aug 14, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
I gennem min opvækst stod ganske få mennesker mig nær. Ikke fordi jeg var en skarnsknægt, eller fordi jeg ikke lod mennesker ind i mit liv, men fordi jeg simpelthen ikke havde tid. Allerede som barn var fiskestangen monteret i hånden og ved enhver lejlighed, var jeg ved vandet i form af mosen, søen, åen eller i sjældne tilfælde kysten. Sjældne fordi kystfiskeriet anno 1982 var meget anderledes, end det er i dag, og fordi jeg som 12 årig fandt det svært at komme dertil.
AF CHRIS HALLING
Jeg boede den gang hos min mor og hendes mand Kai, som tillod mig et enormt spillerum i forhold til sengetider og færden alene i naturen. I dag kaldes dette omsorgssvigt af nogle, men jeg kalder det kærlighed og dyb forståelse for et barns behov. Jeg elskede fiskeriet, min mor og stedfar elskede mig og fandt det derfor naturligt, at drengen udforskede verdenen under vandoverfladen.
Verden har ligesom kystfiskeriet forandret sig siden og en 12 årig dreng alene ved mosens sumpede breder, grænser i dag nærmest til en politianmeldelse. Da jeg var barn, hed det frihed, og sådan er der så meget. Da jeg opnåede knallert og senere den endnu bedre ”bil” alder, forandrede verden sig totalt. Jeg fik pludselig adgang til nye og spændende fiskevande, som jeg tidligere blot kunne drømme om at komme til. Heriblandt kysten som hurtigt skulle blive mit nye favorit sted. Og der var kæmpestore strækninger i øst og vest og nogle gange også en havørred, men nu mest af alt de den gang allesteds nærværende kysttorsk, som jeg den dag i dag godt kan savne.
Jeg var blevet en ung mand og burde nok have gjort noget mere ved det der dating, men tiden var simpelthen ikke rigtig til det, når man næsten hver eneste weekend skulle på ekspedition ved kysten og ved søer, som jeg også virkelig elskede den gang som nu. ”Du er et underligt barn.” Sagde min mor og stedfar ofte, selv om jeg nu havde nået en alder af måske 22 år. I dag er jeg 50, og min stedfar kalder mig stadigvæk for knægt. I 1994 endte en fluestang i hånden på mig og den har været der siden. Jeg læste alt litteratur der fandtes omkring fluefiskeri. Deriblandt de mange tekster fra mit daværende ikon Steen Ulnits, som skrev, at alle fisk kunne fanges på flue…… Så det blev de.
Min stedfar kunne også lide fiskeriet og til tider fiskede vi sammen. Under de mange ture vi havde til Norge, var det en nærmest hellig del af ferierne, men også på almindelige weekender fandt vi til tider ud til noget vand og havde nogle fælles timer. Det lykkedes mig aldrig, at fange en ”god” havørred på disse ture og selv om han nød tiden, så tror jeg aldrig hverken han eller min mor helt forstod, hvordan man kunne dedikere enhver fri time til jagten på fisk.
– Nu er jeg 50, og min stedfar over 80 år gammel. De sidste år er turene til især kysten blevet færre, og der er faktisk gået rigtig lang tid siden sidst. Derfor var det også med stor fornøjelse, at jeg modtog et opkald fra ham, hvor eneste spørgsmål var, om vi skulle ud at fiske. 10 minutter efter lå grejet i bilen og klokken 22:00, mødtes vi på en parkeringsplads i den smalle del af Lillebælt tæt ved vandet. Jeg havde checket forholdene på netop denne plads først, og Lillebælt ville denne sene aften vise sig fra sin bedste side. hvad strøm og gunstige forhold angik.
