dec 4, 2024 | Nyheder
Starten af vinteren inden det bliver alt for koldt er en rigtig god tid til de store gedder, som ofte tager for sig af retterne for at få godt med sul på kroppen inden vinteren. Især de store madammer skal have meget at spise for at kunne bruge energi og overskudsnæring til at opbygge rognen hen imod legen i foråret.
Vi har samlet en god stak links på gode artikler og videoer, som kan inspirere til den kommende tids fiskeri efter de grumme, grønne madammer:
Vertikalfiskeri efter gedder
Kolde gedder for begyndere
Med flåd og død agn
Geddedørg for begyndere
Med baitboat efter gedder
Geddefiskerens flåd
Et kig i værktøjskassen
Tre tips til mosegedder
Du kan få det fulde overblik over alle geddefiskeriets mange spændende facetter i Jens Bursells omfattende bog om emnet – “Geddefeber”, som du kan købe signeret her.
dec 3, 2024 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat, Nyheder
Fyns Laksefisk har kæmpestor betydning for udsætningerne af havørred i Danmark – både til fangst og bestandsophjælpning.
Skal vi have et godt og bæredygtigt kystfiskeri efter havørred i Danmark, der ikke presser vildfiskene for hårdt, kommer vi – som situationen er i dag – ikke uden om udsætninger, der både er bestandsophjælpende og samtidig fungerer som fisk, der kan fanges. En lukning af Fyns Laksefisk, som er den største spiller inden for bestandspleje og udsætning, kan derfor få store konsekvenser – både for naturen og lystfiskerne.
AF JENS BURSELL, FOTO: JENS BURSELL & PRIVATE
SITUATIONEN ER KRITISK lige nu for landets største producent af ørred til udsætninger – primært på Fyn men også andre steder i landet. Økonomien kan ikke hænge sammen – og hvis ikke der bliver gjort noget hurtigt, risikerer Fyns Laksefisk at falde fra hinanden. Er der ingen til fortsat at passe anlægget og fiskene risikerer vi, at produktionsfaciliteterne, 450.000 ørred – samt alt den viden og knowhow, der er oparbejdet gennem årene, går tabt: En katastrofe for medarbejderne, de danske lystfiskere, branchen og turismen – samt ikke mindst de naturen og ørredbestandene.
Lars Rix Petersen er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer.
Lukning af Fyns Laksefisk kan få store konsekvenser i hele Danmark
– Fyns Laksefisk udsætter årligt ca. 400.00 havørred smolt fordelt på Fyn, Langeland og Ærø, fortæller Lars Rix Petersen, der er formand hos Vandpleje Fyn, der repræsenterer 20 fynske lystfiskerklubber med i alt 1900 medlemmer. – Derudover sætter de også smolt ud på Sjælland og på Als. Disse fisk er ved deres genfangst af lystfiskere ikke kun med til at holde gang i der rekreative fiskeri og lystfiskerturismen på Fyn, men generelt i hele Danmark, da fiskene ofte vandrer langt omkring. Fyns Laksefisk – og de fisk, der kommer derfra, har altså en stor betydning for det rekreative lystfiskeri og turismen i hele Danmark. Foruden udsætning af smolt, bliver der også udsat halvårsørreder i de fynske vandløb. Fiskeudsætningerne er både bestandsophjælpende og underbygger fiskebestanden til det rekreative fiskeri.
Der er 600.000 lystfiskere i Danmark, og det er af stor betydning, at der fisk nok at fange. Flere undersøgelser viser, at mangel på fisk får lystfiskere til at finde andre hobbyer. Desværre er havet og vandløbene i sådan en beskaffenhed, at der efterhånden ikke er ret mange andre fiskearter end ørreder at fange. Det rekreative lystfiskeri er for mange afstressende i en hektisk hverdag, og det er derfor af stor betydning for den mentale sundhed.
Slut med et godt kystfiskeri på Fyn og andre steder
Men hvad vil konsekvenserne for en evt. lukning af Fyns Laksefisk være – lokalt for fiskeriet på Fyn og nationalt?
– En lukning vil sandsynligvis betyde slut på det Fynske havørred eldorado, fortsætter Lars. – Havørred Fyn Projektet står på tre ben. Vandløbsarbejde, marketing og smoltudsætninger. Der er en vigtig synergi imellem de tre ben, og hvis det ene ben fjernes, så vil projektet ikke længere kunne eksistere i sin nuværende form. De udsatte fisk bidrager til, at der er flere havørreder at fange. Hvis udsætningerne stoppes, så vil der kun være vilde fisk at fange, hvilket vil sætte de vilde fiskestammer under så et hårdt pres, at det i længden kan betyde, at den tilknyttede fisketurisme og grejbranche vil svinde ind.
Det er i disse anlæg hos Fyns Laksefisk, at en meget stor del af de danske ørreder til udsætning produceres.
