mar 26, 2020 | ABORRE, Åfiskeri, Artikler, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter aborrer
Få endeagn har så mange fisk på samvittigheden som Mepps. Spinneren er manges fortrukne i de jyske åer og i mindre størrelser er den også højt skattet i ørredsøerne. Men blandt predatorfiskere er den gået i glemmebogen og forsvundet i mængden af moderne agn – og det er synd…
AF RASMUS DITLEFSEN
FOR AT PRØVE NOGET ANDET end det sædvanlige kystfiskeri i april, ringer jeg til min fiskemakker og spørger om vi skal fiske lidt aborre på det lette grej. Han er med, og næste dag tager vi afsted. Selvfølgelig kører der altid en lille venskabelig dyst i mellem os, når vi fisker, og denne dag er ingen undtagelse. Da vi er ved at pakke ud, spørger han hvad jeg vil bruge, da han har en masse nye aborreprodukter i gummi samt de ældre »sikre« modeller med.
Stik mig en Mepps i kobber, svarer jeg mens han lidt skeptisk og smågrinende prøver at overbevise mig om nogle af de frække gummidyrs fangstegenskaber. Men jeg holder på mit. Eftersom jeg er med ham, går han forrest og viser vej. Da den står 10-0 til min fordel, kommer dagens første seriøse hug, og da han kommer frem igennem sivene kan han godt set, at mit UL-grej er på overarbejde. – Er det dagens største aborre, spørger han, hvortil jeg smågrinende må konstatere, at det er en havørred. Den fine fjordfisk, som er på retur fra årets gydning, får hurtigt friheden igen.
Vi fortsætter fiskeriet en times tid mere, før vi skifter til et andet vand. Her går vi opstrøms og fisker på hver sin side af åen. Der går ikke længe før jeg får dagens første rigtig gode aborre, en bandit på 45 centimeter, og en del mindre fisk bliver også landet.
PLUDSELIG falder dagens absolut største hug, og grejet er presset til det yderste. Det viser sig at være en tre kilos gedde, som også er faldet for spinneren. Min makker skifter febrilsk agn mange gange, og har også flere kontakter, men de landede fisk udebliver, imens jeg på modsatte bred fortsætter eventyret.
Rasmus Ditlefsen uddeler flade ved den lokale å.
Da vi er fiskemætte og kommer tilbage til bilen, møder vi en fyr som har haft et godt fiskeri længere nedstrøms. Vi kan da lige gå ned og prøve området af, bliver vi enige om. Her får jeg hurtigt fem aborrer mere, hvoraf de fire er over kiloet. Resultatet af dagens dyst bliver således en gedde, en havørred og 27 aborrer til undertegnede og sølle fire aborre til min makker.
Efterfølgende har jeg flere gange oplevet lignende tendenser med en Mepps 3 for enden af linen. Den er bare helt uovertruffen.
PREDATORFISKERIET og agnene dertil har gennemgået en renæssance de senere årtier. Markedet bugner med agn, der kan fiskes på alle mulige måder, og det er fint. Men man ser sjældent en spinner i grejæsken hos disse aborre-freaks og endnu mere sjældent sker det, at der er en, der rent faktisk bruger en – og det er en skam. Jeg bruger dog stadigvæk en god gammeldags Mepps 90% af min fisketid efter aborrer – og den skal helst være størrelse 3 i kobber.
De gange jeg er løbet tør for Mepps 3 i kobber, har jeg enten været nødsaget til at gå ned eller op i størrelse på spinneren. En Mepps 2 giver flere aborrer, men størrelsen på dem bliver ofte mindre, og omvendt er det med Mepps 4.
Jeg har prøvefisket mange andre typer spinnere i kobber, og fået fisk på dem, men har aldrig oplevet at fange mindre ved at skifte tilbage til min elskede Mepps. Derimod har jeg oplevet at fiske med en anden type spinner i kobber, uden at have hug, skiftet til Mepps og derefter fanget flere aborrer indenfor de første tyve kast, på nøjagtig samme spot. Det er sket så tilpas mange gange, at det ikke kan være tilfældigheder.
Jeg har dog ikke erfaret forskel i om det er en Mepps uden prikker på spinnebladet, eller om det er en med sorte eller røde prikker. De fanger lige godt. At spinneren oveni hatten også er super til andre arter, gør ikke fiskeriet ringere. De steder jeg fisker, får jeg havørred, torsk og gedder som bifangst. Ja, faktisk var det under havørredfiskeri, at jeg opdagede spinnerens fortræffeligheder til de sortstribede, og jeg har flere gange måtte opgive et seriøst havørredfiskeri, grundet hobetal af aborrer.
mar 20, 2020 | Artikler, Fluefiskeri, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri
At lave sine egne geddeforfang er super nemt – og nogle af de letteste er faktisk også både de bedste og billigste. Her får du opskriften.
AF JENS BURSELL
GEDDEFORFANG kan for den udenforstående synes svære at arbejde med, da der ofte er tale om både stive og grove materialer – og når man så ser udvalget af wirelåse, rig-bits og værktøjer til formålet kan man blive helt forpustet ved tanken om at skulle fylde sin forfangsmappe op med nye forfang. Men – det er faktisk slet ikke så svært.
Den almindelige kunstagnsfisker kan grundlæggende klare de fleste fiskesituationer med to forskellige materialer – samt to forskellige yderst simple knuder: 30-50 lbs Enkelttrådet titanium som allround materiale og fluorocarbon i 0,80-0,90 til klart vand og sky fisk. På knudefronten behøver du blot kende en blodknude og en dobbelt ottetalsknude.
Til 0,90 fluorocarbon er en 3-tørns blodknude suverænt den letteste og mest elegante sammenføjning. Stram op med en tang og brænd tampen ned som vist. Slut af med en dråbe sekundlim.
JERKBAITS OG WOBLERE – der ikke roterer, stiller ingen krav til svirvler for at undgå kink, og der er derfor ingen grund til at bruge disse – hverken som en del af blinklåsen eller som sammenføjning til hovedlinen. En svirvel gør blot forfanget tungere og mere synligt for fisken. Det letteste er derfor at bruge en 3-5 mm svejset stålring – også kaldet en rig-ring som sammenføjning til hovedlinen. Monterer du en ikke for smal blinklås, har agnen al den bevægelighed den har brug for, for at få den rette gang – og der er derfor ingen brug for løkkekunder.
Det simpleste og letteste er derfor efter min mening at montere blinklås og rig-ring med en tretørns blodknude, hvis det er kraftig fluorocarbon – og en 4-5 tørns blodknude, hvis det er titanium – uanset om det der fiskes spin, dørg eller trolling.
STORE SPINNERE eller andre roterende agn, fiskes bedst med en god svirvel, for at modvirke kink – et problem der dog er relativt begrænset, når der anvendes fletline. Typisk kan man nøjes med at have en blinklås med en god kuglelejesvirvel til montage af agnen, så man ikke spolerer præsentationen og øger tyngden af forfanget med en klodset svirvel som sammenføjning til hovedlinen. Også her kan du klare dig fint med blodknuden til alle sammenføjninger. Fletlinen monteres til forfanget med eksempelvis en grinnerknude.
FLUEFORFANGET er noget anderledes end spinneforfanget, men dog alligevel super let at lave. Som den tandsikre del af forfanget bruges typisk monotrådet titanium, da større geddefluer ofte suges dybere ind end andre agn – og derfor har en grad af nærkontakt med de syleskarpe tænder, som øger risikoen ved brug af fluorocarbon en anelse. Bidestykket af titanium monteres loop-to-loop med den øverste del af forfanget, der danner forbindelse til løkken for enden af selve fluelinen. Stykket mellem bideforfanget og fluelinen er typisk 1,5-2 meter langt og er lavet af mono på cirka 0,50 – enten nylon, hardmono eller fluorocarbon alt efter forhold og personlig smag.
Når der anvendes rig-bits til sammenføjningen er en 3-4 mm rig-ring som vist øverst både let
og visuelt elegant. Nederst ses en Invisa fluorocarbon svirvel, der fylder lidt mere, men til gengæld er mere »usynlig«.
