– I sidste uge pakkede jeg geddegrejet og satte kursen mod søen med håbet om at finde en af de lidt bedre madammer, fortæller Irena Mathiasen.
– Kulden, der kommer snigende, rykker rundt på både byttefisk og rovfisk, og der skal arbejdes for at finde dem i søen. Uden ekkolod kan det føles som rent gætværk, men der er for mig også noget virkelig charmerende i at forsøge at knække koden uden. Det er lidt den samme følelse jeg har, når jeg vader kysten tynd i jagten på havørreder.
– Jeg havde dog på forhånd en ide om, hvor fiskene skulle være netop nu på søen. Desværre holdt dette bare ikke stik, eller, måske gjorde det, hvis ellers de udeblevne hug skyldtes, at alle fiskene bare ikke gad reagere på min agn. Det finder vi gudskelov aldrig ud af.
– Dette gjorde så, at jeg måtte videre i min søgen. Kast efter kast, fik jeg arbejdet min rundt. Tjekket skrænterne, vigene, hullerne… Da jeg kom til et mere lavvandet område, skiftede jeg min store shad ud med en jerkbait. Berkley Zilla Glider i farven Rudd er altid mit første valg, da den gyldne farve er fantastisk i vandet. Den har gang på gang leveret både store fisk og bestemt også reddet en svær dag. Jeg skulle heller ikke affiske ret meget mere end 30-40 meter, før der var bud efter den!
– Mit jerkbait stoppede fuldstændig op, og med sin dovne vinter-energi gjorde gedden ikke det store væsen af sig. Det var lidt som om den blot stillede sig tungt på bunden. Når jeg løftede den et par meter op, tog den et godt langt udløb, for blot igen at stille sig tungt og dovent. Det første forsøg jeg fik på at nette den, lykkedes og jeg kunne herefter roligt beundre den smukke fisk.
– Gedden målte 105 cm og den var tydeligvis begyndt at spise godt til, for den havde virkelig nogle smukke proportioner. – Når kulden kommer er det uhyre vigtigt at sætte farten ned. Ikke kun på jerkbait men også de store shads. Det er i hvert fald, hvad der virker for mig, slutter Irena, som du kan følge på Instagram her.