Den officielle Danmarksrekord for fluefanget havørred i saltvand, tilhører Jan Krohn Dehli. Fisken vejede imponerende 8,750 kg, men er langtfra den eneste store fisk i Jans fangst­journaler. Når man bladrer hans fangst­fotoalbum igennem, får man indtrykket af, at man har med en mand at gøre, som ikke kan fange små fisk.

Af Tue Blaxekjær

 

Søsportens Sikkerhedsråd Sejl Sikkert

 

Jan Dehli med hans rekordfisk. En monster fluefanget kystørred på ikke mindre end 8,75 kilo!

Jan Dehli med hans rekordfisk. En monster fluefanget kystørred på ikke mindre end 8,75 kilo!

JAN PEGER NED LANGS KYSTEN og spørger om jeg kan se fremspringet godt 500 meter borte. – Fra den pynt og cirka 100 meter frem, patruljerer havørrederne normalt rundt når strøm, vind og vejr er som i dag, forklarer han. – Midt på stykket er der et dybt hul tæt på land og der står tit en rigtig grov fisk. Vi går sammen ned mod pynten, mens Jan lystigt fortsætter fortællingerne om pladsen samt nogle af de fisk, han har fanget der.

Da vi når frem til pynten giver han tegn til, at jeg skal begynde at fiske, og han vil selv gå et par hundrede meter længere ned af kysten. I løbet af de første ti minutter har jeg smidt to målsfisk samt fanget en undermåler. Jeg når efter lidt tid frem til hullet som Jan omtalte tidligere og allerede i første kast tager en rigtig grov havørred fluen ikke mere end 10 meter fra mig. I stedet for at stikke af i et stort og langt udløb, vælger fisken at rulle rundt i overfladen, som var det en krokodille. Fisken smider til min store ærgrelse fluen og lader mig tilbage med rystende ben og adrenalinen pumpende i hele kroppen. Mens jeg ærgrer mig og småbander over den mistede fisk, tænker jeg på alt det, jeg lige har fået at vide om pladsen; Jo Jan kender sine fiskepladser, og han ved hvor, hvornår og hvordan de skal fiskes.

Jan tildeler ikke fluen den store betydning, men skulle han vælge én flue blev det Kobberbassen.

Jan tildeler ikke fluen den store betydning, men skulle han vælge én flue blev det Kobberbassen.

JEG HAR FISKET MED JAN i et par år, og har efterhånden været på kysten med ham rigtig mange gange. Da jeg i sin tid begyndte at fiske med ham, havde jeg altid spinnestangen med som backup. Jeg var som relativ ny fluefisker bekymret for, om jeg magtede at kaste under besværlige vindforhold, og om jeg kunne nå ud til fiskene. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det med distancen ikke var noget problem, men det stod straks værre til med fluekastet under vanskelige vindforhold.

For Jan er der ikke noget, som hedder vanskelige vindforhold, idet han ikke lader sig begrænse af vinden. Et af hans grundprincipper er, at man skal fiske der hvor man vil, og ikke der hvor man kan. Dette betyder i praksis, at man bliver nød til, at lære at kaste under alle tænkelige vindforhold. Ved at have taget dette princip til mig, kan jeg nu kaste med både højre og venstre arm samt i modvind, men det har krævet meget øvelse. Da jeg begyndte at kaste med venstre arm, var det næsten som at stå med en flue­stang i hånden for første gang. Jeg har nu fisket i over et år, hvor fiskeriet er foregået uden hensyn til vind og vejr og jeg kan erkende, at det har betydet en markant fremgang i antallet af fluefangede havørreder for mit vedkommende.

Jan fighter en fin sensommerfisk i den sydlige del af østersøen.

Jan fighter en fin sensommerfisk i den sydlige del af østersøen.

FISKEDYBDEN HAR STOR BETYDNING i Jans fiskeri og dette gælder hele året. Jeg har haft mange samtaler med ham om vigtigheden i at fiske fluen i den rette dybde, samt hvordan man nu kan vide sig sikker på om man fisker i den dybde man vil. Jeg har aldrig mødt andre fluefiskere, der har så mange forskellige skydehoveder med til fiskevandet som Jan. Desuden har han også en lille dåse med fedt som han bruger til, at smører sine liner med, så densiteten på linen ændres. – Ved at smøre linen med fedt synker den langsommere forklarer Jan. – Selv på pladser med en vanddybde på halvanden meter eller mindre kan det have stor betydning hvor i vandsøjlen man fisker. Hvis fiskene går dybt og spiser kutlinger og andre bundlevende dyr, nytter det ikke noget at fiske fluen 10 cm under overfladen. Omvendt skal man heller ikke fiske for dybt såfremt fiskene står højt i vandsøjlen, pointerer han.

