jun 15, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, HAVØRREDFISKERI, Havørredtrolling, Trolling
Jonathan Holm Nielsen med sin flotte 6,2 kilos havørred taget på trolling.
Det er så skønt, når ens hobby kan deles med den nærmeste familie. Min søn Jonathan er opvokset med fiskestangen, siden han var ganske lille, og gennem tiden har han derfor været med på mange fisketure. Følg med på en af de ture, som man bare aldrig glemmer.
AF ANDREAS HOLM NIELSEN
– Vi har tidligere fisket gedder og sandart, hvor der også er faldet et par gode fisk af til min søn og hans legekammerater. Vi deltog bl.a. i Dansk Brakvandscup ved Stege forrige år, hvor sønnen blev Champion i Juniorrækken med flere fine landede gedder, så han er vant til det med en fiskestang.
– Sidste år havde jeg knægten med på fjordfiskeri efter havørred fra båd, og det blev da også til nogle fine havørreder i mindre str. til ham og jeg – dog ingen store… I vinter viste jeg billeder til min søn af laks og havørred i XXL, som jeg tidligere har fanget, og det vakte straks stor interesse. Jeg fik derfor at vide, at det ville han da også meget gerne fange. Jeg måtte så berette om, at dette fiskeri både krævede tid og dygtighed, men samtidig skulle vind og vejr også gå op i en højere enhed for, at det kunne muliggøres, når vi skulle ud og trolle på det store hav fra vores fem meter båd.
Groft sølvtøj på hjernen
– Disse XXL sølvfisk har siden ligget og luret i baghovedet på knægten som et ”must try”. Til sidst kom dagen, hvor der lige pludselig var en åbning med næsten ingen vind og højtryk, som også passede ind i familieplanerne. Bil og båd blev hurtig pakket, og en sen aften susede vi 400 km mod Møn med vores båd bagefter. Vi ankom midt om natten for at sove nogle få timer i bagagerummet, inden vækkeuret ringede kl. 03.30. Grejet blev læsset i båden, og denne blev bakket i vandet ved 4-tiden. Vi fik iklædt os ordentlig påklædning og redningsveste, hvorefter vi var klar til at sejle ud på eventyr på det store vand. Det var stadig mørkt, og jeg kunne mærke spændingen fra sønnen, som ligeledes havde ”sommerfugle i maven”, så vi fik hurtigt fisket en masse vand igennem.
– På et tidspunkt sidst på eftermiddagen får vi endelig et fint hug, og akkurat som man tror forløsningen kommer, og det det hele går op i en højere enhed, så viser der sig en mellem stor torsk. Men sønnen tog det nu meget pænt, selv om man jo altid håber på det bedste. Vi får trollet videre til det næsten bliver mørkt uden hug fra disse ”store sølvfisk”, og efter over 12 timers fiskeri samt 15 timer på vandet, er vi endelig i havn igen. Vi er lidt trætte, men vi er ved godt mod og sultne på mere!
Det er denne fede lille fiskefræser Andreas og hans søn Jonathan fisker fra, når de er på tur sammen.
Det store hug
Den næste dag fisker vi ikke så lagt fra land, og vi har hørt om flere fine fangst fra min kammerat, som har fisket der dagen før. Der er nogle bølger, da vi sejler ud, som dog lægger sig i løbet af dagen.
Knægten når at blive lidt søsyg og hænge lidt med hovedet pga. træthed i løbet af morgenen, som dog meget hurtigt glemmes efter nogle timers fiskeri, da forløsningen endelig indtræffer. Han får nemlig et rigtig godt hug med efterfølgende udløb. Fisken er helt fri af vandet, og jeg er derfor ret hurtig klar over, at det er en stor ørred vi har fat i.
Med rystende ben, men med sikker hånd får Jonathan fightet den store fisk til båden, som dog ikke vil følge med. Til sidst efter en spændende fight får jeg dog nettet den store fisk med jubelråb fra os begge. Klimaks er nået. Vi får yderligere en super flot ”sølvfisk” til undertegnede, som naturligvis er mindre end knægtens. Vi fisker yderligere nogle timer uden flere hug, som dog ikke betyder noget, da vi har fået præcist, hvad vi kom efter. Ved 15-tiden takker vi af for denne gang og sejler i havn.
