Dybt inde i Iran lever verdens største barbeart – geddebarben,der kan blive over 100 kilo stor. Fisk & Fris storbarbeekspert har tjekket myten om de gigantiske fisk efter – og blev belønnet med et par solide fisk.
AF ARNOUT TERLOUW
DER FINDES EFTERHÅNDEN ikke meget fiskeri efter de aller største ferskvandsfisk, der er uudforsket. Men i floderne Eufrat og Tigris, som løber igennem en krigshærget region i Mellemøsten, svømmer stadig nogle kæmpestore fisk, som kun meget få vesteuropæere har fisket efter: Den sagnomspundne geddebarbe har en nærmest mytisk status blandt hardcore specimenfiskere – og betragtes som noget nær den hellige gral.
På jagt efter geddebarben
Geddebarben findes i både Irak, Syrien, Kurdistan det sydlige Tyrkiet – og så Iran. De tre førstnævnte er ikke ligefrem ufarlige at rejse i – og det var her Fisk & Fris Jakub Wagner fik sine store fisk nogle år tilbage. Iran derimod er ved at åbne meget op, og mange dele af landet regnes som et sikkert område at rejse i.
For halvandet år siden kom jeg i kontakt med Seana Khajeh Nouri – en fanatisk iransk lystfisker, der viste mig fotos af nogle virkelige store geddebarber, så jeg planlagde straks en kombineret backpacker og fisketur til området. Min første tur derned var i september 2016, men her var fiskeriet virkelig svært. Vi blev nemlig ramt af ekstremt lavt vand samt en “koldfront”, hvor temperaturen faldt fra 50 til blot 30 grader… Jeg fik dog alligevel omkring 20 barber på kunstagn op til 20 kilo, men den helt store fisk udeblev desværre. – Kom herned til foråret, blev Seana ved med at sige – og sådan blev det. I foråret var jeg retur med et par venner.
De kæmpestore geddebarber har deres navn, fordi – som navnet antyder – ligner en krydsning imellem en gedde og en barbe.
Forventningens fiskeglæde er tit den største
Kort efter ankomsten, viser de lokale os et foto af en kæmpestor 70 kilos geddebarbe, der er fanget kort forinden i søen, hvor vi skal fiske, så forventningerne er høje, da vi efter en længere tur over søen i gummibåd slår vores teltlejr op på en flad skråning i bunden af en flot bugt.
Vi kan både høre og se jagende fisk – så vi er selvfølgelig ivrige efter at komme i gang med fiskeriet. Det klare vand er steget hele fem meter, siden sidst vi har her, så forholdene ser perfekte ud. Vi fordeler os på to både, og til frokost kommer vi retur til lejren med vidt forskellige historier. Vores båd har ikke oplevet meget, men de andre har været heldige at finde en gruppe aktive fisk på en oversvømmet gravplads – og får hele fem barber op til 12 kilo samt en Shirbot barbe, der ikke bliver helt så stor, men til gengæld fighter endnu bedre end geddebarben.
Efter en god gang kyllingekebab er vi igen klar til at fiske. Da vi har kastet en hel time uden et eneste hug, får Seana en opringning fra Methi i den anden båd. – Florian har fået en kæmpe fisk, jubler han ind i røret. Vi skynder os derover og kan bevidne fotograferingen af en gudesmuk fisk på 36 kilo og hele 152 centimeter. Selvom der ikke er tale om en rekordfisk, er vi helt oppe at ringe – og alene med denne fisk er turen hjemme Da dønningerne efter den flotte fisk har lagt sig, er alt dødt resten af dagen. Det bliver en kold nat, og den næste morgen er vandet igen steget. Eller for at gøre en lang historie kort – efter den yderst lovende start, har vi et par rigtig svære dage, hvor der sker meget lidt på nær et par hektiske hugperioder, hvor vi nogle gange får 2-3 mindre fisk.
Meget tyder på, at fiskene, hvis leg burde være overstået for lang tid siden, faktisk først nu er lige ved at skulle gyde, for de fleste af fiskene er usædvanlig tykke. Fisk tæt på gydningen er altid svære – og det bliver ikke bedre af, at der for øjeblikket løber en masse koldt smeltevand fra de snedækkede bjerge ned i søen.
Arnout og hans venner slog lejr direkte ned til den klarvandede sø, så der kunne fiskes igennem hele tiden.
Barber på spinnegrejet
Men – vi bliver ved med at kaste, for vi ved, at det næste hug kan være monsterfisken fra vores drømme. På den første tur var det min Gunki Kaiju Spin 70 S – et 35 gram tungt vibrerende hardbait med et spinnerblad i enden, der fangede langt de fleste af fiskene.
Spinneren Mepps Long Cast no. 5, som er Seana´s favorit, kører også fint – og vi har også fået godt med fisk på Sebile Spin Glider 95 mm Fast Sinking på 52 gram. Også 115 mm modellen skulle vise sit værd. Faktisk i den grad, at næsten alle fiskede med denne superagn efter et stykke tid, indtil der snart ikke var flere tilbage i takt med, at de blev mistet. Hele to fisk over 25 kilo faldt for denne agn – og de kæmpede som vanvittige. Faktisk fik vi også en tolvkilos, der leverede så vild en kamp, at vi nok ville have skrevet under på, at den var over 25 kilo – hvis altså ikke lige vi havde landet den.
Med blink efter barber
Blink tegnede sig også for en del af fangsterne af geddebarber og shirbot. Ofte var der tale om sightfiskeri, hvor vi spottede en stime på jagt, hvorefter vi kastede direkte ind flokken – og ofte blev agnen taget i det samme den ramte vandet. På trods af svære fiskeforhold – fik vi mere end 100 geddebarber til os fem mand – så forestil dig lige hvor vildt fiskeriet kan være hvis man rammer det helt rigtigt! Alt i alt en fantastisk uge, i et fantastisk landskab – med nogle fantastiske fisk – og nogle mindst lige så fantastiske folk. Det er ikke sidste gang jeg er taget til Iran.
Geddebarberne kæmper som besatte ogt det er et syn for guder, når en stor fisk som denne tager et udløb dybt ned i det krystal klare vand.
Geddebarben
Den kæmpestore geddebarbe – Luciobarbus esocinus, kaldes lokalt Soong. Den kan blive over to meter lang og veje mere end 100 kilo. I 2010 blev der i den tyrkiske Karakaya Dam fanget et eksemplar på 123 kilo og 2,25 meter, men der er faktisk rapporteret fisk helt op til 150 kilo. Fisken er tæt beslægtet med den iberiske barbe – en art der kun findes i Spanien. Geddebarben er kategoriseret som sårbar på IUCN´s artliste, så alt fiskeri er naturligvis Catch & Release.
Tag til Iran for at fiske
Iran er et kæmpestort land på størresle med England, Frankrig, Spanien og Tyskland tilsammen. I Lonely Planet skriver de: “If you like people, you’ll like Iran. The Iranians, a nation made up of numerous ethnic groups and influenced over thousands of years by Greek, Arab, Turkic and Mongol occupiers, are endlessly welcoming. For those who have grown up on an endless diet of images depicting Iran as a dark, dangerous place full of fundamentalist fanatics, discovering the real Iran is the most wonderful surprise. Before long you’re asking yourself: How can somewhere supposedly so bad be so good?” Jeg kan ikke være mere enig!