Payback time
Nu havde jeg måske chancen for endelig at vise den ”gamle”, hvorfor jeg var det underlige barn og senere den underlige unge mand, som de kaldte mig den gang. Det var af ren kærlighed, men selvfølgelig også bekymring, at de ofte spurgte ind til mit velbefindende for snart 40 år siden, for hvor skulle et liv ved vandet dog føre en hen socialt og ikke mindst jobmæssigt. Der syntes ikke at være nogen fremtid i fiskeri, og børnebørn kom der i hvert fald nok ikke ud af det. De har dog senere måtte sande, at det jo gik ganske godt i alle henseender.
En +80 årig mand i Lillebælts 1,5 – 2,0 knob stærke strøm, skal der passes på. Heldigvis er netop denne plads udstyret med en ren og ukompliceret sandbund, inden det mørke tangbælte starter små 8 meter fra kysten. Der findes 5 helt specielle meter derude, hvor en gruppe større sten ligger samlet. Et hotspot på en strækning der er et hotspot i sig selv. Her placerede jeg den aldrende herre, som straks gik i gang med at kaste en Sandeel ud i det mørke vand. Det mindede mig om en tur på cyklen, som man ikke har siddet på i flere år. Man glemmer åbenbart heller aldrig, hvordan man kaster med en agn, når først man har lært det. Selv gik jeg på det noget mere komplicerede stenede stykke på strækningen små 50 meter væk fra min stedfar. Efter blot ganske få minutter i vandet, vender en større fisk i overfladen imellem os. Strømmen er ved at have ordentlig fat, og jeg har en enorm tro på, at dette er den helt rigtige nat til en sådan fisketur. Mens jeg langsomt vadefisker ned imod Kai, vender yderligere et par normale havørreder få meter fra mig. Men noget er galt. De hugger ikke. Ikke et eneste slag til hverken min flue eller Kais Sandeel oplever vi. ”Er fiskene syge?” Når jeg at tænke flere gange, inden vi tager en fortjent pause kort før midnat.
Jeg må hen over kaffekruset erkende, at jeg absolut intet har mærket. Det er jo en træls erkendelse, men det skarpe lys fra en fuldt opladet pandelampe lysende direkte ind i hovedet på en. Jeg er lettet, da han alligevel mener, at vi skal give det endnu et forsøg. Han kunne jo også bare have sagt…. ”Kan du se hvad jeg sagde. Dette fiskeri fører ikke noget med sig.” Da vi atter går i vandet, er fokus 100%. Jeg må tage mig sammen og en gang for alle vise, hvorfor denne passion til fedtfinner opstod. Bevise, at der er noget magisk over dette natfiskeri, som jeg har dyrket i 26 år og som har givet mig et livs langs søvnunderskud hver eneste sommer. Kunne jeg blot fange en eneste havørred på måske 45 cm, så ville alt være lykkeligt. Eller tænk sig hvis man lige hev en 3 kilos op af vandet på sådan en sen aften. Det ville sgu være fedt. En ordentlig gestus til manden, der uden de store spørgsmål eller restriktioner lod mig fiske min ungdom væk. Men 3 kilo er jo nærmest urealistisk på enhver tur og endnu mindre, når man virkelig godt kunne bruge sådan en fisk.
30 minutter senere har jeg da også nedgraderet mine drømme. ”Kunne jeg dog bare fange en undermåler.” – var tankerne i mit hoved nu. Klokken var blevet 00:30, da jeg atter nærmede mig Kai, som stod foran de sten, der så ofte havde kastet gode fisk af sig de sidste mange år. Jeg vidste, at når jeg nåede helt hen til ham, så ville turen nok være slut. og jeg måtte erkende mit nederlag. ”Vi fik ret.” kunne jeg høre både min mor og stedfar sige i tankerne. ”Dette fiskeri er spild af tid, der kunne have været brugt på andre og mere fornuftige ting.” Ethvert skridt var tungt og langsomt, indtil jeg stod et fluekast væk fra Kai. Jeg vadede ud i vand til linekurven. Dels for at undgå at fange Kai med fluen i den stærke strøm og nok mest af alt, for at få fluen helt perfekt ind over gruppen af sten der lå foran ham. En sidste chance….. Et nærmest bristet håb….. En desperat lille bøn fra en stemme i hovedet.
