nov 15, 2020 | Artikler, Miljø og debat
§7-Udvalget har i årtier rådgivet om brugen af de penge, som vi betaler ved indløsning af vores fisketegn – nemlig Fisketegnsmidlerne. Officielt set er det Miljø og Fødevareministeriet, der med afsæt i Fiskerilovens § 62 bestemmer, hvad pengene skal bruges til, men i praksis er det udvalget og dets eneste faglige rådgiver – DTU Aqua der styrer, hvordan vores brugerbetaling for lystfiskeri skal anvendes.
AF JENS BURSELL
I forbindelse med et skift af formand i §7-Udvalget, er det meget lang tid siden, at der sidst har været afholdt møde, men her på torsdag den 19 november mødes udvalget, for at sætte retningslinjerne for 2021 og de næste par år.
I anledning af at der – forhåbentlig – er kommet ny friskt blod til §7-Udvalget, har jeg sendt et åbent brev til §7-Udvalgets nye formand – Nis Christensen – plus samtlige af udvalgets repræsentanter fra DSF, Danmarks Fiskeriforening, Dansk Kystfiskerforening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur, Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen, Fiskeripolitisk Kontor og naturligvis DTU Aqua.
Anvender vi vores Fisketegnsmidler godt nok?
Ordlyden af brevet, som er et oplæg til diskussion i §7-Udvalget, er følgende:
Gennem det sidste år har Fisk & Fri bragt adskillige artikler, hvor vi i detaljer har belyst skyggesiden af DTU Aquas rådgivningsmæssige magtmonopol, samt hvad det kan have haft af store negative økonomiske og biologisk konsekvenser – både for fiskebestandene og vandmiljøet.
I sidste ende er det naturen, fiskebestandene og alle dem, der gerne skulle have glæde af en optimal brug af Fisketegnsmidlerne, der bliver taberne. Meget tyder på, at vi vil kunne få meget mere for vores penge – både i form af flere fisk, højre biodiversitet og en bedre natur – ved at stoppe DTU Aquas magtmonopol. I stedet er der bl.a. brug for flere uvildige repræsentanter for forskningsmiljøet i §7 – samt flere forskellige udbydere til at foretage den nødvendige forskning, så vi kan få en mere kvalificeret og faglig neutral rådgivning – samt bedre og billigere projekter, hvor vi får meget mere for pengene.
DTU Aqua er ikke blot den eneste forsknings institution i §7. De har også myndighedsbetjening, hvilket betyder, at de i praksis har monopol på faglig rådgivning i en masse typer af sager omkring vores vandmiljø – heriblandt udsætningstilladelser mv.
Netop fordi DTU Aqua i langt de fleste sager er de eneste, der spørges til råds, har de en enorm magt over, hvad der sker med vores fiskebestande. Fint, hvis de havde forvaltet deres position upåklageligt, men uacceptabelt, når de i mange tilfælde dokumenterbart giver en fagligt stærkt kritisabel rådgivning. Med afsæt i Fisk & Fris artikler, er det let at argumentere for, at der kan være tale om en rådgivning, som i en række tilfælde i bedste fald er inkompetent. I værste fald bør man mistænke og undersøge for videnskabelig uredelighed, politisering, magtmisbrug og økonomisk svindel, hvis ikke en bedre forklaring end hidtil forelagt, gives af DTU Aqua. Hertil kommer eksempler på rådgivning fra DTU Aqua, der kan gøre det sværere at leve op til målsætningerne i EU’s Vandrammedirektiv om god økologisk tilstand i vores vande inden 2027.
Jeg vil derfor opfordre jer til at læse følgende artikler, der opsummerer problematikken med links til dokumentation og samtlige referencer:
“Om fisk og faren ved monopoler”
Hvad man kan gøre for fremover at undgå den er belyst her:
“Stop DTU Aquas magtmonopol”
Det er oplagt at tage denne diskussion op til det næste §7 møde. Blandt de helt centrale spørgsmål er altså: Får vi nok for pengene – og anvendes de lovligt? Samt – bruges der for mange penge på administration og forskning – og for lidt på praktiske tiltag, der reelt set giver flere fisk?
Hvis vi fremover skal have mest muligt ud af Fisketegnsmidlerne – til glæde for fiskene, vores vande og det danske samfund, så skal der ske i større paradigmeskift i forvaltningen af vores fiskebestande. Såfremt I har en mening om positive eller negative konsekvenser af DTU Aquas monopol som eneste rådgivende forskningsinstitution i §7 Udvalget, så er jeg meget interesseret i at høre fra jer.
Mvh – Jens Bursell, Fisk & Fri
Interview med formanden for §7-Udvalget
Den 25 august 2020 indvilligede den nye formand for §7-Udvalget Nis Christensen i at besvare en række spørgsmål om §7, DTU Aquas rådgivning samt forvaltning af de danske fiskebestande. Fisk & Fri har netop fået et ”svar”, som vi vil publicere om et par dage sammen med en række opfølgende spørgsmål til emnet.
nov 14, 2020 | Artikler, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Dybt inde i Iran lever verdens største barbeart – geddebarben,der kan blive over 100 kilo stor. Fisk & Fris storbarbeekspert har tjekket myten om de gigantiske fisk efter – og blev belønnet med et par solide fisk.
AF ARNOUT TERLOUW
DER FINDES EFTERHÅNDEN ikke meget fiskeri efter de aller største ferskvandsfisk, der er uudforsket. Men i floderne Eufrat og Tigris, som løber igennem en krigshærget region i Mellemøsten, svømmer stadig nogle kæmpestore fisk, som kun meget få vesteuropæere har fisket efter: Den sagnomspundne geddebarbe har en nærmest mytisk status blandt hardcore specimenfiskere – og betragtes som noget nær den hellige gral.
På jagt efter geddebarben
Geddebarben findes i både Irak, Syrien, Kurdistan det sydlige Tyrkiet – og så Iran. De tre førstnævnte er ikke ligefrem ufarlige at rejse i – og det var her Fisk & Fris Jakub Wagner fik sine store fisk nogle år tilbage. Iran derimod er ved at åbne meget op, og mange dele af landet regnes som et sikkert område at rejse i.