– Havørredfiskeriet er bedst forår og efterår, hvilket er det man kalder skuldersæsoner inden for turisterhvervet. Det vil få stor betydning for Vandkantsdanmark, hvis antallet af fisketurister falder drastisk pga. færre fisk. Mange yderområder på fx Fyn, Langeland og Ærø nyder godt af fisketuristerne uden for hovedsæsonen for turisme. Det vil altså få stor økonomisk betydning.
– Ydermere vil en lukning betyde vi, at vi ingen mulighed har for lave bestandsophjælpende tiltag, når det kræves enten pga. klimatiske eller miljømæssige svækkelse af vores vandløb. Hvis ikke vi havde sat ørred ud i de fynske vandløb gennem tiderne, havde vi ingen fisk haft i dag. Der var eksempelvis kun 2-3 vandløb på Fyn, der var ørredførende tilbage i 1970`erne efter landbrugets og industriens vanrøgt af vores vandmiljø.
Fyns Laksefisk har givet underskud i fire år
– Fyns Laksefisk har iflg. deres regnskab kørt med underskud i 4 år i træk, siger Lars. – Dette har medført, af de nu må lukke, da en indtægts dækket virksomhed under staten ikke må have underskud 4 år i træk. FGUs ledelse har vidst, at der var underskud og hvilken konsekvens det ville få. Det må have været muligt, at FGU meget tidligere i forløbet havde foretaget afværgende tiltag, i stedet for at vente til de ultimative IDV regler trådte i kraft som fremtvinger en lukning. Man foranlediges derfor til at tro, at lukningen er sket med forsæt fra FGU ledelsen.
Dårlig håndtering af sagen af FGU
– Hverken VPFYNs eller medarbejderne på Fyns Laksefisk været med på råd. Det samme gælder brancheforeningen, fortsætter Lars. – Vi har i et år gisnet samt gættet om udfaldet og har kun fået tilfældig sporadisk viden. Al information i sagen fra FUGs ledelse har været manglende.
– Medarbejderne på Fyns Laksefisk er trætte og nedbrudte af den sag, og især den måde man fra FGUs ledelse har håndteret sagen over for deres medarbejdere på. Det har medført et stort sygefravær på Fyns Laksefisk. FGU Fyns ledelse og bestyrelse tager medarbejderne på Fyns Laksefisk samt alle vores fisk som gidsler i den her sag. For hvem skal passe vores fisk, såfremt alle medarbejderne er sygemeldt?
Biolog Linda Bollerup står for den daglige drift af Fyns Laksefisk, og har over årene ydet et kæmpestort arbejde for de danske havørredbestande – både fagligt og rent lavpraktisk gennem sit virke ved produktionsanlæggene og i vand til livet ude i vores åer.
Taskforce har forsøgt at redde Fyns Laksefisk
– Der er for noget tid siden nedsat en taskforce for at redde Fyns Laksefisk, og der er blevet arbejdet hårdt for, at vi med et bud har kunnet tilbyde at købe og overtage Fyns Laksefisk. Der er indsamlet rigtig mange penge fra private og erhverv – og kommunerne er også kommet med en stor pose penge. Undervejs har der været juridisk- og revisorhjælp fra forskellige steder for at alt skulle gå korrekt til. Den nedsatte task force består af repræsentanter fra bl.a. Erhvervshus Fyn, det private erhverv, de fynske lystfiskere og Fyns Laksefisk.
Købstilbud på Fyns Lasksefisk modtages med en mur af tavshed
– Vi har afgivet bud, men svaret fra buddet lader vente på sig, fortsætter Lars. – Vi skulle have modtaget svar for en måned siden, men vi bliver kun mødt med dyb tavshed. Der skal afklaring til nu!
Spørgsmålet er så – hvilken rekonstruktion skal man sigte efter for at sikre Fyns Laksefisk på den lange bane, så driften er rentabel og medarbejderne for rimelige arbejdsvilkår? – Til det svarer Lars: – Det vil klart være, at Havørred Fyn, Erhvervshus Fyn og Fynske Kommuner overtager Fyns Laksefisk. Hvordan dette endeligt vil kunne komme til at virke er for tidligt at sige, men der er mange mulige positive aspekter for fremtiden. Men der er hele tiden blevet arbejdet ud fra at en overtagelse skal være varig. Med til sagens kerne hører, at FGU i sin tid overtog Fyns Laksefisk kvit og frit. Man kunne hermed forvente, at en senere overdragelse også burde være kvit og frit? Fyns Laksefisk gik dengang fra at høre under Odense Produktionsskole til at være drevet af FGU Fyn, slutter Lars.
Du kan støtte indsamlingen via Dansk Lystfiskeri der stadig er i gang på mobilepay 973514.