Fast fisk
Den sorte sølvræv hedder fluen. Jeg har brugt den om natten i samtlige 26 år, jeg har fisket med flue om natten. Den egner sig perfekt til disse strømfyldte vande, og er den direkte grund til, at mange drømme er blevet opfyldt i mørke timer på kysten. Jeg tager den ind med begge hænder, mens stangen hviler i armhulen. Havørreder i strømvand kan lide hurtige agn, så jeg fisker altid hurtigt om natten. Da jeg føler at fluen er ved stenene, stopper jeg indtagningen i et par sekunder og lader fluen danse i strømmen hen over dem. Det er ganske få meter vi snakker om, inden fluen er forbi dem. Jeg har nu mistet al tro på succes denne ½ nat, da det nærmest helt usandsynlige sker. Imellem stenene stiger en havørred til fluen og hugger den med voldsom kraft. Da den mærker modstand, vender den øjeblikkeligt i et højlydt plask blot 3 – 4 meter foran Kai og stikker af nedstrøms. ”Jeg har en.” Nærmest råber jeg, men fisken i sit udløb tømmer min linekurv for line
Da fisken stopper og stangen er spændt, sniger en tanke sig ind på mig. Fisken flytter sig ikke, men står direkte i den hårde strøm og udnytter både den og sin egen styrke under fighten. De rytmiske stød i håndleddet og presset på stangen fortæller mig, at denne havørred er over middel størrelse og at det at fighte den i direkte modstrøm, måske ikke er den bedste ide. Jeg vil helst have, at den bliver under vandet og ikke plasker rundt i overfladen eller direkte springe gentagne gange, som der er stor mulighed for, hvis der kommer for meget pres på.
Jeg går på land og ned imod fisken, mens jeg vinder vigtige meter på hjulet. Da jeg står ud for den parallelt med kysten, prøver jeg forsigtigt at øge presset på den. En handling, der øjeblikkeligt får fisken til at tage et nyt udløb. Heldigvis direkte udad og ikke nedstrøms igen. Da fisken atter stiller sig små 15 meter ude, mærker jeg atter de rytmiske stød i håndleddet. Fisken virker ret upåvirket af presset fra stangen. ”Er den god?”, hører jeg Kais stemme bag mig. Jeg er i tvivl om størrelsen, for den hårde strøm hjælper altid fisken i fighten herude, men de hårde stød i håndleddet og stangens krumning fortæller mig, at det her er lige nøjagtig den fisk, som jeg kun i drømme havde forestillet mig, at fange på lige netop denne dag. ”Den er god” – svarer jeg tilbage, og er ikke i tvivl om, at jeg har ret i denne antagelse.
Stangens pres og strømmens rasen hen over fiskens krop gør arbejdet for mig. Jeg presser ikke fisken unødigt hårdt på noget tidspunkt. Den er vigtig denne fisk. Vigtigere end langt det fleste andre fisk jeg har fanget igennem livet. Når min stedfar ser denne fisk, så vil han forstå. Forstå hvorfor jeg var den underlige dreng, der halsede afsted på cykel, knallert og senere i deres bil, som de egentlig ofte lånte mig. Pludselig vender fisken snuden ind mod mig og farer ind imod land. På et tidspunkt når jeg dårligt at følge med på hjulet og linen slappes i måske blot 1 sekund. I tankerne har det allerede et katastrofalt udfald, og fisken falder af, men i virkeligheden er jeg heldig og linen strammes atter øjeblikkeligt, da jeg får spændt stangen op til fisken igen.