For halvandet år siden kom jeg i kontakt med Seana Khajeh Nouri – en fanatisk iransk lystfisker, der viste mig fotos af nogle virkelige store geddebarber, så jeg planlagde straks en kombineret backpacker og fisketur til området. Min første tur derned var i september 2016, men her var fiskeriet virkelig svært. Vi blev nemlig ramt af ekstremt lavt vand samt en “koldfront”, hvor temperaturen faldt fra 50 til blot 30 grader… Jeg fik dog alligevel omkring 20 barber på kunstagn op til 20 kilo, men den helt store fisk udeblev desværre. – Kom herned til foråret, blev Seana ved med at sige – og sådan blev det. I foråret var jeg retur med et par venner.
De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi – som navnet antyder – ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.
Forventningens fiskeglæde er tit den største
Kort efter ankomsten, viser de lokale os et foto af en kæmpestor 70 kilos geddebarbe, der er fanget kort forinden i søen, hvor vi skal fiske, så forventningerne er høje, da vi efter en længere tur over søen i gummibåd slår vores teltlejr op på en flad skråning i bunden af en flot bugt.
Vi kan både høre og se jagende fisk – så vi er selvfølgelig ivrige efter at komme i gang med fiskeriet. Det klare vand er steget hele fem meter, siden sidst vi har her, så forholdene ser perfekte ud. Vi fordeler os på to både, og til frokost kommer vi retur til lejren med vidt forskellige historier. Vores båd har ikke oplevet meget, men de andre har været heldige at finde en gruppe aktive fisk på en oversvømmet gravplads – og får hele fem barber op til 12 kilo samt en Shirbot barbe, der ikke bliver helt så stor, men til gengæld fighter endnu bedre end geddebarben.
Efter en god gang kyllingekebab er vi igen klar til at fiske. Da vi har kastet en hel time uden et eneste hug, får Seana en opringning fra Methi i den anden båd. – Florian har fået en kæmpe fisk, jubler han ind i røret. Vi skynder os derover og kan bevidne fotograferingen af en gudesmuk fisk på 36 kilo og hele 152 centimeter. Selvom der ikke er tale om en rekordfisk, er vi helt oppe at ringe – og alene med denne fisk er turen hjemme Da dønningerne efter den flotte fisk har lagt sig, er alt dødt resten af dagen. Det bliver en kold nat, og den næste morgen er vandet igen steget. Eller for at gøre en lang historie kort – efter den yderst lovende start, har vi et par rigtig svære dage, hvor der sker meget lidt på nær et par hektiske hugperioder, hvor vi nogle gange får 2-3 mindre fisk.
Meget tyder på, at fiskene, hvis leg burde være overstået for lang tid siden, faktisk først nu er lige ved at skulle gyde, for de fleste af fiskene er usædvanlig tykke. Fisk tæt på gydningen er altid svære – og det bliver ikke bedre af, at der for øjeblikket løber en masse koldt smeltevand fra de snedækkede bjerge ned i søen.
Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.
Barber på spinnegrejet
Men – vi bliver ved med at kaste, for vi ved, at det næste hug kan være monsterfisken fra vores drømme. På den første tur var det min Gunki Kaiju Spin 70 S – et 35 gram tungt vibrerende hardbait med et spinnerblad i enden, der fangede langt de fleste af fiskene.
Spinneren Mepps Long Cast no. 5, som er Seana´s favorit, kører også fint – og vi har også fået godt med fisk på Sebile Spin Glider 95 mm Fast Sinking på 52 gram. Også 115 mm modellen skulle vise sit værd. Faktisk i den grad, at næsten alle fiskede med denne superagn efter et stykke tid, indtil der snart ikke var flere tilbage i takt med, at de blev mistet. Hele to fisk over 25 kilo faldt for denne agn – og de kæmpede som vanvittige. Faktisk fik vi også en tolvkilos, der leverede så vild en kamp, at vi nok ville have skrevet under på, at den var over 25 kilo – hvis altså ikke lige vi havde landet den.
Med blink efter barber
Blink tegnede sig også for en del af fangsterne af geddebarber og shirbot. Ofte var der tale om sightfiskeri, hvor vi spottede en stime på jagt, hvorefter vi kastede direkte ind flokken – og ofte blev agnen taget i det samme den ramte vandet. På trods af svære fiskeforhold – fik vi mere end 100 geddebarber til os fem mand – så forestil dig lige hvor vildt fiskeriet kan være hvis man rammer det helt rigtigt! Alt i alt en fantastisk uge, i et fantastisk landskab – med nogle fantastiske fisk – og nogle mindst lige så fantastiske folk. Det er ikke sidste gang jeg er taget til Iran.
Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.
Geddebarben
Den kæmpestore geddebarbe – Luciobarbus esocinus, kaldes lokalt Soong. Den kan blive over to meter lang og veje mere end 100 kilo. I 2010 blev der i den tyrkiske Karakaya Dam fanget et eksemplar på 123 kilo og 2,25 meter, men der er faktisk rapporteret fisk helt op til 150 kilo. Fisken er tæt beslægtet med den iberiske barbe – en art der kun findes i Spanien. Geddebarben er kategoriseret som sårbar på IUCN´s artliste, så alt fiskeri er naturligvis Catch & Release.
Tag til Iran for at fiske
Iran er et kæmpestort land på størresle med England, Frankrig, Spanien og Tyskland tilsammen. I Lonely Planet skriver de: “If you like people, you’ll like Iran. The Iranians, a nation made up of numerous ethnic groups and influenced over thousands of years by Greek, Arab, Turkic and Mongol occupiers, are endlessly welcoming. For those who have grown up on an endless diet of images depicting Iran as a dark, dangerous place full of fundamentalist fanatics, discovering the real Iran is the most wonderful surprise. Before long you’re asking yourself: How can somewhere supposedly so bad be so good?” Jeg kan ikke være mere enig!
nov 12, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Miljø og debat
Til efteråret 2021 planlægger DTU Aqua at lave undersøgelser af ørredbestandene i syv udvalgte vandløbssystemer i Danmark.