I princippet kan alle løkkeknuder anvendes. Selv bruger jeg primært en dobbelt otte-tals knude, der nok må betegnes som den letteste og hurtigste løkkeknude. Mange anvender perfection loop, men den er efter min mening ikke optimal med monotrådet titanium, hvor man har brug for at lade en lidt længere tamp stå på den færdige knude set i forhold til fx nylon og fluorocarbon, der er lettere at stramme op og afslutte helt tæt med en ultra kort tamp,der i praksis ikke fanger særlig meget grøde – uanset hvordan tampen vender. Da tampen står vinkelret på knuden i en perfection loop, giver det øget risiko for at grøde og snask hægter sig op på forfanget – set i forhold til hvis man vælger en dobbelt ottetalsknude som den øverste knude, hvor tampen pegermodsat indtagningsretningen, så grøden lettere preller af.
På den nederste knude til blinklås eller hægte skal man selvfølgelig ikke anvende en dobbelt ottetalsknude, for så vender tampen den forkerte vej og fanger grøde. Her anvendes en 4-5 tørns blodknude, hvor tampen peger modsat indtagningsretningen. Fri bevægelighed af fluen sikres her ved at vælge en blinklås eller hægte der er så bred, at fluen kan bevæge sig ubesværet.
Når du fisker med spinnere – især kæmpespinnere som denne store muskiespinner – er det en god idé med en blinklås monteret med kuglelejesvirvel.
1: Stik enden af forfanget gennem blinklåsen og buk det tilbage.
2: Kør tampen 4-5 tørn omkring sig selv og tilbage gennem øjet. Jo kraftigere forfang, desto flere tørn. 4 tørn passer til 50 lbs wire.
3: Stram knuden op med en tang og klip wiren af cirka 3 mm fra knuden.
Sådan binder du en dobbelt ottetalsknude
1: Læg forfanget dobbelt.
2: Buk løkken tilbage om sig selv.
3: Vrid bukket på løkken en halv omgang, så der opstår et øje.
4: Stik enden af løkken gennem øjet.
5: Stram løkken op – eksempelvis med ydersiden af kæberne på den tang. Det er vigtigt, at det der strammes op med er afrundet, så wiren ikke får et knæk.
Den færdige dobbelte ottetalsknude øverst. Bemærk, at tampen peger modsat løkken, hvilket er optimalt på fremadrettede løkker, så tampen ikke fanger grøde. Nederst ses perfection knot, hvor tampen står vinkelret og derfor lettere fanger grøde. Når en perfection knot anvendes ned mod fluen, vil den skarpe fritstående tamp kunne skære som en kniv i fisken under fighten, hvilket ikke er optimalt, hvis fisken skal genudsættes.
Jens Bursell med en fin ti’er, der faldt for en brun Real Eel fisket på fluorocarbon forfang.
Fluen kan enten monteres med blinklås eller hægte med en blodknude. Fra venstre mod højre – Traun River Micro Snap, No-knot-fas snap og BFT Stay-LOK. Bemærk at tampen på blodknuden peger modsat af bevægelsesretningen, så den ikke fanger grøde.
Du kan med fordel opbevare forfang og rig-bits i en forfangsmappe som denne.
Bidestykket monteres i den nederste del af flueforfanget med løkke til løkke.
mar 15, 2020 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, Fluefiskeri, Fluefiskeri efter gedder, GEDDE, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Predatorfiskeri
Med de nye Releasefly Connectors – her monteret på en Pattegris fra Unique Flies – er det ekstremt let at opnå en langt højere landingsrate samtidig med, at man skader fiskene betydeligt mindre – uden brug af specielle knuder eller avancerede takler. Releasefly Connectoren er i princippet blot en lille elegant krogholder, der muliggør brugen af langt mindre tre- eller enkeltkroge.
Uanset om du fisker dine fluer med fluestang eller bombarda, vil du opnå en markant højere landingsrate samt gøre mindre skade på fiskene ved at fiske din flue release-style – og med den nye Releasefly Connector er det super let. Det tager 10 sekunder at modificere fluen, og du skal slet ikke binde noget takel. Mere simpelt bliver det ikke. Her kan du se, hvordan du bruger systemet til havørred og gedde.
AF JENS BURSELL
IDÉEN til Releasefly Connectoren fik jeg samtidig med, at jeg udviklede Release Connectoren til gennemløbere og rørfluer i vinteren 2017/18.
Det smarte ved Releasefly Connectoren er, at man kan fiske den lille trekrog, så den er semi-fikseret – dvs fastgjort på en måde, så den sidder helt fast under kast og indtag, men let kan frigive sig i det samme fisken hugger. Derved opstår der ikke brækstangseffekt på den lille trekrog, der typisk er str. 14 på kystfluer og str. 6 på geddefluer.
Særligt når man fisker langfibrede fluer som fx rejeimitationer, tobisfluer eller forskellige typer af flashfluer til gedder, er denne montage at foretrække frem for en løsthængslet krog, som det ses på L-rigget og det originale releaseflue-takel.
Ulempen ved forløberen for Releasefly Connectoren – Click release systemet er, at det er lidt besværligt at lave, og at det kræver øvelse at lave release-mekanismen ensartet hver gang. Det var med dette i baghovedet, at jeg gik i gang med at designe min Releasefly Releasefly Connector, hvor releasemekanismen er 3D printet, så den produceres 100 % ensartet.
I stedet for at fumle med fluorocarbon stykker, der skal brændes, bevikles og limes på for at kreere click-release mekanismen, så limer du blot Releasefly Connectoren på den afbidte krogwire. Og – i forhold til click-release mekanismen styrer og understøtter den krogen markant bedre med et mere stabilt greb, så man kan være helt sikker på, at krogen altid sidder fuldstændig perfekt.
Du kan købe releasefly connectors til havørred hos releaserigshop.com her (REKLAME) og til gedder her.
Denne flotte firekilos havørred fangede Jens Bursell på en Polar Magnus fisket med Releasefly Connector og en str. 14 trekrog.
RELEASEFLY CONECTOREN, er i princippet blot er en lille krogholder, der gør det ekstremt nemt at opnå en meget højere landingsrate på fluen, men husk at vende krogen den rigtige vej. Præcis som med Release Connectoren, er det nemlig ekstremt vigtigt, at krogen vender korrekt, så én gren peger væk fra fluen og to grene peger op mod fluen. På denne måde vil du nemlig øge sandsynligheden for, at fisken kun kroges på én gren, hvilket giver den maksimale dybde på kroggrebet og dermed den maksimale soliditet af krogholdet. Tilsvarende vil én gren penetrere betydeligt lettere end to eller flere grene, hvilket yderligere medvirker til en højere landingsrate.
På www.bursell.dk/release-flyconnector, kan du se en video, der demonstrerer, hvordan krogen skal vendes og sættes i krogholderen. Sætter du krogen forkert, vil du kun få 40 % af det kroggreb du får, når den vender korrekt, og der skal en markant større kraft til for at få krogspidserne til at penetrere, hvilket betyder, at du får en lavere landingsrate – og det er jo ikke meningen. Sørg derfor for at lære at vende krogen korrekt – hver gang. Det er ikke så svært, for sættes den forkert, vil den sidde så ustabilt og dårligt, at du ikke burde være i tvivl om, at der er noget galt.
Når først du har fået det lært er det ekstremt nemt, og det tager ingen ekstra tid at være opmærksom på at få vendt krogen rigtigt.
SÅDAN GØR DU: Alt, hvad du skal gøre for at fiske din flue med Releasefly Connector, er følgende: 1) Klip wiren på krogen af cirka 4 mm fra der, hvor fluebindingsmaterialerne stopper. 2) Buk wiren med en kraftig universaltang, så enden af wiren vender nogenlunde vinkelret på fluens længeakse. 3) Releasefly Connectoren har et rektangulært hul i enden, der passer til krogwiren. Læg en enkelt dråbe sekundlim på enden af wiren og stik den ned i Releasefly Connectorens montagehul. Connectoren skal vende, så den helt flade side vender bagud. Lad limen tørre og du er klar til at montere fluen på forfanget. Hvis ikke du synes, at din sekundlim fungerer godt nok – så brug epoxylim.