Fisken stopper atter på det lave vand blot 5 meter fra os. Strømmen er svagere herinde, og nu skal det være alvor. Jeg lægger maksimalt pres på den, og fisken plasker højlydt i overfladen. Det er en utrolig dejlig lyd, og samtidig lyden af en ganske pæn havørred. Da fisken prøver med et tredjde udløb, kan jeg nu stoppe den alene med stangens styrke. Et tegn på, at der er en yderst lykkelig afslutning i vente snart. Efter kort tid lægger fisken sig sidelæns i overfladen, og jeg ved, at jeg ikke får nogen bedre chance for at kane den ind, end netop i dette sekund. Med spændt stang går jeg baglæns op på stranden og fisken følger med uden yderligere forsøg på flugt. Da den pludselig ligger i stenene på stranden ser jeg endelig, hvad jeg på ingen måde kunne forvente af denne tur, men som jeg virkelig drømte om at kunne vise min stedfar: En smældfed havørred på 63 centimeter og tæt på 3 kilo.
– Da vi få minutter senere deler en øl ved bilen med åben bagklap, ser jeg min stedfar Kai lyse på fisken i bagagerummet. ”Den er da virkelig fin den der” siger han. Jeg har kendt manden i så mange år, at jeg ved det er en anerkendelse af de bedre, og min krop fyldes med stolthed og lykke. Her stod manden, der lod mig forfølge drømmen om at finde lykke ved danske kyster. Han undrede sig måske for 35 år siden, men gav mig aldrig nogen restriktioner i jagten på den næste fisk. Her stod han og i bagagerummet lå alle svarene på de spørgsmål, som både han og min mor med sikkerhed har tumlet med den gang.
End ikke i fantasien kunne jeg have udtænkt dette scenarie bedre, og da vi kørte derfra, følte jeg en stolthed, som sjældent rammer mig. En stolthed over fisken selvfølgelig, men især nok en stolthed over at kunne vise et menneske, som har betydet virkelig meget i mit liv, hvad dette her fiskeri har betydet for mig og hvor fantastisk en opdragelse han hjalp min mor med at give mig. En opdragelse, der har formet den underlige dreng til en nu underlig mand javist, men det var gjort med kærlighed og respekt for drengens passion i livet. Se – det er frihed, og sådan noget kan kun opnås hvis man søger det – og ellers får lov til det. I fish, therefore I am.
Den nat på kysten oplevede Kai, hvad det var, der tryllebandt Chris på kysten.
jun 29, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Chris Halling med en flot 2,8 kilos havørred. Fisken er langt fra den største, han har taget – men den blev taget en smuk sommermorgen på hans absolutte yndlings kystplads for et par dage siden, hvilket gør den til noget helt specielt.
Har du som lystfisker en ynglings plads? Prøv at tænke nøje over det spørgsmål. Altså en eneste plads, som du vil fremhæve over alle andre pladser du kender. En plads som du elsker og er helt vild med.
AF CHRIS HALLING
Det er svært, for du kender sikkert flere gode pladser, der fisker godt på forskellige årstider og under forskellige forhold. At fremhæve en over de andre lige nu og her, kan derfor være svært. Men ynglingspladsen behøver jo ikke nødvendigvis at være den, som fisker bedst, eller som har nærmest sikker fangst ved hver en tur. Det kan også være en bestemt plads, hvortil en særlig historie tilknytter sig – fx et øjeblik i livet, som betød noget ekstra, eller som måske ligefrem ændrede ens hobby. Det kan være et sted, hvor naturen er enestående, og hvor hjernen slapper mere af, end den gør andre steder. Eller måske kan det være stedet, hvor man fangede sin første havørred nogensinde og fik den oplevelse, som én gang for alle beseglede salget af ens sjæl til lystfiskeriet. Der kan være mange ting knyttet til en så speciel plads, men prøv at tænke nærmere over spørgsmålet. Jeg er sikker på, at vi alle sammen mere eller mindre vil kunne nævne en sådan plads efter grundig eftertanke.