– Hvert år undersøger DTU Aqua mange vandløb i samarbejde med de lokale lystfiskerforeninger for at kunne lave en plan for fiskepleje, der dækker de vigtige ørredvandløb i et vandsystem, lyder det på fiskepleje.dk. – Det har DTU Aqua gjort i mange år, og planerne revideres med nye undersøgelser ca. hvert 8. år.
– I 2021 skal DTU Aqua undersøge Århus Å, Karup Å, Bangsbo Å, Lerbæk Å, Elling Å, Ribe Å, Lerkenfeldt Å, Trend Å samt de mindre vandløb i mellem Limfjorden, Skagen og Blokhus.
Databehandling og planer for fiskepleje af ørredbestandene i danske vandsystemer
– Når undersøgelserne i vandløbene er gennemført, skal data behandles, og der skal udarbejdes planer for fiskepleje, fortsætter udmeldeingen fra DTU Aqua. – De nye planer udgives inden sommerferien i 2022 og sendes direkte til de berørte kommuner og lystfiskerforeninger. De offentliggøres desuden på fiskepleje.dk.
– DTU Aquas planer for fiskepleje beskriver ørredbestanden og forekomsten af andre arter i de vandløb, som bliver undersøgt. Planerne fortæller, om der er behov for at udsætte ørredyngel, og anviser, hvilke tiltag der på sigt kan genskabe selvreproducerende ørredbestande. Serien ”Planer for fiskepleje” omfatter i alt 66 rapporter, som tilsammen dækker alle vandsystemer i Danmark. De indsamlede data om ørredbestandene indgår også i Miljøstyrelsens arbejde med at vurdere fiskebestandene i statens vandområdeplaner. ”Planer for fiskepleje” blev tidligere kaldt ”Udsætningsplaner”, men ændrede navn i 2011 for at understrege, at man får bedre bestande og en bedre natur ved at genskabe ørredens gyde- og opvækstområder i stedet for ”kun” at sætte fisk ud de steder, hvor ørredens gydeområder er blevet ødelagt.
Ørredyngel udsættes først efter undersøgelse af vandløbet
– Det år, hvor planen for det enkelte vandsystem bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel, da det netop er den naturligt producerede ørredyngel, som er interessant at undersøge, fortæller DTU Aqua. – Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator på, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel. I praksis betyder det, at lystfiskerforeninger i de vandløb, der skal undersøges næste år, ikke skal udsætte ørredyngel i foråret 2021.
Når undersøgelserne er gennemført i sensommeren/efteråret 2021, skal der i stedet for yngel udsættes ½-års fisk på de yngelpositioner, der er nævnt i den hidtidige plan.
En mere detaljeret beskrivelse af forløbet, herunder praktiske informationer omkring udsætning, er sendt til de berørte udsætningsforeninger, kommuner og Miljøstyrelsen, som også undersøger vandløbenes fiskebestande i forbindelse med den nationale overvågning af vandmiljøet.
Du kan læse meget mere om fiskeplanerne samt finde links til Ørredkort mv her.
nov 10, 2020 | Artikler, GEDDE, Geddefiskeri med agnfisk, Sponsoreret, Video
Jens Bursell lærer dig hvordan du monterer og bruger de færdigt lavede releasetakler til fiskeri med agnfisk efter gedderne.
Når du fisker efter gedder med levende og død agn samt bruger de forskellige flåd-tekniker til både trolling og stationært fiskeri, er det helt normalt at miste cirka 50 % af alle hug. Men – med de nye Release takler, som Jens Bursell har designet for Mr. Pike og Zebco Europe, lander du en markant højere procentdel af dine hug. I denne video viser Jens Bursell dig, hvordan du monterer og bruger hans færdigtlavede release takler til agnfisk fra Mr. Pike – nemlig Twin Hook Release Rigget og Bait Release Rigget. I videoen afsløres alle detaler om hvordan de virker – samt hvordan du på en let og simpel måde monterer dem.
Du kan købe Jens Bursell´s release takler til agnfisk her:
Twin Hook Release Rig (til stationært flådfiskeri)
Bait Release Rig (til trolling eller sub-float paternoster)
– samt i mange af Europas førende grejbutikker.
Husk at abonnere gratis på Fisk & Fris youtube kanal her.
nov 8, 2020 | Artikler, Friluftsliv, Grej og beklædning
Hovedet afgiver en del varme. Det er derfor afgørende for komforten ikke at fryse om ørerne. Vi guider til optimal hoved- og halsbeklædning på de kølige fisketure.
AF MARLENE BAK COHR, FOTO: JENS BURSELL
Normalt er det godt at kunne holde hovedet koldt – især hvis der er en stor fisk på krogen. Men i denne sammenhæng kan et varmt hoved være altafgørende for at være i stand til at holde varmen på fisketuren. Ikke blot fordi det er ubehageligt at fryse om ørerne. Der sker også et stort varmetab fra hovedet. Man kan derfor nemt begynde at fryse, hvis hovedet er udsat for kulde. Også selvom kroppen er klædt på efter alle kunstens regler og lag-på-lag-principper.
Vælg hovedbeklædning med omhu
På fisketuren opholder man sig længe udendørs – ofte i længere stillestående perioder. Derfor er det helt essentielt at holde hovedet varmt med en hue eller balaclava af god kvalitet. Hovedbeklædningen skal passe til vejret, længden af fisketuren og give god komfort. En hue er nemlig ikke bare en hue. Der findes forskellige materialer, tykkelser og modeller, som passer til lidt af hvert.
Hold hoved og hals varm i mellemsæsonerne
I mellemsæsonerne er det oftest ikke lige så koldt som om vinteren. Her kommer man langt med et halsrør og en hue. Ved kraftig blæst kan det dog føles ret koldt på fisketuren, selvom temperaturerne ikke er helt lave. Her vil det give mening at vælge en balaclava (også kendt som elefanthue), der beskytter dele af ansigtet.
Hold hoved og hals varm i vintersæsonen
Det er aldrig til at vide, hvordan det danske vintervejr folder sig ud. Men selv hvis vinteren er mild, kan det gå hen og blive en kold fornøjelse, hvis fisketuren varer mere end et par timer. Her vil det være en fordel at vælge halsrør, hue og balaclava i tykkere materialer. Man kan også vælge at bruge en tynd inderhue eller balaclava i merinould, for så at have en tykkere hue udenpå.