SE DENNE VIDEO MED HVORDAN DU SKAL GØRE:
Her kan du i tekst og billeder se, hvordan du modificerer fluen og monterer krogen – her vist på en geddeflue, for at det er lettere at se, men det gøres på præcis samme måde på en havørredflue.
1) Klip krogwiren af med en tang, så det passer med, at Connectoren er skjult bag fluens materialer, typisk 4 mm fra materialerne på en kystflue og 10 mm på en geddeflue. Læg en dråbe sekundlim på den afklippede wire og skub Connectoren på, så dens flade side peger bagud.
2) Hold krogen, så øjet vender lodret, hvorved det kan kan glide ind imellem Connectorens to “kløer” bagfra.
3) Skub krogen helt ind i Connectoren, indtil du ikke kan skubbe den længere og de tre grene griber om bagsiden på kloen. Krogen SKAL vende, så kun én gren peger væk fra fluen.
4) Fluen er klar til at fiske – her monteret med et shortlink, der giver 100 % fri hængsling af fluen.
NÅR FLUEN SKAL MONTERES, har du grundlæggende tre forskellige nemme muligheder, alt efter hvordan du foretrækker at fiske fluen.
1: Det mest elegante er blot at stikke forfanget igennem fluens øje, binde en Owner ST 36 BC X str. 14 på forfanget med en knude efter egen præference – hvorefter du klikker krogen ind i connectoren – og fisker.
Når krogen skal sættes ind i connectoren, er det vigtigt at vende den, så den gren af krogen, der er ”parallel” med krogens øje – vender væk fra fluen. Når du gør det, vender øjet, så det let kan glide ind imellem connectorens to kløer, hvorefter krogen skubbes fremefter indtil de to grene af trekrogen, der vender op imod fluen – griber bag om connectorens to kløer (se foto nedenfor)
2: Den anden variant er at sætte en lille fluehægte på forfanget (som vist ovenfor på geddefluen), så det er hurtigere at skifte flue uden at afkorte fortanget. Til havørred kan det fx være Mustad 77145 str. 2 – eller hvis du fisker geddeflue, kan det være en kraftigere hægte som fx Fas-snap
3: Den tredje variant er at montere fluen med en hægte på en ultra kort krogtafs lavet af lidt kraftigere forfang – fx 0,30-0,40 mm fluorocarbon til havørred eller 30-50 lbs wire til gedder, som vist på næste side. Denne version er dedikeret til dem, der mener, at man får flere hug ved at fluen er løst hængslet, så den lettere kan vrikke gennem vandet. Personligt mener jeg ikke, at det gør nogen forskel overhovedet – og derfor bruger jeg primært takel 1. Årsagen er dels, at havørredens byttedyr som fx rejer og småfisk slet ikke bevæger sig vrikkende men mere i en lige linje, og dels fordi praktiske erfaringer med antal hug på rørfluer uden løs hængsling vs krogfluer med rapala løkke og løs hængsling ikke tyder på, at en løs hængsling af fluen har væsentlig betydning.
Når jeg nævner takel 3 her er det altså blot for at vise, at man også har denne mulighed med Releasefly Connectoren, hvis man er til vrikkende fluer. Forfanget laves så kort, at det kun rager 1-2 centimeter ud foran fluen. Afslut det med en lille 3 mm rapalaløkke eller en 1,5-2 mm solid-ring, hvor du kan binde din tippet med en rapalaløkke – eller montere fluen med en fluehægte, alt efter hvor elegant du ønsker præsentationen skal være. Med denne variant over taklet får du 100 % fri bevægelighed i fluen, så den lettere vrikker fra side til side. Samtidig gør den korte hooklink, det meget let at opbevare taklet – og systemet er i det hele taget utrolig fleksibelt.
Releasefly Connectoren er uden sammenligning den mest skånsomme måde at fiske en Pattegris som denne på. “Enkeltkrogen” str. 14 giver et krogsår, der er 6,8 gange mindre, end hvis fluen blev fisket på den orginale enkeltkrog str. 4. Med en trekrog str 14 skader fluen med Releasefly Connector “kun” faktor 4,1 mindre. Se dokumentationen for disse tal på http://bursell.dk/articles/fishing/freshwater/ salmonids/show/201.
RELEASE MED ENKELTKROG: Hører du til dem, der ikke bryder sig om små trekroge, selvom de faktisk skader mindre end de originale relativt store enkeltkroge, så er der også råd for det. Ved at afklippe de to grene, der peger op imod fluen, med en tang, kan du nemlig fiske eksempelvis en str. 14 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 4 enkeltkroget flue på kysten – eller en str. 6 ”enkeltkrog” på en modificeret str. 5/0 geddeflue.
Uanset hvordan du vender og drejer det, så er fiskeri med Releasefly Connector langt mere skånsomt end de normale flueteknikker, fordi man kan gå markant ned i krogstørrelse, hvilket giver kortere afkrogningstid mindre krogsår og mindre blødninger. Denne forskel bliver blot endnu større, hvis du afklipper to af grenene på din trekrog, så den bliver til en ”enkeltkrog”. Det er vigtigt, at du lige lader cirka 3 mm af kroggrenene stå, til at gribe bag om connectoren, fordi det er disse krogrene der afbøder trækket fra kasteaccelerationen.
HISTORIEN BAG RELEASEFLY CONNECTOREN: Princippet og funktionaliteten tager egentlig afsæt i Jens Bursell´s Click Release system . Her kan du se en video med hvordan Releasefly Connectoren monteres og virker.
Kysteksperten Henning Trier under testfiskeriet med Releasefly Connectoren. Under kast og indtag sidder krogen perfekt eksponeret i den optimale position, men når fisken hugger, frigives krogen fra fluen og eliminerer risikoen for potentiel negativ brækstangseffekt på den lille krog.
Når krogen er monteret korrekt (øverst) er dybden på kroggrebet 100 %, hvilket giver en højre landingrate,end hvis den monteres forkert/ modsat (nederst), hvor kroggrebet kun er 40% af A). Optimering til krogning på kun én gren giver endvidere en bedre penetration. Begge dele bidrager til en højere landingsrate.
mar 13, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Foråret er kommet, og med det leveres VesselView Mobile ganske gratis med, når der investeres i en ny Mercury påhængsmotor på over 80 hk.
– Det er i den grad godt nyt til de danske bådejere, lyder det fra Jørgensen og Dahl i Greve, som forhandler produkterne fra Mercury i Danmark. -Der er ingen tvivl om, at det er en gevinst at have VesselView Mobile ombord, specielt når der fokuseres på de sikkerheds- og miljømæssige aspekter samt pleje af sine sociale netværk under sejladsen.
VesselView er Mercury’s system, der via en kommunikationsenhed forbinder din smartphone med bådens motor, og samtidigt er opkoblet på en web-portal. VesselView Mobile virker både på iPhone og Android-enheder, og giver masser af hjælp til bådejerne.
Sikkerhedsmæssig gevinst
– Under sejlads vil brugeren opleve følelsen af endnu bedre sikkerhed, idet man altid kender motorens status, fortsætter Jørgensen & Dahl. – Skulle der opstå problemer kan fejlkoder nemt udlæses og med kortet i VesselView Mobile, er det nemt at lokalisere nærmeste forhandler, oplyse fejlkoder og derved få hurtig assistance.
Der er vel dybest set ikke noget værre end at løbe tør for brændstof, når man er på vandet? Den frygt fjernes med VesselView Mobile, idet både brændstofforbrug og -status kan aflæses løbende undervejs.
Og – fordi man altid kender motorstatus, er det endnu nemmere at planlægge service hos forhandleren på det tidspunkt, der passer bedst.
Med andre ord, bliver sejladsen i endnu højere grad præget af tryghed.
Mere miljørigtig
– Som allerede nævnt kan brændstofforbruget følges under sejlads, pointerer Jørgensen & Dahl. – Med den viden er der god mulighed for at finindstille motoren til maksimal ydelse og derigennem forbedre brændstoføkonomien yderligere. Jo mindre brændstof, jo bedre er det i sagens natur for miljøet.