Min yndlingsplads
Jeg har en sådan plads: En plads på Vestfyn, hvor mit hjerte for evigt bor. Det er ikke der, jeg har fanget hverken de fleste eller de største fisk. Det er ikke en plads, der fisker hele året. Ja, faktisk er den kun optimal at besøge omtrent seks måneder om året.
Det er svært at komme derud, og går man længst væk, så står ens bil fire kilometer fra en, når man skal hjem igen.Her er ingen fangstgarantier, og 0-ture på denne plads kan sagtens forekomme. Det lyder besværligt alt sammen, men alligevel er jeg ikke et eneste sekund i tvivl. Det er den plads, som jeg elsker mest af alle pladser jeg kender, og det er den plads, som i størst grad ejer mit hjerte. For mig handler det om de historier, som jeg tilknytter stedet og den sjælefred, som jeg altid finder derude. Jeg kommer der alt for sjældent, men fredag aften var beslutningen taget. Jeg ville besøge den besværlige ynglings plads – og blive der hele natten.
Der er en del, der skal planlægges, hvis man går fire kilometer væk fra sin bil i 29 graders varme iført fiskeudstyr og nødvendige forsyninger til en hel aftens og nats fiskeri. Man må minimere sig og absolut kun medbringe det nødvendige. De første 1000 meter er det fint, men så kommer klinterne. Baget i solen hele dagen udsender de en varme, der rammer de fleste som en hammer. Det er nærmest som at gå på et løbebånd i en sauna, mens man har waders på. Sådan føles det et langt stykke af vejen. For enden af denne gåtur åbenbares et rev, hvor kysten slår et knæk på 90 grader. – Et rev der er som designet til havørreder med store spredte sten, og en strøm der krydser det på tværs. Alene at kigge på dette rev fra land af, efterlader ikke en med nogen tvivl. Det er her havørreden bor og elsker at være.
Belønningen for en dejlig nat på kysten – en flot havørred taget på fluestangen.
Først på revet
Jeg er taget tidligt derud. Selvfølgelig for at sikre mig pladsen ved revet først og fremmest. Der er andre end mig, der får skøre ideer en tidlig fredag aften, det ved jeg. Men jeg er her også tidligt denne dag, fordi det har været en virkelig travl uge på jobbet, og jeg trænger til at komme ned i gear rent mentalt. Sådan helt ned i gear. Og det kommer man derude. Menneskeskabte lyde forstummer totalt her langt fra alfarvej og bebyggelse. Når man sætter sig herude, er der kun naturens egne lyde, og man føler sig nærmest isoleret fra verden omkring sig. Her er fred på en helt anden måde, end jeg kender noget andet sted.
Da den medbragte sandwich er indtaget, og sveden ikke længere drypper fra ansigtet, oplever jeg en ro, som intet andet sted på kloden giver mig. Langsomt men sikkert forsvinder ugens problemer som dug for den sol, der langsomt daler på himlen. Fokus og tanker flyttes fra hverdagens turbulens, til det som det i virkeligheden handler om… havørredfiskeri.
Et vildsvin for enden af linen
Fluen Vildsvinet sidder for enden af forfanget, da jeg tager de første skridt ud på revet. Jeg er kun nået ganske få meter ud og har vel ikke taget mere end 10 kast, da en havørred tager fluen knaldhårdt i strømmen, der lige er startet. Den er cirka 45 centimeter, og det er en rigtig god start. Få minutter senere vælger en estimeret halvmeter fisk at gøre det samme, men den vrister sig fri sekunder inden landing. Et par hornfisk, der er gået på aftenraid, får også fat i fluen, og aftenen byder ydermere på jagende marsvin samt rå- og dåvildt i baggrunden. Fiskemæssigt sker der ikke yderligere, og jeg vender tilbage til foden af revet, hvor en halv kande kaffe tømmes og indtrykkene fordøjes.
Klokken er 00.15, da jeg atter hører en havørred vende i overfladen på revet. Solen er væk, og det egentlige mørke er på vej. Da jeg træder ud på revet, vender endnu en fisk få meter foran mig, og nattens magi er ved at starte. I løbet af den næste time hører jeg flere fisk i overfladen, men huggene udebliver.