Materialerne er også vigtige for at holde varmen på fisketuren på en komfortabel måde. Merinould eller en blanding af uld og andre materialer som polyester, nylon eller elastan er et fornuftigt valg. Fordelen ved merinould er, at det giver formidabel varme samtidig med at yde god åndbarhed og svedtransportering.
Her får du nogle bud på lækre og lunende produkter til at holde hovedet varmt på fisketuren
FJÄLLRÄVEN BYRON HAT: En klassisk hue, der passer til både fisketuren og til hverdag. I 100 % varm og lækker uld. Perfekt til mellemsæsonerne og de kølige vinterdage. Set hos Friluftsland til 349 kr.
ACLIMA DESIGNWOOL MARIUS HEADOVER: Et tykt og varmende halsrør/halsedisse i 100 % merinould og i et indbydende design. Kan bruges om halsen og tages op over næsen, når kulden virkelig bider. Set hos Friluftsland til 299 kr.
BUFF MIDWEIGHT MERINO WOOL: Det klassiske halsrør fra Buff er næsten en uundværlig tilføjelse til friluftsgarderoben. Et alsidigt stykke beklædning, der kan bruges på mange forskellige måder. Denne version er i en lun og mellemtyk merinould. Set hos Friluftsland til 269 kr.
ACLIMA LW MULTIFUNCTIONAL BEANIE: Hue og halsvarmer i én! Huen kan åbnes i toppen og bruges som halsrør. Velegnet til kolde og blæsende dage takket være et nyttigt windstopper-lag på fronten. Perfekt i kold vinterblæst. Set hos Friluftsland til 379 kr.
BUFF LIGHTWEIGHT MERINO WOOL HAT: Let og lækker hue i merinould, der er velegnet til mellemsæsonerne eller som inderhue på de kolde vinterdage. Set hos Friluftsland til 229 kr.
ICEBREAKER OASIS BALACLAVA: Balaclava/elefanthue i merinould med virkelig god beskyttelse mod vind og vejr. Når kulden virkelig bider, beskytter den både hoved og ansigt mod frostbid. Set hos Friluftsland til 249 kr.
nov 7, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Kalundborg Fjord er kendt for de mange udslip der har været fra Musholm gennem tiden. Store fangster af undslupne regnbueørreder har underholdt store som små, men Kalundborg Fjord kan meget mere end det. For det er netop i denne fjord, at Thomas Graversen har haft noget af sit bedste fiskeri gennem tiden. Både målt i antal, men også i størrelse, har fjorden leveret superfisk, og her får du nogle af hans allerbedste pladser til de stålblanke havørreder.
AF THOMAS GRAVERSEN
REVET PÅ ASNÆS (1) Revet er ikke en plads, man bare lige kommer til. Og netop derfor, kan der være langt i mellem, at man møder andre fiskere derude. Det er heller ikke en plads, som man bør kaste sig over uden en vis rutine ud i havørredfiskeriet, for det er nemlig ikke den mest vadevenlige bund der venter.
Men er du til udfordrende fiskeri, så er denne plads virkelig et besøg værd. Bunden består af en blanding af rullesten, leopard bund, og store tangbælter, og i princippet fisker pladsen godt hele året. Om sommeren kommer der ofte gode stimer af havørreder forbi både morgen og aften, men også midt på dagen kan der fanges fisk.
Dog er efteråret ganske særligt her. Fisken begynder for alvor at trække ind mod fjorden, og man kan nu opleve et periodevis eksplosivt fiskeri med trækkende fisk, der lægger deres vej tæt ind forbi land. Vinterfiskeriet kan være en kold fornøjelse, særligt i vestenvind, da der ikke er noget derude der giver læ for vinden, mens foråret igen byder på et fint fiskeri, hvor særligt marts, april og maj er topmånederne for de store blanke fisk. Alt i alt en rigtig spændende fiskeplads.
Har man mod på at bevæge sig lidt væk fra parkeringspladserne, så venter der en masse spændende strækninger der alle kan byde på den næste gode oplevelse i Kalundborg Fjord.
Parkering sker på den store grusplads for enden af den offentlige vej. Herfra følger man grusvejen ind igennem skoven på modsatte side. Husk at respektere de huse der ligger på vejen, og ellers følge vejen ud til et markskel hvor man kan komme ned til kysten. Turen er på cirka to kilometer ned til vandet, så et par åndbare waders er at foretrække. Der fiskes fra hvor man rammer vandet, og rundt om spidsen, til man er tilbage ved bilen. Dette er en plads, der kan tage det meste af en fiskedag at affiske, så sørg for at have godt med tid, hvis du besøger denne plads.
HAVNEMARKEN STRAND VED ASNÆS ( 2 ) Denne plads er et besøg værd året rundt, da de fisk der trækker langs med fjordens sydlige side ofte trækker forbi her. Spidsen til venstre, og rundt i bugten ned mod skrænterne, er steder man bør give noget opmærksomhed. Særligt det lille rev ud for skrænterne holder ofte rigtigt gode fisk. Denne plads er både nemt tilgængelig og forholdsvis begyndervenlig, hvorfor der ofte er andre lystfiskere i området.
Pladsen består, fra venstre, af nogle fine badekar med tangbælter hvor man ofte kan møde havørrederne helt tæt ved land. Strækket går herefter over i et mere sandfyldt område, med spredte tangpletter. Dette stræk kan ved første øjekast se kedeligt ud, men lad dig ikke narre. Tangbuskene holder ofte på havørreder der står og venter på tobiser eller småfisk, der vover sig ud over det åbne sand. Derfor er det netop her særligt vigtigt, at kaste til områderne med tangbuske.
Det efterfølgende stræk, er nærmest en stor fiskeplads. Strækket starter med et lille rev, som kan affiskes på begge sider. Herefter er det klassisk leopardbund og badekar der afløser hinanden.
Her kan du se de bedste kystpladser til havørred i Kalundborg Fjord.
