Der bliver taget mange flotte fisk rundt omkring i landets mange put and take søer, hvor temperaturen er kølig, men ikke får kold. Så fiskene er på finnerne lige nu. En af dem der har været ude med putgrejet er Janus Jensen:
– Jeg ankom til søen klokken 07.30, hvorefter jeg lige gik en tur rundt for at se, om jeg kunne spotte nogle fisk, fortæller han. – Men så indså jeg, at de faktisk var lidt over det hele, og der var ikke noget bestemt sted de stod.
– Det endte med, at jeg startede ud nede i den bagerste ende af søen, og der skulle ikke ret mange kast til, før der var kontakt, men uden held – for jeg krogede dem ikke. Jeg måtte derfor prøve rigtig mange farver af, før jeg fandt, hvad de ville have i dag. En Munkiorm i cola blev sat på, og det gav hurtigt to fisk, hvoraf den ene af dem var en rigtig flot tiger ørred, som du ser på billedet ovenfor, slutter han.
Husk at vi har masser af fede put and take artikler på fiskogfri.dk, som du kan fordybe dig i her.