Vi har henvendt os til Gitte Lykkehus, som ikke har ønsket at kommentere sagen før efteråret bestyrelsesmødet d. 10 december.
dec 2, 2024 | Nyheder
Der bliver taget mange flotte fisk rundt omkring i landets mange put and take søer, hvor temperaturen er kølig, men ikke får kold. Så fiskene er på finnerne lige nu. En af dem der har været ude med putgrejet er Janus Jensen:
– Jeg ankom til søen klokken 07.30, hvorefter jeg lige gik en tur rundt for at se, om jeg kunne spotte nogle fisk, fortæller han. – Men så indså jeg, at de faktisk var lidt over det hele, og der var ikke noget bestemt sted de stod.
– Det endte med, at jeg startede ud nede i den bagerste ende af søen, og der skulle ikke ret mange kast til, før der var kontakt, men uden held – for jeg krogede dem ikke. Jeg måtte derfor prøve rigtig mange farver af, før jeg fandt, hvad de ville have i dag. En Munkiorm i cola blev sat på, og det gav hurtigt to fisk, hvoraf den ene af dem var en rigtig flot tiger ørred, som du ser på billedet ovenfor, slutter han.
Husk at vi har masser af fede put and take artikler på fiskogfri.dk, som du kan fordybe dig i her.
dec 2, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– I sidste uge pakkede jeg geddegrejet og satte kursen mod søen med håbet om at finde en af de lidt bedre madammer, fortæller Irena Mathiasen.
– Kulden, der kommer snigende, rykker rundt på både byttefisk og rovfisk, og der skal arbejdes for at finde dem i søen. Uden ekkolod kan det føles som rent gætværk, men der er for mig også noget virkelig charmerende i at forsøge at knække koden uden. Det er lidt den samme følelse jeg har, når jeg vader kysten tynd i jagten på havørreder.
– Jeg havde dog på forhånd en ide om, hvor fiskene skulle være netop nu på søen. Desværre holdt dette bare ikke stik, eller, måske gjorde det, hvis ellers de udeblevne hug skyldtes, at alle fiskene bare ikke gad reagere på min agn. Det finder vi gudskelov aldrig ud af.
– Dette gjorde så, at jeg måtte videre i min søgen. Kast efter kast, fik jeg arbejdet min rundt. Tjekket skrænterne, vigene, hullerne… Da jeg kom til et mere lavvandet område, skiftede jeg min store shad ud med en jerkbait. Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet. Den har gang på gang leveret både store fisk og bestemt også reddet en svær dag. Jeg skulle heller ikke affiske ret meget mere end 30-40 meter, før der var bud efter den!
– Mit jerkbait stoppede fuldstændig op, og med sin dovne vinter-energi gjorde gedden ikke det store væsen af sig. Det var lidt som om den blot stillede sig tungt på bunden. Når jeg løftede den et par meter op, tog den et godt langt udløb, for blot igen at stille sig tungt og dovent. Det første forsøg jeg fik på at nette den, lykkedes og jeg kunne herefter roligt beundre den smukke fisk.
– Gedden målte 105 cm og den var tydeligvis begyndt at spise godt til, for den havde virkelig nogle smukke proportioner. – Når kulden kommer er det uhyre vigtigt at sætte farten ned. Ikke kun på jerkbait men også de store shads. Det er i hvert fald, hvad der virker for mig, slutter Irena, som du kan følge på Instagram her.
– Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet, fastslår Irena.
dec 2, 2024 | Nyheder
– Den var stor – 83 cm lang. Efter snart mange ture med mindre fisk, undermålere og nogle lige omkring målet, fik jeg endelig det der rigtig tunge hug! Sådan lyder det fra Niels Vestergaard.
– Et lille skår i glæden var dog, at den var forholdsvis mager. På denne årstid burde den have været tyk og fed, og skulle have vejet nogle kilo mere. Og nej, det var ikke en nedfaldsfisk. Det var en stor blank overspringer fra yderkysten. Spørgsmålet er – mangler der fødefisk derude?
– Havørreden kæmpede hårdt og længe på lavt vand – samt svømmede ind i den ene bæretangsbusk efter den anden. Til sidst lagde den sig på siden og var nærmest død. Rejefluen sad dybt, og den blødte fra gællerne, så en genudsætning var ikke en mulighed. Men for f….. hvor var det en fed fiskeoplevelse på en grå regntung decemberdag.
dec 2, 2024 | Artikler, Nyheder, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Spin med softbaits i put and take, Spinnefiskeri, Video
UL-spin med mikro-softbaits er en super effektiv teknik til put and take søerns ørreder. I denne video er vi taget til Ørested Outdoors for at fiske med de helt nye mikro-softbaits til put and take fiskeri fra Westin. I filmen forklarer Casper Bjerregaard Larsen fra Team Westin præcis, hvordan de skal fiskes, samt hvilket grej der skal bruges. Sammen med kammeraterne Mickey og Kim fanger han massevis af flotte, hårdtfightende ørreder. I videoen præsenteres agnene Greedy Worm, Ring Craw, Termite, Needle Bug og Nightcrawler – og det vises, hvordan de fiskes hhv ubelastet, med tungstens – eller Cheburashka hoved. Glæd dig til en dag, med masser af action og flex på klingen med det helt lette spinnegrej hos Ørsted Outdoor.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube her, hvor du kan abonnere gratis.