”SVINGET” (3) ASNÆS SKOVVEJ 31 Svinget er en betegnelse jeg altid har brugt om denne plads. Der parkeres i skoven lige hvor vejen slår et 90 graders sving rundt. Herefter venter der en tur på små 800 meter ned til vandet. Igen er der tale om en plads du ofte har for dig selv, da man skal bevæge sig lidt for at komme ud til vandet.
Men har du mod på en lille gåtur, så er denne plads bestemt et besøg værd. Faktisk er hele strækket fra Havnemarken og ned til denne plads et stort, godt fiskestræk. Og det er da også strækket mod venstre, der igennem tiden har kastet langt de fleste fisk af sig. Særligt pynterne bag den store kvæggård er et yndet opholdssted for en stor del af fjordens ørreder, og de kan altså med fordel fiskes af et par gange mens man er på pladsen.
Jeg har før været over spidserne, hvorefter jeg kun har affisket bugterne ind i mellem og så taget alle spidserne tilbage. Flere gange er nye fisk kommet ind på pladsen, så giv det et skud.
SLÆBESTEDET – KALUNDBORG HAVN (4) Hvis jeg skal nævne én enkelt plads i Kalundborg Fjord, som både er nem at fiske og nem at komme til, så må det være denne plads. Der kan fanges det hele, fladfisk, multer og især havørreder i vinterhalvåret.
I bunden af området løber der en afvandingskanal ud. Denne har som sådan ikke nogen opgang, og er derfor ikke omfattet af fredningerne. Alligevel kan man i efteråret opleve ganske fint fiskeri efter havørreder der trækker ind mod ferskvandet i området, og til tider kan man også se fiskene svømme op i kanalen og stille sig.
I sommermånederne kan der i perioder, være rigtig mange multer på denne plads. Der kan fiskes i hele området, hvor der ikke er skiltet med fiskeri forbudt. Man skal dog være opmærksom på, at særligt om foråret og sommeren kan der være en livlig trafik af småbåde, der bliver sat i vandet fra de små ramper.
Stort set hele året, kan man opleve det gode fiskeri i Kalundborg Fjord. Ligesom denne dag, hvor en god stime havørreder kiggede forbi pladsen.
RADIOVEJ (5) Navnet giver næsten sig selv, da der på denne plads står to kæmpe antenner. Området huser også en lystbådehavn, som naturligvis skal respekteres når man fisker omkring den.
Til venstre for havnen ligger nok et af de mest velkendte områder, når der skal jagtes undslupne regnbueørreder. De har det med at samle sig i netop dette område, og man kan, til tider, fange virkeligt mange fisk herinde. Det er særligt fra slutningen af oktober og frem til februar, at man kan støde på burhøns her, og i samme periode kan man også være heldig, at støde på havørreder. De er inde for at ”gemme” sig i det lave, og måske lidt lunere vand der findes her.
Er man ikke til fiskeriet inde i bugten, kan man med fordel søge ud af tangen. Området er en typisk vinterplads, med blød bund over det meste af strækket. Der er spredte tangpletter og tangbælter, der holder byttedyr hele året. Derfor er denne plads et oplagt sted for fluefiskerne, hvor de små fiskeimitationer rigtigt kan komme i spil. Ude omkring selve spidsen kommer det dybere vand helt ind under land, og her kan der både fanges havørreder, multer, regnbueørreder, torsk og fladfisk.
Parkering til dette område sker ved den lille lystbådehavn, hvorefter man går ud til det sted man vil fiske. Området ligger tæt ved byen, og der er ofte fisk her. Derfor er det gerne et besøg værd, hvis man ikke har så lang tid at fiske i.
Kun enkelte steder er det nødvendigt, at vade et godt stykke ud i vandet. På de fleste pladser starter fiskeriet allerede fra land. Husk derfor, at affiske det vand tættest på dig godt og grundigt, før du går ud. For fisken går ofte tættere på land end du regner med…
KLINTEGÅRDSVEJ NR 45 ( 6 ) Dette er en af de mere ”hemmelige” pladser, som jeg stort set aldrig møder folk på. Da vejen fører ned til private sommerhuse, er det vigtigt at skiltningen bliver fulgt og man ikke holder i vejen når man parkerer.
Forenden af den lille grusvej, hvor den drejer til venstre, er det muligt at komme igennem krattet og ned til vandet. Her ligger der et stræk, som på mange måder ligner de andre. Men man skal ikke tage fejl, for strækket rummer flere stykker, hvor fiskene stopper op, og til tider kan opholde sig i store flokke.
I princippet kan der være fisk over det hele, for strækket byder på det ene badekar efter det andet, med masser af tang, sandpletter og små revler. Men det er særligt de 300 meter til venstre for vejen, der er et besøg værd. Og det er altid det stræk, der får min opmærksomhed, hvis jeg kun kan fiske en times tid. OBS: Man skal ned af en privat vej for at komme til pladsen. Man må godt gå på vejen, men ikke tage sin bil med.
RENSNINGSANLÆGGET (7) Det er måske ikke det mest charmerende navn til et fiskespot, men ikke desto mindre, så ligger der et rensningsanlæg lige i nærheden, og det er da også her man parkerer. Særligt forår og efterår, er denne plads et besøg værd, og du kan starte fiskeriet lige hvor du kommer ned. Der kan fiskes til begge sider, men særligt til venstre og ind mod Kalundborg har været givtigt. Her har jeg flere gange oplevet et rigtig godt fiskeri på trækkende fisk, som det ene øjeblik ikke er på pladsen og så lige pludseligt er alle vegne. Hvis man er den type kystfisker der kan lide at bevæge sig lidt, så rummer denne plads mange kilometer godt fiskevand.
Pladsen byder på leopard bund, badekar og sandrevler så langt øjet rækker, så man kan roligt bruge nogle timer på denne plads, hvis man har mod på at bevæge sig. De lokale garnfiskere kender dog også til pladsens hyppige besøg af sølvtøj, hvorfor man i perioder kan støde på ulovlige garn.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 9/2018.
