbælte, der støder op til revet, da jeg pludselig fik et rigtigt godt hug med efterfølgende udløb og luftakrobatik, fortsætter han. – 60 centimeter var den blanke skønhed, og sådan gik det også 50 meter længere henne ad stranden, hvor jeg igen fik en fisk på næsten samme størrelse – nemlig 58 centimeter. Revet ligger midt i et ret sandet området, så der har sikkert trukket nogle fisk ind i nat, som har jagtet rejer og andre smådyr hele dagen på revet. Lige indtil vi kom.
– Jeg har det sidste stykke tid fisket ret meget i hård vind med mange sten langs land og er derfor gået op i 0,30 mm tippet – dels for at få en buffer mod vindknuder og dels for at have lidt ekstra sikkerhed, hvis jeg får en større fisk under de svære forhold. Og det har helt klart være en fin beslutning, for der er ikke meget, som tyder på, at jeg har fået færre hug af den grund – samtidig med at jeg har større chance for at vinde kampen, når den helt store havørred hugger, slutter Troels Holstein Kaas sin beretning til Fisk & Fri.
aug 17, 2016 | Nyheder
Sæsonens højdepunkt for de fleste danske tørfluefiskere er uden tvivl de store majflueklækninger i slutningen af maj og starten af juni. I filmen The Danish Danica følger du Thomas Christian Rasmussen, Morten Edvars og Chiel Robben på tørfluefiskeri under en spektakulær klækning af Ephemera Danica ved en jysk å. Se den og nyd synet af de store majfluesværme og flotte bækørreder.
jun 19, 2015 | Åfiskeri, Åfiskeri efter havørred, Åhavørred på flue, Artikler, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter laks, HAVØRREDFISKERI, LAKS
I løbet af de senere år har et nyt stangkoncept, som skræddersyet til vores danske fiskeri, vundet indpas i vores bevidsthed. I denne anden og sidste switch-artikel tager fluefiskeinstruktøren Ronny Lagoni Thomsen fra fluefiskeskolen.dk dig med på en guidet tur i switchkonceptets muligheder. Denne gang tager han dig med til åen, hvor switchstangen for alvor har noget at byde på.
Af Ronny Lagoni Thomsen
(mere…)