dec 1, 2024 | Nyheder
Når den første frost for alvor har sat ind, er det traditionen tro tid til de helt store overspringere. Selvom kystvandet egentlig stadig er ret varmt mange steder i landet – typisk 6-8 grader, er der en del steder allerede begyndt at være en tendens til at det det klassiske stimefiskeri, hvor fiskene samler sig på forskellige hotspots – fx varme lommer af vand. Det betyder, at der skal fart på affiskningen, hvor det bare gælder om at dække noget vand – indtil man finder stimen. Og – når det sker, kan der mange steder også være godt med mindre blankfisk imellem. Men tag ikke fejl. Det helt tunge, sølvblanke hug kan sagtens komme midt i en stime mindre fisk.
Vi har samlet en række links til gode artikler fra Fisk & Fris store on-line artikelarkiv, der kan hjælpe dig tættere på en god stank blankfisk – og måske med drømmefisken imellem:
Havørred – vinter på kysten
Havørred – med kystflue i vinterhalvåret
HAVØRRED: TRE SIKRE VINTER-KYSTFLUER – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
HAVØRRED: VINTER PÅ KYSTEN – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
KYSTØRRED PÅ FLUE OM VINTEREN – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
VINTERSØLV I ØSTERSØEN – Fisk & Fri (fiskogfri.dk),
En hot flue i en kold tid – Fisk & Fri (fiskogfri.dk),
Havørredkliken ser sølv – Fisk & Fri (fiskogfri.dk)
Se også vores seneste video om hvordan man holder sig tør og varm på vinterkysten på Fisk & Fris Youtube her.
God læselyst samt held & lykke med at gå op opdagelse i fiskogfri.dk´s store artikelarkiv.
Jens Bursell med en fin 50 cm+ blankfisk fra kysten taget på bombarda og flue.
nov 30, 2024 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred, Nyheder
Mors er en af mange spændende fiskelokaliteter i Limfjorden. Find en guide til de specifikke pladser her ved at søge på Mors i søgefeltet på fiskogfri.dk.
Limfjorden er et kæmpe område med mange muligheder for lystfiskeren. Her får du Bo Troelsens bud på en stribe af de bedste pladser med fokus på havørred.
TEKST AF BO TROELSEN, FOTOS: GORDON P. HENRIKSEN, KARSTEN BECH, CARSTEN RØMMING SØRENSEN OG BO TROELSEN
FOR AT FORSTÅ LIMFJORDENS FISKELIV i dag, er det nødvendigt at gå tilbage i historien – faktisk helt tilbage til vikingetiden. Her var Limfjorden åben ud til Nordsøen via en åbning i Agger Tange. Lige her kunne vikingerne sejle ind til bl.a. Nissum Bredning, når de kom tilbage fra togter i England.
Allerede i 1100 tallet begyndte åbningen i Agger Tange at sande så meget til, at den til sidst lukkede helt af for gennemsejling. Der skulle gå flere hundrede år, før der atter blev åben for sejlads – samt vandgennemstrømningen gennem Limfjorden og ud i Nordsøen. Det skete i 1825, hvor en stor storm- og vandflod gennembrød Aggerdæmningen, og dannede Thyborøn Kanal. Det forandrede helt Limfjordens vande og fiskebestanden, da der pludselig var gennemstrømning af saltvand – samt passage af fisk fra Nordsøen og ind i Limfjorden.
De bedste havørredpladser i Limfjorden
At nævne alle fiskepladser i Limfjorden, vil af gode grunde ikke kunne lade sig gøre, da Limfjorden har ca. 1000 kilometer kystlinje. Jeg har derfor valgt et lille udvalg af gode pladser. Der fanges hver år både helt og torsk i Limfjorden, så der er bestemt også meget andet end havørred, der kan give fleks på klingen, hvis fiske lykken er med dig.
Knud B. Jensen fik denne havørred på 4,55 kilo ved en af Limfjordens mest populære pladser, Nørredybet. Husk at tjekke op på frednings – bælterne i området, da her er flere åer der løber ud her.
Havørred ved Egense Havn
Egense Havn er blandt mine favoritter. Når jeg et par gange om året vælger at køre til Vendsyssel via Hals-Egense i stedet for at tage motorvejen, skyldes det, at jeg altid afsætter et par timer til at fiske på denne smukke plads, der danner Limfjordens udløb i Kattegat.
Hvis man går sydpå fra Egense, finder man nogle dybe render, der er perfekt til fluefiskeri. Her kan der med fordel vadefiskes, men pas på tidevandet, så du ikke bliver fanget. På havnen fanges hele året havørred og fladfisk samt i sommer sæsonen hornfisk, makrel og sild. Her kan flådmedes efter havørred. Fiskeriet er bedst, når vinden er i vest.