– Det, der fungerede for os, var overfladefiskeri med sideparavaner, og vi benyttede os af de nye Kinetic Anti-kink sinkers i 30 og 50 gram kombineret med kompakte Jebo Herring Glitter blink fra Kinetic i pink, hvid og sølv. Mon ikke jeg kan lokke knægten med en anden gang? – Det tror jeg vidst nok.
maj 26, 2020 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Sponsoreret, Video
Martin Hubert, som er en af de dygtigste havfiskere i Europa, er til daglig skipper på turbåden Fyrholm fra Spar Lystfiskeri. Vi har været et tur på Øresund med ham for at lære, hvordan man fanger rødspætter. Her kan du blandt andet lære alt om, hvordan du finder rødspættepladser ved brug af moderne marineelektronik. Vi gennemgår også alt, hvad du skal bruge – lige fra grej, takler og agn til alle hemmelighederne ved det praktiske fiskeri. Og så fanger vi også lige et par flotte rødspætter selvfølgelig! Glæd dig til en superinspirerende video, der øjeblikkeligt vil give dig fiskefeber. Får du lyst til selv at tage på rødspættetur, så kan du booke ture via bl.a. sparlystfiskeri.dk
Filmen er sponsoreret af Spar Lystfiskeri
Film: Martin Millinge og Jens Bursell. Klippet af Martin Millinge
maj 22, 2020 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Pighvar og slethvar er ligeså efterstræbte med fiskestangen, som de er skattet på middagsbordet. Småbådsfiskeriet efter disse glubske fladfisk er både udfordrende og yderst vanedannende, men det er ikke altid lige til. Her giver Nikolaj Kolding give dig et grundigt indblik i kunsten at fange de store flade.
AF NIKOLAJ KOLDING, FOTO: LARS LAURSEN OG NIKOLAJ KOLDING
BÅDEN VUGGER BLIDT i efterdønningerne fra en forbipasserende sejlbåd, men ellers ligger Sundet fladt, og der er ikkemeget at sætte en finger på. Luften er lun, himlen er blå og de stormundede fladfisk – hvarrerne, er helt på toppen og meget sultne.
Min makker og jeg får med jævne mellemrum kontakt med kongerne af den grusbanke, vi ligger og driver over. Vi har været på vandet siden dagens først lys, da grundstenen til en god dag på hvarrerne består i frisk agn. Og da det ikke lykkes os at skaffe tilstrækkeligmed store tobis aftenen inden, har vi måtte ty til friskfangede makrel som agn – og de er nu en gang lettest at fange i gryet og skumringen.
HVARFISKERIET går hurtigt hen og bliver temmelig vanedannende. Det er faktisk lidt som med blankfisken på kysten: Man sætter pris på hver eneste fisk – og det er svært at komme på en smukkere fisk end pighvarren. Når den store plade kommer op i farver som er en tro kopi af bunden, den netop har forladt, bliver man lige benovet hver gang – og et fladt hav med dertilhørende solskinsvejr gør ikke oplevelsen ringere.
Et af Nikolajs favorittakler til pighvarrerne, har perler og et lille spinnerblad foran krogen.
TILBAGE PÅ GRUSBANKEN er der pludselig kontakt. Som et lyn fra en klar himmel forplanter der sig nogle tunge træk i stangen. To sekunder senere kvitterer jeg med et kontrolleret tilslag. Der er fast fisk, og der hersker ingen tvivl og hvilken! En fin slethvar kommer til overfladen efter en fight som måske ikke går over historien, hvilket er helt normalt, men glæden er ikke desto mindre stor, for de hænger trods alt ikke på træerne. Fisken bliver dagens sidste og vægten sniger sig et stykke over kiloet.
Da klokken passerer 14, og vi trods alt har fornøjet os selv med flere timers hvarfiskeri, har vi fået nok. Vi søger imod havnen og en velfortjent vaffelis. nemlig været godt over gennemsnittet og flere flotte fisk har ramt dørken.
PIG- OG SLETHVAR lever en anonym tilværelse på havets bund. Vidste man ikke bedre, så ville man i mange tilfælde ikke ænse deres tilstedeværelse. Men tag ikke fejl. Der findes pig- og slethvar næsten overalt i danske farvande, fra Vestkysten til Bornholm.
De har fået et ry for at være lumske og til tider ualmindelig svære af få i hugget, hvilket også kan være tilfældet. Men dette skyldes dog ofte, at mange gennem tiden har satset forkert og fisket de forkerte steder på de forkerte tidspunkter. Fiskene vandrer nemlig meget mellem dybt og lavt vand – og med lavt vand menes ankel dybt.
Derfor kan det selvsagt være en udfordring at lokalisere fisken i forhold til årstiden, tidspunkt på døgnet og fødeudbuddet. Fiskeriet bliver i første omgang interessant i forårsperioden, hvor fiskene trækker ind efter at have opholdt sig i dybet vinteren over. Efter endt gydeperiode i den tidlige sommer træffes de i sensommeren og efteråret mange steder. Det er typisk i områder med rige forekomster af tobis eller anden fødefisk i den rette størrelse. En hvar er bestemt ikke kræsen og selv halvstore fisk som småtorsk, sej og hvilling, skal ikke føle sig sikre på havets bund.
Pighvarrens favoritføde er tobis, som oplagt nok derfor også er en af de bedste agn.
SOM DEN BAGHOLDSJÆGER hvarren er, ligger den som oftest halvt nedgravet i enten grus eller sand i en camouflagedragt, der falder fuldstændig i med omgivelserne. Når byttefisken passerer, klapper fælden, og den suges ind i hvarrens voldsomt store mund, uden chancer for at slippe væk.