En kasket med en god skygge og et par gode solbriller, er ofte de rette redskaber at have med på turen, når der jages havørreder helt tæt på land i de mange badekar.
nov 4, 2020 | Artikler, GEDDE, Spinnefiskeri efter gedder, Video
Rundt omkring i landets skove ligger der masser af små feder moser med et super underholdende fiskeri efter gedder. Det er ikke altid de er særlig store, men til gengæld er det et både sjovt og mega underholdende fiskeri. Tag med Martin Millinge på spinnefiskeri i mosen og oplev det vildeste geddefiskeri. Videoen er på dansk med mulighed for tilvalg af engelske undertekster.
Husk at abonnere gratis på Fisk & Fris Youtube kanal her.
nov 2, 2020 | Artikler, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Spinnefiskeri
Rasmus Christensen har gjort det bedre end godt det sidste års tid med en imponerende række af kæmpestore sandart – både fra Danmark og Sverige. Alle fisk er taget på målrettet fiskeri, og hans seneste præstation er en enorm sandart – kun cirka 600 gram fra den svenske rekord. Kæmpesandarten er sandsynligvis den tredjestørste sandart, der nogensinde er fanget i Sverige. Og den største sandart fanget af en dansker!
AF JENS BURSELL
RASMUS CHRISTENSEN er gjort af et helt specielt stof. Han fisker hardcore målrettet igennem efter sit yndlingsbytte sandarten – og han gør det suverænt godt. På trods af sine blot 20 år har han fanget flere store sandarter end de fleste søfiskere i deres vildeste drømme kan fantasere om at fange på et helt liv. OK – han har stået i mesterlære hos sin far Casper Christensen, der er en af landets dygtigste predatorfiskere, men alligevel. Rasmus fanger bare masser af store fisk – med eller uden sin far i båden.
Hans imponerende række sf storsandart blev her for nylig kronet med en gigantisk sandart på vertikalgrejet:
Flid ved sandartvandet giver bonus
– På trods en Corona krise som presser fisketiden og nogle lærere i 3.g, som syntes jeg skal lave mine opgaver lidt grundigere, skulle der alligevel presses en sandart tur ind, fortæller Rasmus. – Selvom der ikke rigtigt var tid til det, så må man jo bilde sig selv ind at “aahh mon ikke det går, at jeg lige tager en fiskedag eller to”.
– Jeg har regnet mig frem til, at jeg har fisket omkring 110-120 dage i 2020, og min far Casper har fisket lige så mange dage. Men afsted – det kom jeg. Den første fiskedag foregik i dagstimerne, og selve fiskeriet var ikke prangende. Gedderne var i hugget, men der var ingen sandart. Endelig kom natten, og selvom det blæste lidt i en lidt uheldig retning i forhold til, hvor fiskeriet gerne skulle foregå – og selvom regnen kom styrtende i byger i tide og utide, så var der fisk på loddet. Men ingen ville hugge.
– Efter et par timers søgen, hvor jeg godt kunne mærke, at det inderste lag tøj var begyndt at blive vådt, spottede jeg pludselig en stor fisk helt oppe i vandsøjlen under fødefiskene. Fisken så egentlig ikke voldsomt stor ud, men jeg har erfaring med, at sandart, der står højt, ikke altid giver et kæmpe ekko. Efter at have taget mig god tid til at placere båden helt rigtigt oven på fisken, så den stod lodret nede, og jeg havde næsen af båden op mod vinden, så jeg ikke ville drive af den, blev agnen serveret helt rigtigt.
Den tredjestørste sandart i Sverige nogensinde
– Jeg gav et forsigtigt nøk og tog 1/5 omgang på hjulet. Det var alt, hvad der skulle til for at få fisken til at rejse sig og hugge. Da fisken kom til overfladen føltes den ikke stor overhovedet, og mindede om en 4-5 kilos, men da den nåede op, fandt den ud af, at den var kroget. Så gik fisken gik helt amok, men det hårde pres fra W4 stangen holdt den fra at kunne svømme ned igen, og hurtigt blev den kanet i nettet til stor forløsning for mig.
– Fisken så helt vild tyk og muskuløs ud, men dens brede udseende gjorde, at jeg ikke bedømte den til at være særlig lang, og jeg troede blot, at den var lige over de ti kilo nettet. Men – det var kun lige indtil jeg fik den i hånden: Man ved, at det er en tung sandart, når man skal bruge to hænder for at løfte den…Efter hurtig afkrogning blev den målt og vejet over tre hurtige omgange med det samme resultat: 103cm og 11,92 kilo. Nu var det sikkert: Det var en ny PR. Nu var resten af turen “ligegyldig”, og om der kom flere fisk i båden eller ej betød ikke noget. Der kom heller ikke flere sandart i båden, men gedderne var fortsat i hugget, og natten blev sluttet af med en ny længde-PR i gedde på 125 tynde cm og 11,98 kilo. En fantastisk nat på vandet!
Rasmus og hans far Casper fanger deres mange store sandart på en variant over Jens Bursells movinghook releasetakel til vertikalfiskeri, som du kan se her. Læs mere om princippet i dette takel i bogen Geddefeber.
Releasetakel til sandart med moving hook effect
Fisken blev fanget på en Westin TwinTeez Black Mamba i den store størrelse rigget op på Team Christensens selvbyggede version af et release takel med med moving hook effekt, som ses ovenfor. Du kan også se dette takel i interviewet med min far inde på Fisk og Fri’s youtube kanal. Vi havde i en overgang et problem med store sandart, som huggede sten hårdt omkring hovedet på agnen og som vi ikke kunne kroge på vores dengang almindelige to-krogs stinger kroge. Derefter eksperimenterede vi en del og fandt en klart højere krogningsrate med en variant over Jens Bursells moving-hook releasetakel, der også er beskrevet i hans bog Geddefeber.
– For hvert år der går, og for hver fisk vi fanger, stiger størrelsen på vores standarter. Og hvor vi før i tiden har været meget tilfredse med de mange femkilos fisk, som vi har fanget, har vi de seneste år sigtet langt højre for forhåbentligt at opnå en større gennemsnitsstørrelse på fiskene. Når det er sagt, så er det stadig vigtigt at kunne sætte pris på eksempelvis en femkilos sandart i de perioder, hvor fiskeriet er svært – og især hvis man fisker i Danmark, hvor vi danskere bare må indse, at der er meget færre store fisk, end der er i landende omkring os. Efter at have fået to 10 kilo + sandarter i Danmark og én i Sverige i år var det helt urealistisk at få en 10kilo+´er nummer 4. Så da 11,92 kilos sandarten fisken lå i nettet, troede jeg simpelthen ikke mine egne øjne. Igen blev barren for vores sandartfiskeri hævet.
