FÅ FLERE GODE HAVØRREDDAGE

Der findes lystfiskere, som kan kigge på vand og vejr – og instinktivt vide om dagen vil give havørreder. Den erfarne Nicolai Kristiansen er en af disse typer. Her giver han dig en stribe gode råd og tricks til, hvordan du kan forbedre dit havørredfiskeri – samt hvordan du kan sortere skidt fra kanel i din søgen efter de blanke.

Tekst og fotos: Henrik Marvin Knudsen

 

 

DET ER EN SEN FORÅRSDAG VED FJORDEN. Vandet er blankt og bølgerne ruller dovent i aftensolens gyldne skær. Tre havørredfiskere – jeg selv inklusiv – står med et par hundrede meters afstand i den solfyldte bugt. Vi forsøger at lokke havørreden, men her sker ingenting.

Nicolai fisker ikke. Han står på en stenbanke med hænderne i sin vadejakkes lune lommer og spejder afslappet efter fiskene. Vi skulle mødes her. Til et interview om, hvordan man bliver en bedre havørredfisker. Men selvom flue­stangen er klar til brug, gør han end ikke et forsøg. Her er ingen fisk – og han ved det. I dag er der ingen fisk.

NICOLAI KRISTIANSEN er en af de kystfiskere, som gennem årene har lært at læse vandet. Han er hardcore havørredfisker – og intet andet. Jeg lærte Nicolai at kende for godt syv år siden. Dengang fiskede han 300 dage om året. I dag fisker han »kun« 100, men han fanger stadig over 200 fisk i løbet af de 12 måneder. Sådanne statistikker taler for sig selv. Det handler om erfaring.

– Højvande og nordenvind er dræbende, når det kommer så pludseligt, lyder det eftertænksomt fra den sjællandske havørredekspert, der møder mig i vandkanten. Hans dom er tydelig. Både vind og vand har ændret sig, og hvor fjorden for få dage siden var exceptionel, er den i dag fuldstændig død.

Nicolai er et kendt ansigt ved de danske kyster. Hjemmevandet er Isefjorden og Roskilde Fjord, men også Vestsjælland, Møn, Stevns, Bornholm og det syd-svenske besøges jævnligt i jagten på storørreder. Mange kender ham også fra grejbutikkens disk, hvor han gennem tiden har hjulpet kunder med gode råd og nyt grej – bl.a. i Frederikssund og Skibby. I dag arbejder Nicolai som ansvarlig for lystfiskerafdelingen i Outdoorcentret i Asnæs. Samtidigt har han guidet flere nybegyndere til deres første havørreder, hvilket er en gesjæft han bruger en del tid på nu om dage.

Men hvad er det, der gør Nicolai så uhyggelig dygtig? Ifølge herren selv handler det først og fremmest om flid, men den gode havørreddag består også af nogle særlige ingredienser, som kan øge ens chancer. Her får du opskriften.

VEJRET er noget af det første, som Nicolai taler om. – Kraftig vind et par dage inden fisketuren er altid godt, forklarer han. – Det hvirvler op i bundens byttedyr, og har det med at gøre ørrederne mere aktive. Når vejret begynder at stilne lidt af, efter nogle dage med rusk i bølgerne, så er ørreden i bidehumør. Hvorimod spritklart vand ikke er så godt, da havørreden sjældent kommer ind til kysten. Der er selvfølgelig undtagelser, men den gode dag på kysten er efter min mening ofte en dag, hvor vinden bryder overfladen og gerne med vind på 5-7 meter i sekundet samt lidt drivende skyer. I det hele taget variende vejr, pointerer han.

ÅRSTIDEN er den næste ingrediens. Som de fleste andre havørredfiskere, lægger Nicolai mest energi i at fiske i vinterhalvåret. – Man skal fiske i forhold til årstiden, lyder det. – Det betyder blandt andet, at man fisker med langsom indspinning eller indtagning, når vandet er koldt og hurtigere, når vandet er varmt. Men det er ikke et enten-eller. Eksempelvis kan en øget hastighed være afgørende i efteråret, og man er derfor nødt til at prøve sig frem.