Hurtig deling af oplevelser på FaceBook
Dejlige oplevelser med Mercury på vandet skal helt sikkert deles med andre. Med VesselView Mobile er det let og hurtigt at dele billeder, hastighed og andre motordata med vennerne på Facebook.
Overblik på mobilen
Når VesselView Mobile benyttes på mobilen, er der fuldt overblik med tydelige ikoner og menuer, som giver adgang til de vigtigste data på motoren. Dataene er afhængige af den enkelte motor-variant. Du får fx oplysninger om omdrejninger på motoren, aktuel benzinstand i tanken, forbrugt benzin på turen samt hvor langt og i hvor lang tid, du kan sejle på resten af dit tilgængelige brændstof.
Motortilstand
Detaljerede oplysninger om motorens tilstand under sejlads gives med bl.a. data på brændstof og brændstof-flow, vandtemperatur, kølevand tryk samt detaljerede oplysninger om fejlkoder.
Skal du bruge hjælp, når du er på vandet, er der god hjælp at hente i appen, der viser kontaktoplysninger til forhandler, rutevejledning samt kort der viser forhandlerens placering. Der er selvfølgelig mulighed for at markere din favoritforhandler, så du hurtigt kan få oplysninger, slutter Jørgensen & Dahl.
Du kan se en introduktionsvideo her.
Med VesselView Mobile har man altid godt styr på motorstatus.
Her vises det generelle overblik under sejlads med VesselView Mobile: Omdrejninger, brændstofforbrug & hastighed.
feb 19, 2020 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Trolling efter gedder, Video
Når dine softbaits er blevet gamle og slidte – eller når gedderne i din sø efterhånden har set det hele, så er det bare med at få pimpet dine gamle softbaits op. Metoden er ganske simpel – og Anders Bylov viser os hvordan på denne video. Vil du selv købe maling og peppe dine softbaits op, så får alle Fisk & Fris brugere 15 % i rabat, der hvor du kan købe malingen hos lureparts.nl ved at bruge rabatkoden “teamferrari15”. God arbejdslyst.
Se videoen om hvordan du pimper dine softbaits til gedder her.
Vi vil fremover skrue mere og mere op for videoproduktionen – hvilket du kan bakke op om ved at gå ind og følge os på Fisk & Fris youtube kanal.
feb 12, 2020 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Alexander Bohr Rishøj med sin flotte 11,2 kilos gedde
Den forløbne uge har igen budt på et forrygende fiskeri for Team Predatorkingfishing, som endnu engang har været ved vandet.
AF ALEXANDER BOHR RISHØJ
7 februar: Frederik er desværre nødt til at passe sit arbejde, selv om fiskeriet trækker hårdere. Fiske feberen kommer næsten før lønnen, men der skal jo også være råd til fiskegrej. Eller som Peter fra teamet siger: – Den der har mest gedde fiskegrej, når de går i graven, har vundet.
I dag består holdet af Marcus, Klaus og jeg. Det er egentlig det samme som altid, men vi får ikke så mange eller store fisk om dagen. Det bliver til en 82 cm gedde til mig, og en 85´er til Marcus – ellers intet. Men – vi får masser af kaffe og sludder, og det er fredag, så et par øl sniger sig også ned i svælget. Det er en god forårs sø vi fisker i, når det drejer sig om at fange mange fisk, men i vinter tiden er det størrelsen og ikke antallet, vi går efter. I foråret kan man få 50 fisk på én dag, men om vinteren er man heldig med 10 fisk på et hold på én dag her i dette vand. Til gengæld er det næsten Rügen forhold, for man ved, at drømme fisken lige pludselig kan være der i næste kast.
Intet sker, og det er lige inden solnedgang. Nu kilder det i fingrene, da vi på det seneste har fanget rigtig mange store fisk i solnedgangen og efterfølgende – i mørket. Klaus har et par levende skaller ude, og gedderne tygger i dem alle, men spytter dem ud igen, inden man når at reagere. Pludselig er der en af skallerne, som ser meget forvirret ud, og svømmer fra side til side. En hvirvel nærmer sig flåddet, og Klaus hiver ind samt kaster ud samme sted for at tirre den potentielt jagende gedde i nærheden af agnfisken.
To sekunder efter at flåddet sætter sig i overfladen, ryger det under. Klaus laver et hurtigt modhug, og fisken trækker godt i bremsen, så hjulet hviner. Dette virker som endnu en kæmpe fisk og efter en solid fight, får vi landet fisken, som vejer ni kilo og er 104 cm lang. Klaus er yderst tilfreds, og trækker sig tilbage efter en lang dag.
Klaus Lynggård med sin fine ni´er.
En tyk ti´er
Efter Klaus er taget hjem, bliver Marcus og jeg hængende. Det er længe siden, at Marcus har fisket gedder p.g.a. travlhed i hverdagen. Han har derfor virkelig seriøs geddefeber, og har brug for et godt hug på klingen. De næste fire timer sker der intet, men jeg forsikrer ham om, at på dette spot skal det nok komme. Pludselig får Marcus et kæmpehug i spin stoppet. Bremsen går helt amok, og han kæmper virkelig med en fisk, der viser sig at være en kanon kugle. Et rent muskelbundt med en kæmpe vom. Den har helt klart været en tur på all inclusive ophold med den helt store ”All You Can Eat” skalle buffet.
Den er vanvittigt stærk, og river ham lidt rundt, men han er en erfaren herre, og vi får landet fisken. Hun er 101 centimeter, men vejer vanvittigt nok 10,4 kilo – en virkelig tyk madamme. Fisken blev taget på en Line-thru Trout i farven firetiger.
Vi får som altid genudsat fisken, og at se en stor gedde svømme stædigt og problem frit væk efter en god fight, det er noget af det bedste, der findes. Marcus råber og ryster af glæde: Endelig en fisk på over 10 kilo til ham. Hans længde PR er en forårs fisk på over 115 centimeter, men denne madamme er den hidtil tykkeste for ham.
Her kan du se Marcus med sin flotte 10,4 kilos gedde .
En flot 11 kilos på land
Den 10 februar er teamet igen ude at svinge geddestængerne. @Predatorkingfishing er virkelig varme for tiden, og inde i en vild stime af store geddefangster. Det er næsten som en drøm. Frederik og jeg, beslutter os for at trodse vind vejr, og regn, i vores fortsatte jagt på gedder på over de magiske 10 kilo. På dette tidspunkt har vi i teamet otte fisk på over en meter i 2020 – hvoraf tre har vejet over 10 kilo og to af dem over 11. Det er helt vanvittigt!
Med stor tro og gejst kaster vi snøren i vandet om morgenen. Vi får to hug de første timer, men ellers sker der INTET. Vi drager væk fra den voldsome regn og vind, for at søge i ly for at stille sulten og få en kop varm “mudder” i systemet. En varm sofa derhjemme med stængerne oppe, er ved at blive fristende. Dog nægter vi at give op, så helt stivfrosne går vi ud i det vilde vejr igen.
Vi har helt klart set et mønster på et hot spot i søen, hvor de store fisk trækker på lavere vand og jager i mørket. Der er længere imellem snapsene i mørket, men gennemsnits størrelsen, når de så hugger, er vanvittig! Denne teori er vi dog i dag ved at give op på, da klokken slår 20.15 uden noget action. Nul fisk er landet, så vi er sgu ved at trække stikket.
Pludselig kommer vores team kammerat Klaus forbi. Vi sludrer lidt med ham, og jeg tager et sidste kast med min Gunki Yurai jerkbait stang fisket med en Stor MCRubber på 25 cm fra Zvartzonker i farven motoroil. Det er en god beslutning: BANG siger det i spin stoppet, og multihjulet hviner. Det er umuligt at få fisken tæt på. Den tager lange udløb, og bremsen er næsten ligegyldig. Overfladen er bare hvirvler, og da den kommer tættere på, kan vi se, at dette er endnu en +10’er! Efter en skånsom landing i nettet, og en hurtig afkrogning, viser den sig at veje 11,2 kilo og måle 111 centimeter (se foto øverst i artiklen). Det er en vanvittig fisk, og min tredje gedde på bare én måned over 11 kilo, slutter Alexander.