Målrettet fiskeri efter stor sandart
– Sandartfiskeriet er noget helt specielt for min far og jeg, fortsætter Rasmus. – Fiskeri er noget som vi begge brænder for, men det pelagiske vertikal fiskeri og hele mystikken der er omkring store sandart, det er bare noget helt specielt. Vi har nu i mange år jagtet de helt grove fisk, og tanken om 10kilo+ sandart driver os til at forbedre vores fiskeri hele tiden i jagten på succes. Selvom fiskeriet har været godt, er det vigtigt ikke at stille sig passivt og tilfredsstillet, men i stedet optimere sit fiskeri. Fisk på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter – og med de rigtige agn. Og hvis ens teorier ikke virker, så er det bare med at blive ved med at klø på og prøve nye vande samt taktikker.
Garmins 3D-ekkolodsteknologi har revolutioneret Rasmus´s sandartfiskeri.
Garmin Panoptix har revolutioneret fiskeriet
– Da Garmin kom ud med deres Panoptix for nogle år siden og efterfølgende deres Garmin Livescope, fik vi igen en mulighed for at optimere fiskeriet, fortsætter han. – Men en ting er at have ekkolodderne, noget helt andet er hvordan man bruger og indstiller dem til sit fiskeri samt lærer at sortere de mindre fisk fra.
– Alt vores vertikalfiskeri foregår med stænger fra Westin. Vi har både fisket med W4 og W6 samt fisker med W4 i øjeblikket. Håndtaget på W4, som kan justeres i længden, gør at det er den model, vi bruger, da det er med til at give et bedre modhug samt en god føling og styring af både agn og fisk. Vores fiskeri foregår primært med Westin TwinTeez i 20,4 cm, som vi har fisket med i mange år. Derfor kender vi agnen ud og ind – samt ved præcis, hvordan den skal fiskes på de forskellige årstider. Agnvalget er vigtigt, men endnu mere vigtigt er det, at man kender den agn, man fisker med. Vi fisker derfor med få forskellige typer agn, men selvfølgelig i mange forskellige størrelser og farver, slutter han.
Her kan de set et udvalg af Rasmus Westin agn. Black Mamba er den sorte agn, du ser i boksen.
okt 31, 2020 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Når vandtemperaturen når ned på 8-10 grader i det sene efterår, kan der være masser af fisk i de dybe ”badekar” mellem revlerne på den åbne kyst. Her giver Tue Blaxekjær dig opskriften på, hvordan du fanger dem.
AF TUE BLAXEKJÆR
DER ER GODT GANG I BØLGERNE, og min fiskemakker, som står på anden revle må kæmpe for at holde balancen. Selv sidder jeg inde på stranden for at få en bid mad. Med et bliver madroen afbrudt, idet en stor fisk vælger at springe helt fri af vandet 10 meter bag min makker. Den kraftige vind og bølgernes brusen gør, at jeg ikke kan råbe min makker op. Jeg skynder mig at sluge det sidste af min mad, for derefter at kæmpe mig ud mod revlen via det store stenrev. På vej ud affisker jeg badekarret på langs, og der skal ikke mere end tre kast til, før jeg står med fast fisk.
At badekarsfiskeri kan være uhyre effektivt, er der ingen tvivl om, og specielt i løbet af vinteren og i det tidlige forår bliver der fanget mange fisk i badekarrene. Men under de rette forhold er fiskene faktisk at finde inde i badekarrene hele året.
Fiskeri efter havørred i badrkarret
Badekarret er det dybe vand, som findes mellem kysten og første revle eller revlerne indbyrdes. Det er dog ikke altid, at et badekar skal findes mellem strandens revler. Jeg vil her beskrive de mest normale badekar – samt hvilke karakteristika man skal holde øje med for at finde dem.
Når du affisker badekarrerne er det ofte en god idé at tage et par kast, inden du går ud. Ofte står fiskene lige ude foran, så de let blvier skræmt.
Det klassiske og mest almindelige badekar er at finde mellem land og første revle eller første og anden revle. Som oftest kan et sådant badekar genkendes på et bælte af mørk bund som løber i badekarret på langs med kysten. På yder og indersiden af badekarret vil man kunne se de rene, lyse sandrevler. Det der gør denne type badekar interessant set med en kystfiskers øjne er, at havørreden bruger badekarret som spisekammer samt trækrute.
Som udgangspunkt bryder havørreden sig ikke om at svømme synligt rundt over ren sandbund. Den foretrækker at svømme rundt over mørk bund eller i grænseområdet mellem mørk og lys bund. Som kystfisker er det b.la. denne adfærd der udnyttes, når vi fisker efter badekarrenes havørreder.
Badekar uden synlige revler
En anden type af badekar – og et, som man normalt støder på ved meget stenede kyststrækninger med mange rev, er en type af fordybning, som ikke så let lader sig afsløre, da det ikke er omgivet af visuelt synlige sandrevler. Men – ved at være opmærksom på, hvordan vandet opfører sig, er det muligt, at danne sig et billede af, hvordan dybdeforholdene er, og om der er afgrænsede områder med dybt vand kystnært. På dage med kraftig pålandsvind, fortæller bølgerne, hvor på kysten de hemmelige badekar er. Typisk lader badekarret sig afsløre ved at bølgerne bryder brusende henover det lavere vand som findes på ydersiden af badekarret. Når bølgerne når ind over badekarrets dybe vand lægger de sig. Denne type af badekar skal typisk findes i forbindelse med pynter samt mindre rev på steder, hvor kysten slår et knæk.
Fisk & Fris Tue Blaxekjær giver den gas i et lille badekar ved Falster.
Fisk efter havørreden på langs af badekarret
En metode jeg gennem de sidste par år har haft stor succes med er, at affiske badekarrene på langs, mens jeg vader på badekarrets yderside. Det skal dog siges, at det ikke er alle steder, at dette kan lade sig gøre, da badekarrene på flere pladser er for dybe til at man kan komme igennem dem uden at blive mere våd – end hvad sjovt er. Ved at gå på den yderste revle, har jeg mulighed for, at affiske badekarret parallelt med kysten i bagvandet fra bølgerne, efter de er knækket ind over den revle, som jeg går på.