For den garvede fisker er den gode havørreddag på kysten tæt forbundet med vandets temperatur. – Om vinteren, når vandet er under tre grader, forsvinder hav­ørredens fødeemner, forklarer han og uddyber. – På disse tidspunkter kan det være svært at finde fiskene. Sjovt nok måler Nicolai ikke selv vandets temperatur, hvilket han forklarer med et smil. – Jeg har aldrig termometer med, for er vandet meget koldt, mister jeg bare troen på, at fiskene er der, og så fanger jeg slet ikke noget.

Man kan altså stadig fange fisk under de tre grader, og til tider mange fisk. Et godt eksempel er i fjordene, hvor Nicolai bruger meget af sin tid. Men så skal man kende sine pladser. – Jo mere vandets temperatur stiger, desto nemmere bliver det at fange fiskene, konstaterer Nicolai. – Ved 5-6 grader begynder byttedyr at komme frem, og det kan have en eksplosiv effekt på de sultne havørreder. Når vandtemperaturen kommer op på 8-10 grader, hvilket typisk sker i april, er havørrederne meget aktive og således lettere at fange, afrunder den afslappede havørredfisker. Denne for­årsdag, hvor vi mødes i den solfyldte bugt, er der dog ingen fisk. Nordenvinden og højvandet har sænket vandtemperaturen så kraftigt, at ørrederne har taget en timeout i det kolde vand.

– SKIFT PLADS, lyder Nicolais næste råd. – Alt for tit ser jeg lystfiskere stå hele dagen på samme plads. – Vil man fange fisk, så skal man finde dem. Jeg kaster én gang ét sted, så går jeg videre på strækket, indtil pladsen er afsøgt. Er der ingen fisk, så er det videre til næste plads, forklarer han.

På en ny tur med Nicolai, bliver det da også hurtigt synligt, hvor lidt tid der bruges på de forskellige pladser. Da fiskene ikke viser sig inden for de første 30 minutter, trasker vi hurtigt tilbage til bilen. Hverken waders eller stænger rigges af, inden vi drøner videre til næste hotspot. – Jeg har altid stænger og waders i bilen på denne årstid, og der er ingen grund til at rigge af, lyder det ivrigt fra Nicolai. – Vil man være sikker på fangst, så skal man være opsøgende, og gå gerne langt væk fra parkeringspladserne, fisken er som regel allerede fanget her, indskyder han, mens 4-hjulstrækkeren racer videre til næste plads.

NICOLAIS FORETRUKNE KYSTPLADSER kendetegnes ved nogle helt særlige forhold. – Alle ved, at pladser med leopardbund er gode, men faktisk kan jeg bedre lide kyster med sand, fastslår han og uddyber. – Særligt pladser, hvor der er gode badekar mellem første og anden sandrevle, og hvor den anden sandrevle brydes af eksempelvis et tangbælte. Havørreden er utrolig forsigtig og vil normalt ikke krydse revlerne på det åbne sand. Men er der et revlegennembrud eller et tangbælte, som bryder de ensformige sandbanker, vil det tiltrække og forføre havørreden ind mod det lavere vand. Per natur vil havørreden altid søge ind ad, idet den ved, at føden findes her. Fisk derfor til tangbæltet og badekarret, men gå aldrig ud i det. Bliv i sandet. Her ser havørreden også bedre din agn, fortæller den dygtige fisker, som holder meget af de vestsjællandske sandbanker.