Kystfiskeri efter havørred ved Nørredybet
Nørredybet finder du på nordsiden af Limfjorden, langs Lindholm Fjordpark. Det er en af fjordens helt unikke havørred pladser, som hvert år trækker masser af lystfiskere til, på grund af de helt fantastiske havørred fangster der kan gøres her. Du starter fiskeriet vest for Lindholm Fjordpark og vader mod nordvest. Her kan du, når du vadefisker, nå ud over det dybe vand med dine kast. Vær opmærksom på, at der er en særfredning i hele Nørredybet fra Egholm til Ryå’s munding.
Fiskeri er ikke tilladt fra den 1. juli til og med den 15. januar. Du skal også være meget opmærksom på fredningsbæltet på 500 meter, på begge sider af udmundingen af Lindholm Å, hvor fiskeri ikke er tilladt.
Her får du overblikket over nogle af de bedste kystpladser til havørredfiskeri i Limfjorden.
Kystfiskeri i Ålborg Havn og i Nørresundby
I Ålborg havn og Nørresundby, kan der fiskes direkte fra moler og kajkanter. Her fanges havørred, fladfisk og torsk samt til tider sild og hornfisk. Som på alle andre havne, især de store, er der terror sikring. Så husk for din egen skyld at overholde skiltningen, da det kan give masser af ballade at ignorere den.
En fantastisk fiskeplads ved Klitgårds Fiskerleje
Klitgårds Fiskerleje er også en af de pladser, der betaler sig at besøge. Her er en fin varieret sandbund med ålegræs, samt fine muslingebanker, der holder mange føde emner. Et fint sted at vadefiske er også på begge sider af fiskelejet, men vær opmærksom på fredningsbæltet ved Binderup Å. Pladsen er bedst i foråret og efteråret, når vinden er i øst.
Havørred ved Aggersund
Aggersund er også en af de meget kendte fiskepladser i Limfjorden, hvor jeg har tilbragt mange gode timer. På sydsiden kan der fiskes på begge sider af broen. Her kan med fordel vadefiskes øst for broen, hvor der er forholdsvis lavvandet, men vær opmærksom på sejlrenden. Her falder bunden meget brat. Selv om pladsen er mest kendt for fiskeri efter sild og hornfisk, er den bestemt også en fin havørred plads, man ikke bør overse. I Aggersund Nord kan der også fiskes fra begge sider af broen. På vestsiden kan du fiske fra den lange kaj. På østsiden fiskes der direkte fra stranden. Vadefiskeri er muligt med stor forsigtighed, da der hurtigt bliver meget dybt.
Her er det Fisk & Fri’s tidligere praktikant, Carsten R. Sørensen, med en havørred fra Egholm, der huggede på en hvid Stripper. – En agn der altid har givet godt i fjorden.
Efter havørred ved Løgstør og Næsbydale
Det idylliske Løgstør, er med de gamle huse og gader fra 1800 tallet, altid et besøg værd. Her fiskes fra havnen efter havørred, samt fladfisk og i sommersæsonen hornfisk.
Frederik den VII’S Kanal som også kaldes Løgstør Kanal, er en ca. fire kilometer lang kanal, der strækker sig fra Løgstør til Lendrup Strand. Dette er en rigtig fin havørred plads, der er bedst om vinteren. Om sommeren fanges her også hornfisk.
Det fredede Næsbydale er med sine høje skrænter, både et fantastisk smukt stykke natur, og samtidig også en af de meget kendte og benyttede fiskepladser i Limfjorden. Det er en plads jeg har høstet mange fine ørred på. Bunden består af en variation af sten, sand, ålegræs samt gode muslingebanker, og går man fra Næsbydale mod Lendrup Strand, kommer der et langt stykke med god dybde under land, hvor der bliver fanget rigtig mange flotte havørred. Pladsen kan fiskes hele året, men fiskeriet er bedst i vinter halvåret, når vinden er i øst, så der er fralandsvind. Man parkerer på P-pladsen og følger stien ned til stranden. Husk at respektere skiltningen. Der fiskes fra Rønbjerg Havn til Lendrup Strand.
På kysttur ved Rønbjerg Havn og Ertebølle
Rønbjerg Havn er stedet, hvor du kan sejle til Livø. Vadefiskeri er muligt her, og der kan fiskes fra begge sider af havnen. Der ligger et fint stenrev på syd siden af havnen, hvor der hvert år tages mange fine havørreder.
Ertebølle er med sin stenede strand og mange millioner år gamle, høje molerskrænter en af
Limfjordens absolutte top pladser, når det gælder fiskeriet efter havørred. Det er en plads, jeg altid har været fascineret af – både på grund af den smukke og unikke natur, men også på grund af de rigtig gode muligheder for at få en flot hav – ørred på krogen. Hvert år landes der mange flotte havørred her. Pladsen har en utrolig righoldig og varieret bund, som rummer uanede mængder af byttedyr, og da der til lige er dybt under land, så er rammerne perfekte for havørred, forår og efterår, når vinden er i nord/nordøst og forholdsvis svag. Man starter fiskeriet ved Ertebølle Hoved og går mod nord. Der kan parkeres ved Ertebølle Hoved.