Havørreden elsker at jage i det oprørte vand som findes lige efter bølgerne har brudt ind over revlen. Udover at hvirvle en masse smådyr op som havørreden spiser, er tobis og andre småfisk et let bytte for havørreden i det oprørte vand. Et godt råd er at fiske så tæt på revlekanten som overhovedet muligt, da havørreden trækker rundt på denne i sin jagt på føde.
Havørreden trækker langs badekarret
Hvis vi som hovedregel går ud fra, at havørreden primært trækker rundt langs kanten af badekarret, er det umiddelbart åbenlyst, at det er der vores agn skal fiske. Ved traditionelt badekarsfiskeri bliver langt de fleste kast placeret 45 til 90 grader vinkelret på kysten. Det betyder i praksis, at vores gennemløber kun kortvarigt befinder sig i området nær badekarrets yderste kant. Står vi derimod på badekarrets yderste revle og fisker på langs med badekarret, vil vores gennemløber fiske i havørredens primære jagtområde, stort set konstant under hvert kast.
Som udgangspunkt vil jeg helst undgå, at vade for meget rundt i badekarrene, når jeg fisker, da det specielt på stille dage, skræmmer fiskene. Fisker jeg på en stille dag i et badekar, hvor det ikke er muligt, at komme ud på badekarrets yderste revle, affisker jeg det som hovedregel fra land, hvor jeg ligger mine kast så skråt som muligt i forhold til, at kunne affiske ydersiden af badekarret.
Er der derimod gang i vandet, hvor store bølger brusende bryder ind over kysten, har jeg ikke noget imod, at vade direkte ud i badekarret og så affiske det fremefter – vadende. Bølgerne laver så megen larm og uro i vandet, at havørreden ikke lader sig skræmme. Jeg har i grumset og oprørt vand flere gange oplevet, at havørreder stiller sig op af mine ben, som om de var et naturligt skjulested.
Christoffer Clausen med en fin havørred fra badekarret, der huggede på en Snurrebasse str. 3.
Sådan fisker du efter havørred i mindre badekar
En god metode til at affiske mindre badekar, som ligger i forbindelse med rev og pynter, er at placere sig i vandet på den side af revet eller pynten, som vender væk fra badekarret. Ved at placere sig som beskrevet, undgår man at skræmme fiskene, og man har samtidig mulighed for at fiske ens agn hen over revets lave vand.
Jeg har flere gange kunnet iagttage, hvordan en havørred er fulgt efter min gennemløber op af badekarret, for først at hugge midt på revets lave vand. Står man midt på revet eller revkanten tættest på badekarret, ser man højst en skygge svømme retur til badekarrets trygge dyb, hvorved man har frarøvet sig selv chancen for fisk.
Havørredfiskeri i de dybe render
En udvidelse af det traditionelle badekarsfiskeri, er fiskeriet i de dybe render som ofte løber langs med store rev, der går ud fra kysten. Specielt på dage med en svag til jævn pålandsvind kan fiskeri i disse render virkelig være givende, idet der ofte løber en god udadgående strøm i dem.
Strømmen i renderne bliver skabt ved, at vandet fra bølgerne skal retur til havet. I det sene efterår er der to gode grunde til, at fiske i disse render. Dels er vandet på solrige dage en smule varmere end vandet er på ydersiden af rev og revler. Den anden grund til, at renderne er spændende er, at strømmen fører tanglopper, rejer samt andre af havørredens føde fødeemner med sig. Da renderne ofte er smalle består tricket i at placere sig på behørig afstand fra kanten af dem, så man ikke skræmmer havørreden. Man skal dog stadig stå så tæt på renderne, at det er muligt af affiske dem på langs.
Set oppefra er badekarrene som oftest mørke med den lyse 1. revle på ydersiden (tv).
Med bombarda og flue efter havørred
Specielt under fiskeri med bombarda og flue, kan det være en god ide, at lade strøm og bølger gøre arbejdet. Helt enkelt fortalt går det ud på, at man stopper sin indspinning, hvorefter man lader strøm og bølger føre sin bombarda enten ind eller ud. Det er dog yderst vigtigt, at man hele tiden har en god kontakt til bombarda ´en, så man hurtigt kan registrere hug.
Netop fordi man ikke spinner ind, føles et hug markant anderledes end normalt. Hugget opdages normalt ved, at bombardaen stopper i strømmen eller måske ligefrem skifter retning. Indtil man bliver fortrolig med denne form for fiskeri, er et godt råd, at give modhug ved hver eneste mistanke om hug. Til denne form for fiskeri bruger jeg typisk et intermediate bombardaflåd på 15 – 25 gram afhængig af vind og vejr. Jo kraftigere vind og bølger er, desto tungere bombarda. På fluesiden er kobberbassen, STF rejen eller en kutlingeimitation mine fortrukne fluer.
Til denne form for fiskeri foretrækker jeg ubelastede fluer. Fordelen ved at fiske med en ubelastet flue er, at den svæver i vandet og ikke går i bunden som en tungt belastet flue ville gøre det.
Valg af blink og flue til havørred
Som badekarsfisker er det vigtigt at have et bredt udvalg af endegrej med. I nogle situationer er det vigtigt, at man kan fiske dybt og hurtigt, hvorimod man andre gange skal fiske højt og langsomt. Min favoritgennemløber til dybt og relativt hurtigt fiskeri er OGPs Bornholmerpil på 24 gram i farven blå krystalina. Skal jeg derimod fiske højt og langsomt, foretrækker jeg en Snurrebasse i no. 2 eller 3 samt Skruen på 10 eller 15 gram.
Til fiskeri i det brusende bagvand foretrækker jeg helt klart at fiske med Bornholmerpilen. Dette gør jeg, fordi dens greb i vandet er minimalt, hvilket betyder, at den ikke bliver trukket ind mod kysten af strøm og bølger på samme måde, som et stort pladeblink ville gøre det.