En ting man hurtigt bider mærke i, når man fisker med Nicolai, er, at han modsat andre havørredfisker ikke kaster sig ud i de store, dybe bølger. Når han fisker efter kystnære fisk, så vades der sjældent længere ud end til knæene. – Fiskene bider tit ved overgangen fra det dybere til det lavere vand, og derfor står jeg helst inde på det lave vand, forklarer han. Hvor andre skynder sig at fiske det lave vand af, inden de fortsætter ud af, så bliver Nicolai tit længere inde. Ikke så sjældent vil man høre havørredguiden råbe. »Bliv nu for f….. herinde…« Og mange fiskekammerater har da også måtte sande fornuften i galskaben, når Nicolai gang på gang har listet fiskene op bag dem.

– Der er ture, hvor jeg har fanget 3-4 fisk bag andre lystfiskere, kun fordi de har for travlt med at komme ud på det dybe vand, lyder det fra den ellers så beskedne hav­ørredfisker. – Dette forår tog jeg en 4-kilos havørred helt inde under land. Det var egentlig på rutinen, men pludselig rejste en bølge sig i det lave vand, fortæller han. Fisken stod på 30-40 centimeter vand, og netop fiskeri på så lavt vand er noget, som er meget karakteristisk for Nicolais fiskeri.

– LÆR DIN AGN AT KENDE, lyder et sidste vigtigt råd fra Nicolai. Som guide er han blevet opmærksom på, at alt for mange lystfiskere ikke kender deres endegrej godt nok. – Mange fisker deres blink eller flue på en unaturlig måde og overbeviser derfor ikke havørreden, konstaterer han. – Man er nødt til at vide om ens agn går højt eller lavt i vandet, samt hvilken hastighed, der giver den mest overbevisende gang. Stil dig på et højt sted, så du kan se din agn og brug tid på at lære blinkets eller fluens bevægelser at kende. Lad vær’ med at gætte dig frem, så fisker du bare i blinde, lyder det fra den garvede fisker.

I Nicolais flueboks finder man lidt forskellige rejeimitationer i lyse, naturlige og rødlige. – Jeg har kun få fluemønstre med på kysten, forklarer han. – Det handler om størrelse, lyder forklaringen. – Hugger ørreden, uden at blive siddende, så er tricket at gå ned i krogstørrelse. Det sikrer flere fisk, smiler Nicolai, mens han peger på Kobberbassen, der er en yndet favorit til fjordene i vinterhalvåret. – Til de åbne kyster foretrækker han fluer som Magnus, Grå Frede, Rusty Magnus og diverse kutlingeimitationer. – Om vinteren må fluerne helst ikke være belastet for meget, indskyder han. – Jeg vil gerne have svævende fluer, som man kan holde oppe i det kolde vand.

Når Nicolai fisker med spinnestangen, er det i de varme måneder gerne med hurtige, smalle blink som Bornholmerpilen. Om vinteren er det til gengæld langsomt synkende agn som Fladbukken, der bindes for enden. – Hold stangen højt, og spin så langsomt, at agnen til tider går i bunden, lyder Nicolais vinterspinneråd.

Nicolai fisker både med spin og flue. I gamle dage var det mest med spin. Men i dag er det oftest fluestangen, som kommer med på tur. – Det er sjovere og har givet mig nye udfordringer, forklarer han og tilføjer, at blink uden tvivl giver ham flere fisk, men fluefiskeriet til gengæld er mere intenst. – Du bliver aldrig »færdiguddannet lystfisker«, og man kan altid blive bedre og lære af andre lystfiskere, slutter han.

Book en guide
Nicolai er heldigvis af den type, som gerne øser af sin erfaring. Vil man gerne blive en bedre hav­ørredfisker, er det muligt at møde ham på kysten. Den erfarne fisker har gennem tiden hjulpet både danskere og udlændige til deres første havørreder, ligesom han også har undervist i fluefiskeri. Vil man booke Nicolai som guide, kan det gøres på følgende telefon nummer: 26 18 40 42 eller e-mail: fish4ever@mail.dk.
Det er uden tvivl en lærerig oplevelse.