Hanklit på Mors kan være en givende plads, når vandet er koldt.
Havørredfiskeri ved Limfjordens perle – Hanklit
Hanklit er med sine majestætiske molerskrænter, nok en af Limfjordens flotteste og også mest berømte fiskepladser. Hanklit er en rigtig god havørred plads, med typisk leopard og sand bund – samt dybe badekar tæt ind under land. Her behøver man ikke at kunne præstere lange kast, for at få fisk. Der kan vadefiskes med forsigtighed. Når du er ved Hanklit, bør du også prøve at gå mod vest, og fiske hen mod Gullerup, eller hvis du går mod øst hen mod Skibsted.
Et langt godt kyststræk i Limfjorden
Fra Vilsund til Thisted er der et rigtig godt fiskeri. Der fiskes langs hele strækket, og begiver man sig ud på den ca. 10 kilometer lange tur helt til Thisted, er der gode muligheder for rigtig fine fangster. På denne strækning er vaders en nødvendighed, da skrænterne visse steder stort set fortsætter ud i vandet.
Næssund er en plads, der bestemt også er et forsøg værd. I strædet mellem Thy og Mors sejler færgen, og her kan der fiskes både mod syd og nord. Det nordlige stykke, er bugtet med fine bundforhold, som med fordel kan vade fiskes. Mod Dueodde i sydgående retning er kysten mere åben. Der kan med fordel fiskes inde i den lille havn, men der kan også fiske på ydersiden af stenkajen.
Kystørred på odderne
Doverodde byder på et fantastisk havørredfiskeri. Kysten her er stenet med forskellige revler, banker og rev. Indimellem er der områder med ålegræs og anden bevoksning. Der findes masser at små vige og tanger rundt på kyststrækningerne, som giver gode muligheder for fangst.
Venø Odde er der dybt under land, og de mange muslingebanker gør denne plads til en rigtig fin havørred plads. Fiskeriet efter havørreder er særlig godt i vinter halvåret. Ved Bremdal fiskes der neden for Strandbjerggård, hvor der er flere fine stenrev. Det er en rigtig god havørred plads efterår og vinter.
Humlum Fiskerleje byder på et rigtig fint havørred fiskeri samt en hyggelig lille campingplads. Her kan med fordel vadefiskes på begge sider af den lille havn, hvor der er rigtig leopardbund, som vrimler med føde emner. Pladsen er bedst forår og efterår, da opblomstring af tang kan besværliggøre fiskeriet om sommeren.
Grisetå Odde, med det gamle fyrtårn, er en fin havørred plads med god varieret bund. Her er dybt vand ind under land, samt nogle steder stærk strøm, så vadefiskeri skal foregå med stor forsigtighed. Her fanges ud over havørred, også fladfisk og i sæsonen hornfisk.
Ved Oddesund foregår fiskeriet direkte fra molen. Der fiskes efter havørred, fladfisk og i sæsonen hornfisk. Der kan vadefiskes på begge sider af havnen.
En grå Frede er blandt forfatterens foretrukne fluer, når der fiskes i Limfjorden.
Havørred ved Helligsø
Helligsø ligger i noget af det sydligste man kan komme i Thy. Her ligger det kendte Helligsø Teglværk. Fra teglværket og mod vest findes der nogle meget høje skrænter, der tårner sig op blot få meter fra strandkanten. Et rigtig flot område som jeg holder rigtig meget af at fiske i. Stranden og fjordbunden er her stenet, så der skal vades med forsigtighed. Der er udløb af et par mindre vandløb i bugten langs skrænterne, og her findes der ofte havørreder. Der kan med fordel fiskes på begge sider af teglværket, men især syd mod Røjensø Odde kan være rigtig godt. Pladsen fiskes bedst i nordøsten vind.
Kystfiskeri efter havørred på Agger Tange
Agger Tange danner udløbet af Limfjorden til Vesterhavet, og er nok min suverænt bedste fiskeplads i Limfjorden, på grund af den enorme fiskerigdom der findes her, der iblandt store flotte havørred. På Aggertange, ud mod færgen til Thyborøn, ligger der en meget lang mole/høfde, der stræk ker sig over to kilometer ud i Vesterhavet, hvor den danner sikring af Thyborøn kanal. Fra høfden kan opleves fiskeri efter rigtig mange fiske arter. Der kan nærmest hele året fiskes efter fladfisk, torsk, og havørred, men i sommermånederne er her også glimrende fiskeri efter makrel, hornfisk og havbars. Flådmede er en super god metode til at fange havørred og havbars på denne plads, især hvis du agner med tobis eller børsteorm. Høfden findes ved at køre ud af Aggertange, og dreje til højre mod stranden ca. en kilometer før færge – lejet.