Den Sorte Sølvræv kommer på
Fluen er nu Den Sorte Sølvræv. Det er den eneste natflue, jeg bruger i strømfyldt vand. Omkring klokken 02:00 strammes linen i hånden op, og en fisk på omkring halvmeteren flyver i luften. Den slipper dog også med skrækken, da den som den tidligere fisk får succes med sit flugtforsøg lige inden landing.
Jeg fisker til højre og venstre efter hørte fisk og får efter den sidst mistede yderligere et par hug af 45 – 50 centimeters fisk. Omkring klokken 03.00 lysner det langsomt i horisonten. Fiskenes plaskeri i overfladen forsvinder med det langsomt tiltagende lys. Det er stadigvæk halvmørkt, da sølvræven i den hårde strøm driver forbi en af revets største sten.
Der er ikke rigtig tale om et egentlig hug. Ja…. Faktisk tror jeg i et splitsekund, at fluen har sat sig i stenen. Den stopper bare, og linen bliver stram, som er den taget af strømmen. Jeg giver egentlig heller ikke et tilslag, men fører blot stangen langsomt tilbage, i den vished at fluen har fat i stenens top. Men der er ikke meget sten over det, der efterfølgende sker, da fluelinen bliver stram.
Et hug i den rigtige kaliber
Jeg har fanget nok fisk i livet til, at vide hvornår en fisk er god…. eller i hvert fald bedre end gennemsnittet. Tyngden i stangen og den totale mangel på spring fri af vandet eller nogen form for plask i overfladen, fortæller mig med det samme, at denne fisk er af et fornuftigt kaliber.
Den forbliver under vandet og bruger strømmens kraft som motor i et hæsblæsende udløb væk fra revet. Her stiller den sig i den hårdeste strøm og begynder at ryste med hovedet. De tunge dunk i håndleddet fortæller mig, at nu er det alvor. At presse fisken ind imod mig selv opstrøms er ikke en mulighed, som den giver mig på noget tidspunkt. Til gengæld lader den sig uvilligt føre langs revet ind mod kysten. På det inderste af revet slipper den hårde strøm, og med fisken ude af den, står jeg nu med en noget mere kontrollerbar situation. Fiskens næste strategi er hurtig flugt tilbage i strømmen, men nu kommer fluestangens styrke til sin ret, og en sådan flugt bliver ikke tilladt. De sidste fem meter fra land, skal fisken dirigeres igennem en skov af tangbuske, der står helt op i overfladevandet. Jeg tænder min pandelampe, for at finde den bedste rute igennem dem og ser for første gang fisken i vandet. Det er IKKE en fisk jeg ønsker at miste, men havørredfights med gode fisk, giver ikke rigtig tid til at planlægge store strategier for sikker landing. Jeg er nødt til at sikre mig, at fisken er godt træt, inden den skal igennem tangskoven ind mod kysten. Lidt svømmeri frem og tilbage, og pludselig ligger fisken i overfladen med hovedet over vand.
– Så er det LIGE NU, beordrer en stemme i mit hoved, og som på befaling kaner jeg fisken igennem en skov af vandplanter. Da den ligger sikkert på stranden, kommer et ukontrolleret men selvfølgelig sagte jubelbrøl. Jeg vil jo ikke forstyrre den natur, der giver mig så meget fred og sjælero. Fisken viser sig senere at være 62 centimeter og veje 2,8 kilo. Det er ikke en kæmpe. Det er ikke en man snakker om, når man taler om trofæfisk. Men det er en rigtig god fisk, og så er det en fisk, som betyder utrolig meget for mig. For den bliver fanget på min absolutte ynglings plads, på et tidspunkt, hvor jeg virkelig har brug for det. Derfor betyder den også noget denne fisk og vil blive husket i langt højere grad en mange andre fisk fanget alle mulige andre steder.