Vi håber på, at geddeeventyret fortsætter. Du kan følge @predatorkingfishing på vores Instagram profil. Snart kommer der en masse video content på vores nyoprettede YouTube kanal – og vi har også skumle planer om at give den gas på facebook samt en ny hjemmeside, der er på vej.
feb 6, 2020 | Artikler, GEDDE, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri, Spinnefiskeri efter gedder
Alexander med sin super flotte 11,1 kilos gedde taget på levende agn
Alexander Bohr Rishøj og Frederik Parnas har fisketeamet Predatorkingfishing, hvor de sammen fisker amok og tager fotos samt optager film til deres instagram og youtube kanaler. I løbet af januar har de fået tre store gedder, som du får beretningen om her.
AF ALEXANDER BOHR RISHØJ
Den 6. januar står jeg tidligt op, for at begive mig ud på en af mine efterhånden utallige geddefisketure. Togene er meget forsinkede, og jeg sidder lidt klatøjet klokken seks om morgenen og venter i 45 minutter i kulden. Jeg står af for at skifte tog på vej til destinationen, som er en mindre dansk sø. Jeg køber mig en kaffe ved togkiosken, og så bliver humøret lidt bedre efter alt den venten. Den gode stemning vender dog meget hurtigt, da en fugl vælger at overskide min ny indkøbte kaffe og alt mit tøj. Det er åbenbart bare én af de der dage….
Da jeg endelig ankommer til søen, kan jeg ikke komme ind til båden, jeg skal fiske fra. Tilfældigt møder jeg dog en anden lystfisker, da jeg i frustration er ved at trave hjem. Vi sludrer lidt, hvorefter vi beslutter os for at fiske sammen. Normalt fisker jeg altid med shads og jerkbaits, men i dag står den på fiskeri med levende agn.
Det bliver en lidt stille og meget kompliceret dag med nogle 3-4 kg’s fisk – samt meget modvind. Men situationen vender lige pludselig i et af de sidste drev på søen: Lige inden solen er ved at gå ned, går mit flåd under. Fisken tager et godt udløb på mit hjul, og jeg tænker, at det må være en rigtig stor fisk. Jeg venter lidt med modhugget, men ikke for længe da jeg ikke vil skade fisken i tilfælde af, at den sluger krogen. Jeg strammer bremsen, og giver et kontant modhug, så fisken bliver kroget.
Jeg fisker på to meter vand, men alligevel kan jeg slet ikke rykke fisken. Den giver nogle solide hovedrusk og vil ikke komme op til overfladen. Jeg siger til min kammerat, at det virker som en rigtig stor fisk, og at han skal finde nettet frem. Efter en fight på 10 minutter med flere lange udløb og en fisk, der konstant vil under båden, vælter jeg ind i de andre stænger. Jeg bumper også ind i stangholderne, og tumler rundt på den meget lille båd for ikke at miste fisken, når den skifter retning. Det er totalt kaos. Til sidst får jeg endelig landet fisken, som vejer 11,1 kilo og måler 110 centimeter. Vi tager nogle billeder og får hende forsigtigt tilbage i vandet, hvorefter vi ser den smukke fisk svømme stille og roligt tilbage i dybet. En fantastisk ende på en hektisk dag.
11,5 kilos solid gedde til Alexander, der huggede i mørket på en stor Pig Shad.
Endnu en 11 kilos gedde
Den 30 januar skal Frederik og jeg mødes kl 09.30 i den lokale grejbiks for lige at loade op til dagens tur. I dag skal der fiskes fra bredden, og målet er som sædvanlig store gedder. Vi fisker med store shads og jerkbaits hele dagen med en fast agenda: Store agn, store fisk.
Det regner og blæser, og de første seks timer bliver det kun til en enkelt fisk på to kilo, så det tegner ikke specielt godt. Efter en hurtig pizza pause og lidt snak om dagens forløb, bliver vi enige om, at fiske med store shads, der kan flytte en masse vand med rattles i halen til at afgive en masse larm. Vi vil fiske ved solnedgang og efter mørkets frembrud, da vi har en teori om, at de store gedde madammer jager i mørket og vil søge ind på lavere vand.
Vi mødes med vores ven Peter, og fisker videre – og vores teori viser sig at være rigtig. Omkring solnedgang begynder fiskene at bide helt vildt. Jeg har den dag valgt en stor Pig Shad fra Strike Pro og klokken 17.20 får jeg et monster hug, som jeg kan mærke helt op i skulderen. Jeg får lavet et solidt modhug, og kan slet ikke få fisken til at vise sig, for den er simpelthen for stærk.
Det er nu ved at være helt mørkt, og efter nogle gode hovedrusk samt en solid fight, kommer fisken endelig tættere på. – Det er en kæmpe fisk, du har på Alex, udbryder Frederik, da han ser storgedden. Vi er heldigvis tre mand, og Peter holder hovedet koldt med nettet, mens Frederik får gjort vægt og afkrogningsmåtten klar, så jeg kan lande gedden. Fisken er hidsig, og der er kaos i mørket, men endelig kommer den i nettet. Den viser sig at være 11,5 kilo tung og 110 centimeter lang. Jeg har adrenalin i hele kroppen, så hænderne ryster. Det er en vanvittig oplevelse: Min anden gedde på over 11 kilo i samme måned! Efter genudsætningen af fisken og en kort pause, beslutter vi os for at blive og fiske videre i håb om endnu mere action. Og det viser sig at være en god beslutning.
Frederik med sin smukke ti-kilos gedde, der huggede på en Shad Teez softbait med paddletail fra Westin.
Så er det Frederiks tur
De næste tre timer er der længere imellem huggene, men fiskene var generelt større her i mørket, end de var om dagen. Jeg får ved 20.30 tiden hug tre gange det samme sted på min Pig Shad. Frederik står ved siden af med en Shad Teez fra Westin.
Vi beslutter os for at se, om gedden vil tage Frederiks agn kontant, da den kun vil hugge forsigtigt på min agn. Frederik kaster efter fisken, og laver et spinstop, hvor jeg havde fortalt, at fisken huggede. Med det samme smadrer fisken til Frederiks shad, og rykker ham rundt. Han får kroget fisken med et solidt modhug, og med det samme springer gedden lodret fri af vandet i et kæmpe rusk, og med det samme kan vi se, at vi har endnu en kæmpe fisk på krogen. Hvilket Bonanza!
Denne gang er det Frederiks tur: Efter en solid fight med en rigtig stærk vintergedde i bælg mørke kommer fisken endelig op i nettet, som jeg har bakset frem. Vi får hurtigt afkroget fisken, og lægger hende i nettet, så hun kan sunde sig lidt, mens vi finder vejegrej og målebånd frem. Denne smukke fisk viser sig at være 10 kilo samt 108 centimeter. Fantastisik! – og så har Frederik har oven i købet fået sin nye PR i bulder mørke. En fuldstændig vanvittig uforglemmelig dag som en super afslutning på januar 2020, hvor vi nu har fået tre flotte fisk på over de magiske 10 kilo. Hvilken start på året!
Disse oplevelser har helt sikkert ikke nedsat vores i forvejen uhelbredelige geddefeber. Tværtimod er vi nu blot endnu mere sultne efter store smukke fisk.
Du kan følge os på vores instagram: @predatorkingfishing.
feb 2, 2020 | Artikler, Medefiskeri, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Jens Bursell med en 8 kilo+ longfinned eel på vej sikkert i nettet.
Følg med tilbage til årskiftet ved år 2000, hvor jeg sammen med min fiskeven Søren Beck tog et par måneder til New Zealand for at fiske efter de kæmpestore longfin eels. Vi er nu nået til guldgraver området på vestkysten af Sydøen, hvor vi fandt de allerstørste ål.