I Thyborøn fiskes der direkte fra havnmolen, samt i selve havnebassinet. Der kan også med fordel fiskes fra høfderne, der vender ud mod Thyborøn Kanal. Thyborøn er et rigtig godt sted at fiske, da der her findes en bred vifte af fiskearter som havbars, hav ørred, forskellige slags fladfisk, og i sæsonen hornfisk, sild og makrel, bare for at nævne nogle! Hvis man færdes på høfderne i vinter halvåret, bør det kun ske i godt vejr, og med største forsigtighed.
Læs Bo Jensen fiskeguide til havørredpladserne på Mors i denne artikel på fiskogfri.dks artikelarkiv.
Ulbjerg byder på lange spændende kyststræk der bør gennemfiskes i et jævnt tempo.
Havørredgrejet til Limfjorden
Mit foretrukne spinnegrej til Limfjorden er en 10 fods spinnestang med en kastevægt fra 10 til 30 gram. Dertil et godt fastspolehjul i størrelsen 2500 påspolet en fletline i tykkelsen 0,12-15mm. Mine favoritter i endegrej til Limfjorden er, når det gælder blink Boss, Stripper, Møresilda, Hansen, Abu Toby, Sølvpilen, Filur samt Swingtail fra Innovative Lures. Kystwoblerne er næsten et must i fjorden, da de står for en rigtig stor del af havørred fangsterne. Her foretrækker jeg Fynboen, Hansen Vims, Gladsax og Sandgrævlingen. Hvad angår fluer til fjorden er Flammen, Juletræet, Pattegrisen, Polar Magnus, Grå Frede samt Glimmerrejen i pink og rød, altid i min flueboks når jeg gæster Limfjorden.
Affiskningen af rev og pynter udføres bedst ved at lægge sine kast ud i en vifteform. Start med korte kast, så fisk der står tæt på land ikke skræmmes væk. Man kan med fordel starte med at foretage de første kast flere meter fra vandkanten. Mange bliver ofte ret overrasket over, hvor tæt på kysten fisken egentlig står. På mere lige strækninger er det mest effektivt at lægge sine kast ud for ca. hver femte meter. Glem ikke at kaste på langs af kysten ind imellem, da dette ofte giver fisk. Med denne metode kan man effektivt affiske et stort område på forholdsvis kort tid.
Bagsiden af medaljen ved Limfjordens havørredfiskeri
Bemærk at der kan gå op og ned med fiskeriet fra år til år, da Limfjorden, som de fleste andre danske fjorde, hvert år plages af iltsvind i større eller mindre grad på grund af landbrugets alt for store udledning af kvælstof. Muslingefiskeriet har været ganske hårdt ved bundforholdene, da de med deres skrabere ødelægger bunddyrenes og bundplanternes levesteder.
Det massive ulovlige ruse- og garnfiskeri, som finder sted overalt i fjorden, er især hårdt for bestanden af bl.a. ål. Når man dertil lægger skarvens indhug på smolten, i bl.a. skarv kolonien på Rønholm i Nibe bredning, samt sæler der også skal have deres del af kagen, siger det sig selv, at fiskeriet kan svinge fra år til år.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
Ved Strandby kan der gøres blandede fangster, heriblandt de flotte og stærke steelheads.
nov 29, 2024 | Artikler, Miljø og debat, Nyheder, Predatorfiskeri, SANDART
Jens Bursell med en smuk 5 kilos sandart fra Arresø taget på vertikalfiskeri med en Westin MegaTeez fra Hobien.
I 2021 stoppede erhvervsfiskeriet efter sandart på Arresø og siden har søens sandartbestand fået en opblomstring med et godt fiskeri efter mindre sandart i 1,5-3 kilos klassen – samt enkelte større fisk. Men hva´nu?
AF JENS BURSELL
Fisk & Fri har over de seneste år skrevet en lang række artikler for at gøre opmærksom på det uhensigtsmæssige i at fortsætte erhvervsfiskeriet efter sandart blandt andet på landets største sø – Arresø. Da erhvervsfiskekoncessionen ophørte i 2021, gjorde en lokalpolitiker – Kim Jensen – i 2022 et forsøg på at få en ny erhvervsfisker i gang på søen, men det blev skudt til hjørne umiddelbart efter et interview med mig om emnet i Frederiksborgs Amts Avis, hvor jeg argumenterede for, hvordan erhvervsfiskeriet – udover at skade rekreative og socioøkonomiske interesser – også ville gøre det sværere at opnå ”god økologisk tilstand” i Arresø inden 2027 jfr. EU’s Vandrammedirektiver. På samme tid blev denne artikel publiceret på fiskogfri.dk – og efterfølgende debatteret på lokale sociale medier i byerne omkring Arresø, hvilket ikke var en vindersag for lokalpolitikeren. DSFs Torben Kaas havde også et indlæg om sagen i Frederiksborg Amts Avis.