Turen hjem føles langt nemmere, selv om der er lige under tre kilo ekstra bagage i hånden. Et kort øjeblik vender jeg mig om og kigger tilbage mod revet. En sentimental stemning i den opgående sol breder sig i kroppen. – Den her plads, tænker jeg nærmest rørt. Den har for evigt mit hjerte. Den vil for evigt være min absolutte ynglings plads. Denne nat blev endnu en historie knyttet til den. Knæk og bræk på jeres ynglingspladser derude.
jun 13, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Klassiske bucktail-fluer som Thunder Creek, Clouser Minnow og Jiggy er alle super effektive og alsidige storfangere til mange arter. Men som med alt andet, er der plads til »forbedring« eller i det mindste fornyelse. Her får du et par moderniserede varianter af klassikerne i »plastik«.
AF REDAKTIONEN
JEG ELSKER BAITFISHFLUER, og de gode gamle, simple mønstre har en særlig plads i boksen. Men jeg må indrømme, at jeg de seneste år er gået mere og mere over til at binde næsten alle mine kystfluer i varianter bestående udelukkende eller delvist af syntetiske materialer – og det er der flere årsager til. Dels fordi »plastik« er konsistent i kvaliteten, og dels fordi de fleste syntetiske materiale er enormt slidstærke og gode til at holde på farven. Men mest af alt fordi jeg er doven og syntetiske materialer bare er meget lettere at arbejde med.
BUCKTAIL fås i mange forskellige stivheder, ikke at forveksle med kvalitet. Forskellige stivheder har forskellige anvendelsesmuligheder, og det er fint, men det gør det også besværligt at finde den rette hale, til det man lige står og mangler, da udvalget ikke altid er lige stort. Syntetiske materialer fås i næsten lige så mange stivheder, men her får du det samme hver gang, og du ved lige præcis hvad der er i posen – også selvom du handler via nettet.
Jeg bruger syntetiske baitfish i forskellige størrelser til de fleste arter. Til kystens havørreder efterstræber jeg, at imitere tobiser, hvor jeg til fx makrel og aborre gerne bruger lidt mere spraglede udgaver. Til gedderne anvender jeg ofte et lidt mere fyldigt materiale, for at få en større profil, men fællesnævneren for dem alle er, at de er nemme at binde, lynende effektive og enormt slidstærke.
Clousers er ofte dødeligt effektive til sommerørreder som denne. Hav gerne lidt forskellige størrelser og farver i æsken. Her Andreas med en flot fisk taget på en Clouser Minnow.
SYNTETISKE FLUER fisker i de fleste tilfælde lige så godt som fluer bundet af naturmaterialer. Og rigtigt mange af de gode gamle mønstre er rent faktisk federe bundet af fx Steve Farrar Flash Blend eller Unique Hair. De moderne materialer giver fluerne et friskt farve pust og langt større frihed til at lege med vigtige parametre som transparens og efterarbejde med saksen. Desuden suger syntetiske ingen eller meget lidt vand til sig, så de er som regel lettere at kaste, hvis man ikke lader sig rive medog binder giganter. Hvis du absolut vil give dine »plastikfluer« et naturligt pift, kan et par flatwingfjer, nogle strudse herl eller noget helt tredje give fluen et lidt ekstra liv og et frisk pust.
MATERIALER TIL CLOUSER MINNOW PLASTIK
Krog: Valgfri kortskaftet og bredgabet. Her er der brugt en Gamakatsu sc15 Str. 2/0,
Bindetråd: Valgfri, men den må ikke være stum.
Vinge: Unique Hair eller lignende syntetisk vingemateriale.
