– Tålmodighed betaler sig, især når det gælder fiskeri. I mit tilfælde, skulle der fire nulture til før, jeg fik min første søørred/bækørred for i år, fortæller Johannes Thorbjørn Hansen.

– Jeg nåede ned til vandet ved 14-tiden, hvor forårssolen stadigt stod højt på himlen, fortsætter han. – Jeg listede stille og roligt rundt langs søens kanter med lav profil for ikke at skræmme fiskene. Jeg ville gerne se, om jeg lige kunne spotte nogle fisk, inden jeg begyndte mit fiskeri. Jeg spottede en enkelt fisk, som brød overfladen, idet et gyldent hoved stak op og nappede et insekt. Jeg tog min klasse 5 stang frem og lagde et kast ud mod fisken. Fluen blev lagt ud, og jeg lod den synke lidt, inden linen blev strippet hjem. Jeg kastede en del gange der, hvor fisken havde vist sig, men desværre uden held, så jeg listede stille videre.

– Flere spots blev affisket uden held, som ellers havde været givende de sidste år på samme årstid. Solen var nu kommet langt ned, og den gyldne time begyndte. Temperaturen var lavere i dag end de foregående, og det var nok derfor, at jeg ikke så flere fisk ringe. Jeg havde et sidste spot, hvor jeg vidste, at der med 95% sikkerhed stod en fisk, selvom jeg aldrig havde fanget noget der. Det var et spot, hvor jeg tit havde set fisk de sidste år, og i år var ingen undtagelse.

– Jeg sneg mig hen til spottet og sørgede for, at min skygge ikke ramte vandet. Jeg startede med først at tage nogle kast skråt ud over spottet fra land, selvom jeg vidste, at den sikkert stod tættere på sivene. Jeg kunne se, at solen ville ramme mig og kaste en skygge på spottet, hvis jeg kom for tæt. I dette tilfælde var 20 meter den mindste afstand, som jeg kunne kaste fra. Jeg listede ud i vandet med lav profil for ikke at lave for store bølger, hvorefter jeg tog et kast på langs med sivende.

– Min sorte, ny bundne og tunge Wolly Bugger ramte vandet med et plump, og jeg lod den synke for den skulle ned, helt ned! De store mængder regn havde nemlig gjort sigtbarheden rigtig dårlig. Jeg tager et par indtag, og pludselig strammer linen op, ligesom hvis jeg havde ramt et siv som så mange gange før. Da jeg strammer op til ”sivet”, bliver det dog hurtigt til en fisk med hovedryst. Det stille øjeblik med solnedgang i ryggen bliver forvandlet til en adrenalin pumpende fight. Den kommer hurtigt op, bryder overfladen og viser sin gyldne krop i solnedgangen. Den svømmer, eksplosivt, direkte ind i de massive mængder af siv og spændingen stiger. Efter en nervepigerne fight med en fisk, der bestemt ikke ville i nettet, lykkedes det dog til sidst at få den landet.

– Fisken ligger trygt i mit gummi net, mens jeg hurtigt finder kamera og stativ frem til nogle hurtige billeder. Billederne bliver taget og fisken bliver sluppet fri. Fisken svømmer stille og roligt ud igen og forsvinder ned i dybet, slutter Johannes.

 

 

Søørred taget af Johannes Thorbjørn Hansen

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This