AF JENS BURSELL
Da guldfeberen rasede på New Zealands Vestkyst 1860´erne blev der gået hårdt til den. Nok blev der vasket guld på traditionel vis, men i flere områder blev der gravet efter guld – næsten på samme måde, som man graver grus i grusgrave. Resultatet er, at store dele af vestkysten er perforeret som en schweitzerost med vaskeægte guldgrave, der gradvist er blevet fyldt op med vand. Ved en stor del af disse er langs kanterne groet fuldstændig til i uigennemtrængelig skov og har i mange år ligget som glemte perler i det rå og ubarberede Westcoast landskab. Mange af guldgravene er indhyllet i en stank af glemsel og lårtykke storål…
Guldgrave og rullesten
Næste eftermiddag er vi klar ved en af guldgravene. For at lokke ålene til havde vi fyldt et ”rubby-dubby” net med blodryppende stykker af okselever og hængt det ud, et sted, hvor vi tidligere på dagen havde set en del rigtig gode fisk. Imens posen gør sit lokke-arbejde, går vi over til en anden guldgrav blot 50 meter væk. I en lille vig får Søren et godt hug fra en 4 kilos fisk, og i kampens hede lokkes masser af andre store ål til. I næsten hver eneste kast hugger ålene – ofte ”on the drop”, og den hektiske action kulminerer med, at jeg lander en utroligt stærk fisk på 6,2 kilo. Vi er helt forpustede og lykkelige over de mange store fisk. Hvis vi på det tidspunkt havde vist, hvad natten senere ville bringe, ville vi sikkert ikke havde været helt så overgearede.
Da mørket falder på, gør vi klar ved rubby-dubby sporet. Agnen er kvarte lammehjerter, der bliver fisket løsline blot tre meter fra land. Som bidmeldere bruger vi den klassiske touch-ledgering taktik – at holde linen løst imellem fingrene.
Der er ikke gået 30 sekunder, inden vi får det første hug, og sådan bliver det ved. I løbet af de næste fire timer hugger den ene store ål efter den anden. Aldrig har jeg oplevet så meget but-cracking nonstop action. Da vi fisker lige op ad en snag, får fiskene ikke så meget som en centimeter line, og hver gang vi kroger en af de store fisk er der tonsende flex hele vejen ned til bundduppen. Inden natten er omme har vi fanget mindst 90 ål, hvoraf ca. 50 stk er over 5 kilo. En del fisk vejede 6-7 kilo. De to største gik til Søren og vejede ikke mindre end 7,7 og 8,8 kilo. Det er en suveræn følelse omsider at vælte sig i store fisk oven på de adskillige tusinde kilometer vi har kørt i vores søgen efter det ultimative ålevand.
Uvejret bryder løs
De næste 5-6 nætter oplever vi vores livs ålefiskeri med masser af fisk på 5-7 kilo. For mit eget vedkommende kulminerer fiskeriet efter en uges tid. Det har i flere uger været næsten skyfrit på Vestkysten, men denne nat kommer et vildt uvejr ind over kystområdet.
I forbindelse med stormvarslet forudses op til 20 centimeters regnfald i løbet af natten… Det er et velkendt fænomen at pludselige barometerfald, kan få et hvilket som helst fiskeri til at gå amok, så jeg beslutter mig for at give den hele armen. Søren kører med til søen, men efter et par timer i silende regn begynder der at løbe en lind strøm af regnvand ned af nakken på ham. Da han har fået mere end rigeligt og er fint tilfreds med sine fisk indtil nu, beslutter han at tage hjem. På dette tidspunkt er jeg stadig helt tør – og kunne godt bruge lidt flere fisk på kontoen, så på trods af at uvejret langt fra har kulmineret, beslutter jeg mig for at blive.
Regnen bliver vildere, og det samme gør fiskeriet – konstant tonser jeg 4-7 kilos ål ind. Efter et par timer bryder lyn og torden løs over den gamle guldgrav. Pludselig stopper huggene, og der går et par minutter uden så meget som et eneste nøk i linen. Befriet over en lille pause kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om fiskeriet er ved at dø ud eller måske det modsatte – at en grumme stor dominant ål er kommet til fadet og har jaget ”småfiskene væk”…
Jens nyder ventetiden i teltet.
Monsterhugget
I det samme løber linen ud, og jeg hamrer ind i en fisk, der føles langt større og voldsommere end nogen ål, jeg tidligere har fanget. Vel vidende at dyret er tabt, hvis jeg ikke holder den stenhårdt, læner jeg mig tilbage i stangen og blokerer bremsen. Fisken støder blytungt, men med et voldsomt pres får jeg hovedet op i overfladen. Fisken glider modvilligt en anelse tættere på nettet. Da jeg får tændt pandelampen tændt løber det mig koldt ned af ryggen. Dyret er langt bredere over ryggen end noget jeg tidligere har set – omkring 15-20 cm i diameter over nakken. Da kun dele af fisken er under vand er det svært at bedømme længden – men 140-150 cm er nok ikke helt galt i byen.
Kæmpeålen er langt fra klar til nettet og tonser tungt frem og tilbage lige uden for netrammen. Tordnen tager til og enkelte lyn er så tæt på, at de oplyser både vandet og fiskens hoved, der slår tungt rundt i overfladen. Himmel og jord står i et, og på trods af, at bremsen er praktisk taget blokket – både mekanisk og manuelt, lykkes det fisken at tage et tungt udløb hen under en nærliggende flydeø. På mirakuløs vis får jeg igen presset hovedet til overfladen, men desværre er det kun ½ meter fra kanten af øen. Fisken har altså en hel meter hale at gøre godt med i rødderne under øen…
Her kan du se, hvordan man afkroger en stor ål med en conger-afkroger. Metalkrogen placeres på linen, hvorefter man trækker forfanget ud til siden mens afkrogeren trækkes nedad og i modsatte retning, så den griber fat i cirkelkrogens kroggab, der herefter trækkes baglæns ud. Hurtigt og super simpelt.
Efter meget kort tid mærker jeg, at ålen får solidt fat i en rod, og der er derfor ikke andet at gøre end at sætte alt på et bræt. Stangen belastes til det yderste og pludselig knækker wiren og den store Owner svirvel pisker som et projektil forbi med hoved. Slaget er tabt, og som jeg sidder der i den silende regn, går det pludselig op for mig, hvor vildt stormen er taget til. Brillerne dugger, alt grejet er gennemblødt og det lyner nu konstant lige over mit hoved. Tordenskraldene flænger konstant himlen, og totalt knækket pakker jeg sammen. At fortsætte fiskeriet og ende sine dage grillet af et lyn ville alligevel være mere end selv den største ål var værd.
Stenskred i guldgraven
De næste par nætter får vi en del 5-7 kilos fisk, og beslutter at udforske nogle nye vande, for at finde nogle endnu større fisk. Et af disse er en ultra-fræk guldgrav midt ude i et øde skovområde. Vi har lånt en gummibåd af en lokal kommerciel ålefisker, og da det bliver mørkt, forsvinder vi ud på søen, der ligger badet i månelys.
Da det vil være umuligt at lande en stor ål fra båden, leder vi i lang tid efter et sted, hvor vi kan fiske fra land. Vandet er kulsort, og som båden glider langsomt frem i det blikstille vand, kan vi ikke lade være med at fantasere om de meterlange ål, som måske svømmer rundt under båden på jagt efter et solidt måltid – måske et menneske ådsel…
Omsider finder vi et stykke bred uden bevoksning og tager retning imod det for at gå på land. Bunden falder næsten lodret og bredden der er temmelig stejl, består af store kampesten. Med møje og besvær får jeg mig bakset op. Jeg skal netop til at foreslå Søren at række grejet op, da stenene pludselig begynder at rulle under mig. Min ene fod er lige ved at blive klemt under en sten, som er på vej ned i dybet, da jeg til alt held får klamret mig til en halvrådden rod. Chokeret bliver jeg siddende på roden indtil Søren kan komme så tæt med gummibåden, at jeg kan hoppe ned i sikkerhed. Blot tanken om at ende sine dage fastklemt imellem nogle sten på 6 meters dybde, imens store glubske ål gradvist åd sig igennem ens kolde og halvrådne korpus, var rigeligt til at fremprovokere et planmæssigt tilbagetog.