Belastning: Dumbbell øjne
Hoved: UV-lim
SÅDAN BINDER DU EN CLOUSER MINNOW PLASTIK TIL KYSTENS ØRRED:
1: Bind dine dumbbell øjne ind på oversiden af krogen og giv efterfølgende en klat lim eller lak. De skal bindes godt fast så de ikke roterer under brug. Her er øjnene bundet ind nærmest lige over krogspidsen, men ved at rykke dem frem eller tilbage får man en mere eller mindre jiggende gang.
2: Bind dit lyse bundt syntetmateriale ind foran øjnene. I dette tilfælde er der brugt Unique Hair, men de fleste andre
syntetiske vingematerialer virker også godt.
3: Få bindetråden om bag øjnene og bind vingen fast på oversiden af krogen med et par tørn bindetråd.
4: Roter stikket 180 grader, hvis du har et rotationsfluestik – ellers må du tage krogen ud og montere den på hovedet. Bind et bundt flash ind bag krogøjet på »oversiden«.
5: Bind din overvinge ind bag krogøjet og afslut fluen med et par knuder. I dette tilfælde er der brugt blå Unique Hair som overvinge, men grøn, sort og rød er også frækt.
6: Påfør et lag UV-lim fra krogøjet og ned til krogbøjningen. Ved at lime fluen hele vejen ned forsvinder noget af kroggabet. Til gengæld giver det markant mindre kludder med at vingen hægter op om fluen og dermed meget mere effektiv fisketid.
7: Tag fluen ud af stikket og klip vingen til i den ønskede form. Det giver klart den mest livlige flue, hvis du tapérer den, så vingen spidser til i enden.
mar 15, 2020 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Predatorfiskeri
Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.
Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.
AF JENS BURSELL
IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.
Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.
Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.
Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.
I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.
Du kan købe releasefly connectors til havørred hos releaserigshop.com her (REKLAME) og til gedder her.
Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.
RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.
På www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.
Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.
SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.
SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:
Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue.
1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.
2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.
3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.
4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.
NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.
1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.
Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)
2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap
3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs hængsling af fluen har væsentlig betydning.
Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.
Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.
RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.
Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.
HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker.
Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.
Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.
okt 30, 2015 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Kern Leo Lund er en af landets mest innovative fluebindere, og hans vellignende rejefluer flytter grænserne for hvad, der er imitationsfiskeri på kysten. Følg en tur med Kern på kysten og bag stikket.
Af Andreas Aggerlund
(mere…)
aug 28, 2015 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Kystfluens placering og især gang i vandet, spiller i mange situationer en væsentlig rolle i om du fanger fisk eller ej. Der er mange måder at styre dette på, og en af dem er ved fluestikket. Her får du giver nogle retningslinjer til hvor, hvordan og hvornår du skal belaste dine fluer.
Af Andreas Aggerlund
(mere…)
aug 26, 2015 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Portrætter
Den officielle Danmarksrekord for fluefanget havørred i saltvand, tilhører Jan Krohn Dehli. Fisken vejede imponerende 8,750 kg, men er langtfra den eneste store fisk i Jans fangstjournaler. Når man bladrer hans fangstfotoalbum igennem, får man indtrykket af, at man har med en mand at gøre, som ikke kan fange små fisk.
Af Tue Blaxekjær
(mere…)
aug 25, 2015 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Kystpladser til havørred, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Der findes lystfiskere, som kan kigge på vand og vejr – og instinktivt vide om dagen vil give havørreder. Den erfarne Nicolai Kristiansen er en af disse typer. Her giver han dig en stribe gode råd og tricks til, hvordan du kan forbedre dit havørredfiskeri – samt hvordan du kan sortere skidt fra kanel i din søgen efter de blanke.
Tekst og fotos: Henrik Marvin Knudsen
(mere…)
aug 25, 2015 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Det er ingen hemmelighed, at farverige agn kan være effektive til efterårets svære fisk. Havørrederne begynder i denne tid at udvise revirlignende adfærd langs kysten samt i åen og kan på visse dage tirres til hug af en stærkt synlig agn – og det skal dit fluevalg selvfølgelig afspejle.
Af Andreas Aggerlund
(mere…)