Naturstyrelsen og DTU Aqua ændrer kurs i forvaltningen af Arresø
Efterfølgende har der været stille om sagen et stykke tid, hvor både Naturstyrelsen, der forvalter søen – og DTU, der tidligere har rådgivet til hård befiskning af sandartbestandene, tilsyneladende har lyttet til argumenterne i den intense debat over de sidste par år, og åbenbart indset det fornuftige i at stoppe rovdriften på søens sandartbestand.
I sommers gik DSF, Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark sammen – og fik DTU Aqua med til et møde med Naturstyrelsen, hvor alle kunne blive enige om at starte et samarbejde som sigtede mod en fremtidig bæredygtig forvaltning af fiskeriet på søen sammen med de lokale klubber.
– Vi har været i dialog med NST med henblik på at få sikkerhed for, at man ikke genoptager erhvervsfiskeriet, fortæller Arne Kvist Rønnest fra Lystfisker Danmark til fiskogfri.dk. – NST har været meget imødekommende omkring dette og har ingen planer om at genoptage fiskeriet. Samtidig har vi så haft dialog med NST og de foreninger som bruger søen om at lave et sæt spilleregler, så fiskeriet på Arresø foregår på en god måde.
– NST er ret ligefremme og siger: Vi vil gerne have et blomstrende lystfiskeri på søen, så det er ret lovende, fortsætter Arne. – Indtil videre er man i dialog om et oplæg for regler og forvaltning, der pt lyder således:
Godt lystfiskeri på Arresø – nu og i fremtiden
Lystfiskerforeningerne ved Arresø understreger hermed deres ønske om en bæredygtig lystfiskerkultur ved Arresø, hvor lystfiskeriet udøves i respekt for naturen under og over vandoverfladen, i respekt for regler og beskyttelsesforhold og i respekt for andre rekreative interesser.
Udgangspunktet for at skabe et godt fiskeri på Arresø er følgende vision: “Arresø er kendt af enhver lystfisker i Danmark – for et godt fiskeri og en bæredygtig forvaltning af lystfiskeriet.”
Skal visionen opfyldes, bør følgende initiativer sættes i gang:
– Fiskeriet på Arresø skal forvaltes bæredygtigt, og skal være et eksempel på en bæredygtig lystfiskerkultur. Det forudsætter at man ved, hvad der fanges på søen. Derfor skal det være pligtigt, at alle som fisker på Arresø laver tur-fangst rapportering, dvs. rapporterer deres fisketure og eventuelle fangster i Fangstjournalen. Fangstrapporteringen kan gøres anonym og kan gennemføres sådan, at der ikke er adgang til at se dag-til-dag fangster.
– Der skal kigges nærmere på en bag limit og måske et fangstvindue for sandart. Dels for at understøtte bestanden, dels for indirekte at understøtte lystfiskernes bevidsthed om bestanden og det unikke fiskeri.
– Det skal være muligt at fiske sandart fra båd i april i hele søen eller dele af søen under den betingelse at der anvendes el-motorbåd.
– Ud over foreningernes adgang til både gives der adgang til, at op til fem både ’udefra’ (dvs. ikke administreret af foreningerne) per dag kan fiske på Arresø. Dette er under forudsætning af, at disse både er eldrevne, at der er etableret en booking-metode, og at der er sket en afklaring af alle forhold omkring logistik, parkering, evt. ladestandere, adgang til rampesteder, m.v. Der kan eventuelt skrues op og ned for disse ekstra tilladelser hen over året, f.eks. i forbindelse med yngleperioder for sårbare fugle o.lign.
– Der skal arbejdes henimod at flere både, som fisker på Arresø, er eldrevne.
– Der skal tages prøver af fisk og vand for at sikre, at det ikke er sundhedsfarligt at spise fangsten.
– Det er vigtigt, at lystfiskeriet får en tydelig stemme i søens brugerråd og kommer i dialog med vigtige interessenter, bl.a. ”Ren Arresø”. For at imødekomme udviklingen af det rekreative brug af og omkring Arresø foreslås en øget frekvens af møderne i brugerrådet.
Denne fine sandart fra Arresø huggede en 15 cm Cannibal Shad.
Arresø – hvad så nu?
– Næste skridt er at notatet sendes til Søbrugerrådet med henblik på at det drøftes af rådet, tilføjer Arne. – Vi håber de kan drøfte det til marts. Dernæst skal NST-Nordsjælland afklare via jurist hos NST om papiret kan siges at være i overensstemmelse med den nuværende Arresø-bekendtgørelse. Hvis ja – kan det tilføjes som allonge til bekendtgørelsen. Hvis nej skal der gennemføres en formel høring.
Her på Fisk & Fri følger vi løbende udviklingen omkring søen, og vender retur, når de endelige planer for den fremtidige forvaltning af søen ligger klar.
De nuværende regler for færdsel på Arresø finder du her.
Kort over Arresø. Bemærk at der i hele den sydlige del af søen ikke må fiskes med motordrevne private både fra 1 november til 15. marts.
Meld dig ind i Facebookgruppen “Sandartfiskeri i Danmark” her.