Dagen efter tager vi den sidste tur til guldgraven, hvor jeg slutter af med en PR ål på 8,4 kilo. Egentlig er der masser af vande, som er værd at udforske i guldgraver området, men da vi også har lyst til at opleve andre dele af New Zealand, beslutter vi os for at følge den oprindelige plan – at udforske Fiordland og de centrale dele af Otago. I de følgende to uger får vi oplevet nogle af de meste fantastiske naturscenerier på øen – fjorde, søer, tågeskov og snedækkede bjerge.
Ål får vi også men langt fra i samme kvantiteter som i guldgravene. Det sidste sted vi når at afprøve er en fræk bugt på en større sø. På et par nætters fiskeri får vi en del ål, hvoraf kun relativt få fisk er over 6 kilo. Topfiskene – et par massive fisk på 8,3 og 8,5 går til Søren. Desværre randt fisketiden alt for hurtigt ud. På trods af, at det krævede et hårdt arbejde at finde de rette vande, har vi dog ikke haft det store at klage over – mindst 100 ål over 5 kilo kan man vel lige leve med…
Myter og fakta
For de oprindelige folk på New Zealand – Maorierne, har de store ål igennem over tusind år været af stor betydning, både ernæringsmæssigt og mytologisk. Da de velsmagende fisk i flere områder har været den primære fødekilde, er det ikke få stammekrige, som er brudt ud i kampen om fiskerettigheder.
Ifølge gamle Maori-overleveringer stammer ålene fra de himmelske vande – Puna-kauariki og er afkommet af regnen – Te Ihorangi. Som de første fisk på jorden blev ålene anset at være forfædrene for alle andre fisk. Da nogle klaner af ål forlod de ferske vande for at forvandle sig til havfisk blev klanen Tuna beordret til at forblive i sumpenes frastødende vand, med det formål at være fødekilde for mennesket… I det gamle Grækenland, hvor ålene mentes skabt af Jupiter og gudinden Anguilla, regnes de i øvrigt også for at være guddommelige.
Turen ud til mange af de mere fjertliggende fiskepladser indvolverede lange vandringer gennem ufremkommeligt terræn langs floderne.
Guddommelige væsener kræver respekt – og skal man for alvor have succes med sit åle fiskeri, sang maorierne følgende hyldest til de aflange væsener:
Hei kai mau te tangata
Makutu mau, mahara mai
Kei reira to hara
Harahara aitua, harahara a tai
I pakia ai koe, i rahua ai koe
Niniko, koi tara, kia u o niho
Niniko koi tara koe
Kei te tai temu, kei te tai pari kei Rangiriri
Hau kumea, hau toia
Nau ka anga atu, anga atu
Nau ka anga mai, anga mai
Check den ud, hvis fiskeriet begynder at gå lidt sløjt…
Forskellige ålearter
På New Zealand fandtes oprindeligt to ålearter: Shortfinned eel (Anguilla australis), der som navnet antyder også findes i Australien og longfinned eel (Anguilla dieffenbachii), der udelukkende findes på New Zealand. Førstnævnte art findes i NZ primært i lavlandet og er dominerende i mange vande steder på Nordøen. Maksimalvægten er 7-8 kilo. Longfinned eel bliver betydeligt større og kan kendes fra sin mindre fætter på at rygdelen af halefinnen fortsætter betydeligt længere op ad ryggen. Denne art er dominerende på Sydøen samt i de højere liggende dele af vandsystemerne. Selvom der går tvivlsomme rygter om fisk på over 40 kilo, er de største veldokumenterede fisk fanget af erhvervefiskere på omkring 20 kilo.
Mange års intensivt erhvervsfiskeri har sat sine spor på bestandene af store longfinned eels. I langt de fleste vande vejer den gennemsnitlige fisk 1-3 kilo. Arbejder man lidt for sagen vil man dog kunne finde vande, hvor fisk på 5-6 kilo er rimelig almindelige. Fisk på i størrelses ordnen 10-15 kilo findes selvfølgelig stadig – men bered dig på en solid gang tålmådighed, da du sandsynligvis kommer til at fiske dig igennem hundredetusindvis af ål før du fanger den…
Til alt held påbød man i 1997, at alle kommercielt fangede ål over 4 kilo på Sydøen skulle genudsættes. At fredningen kommer i sidste øjeblik bekræftes meget godt af en lokal ålefiskers logbog fra 1999: Ud af 5 tons ål fangedes kun 12 individer, der var over 4 kilo! Samme år blev der til en enkelt fiskefabrik leveret 250 tons ål – kun én af disse var over 10 kilo, og vejede 13,5 kilo… Monstrene findes stadig, men der skal helt sikkert arbejdes, hvis man vil i kontakt med dem. Da reglen ikke gælder Nordøen, vil det snart se meget sørgeligt ud for disse bestande, og mange store ål er ifølge biologerne 60-80 år om at runde de 8-10 kilo. Maksimal alderen menes at ligge på over 100 år. Maksimal størrelsen angives at være 156 cm og 24 kilo.
De kønsmodne longfins drager i en alder af 23-30 år imod saltvand for at trække til gydestederne, der menes at ligge omkring Samoa i Stillehavet. På dette tidspunkt har de typisk en vægt på 4-5 kilo. Fisk der bliver over denne vægt er derfor ofte gamle hunner der er sterile eller ikke kan forlade vandet på grund af for lav vandføring.
I løbet af de sidste 10 år er den australske art mottled longfin eel (Anguilla reinhardti) indvandret enkelte steder på Nordøen. Under suptropiske forhold i hjemlandet Australien skulle denne art kunne blive helt op til 45 kilo.
Tips til longfins
Overvejer du et seriøst sats efter longfinnede eels på New Zealand, er du ildested uden en bil. Brugte biler i OK stand kan købes brugt fra andre rejsende på de fleste større backpacker hostels i Auckland og Christchurch. Med et par dages tålmodighed er det let at skaffe en velfungerende bil for 3-6000 kr. Ejerskiftet ordnes let på et hvilket som helst posthus, og bilen kan – hvis ikke den er totalt hærget og smurt ind i åleslim, som regel sælges for næsten det samme som den blev købt for.
Det bedste grej til ål i 3-10 kilos klassen er en helaktions 12 ft. karpestang med en testkurve på 2 ½ – 3 ½ lbs TC. Med et solidt fastspolehjul som f.eks. Shimano Baitrunner er du udrustet til den værst tænkelige situation. Da fiskene ofte står tæt på snags er en 0,50-0,60 hovedline af elastiske nylon – f.eks. Big Game, klart at foretrække. Er der mange klipper kan det blive nødvendigt med en snagleader af 80 lbs Spiderwire. Ofte står fiskene tæt på land, og her vil det bedst kunne svare sig at fiske ”løsline”. Ålens tænder minder meget om mallens og er ikke nær så skarpe som geddetænder. Alligevel er det dog nødvendigt med et wire forfang, for at undgå linebrud når fiskene begynder at sno rundt om sig selv. Går man efter lidt større fisk er Drennans 28 lbs Green Wire som skabt som formålet. Bliver wiren meget stivere end dette, går det ud over hugraten. De bedste kroge er som nævnt andetsteds i teksten Circle Hooks, fx: Gamakatzu Octopus Circle Hooks i str. 4/0 – 6/0. Fiskeriet er udelukkende C & R.
På vej mod nye spændende ålepladser på South Island.