PUT AND TAKE FISKERI kommer tit på banen, når man snakker med Jan om kystfluefiskeri. Kystfluefiskeri efter havets sølv og putfiskeri efter udsatte burfisk er normalt en sammenligning, som får de fleste inkarnerede kystfluefiskere op af stolen, men i Jans optik er der ikke den store forskel på, hvordan en regnbueørred og en havørred opfører sig. Som han siger, tager både regnbuen og havørreden de samme fluer. Fiskene opfører sig langt hen af vejen ens. Kyststrækninger med gang i vand og strøm holder normalt flere fisk end kyststrækninger med helt fladt og stille vand. I P&T søer opholder fiskene sig normalt i den ende af søen hvor vinden står på. Både på kysten og i P&T søen opholder fiskene sig forskellige steder i vandsøjlen alt afhængigt af vind, vejr og vandtemperatur. Den største forskel på P&T søen og kysten er, at i søen ved man, at der er fisk.

Et lille udvalg af Jans favoritfluer. Fra toppen: Grå Frede variant, Mickey Finn Variant, Kobberbassen og en pungreje imitation.

Et lille udvalg af Jans favoritfluer. Fra toppen: Grå Frede variant, Mickey Finn Variant, Kobberbassen og en pungreje imitation.

Med tanke på, hvor vigtigt det er at vide hvor i vandsøjlen, man fisker sin flue, er P&T søen et godt sted at øve og træne dette. Kan man finde og fange fisk på flue i en Put & Take sø, kan man også gøre det på kysten ved direkte, at overføre ens erfaring fra søen til kysten. Jan er så sikker på denne sammenligning, at han er overbevist om at en rigtig dygtig Put & Take fisker til enhver tid kan slå den gennemsnitlige kystfisker på kysten.

PLADSKENDSKAB er en af Jans helt store styrker. Jan har ved flere lejligheder udpeget hotspots på fiskepladser med skræmmende præcision, for mig. Denne indgående kendskab til pladserne er selvfølgelig ikke noget han er kommet sovende til. Det har taget Jan rigtig mange år, at lære alle sine foretrukne fiskepladser at kende. Han har besøgt dem på alle tider af året i al slags vind og vejr. Som han siger, er det kun hårdt arbejde samt en systematisk tilgang til fiskepladserne som i sidste ende giver et godt pladskendskab.

En farvet sensommerfisk fra Østersøen har ladet sig lokke af fluen.

En farvet sensommerfisk fra Østersøen har ladet sig lokke af fluen.

FLUER HAR JAN NOK AF, men selvom hans fluevest er fyldt med poser og æsker med alskens forskellige fluer, er det typisk to Kobberbasser, der sidder på hans forfang. Han skifter dog regelmæssigt den bagerste flue ud med en Grå Frede eller noget andet. Jan tildeler tydeligvis fluevalget meget lidt betydning. Dette lærte jeg på en fisketur i starten af september, hvor han fangede 15 havørreder på ni forskellige fluer. Jans pointe med flueskiftet efter hver fangede fisk var, at tydeliggøre hvor lidt fluevalget betyder i forhold til at kunne finde fiskene samt at fiske fluen i den rigtige dybde. Hvis man virkelig går Jan på klingen og direkte spørger til hvilke flue han ville vælge såfremt han kun måtte bruge en, falder valget dog på Kobberbassen.

JAN FISKER LANGSOMT. Når man står og iagttager ham, mens han tager fluen ind, er det tydeligt, at se hvordan han ikke tager mere line end 15 centimeter line ind ad gangen. Indtagningen foregår i et stille og roligt tempo. Det er kun, når han mærker en fisk, som napper i fluen, at den lige får lidt ekstra fart. Denne acceleration af fluen betyder som oftest fast fisk til Jan. Teknikken virker, og jeg har aldrig selv fanget så mange fisk på kysten, som efter jeg begyndte at fiske langsomt.