Agn og foder
Krogen agnes bedst med halve eller kvarte lammehjerter, hele kyllingehjerter eller andre blodige kødstykker. Makrel-stykker er en anden helt suveræn agn. Nyre samt okse- og lammelever lokker suverænt, men sider ikke særlig godt på krogen. Af samme årsag egner de sig derfor bedst til foder – enten skåret i småstykker og puttet i en swimfeeder, eller i en rubby-dubby net, der kastes ud ved foderpladsen. Et anden hypereffektiv måde at lokke fiskene til, er ved at hælde blod direkte ud i vandet. Blod kan dog være svært at skaffe, og et godt alternativ er at putte ½ kilo hakket oksekød ned i en vanddunk med ½ liter vand + flavour. Ryst godt og hæld den lokkende suppe ud i vandet. Er der ål i nærheden skal de nok komme…Er der ingen slagter i nærheden kan man i stedet samle trafik-dræbte dyr på vejen. De fleste ”road-kills” er possums. Ådslet bindes med en snor til en passende sten og kastes ud på foderpladsen. Husker man at pierce kræet godt og grundig, vil der snart sive et lokkende duftspor ud i vandet…
Landing og opbevaring
Fiskes der efter større fisk er et stort ”mallenet” af den type der fremstille af The Catfish Conservation Group (UK), det helt ideelle. Med et sådant net har du nemlig en reel chance for at lande en monsterål på 10-15 kilo, hvis heldet skulle være ude. Selv til 7-9 kilos fisk er det med denne type net betydeligt lettere at håndtere ålene. Fordelen er indlysende nok, at der er god plads, når bæstet skal afkroges. Fiskene opbevares lettest i en ganske normal stor carpsack.
Vande og tidspunkter
Store ål kan findes i alle typer vande lige fra bittesmå drænkanaler til store søer og floder. Da erhvervsfiskeriet er hovedårsagen til udfiskningen af de store fisk, gælder det om at finde vande der ikke er blevet fisket kommercielt i mange år – hvilket typisk vil være vande med ekstremt dårlige adgangsforhold. Andre oplagte storfiskevande er isolerede småsøer – f.eks. guldgrave, hvor fiskene har svært ved at vandre ud, når først de er blevet store og kønsmodne. Jo mere utilgængeligt desto bedre. Skulle du ved et tilfælde falde over den lokale erhvervs-ålefisker, gælder det om at holde ørerne åbne – ofte vil de kunne give dig et væld af værdifuld info om hvilke vande, der kunne tænkes at rumme store fisk.
Fiskeriet er helt klart bedst aften-nat-morgen. Som ved så mange andre former for ålefiskeri, er perioden op til fuldmåne klart den dårligste periode at satse på. Skal der fiskes i denne periode er overskyede nætter eller perioden inden månen stiger op, helt klart det bedste bud på nogenlunde rimelige forhold.
jan 6, 2020 | Artikler, GEDDE, Predatorfiskeri
Med det nye Garmin QuickDraw Contours program, der ligger på alle nye Garmin plottere, er det legende let at generere et dybdekort over ethvert vand. Følg med en tur på søen.
AF JENS BURSELL
Jens Bursell med en flot gedde der huggede, mens en lille sø blev kortlagt med Garmin Quickdraw.
DE FLESTE STØRRE DANSKE SØER er allerede kortlagt og kan købes på SD-kort, så du kan se selv den mindste banke eller top i alle detaljer. For Garmins vedkommende var indsøkortene tidligere tilgængelige på landskabskortet Topo Danmark, men nu er de simpelthen lagt ind på BlueChart-søkortene, så alt er samlet på et enkelt kort. Har man en plotter af andet fabrikat, findes de samme søer på Navionics søkort. Med disse kort er det legende let at se, hvor du befinder dig i forhold til skrænter og banker – samt at visualisere, hvor du skal hen for at fange fiskene.
Men – hvad nu hvis du skal fiske en af de mange mindre søer eller åer, der ikke er kortlagt? Her findes der en lang række muligheder, som vi løbende har beskrevet her i Fisk & Fri. Vi har testet en af de absolut letteste i praksis – nemlig Garmins Quickdraw Contours på et par småsøer sjællandske småsøer og er imponeret over, hvor let det faktisk er at bruge.
GARMIN QUICKDRAW CONTOURS er ikke raketvidenskab at bruge: Når du har monteret plotter samt transducer og er inde på navigationskortet, går du simpelthen blot ind under ”MENU” og ”QuickDraw Contours” – hvorefter du trykker på ”Start recording”.
Programmet samkører nu data for positioner og dybder, alt imens du koncentrer dig om at fiske løs og have en fantastisk dag på vandet. Kortet generes live på skærmen, mens du sidder og ser på det – og jo mere du sejler rundt i de samme områder, desto mere præcist bliver kortet selvfølgelig. Mens kortet genereres, vises en blågrøn cirkel rundt om ikonet for båden, så du i realtime kan se omkredsen på det område, der indgår i den aktuelle opmåling. Hvis signalet bliver så dårligt – eller farten så høj – at opmålingen bliver for upræcis – bliver cirklen rød.
KORTET GENERERES LYNHURTIGT, mens du fisker, og allerede efter første gennemsejling har du et kort, der giver et super godt overblink ov
er søens bundforhold. Når du er færdig med at sejle rundt – og/eller fiske – går du blot ind samme vej i MENU – og trykker ”Stop recording”: Lettere bliver det ikke. Herefter kan du navngive filen og gemme den på SD-kortet, der sidder i plotteren.
Programmet viser ikke af sig selv en aftegning af vandets kanter, men du kan downloade Garmin QuickDraw Contours Starter Map, der har omridset af en enorm mængde større søer. I Danmark er der indtil videre primært omrids af de samme søer, som allerede vises med dybdekort på BlueChart, mens der eksempelvis i Sverige er en et kæmpe antal ukortlagte søer at gå i gang med.
I praksis betyder dette dog ikke så meget, idet bådens position jo altid er plottet ind på kortet, så du stadig kan bruge kortet til at visualisere den omkringliggende topografi – og planlægge dit fiskeri derefter. Tilsvarende er de generede kort også virkelig gode til at skabe sig et godt overblik over bundforholdene – også hvis du fisker fra land.
Dine QuickDraw-opmålinger gemmes i en folder på et SD-kort i kortlæseren. På plottere med en enkelt kortlæser kan de sagtens gemmes på samme medie som andet indhold, eksempelvis BlueChart – og blive vist som overlay, altså sammen med hvad der nu findes af kortdata på kortet. Du får ikke nødvendigvis nogen præcis kantaftegning, men det giver et fint billede, der er rigeligt til at visualisere placeringen i forhold til omkringliggende terrængenstande mm.
Sådan ser dit Garmin Quickdraw kort ud. Bredlinjer indtegnes ikke, men alligevel er det ekstremt nyttigt på alle de vande, der er alt for små til, at der findes rigtige dybdekort over dem.
GARMIN QUICKDRAW COMMUNITY. Hvis din enhed har Wi-Fi, kan du via appen ActiveCaptain dele dine opmålinger med alle de andre brugere af systemet – og på den måde også få adgang til alle deres data. Gør du det, vil de andres opmålinger automatisk samkøres med dine egne, hvorved kortet bliver bedre og bedre med tiden. Ønsker du at holde dit vand hemmeligt, fravælger du blot deling med Garmin Quickdraw Community den første gang du bruger appen, men – så kan du heller ikke få del i andres data. Man må yde før man kan nyde…
ALT I ALT er Garmin QuickRraw Contours en funktionalitet, der kan give mange spændende muligheder for alle, der fisker mindre danske vande – hvad enten det er søer eller åer. Det kan både være predatorfiskeren, der har brug for overblikket over den lokale sø, åfiskeren der vil have kortlagt alle de dybeste huller i vandløbet eller karpe-, stør- og specimemfiskeren, der med QuickDraw vil få et betydeligt bedre overblink over bundforholdene. Systemet vil selvfølgelig også kunne bruges på de større vande, men det giver klart mest mening på de helt ukortlagte vande, da de fleste digitale dybdekort i dag er af sø høj kvalitet, at det er svært at gøre særligt meget bedre med egne opmålinger.
Hvad kræves?
Alle nyere Garmin-plottere med ekkolod har indbygget QuickDraw Contours, og bare der er tilsluttet en transducer, som kan måle dybden, kan man gå i gang. Også den seneste version af Garmins ekkolod, Striker Plus, har funktionen. Bliver man helt besat af søopmåling, kan man blive endnu mere effektiv med en Panoptix-transducer og et multibeam-ekkolod som slår i en bred vifte, hvorved man på den måde præcist kan opmåle et langt bredere område ved en oversejling.
‘