Det hører til sjældenhederne, at se Jan blive på det samme sted meget mere end ti minutter af gangen. Normalt er han hele tiden på farten op og ned af kysten. Når han går frem og tilbage inde på stranden, er hans blik og opmærksomhed altid rettet mod vandet. Der skal ikke mere til end en forkert bølge eller sågar kun spidsen af en halefinne, der stille bryder overfladen, før Jan opdager det.

To gange to kilo fra revet. Havørreder går som bekendt ofte i stimer og når først fiskene er fundet, kan man tit fange flere.

To gange to kilo fra revet. Havørreder går som bekendt ofte i stimer og når først fiskene er fundet, kan man tit fange flere.

De fleste af de fisk, som han fanger, er fisk som han på forhånd har spottet. Udover at kunne spotte fisk i endog meget oprørt vand, evner Jan også at se, hvilke vej fiskene svømmer. Når en fisk springer eller viser sig i overfladen, er det vigtigt at holde øje med hvilke vej fisken vender. Som oftest svømmer fiskene i den retning, som de har når de går fri af vandet eller bare bryder overfladen med ryg og halefinne.

HAVØRREDEN TRÆKKER normalt langs tangbælter og skrænter, siger han. – Til gengæld holder de ofte »pause«, når de kommer til et rev eller andre områder i vandet, der holder byttedyr. Når stimen af havørreder støder på et sådan område, tager den typisk ophold der. Dette ophold kan være af både kort og lang varighed, det er derfor meget vigtigt hele tiden at holde øje med vandet på begge sider af området, så man ser, hvis fisken er på farten igen. Mange gange kan man følge efter en stime, når den trækker rundt langs kysten og fange et par stykker, hver gang stimen gør ophold ved et rev, strømskel eller når tangbælterne bliver brudt af sandbund. Her spiller et godt plads­kendskab igen en stor rolle. Når man kender fiskepladsen rigtig godt, ved man hvor på strækket fiskene gør ophold. Dette gør, at man ofte kan være på forkant af stimen med havørreder og derved optimere ens fiskeri.

Fin fangst på en lun sensommerdag. Jan kender sine besøgstider året rundt og er dygtig til at tilpasse sig situationen.

Fin fangst på en lun sensommerdag. Jan kender sine besøgstider året rundt og er dygtig til at tilpasse sig situationen.

GREJVALGET ER EN INDIVIDUEL SAG, men når det kommer til flue­stænger til kystfiskeri, sværger Jan til relativt hurtige stænger med en progressiv action. Han går normalt med en klasse 7 stang og skydehoveder på 10-12 meter. Skydehovederne laver han selv af hele DT liner som han køber hjem fra England. En af grundene er, at færdiglavede skydehoveder er meget dyre i Danmark, en anden grund er, at de er for korte i forhold til, hvad han gerne vil have. Vægtmæssigt bruger Jan liner, som for manges vedkommende virker tunge til en klasse 7. Typisk ligger Jans skydehoveder på 18-20 gram. Som skydeline bruger Jan normalt en monofil line.

Selvom Jan må betegnes som er meget erfaren kystfluefisker, er han stadig ivrig efter at lære. Specielt helt nye fluefiskere, har gennem tiden fanget hans opmærksomhed. Da nye fluefiskere endnu ikke er blevet farvet og skolet af andre, kommer de til tider med et helt nyt og interessant syn på fluefiskeriet. – Man bliver aldrig for dygtig eller erfaren til at lære noget nyt, slutter Jan Krohn Dehli.

Forbered dig hjemmefra
Jeg har endnu til gode at fiske med Jan, hvor han ikke på forhånd har styr på om vandet er stigende eller faldende, samt hvordan vinden bliver i løbet af dagen. For Jan er det vigtigt, at være godt forberedt hjemmefra. Når man har styr på vind, strøm og vandstand inden man tager hjemmefra, sker det meget sjældent, at man bliver negativt overrasket over forholdene på fiskepladsen efter en lang køretur. Jan bruger normalt www.fcoo.dk, som er sejlerudsigten til, at finde ud af hvordan vind, strøm og vandstand er på de fiskepladser, der skal besøges i løbet af dagen. Som Jan siger, skal der ikke andet til end godt pladskendskab samt viden om vind strøm og vandstand til før ens fangster mangedobles.

Jans 5 bud – vejen til flere fisk
Fisk hvor du vil, ikke hvor du kan.
Få styr på dybden du fisker i.
Brug tid på at lære fiskepladsen at kende.
Fisk langsomt.
Man er aldrig for dygtig eller erfaren til at lære noget nyt.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This