Mens de på den jyske vestkyst kan bryste sig af at fange de største pighvar i Danmark direkte fra kysten, så fungerer fiskeriet i de indre danske farvande helt klart bedst fra drivende båd på dybder op til 15 meter. Det handler langt hen ad vejen om at finde frem til steder, som er ideelle for bagholdsangreb på især tobis.
Skrænter, render og knolde, hvor der løber en god strøm, som fører byttet ind foran snuden på hvarren er i reglen et sikkert hit, men også deciderede banker med de rigtige bundforhold kan være gode. Hvad de bedste bundforhold i virkeligheden er, virker til at være af meget lokal karakter. Både det fineste sand og hårdt grus virker. Beretninger fra UV-jægere, som trods alt har øjne under vandet, lyder på, at fiskene nogen steder kun opholder sig ekstremt koncentreret på gruspletter, hvor det andre steder syntes ligegyldigt.
STRATEGIEN FRA JOLLE eller småbåd bør i starten være at få fisket noget bund af, indtil man finder fiskene. Dette gøres bedst ved at fiske med tre-fire stænger spredt ud. Er jeg alene på vandet, er mit set-up ofte én stang lige ned i både styr- og bagbord eller alternativt stævn/agter. 30-40 meter bag båden fisker jeg desuden et ekstra takel.
Pighvarren er perfekt camoufleret i forhold til den grusbund, som den oftest ligger på.
Er der en makker med, så fisker vi hver vores side med to stænger. En af stængerne fisker jeg altid i hånden, men det er ærlig talt mest for underholdningsværdien; det er nemlig fedt, når hugget forplanter sig i stangen.
Under hvarfiskeriet er det ikke som ved almindeligt fladfiskeri en fordel at arbejde med taklet. Faktisk giver det de bedste resultater, hvis taklet fiskes helt jævnt og gerne med en god fart. Bådens afdrift er derfor en meget vigtig faktor, og det må gerne gå væsentligt stærkere, end når man fisker fx rødspætter.
Den ideelle hastighed på drevet er 0,7-1,2 knob. Er hastigheden på afdriften under 0,6 knob, kan det langt bedre betale sig at dørge med en fart omkring én knob. Det er vigtigt ikke at blive ukoncentreret, også selv om der er gået længe uden fisk. Hold godt øje med stængerne hele tiden. Lige så snart hugget falder, sætter du et waypoint på din plotter, og først derefter tager du stangen. Til tider kan fiskene ligge så koncentreret, at du kan sejle tilbage til dit mærke og bedrive noget som minder om bulefiskeri.
Et godt eksempel på dette oplevede jeg en augustdag sidste år, hvor vi tre mand havde fisket 3-4 timer uden fisk. Pludselig var der fisk i et nyt område, og i løbet af to timer fik vi 15 slethvar og fire pighvarrer – alt sammen inden for et område på 50 x 50 meter med en høj koncentration af tobis.
Hvarrerne er trods deres dvaske udseende glubske rovfisk. Pighvarren er klart den mest forslugne af de to, men slethvarren kan også snildt tage en tobis. Her ses Nikolaj Kolding med to flotte slethvar.
AGN, TAKEL OG GREJ er væsentligt. Selve taklet er i realiteten meget simpelt, og om der fiskes med lod eller en pirk betyder ikke det store. Det er dog en fordel at bruge noget, som ikke arbejder i strømmen, så stangspidsen ikke bevæger sig – eksempelvis et rørformet lod.
Loddet monteres i en glidebom, og herefter bindes en svirvel med et 120-140 centimeter forfang af 0,40 nylon. Der kan også bruges fluorocarbon, da det er noget stivere og giver lidt mindre kludder. Nederst på rigget monterer jeg et størrelse 2 spinnerblad i en bøjle samt to-tre perler efterfulgt af et to-krogs takel. Forrest er en størrelse 6 enkeltkrog og efterfølgende en størrelse 10 trekrog. Nogle har forsøgt sig med trollingblink foran fungerende som en »flasher«, hvilket ikke skulle forværre fiskeriet.
I mit fiskeri holder jeg det simpelt og fokusere i stedet på agnen, som er ekstrem vigtig. Selvom hvarren er lidt af en grovæder, er der visse agn, som fungerer meget bedre end andre.
Mange fisker med sildestrimler, hvilket sikkert er mest fordi, de er nemme at skaffe. Sild fanger fisk, men er langtfra ligeså effektivt som mange tror.
STORE LEVENDE TOBIS vil altid være den bedste agn – især på dage med svag strøm. Det næstbedste alternativ er frisk-frosne tobiser, som også fisker fint. Herefter kommer 25 centimeter lange strimler af makrel. Brug det fede rygstykke af fileten med masser kød på – og kun fra friske makreller.
Selv små pighvar på 30 centimeter, kan på et splitsekund sluge en sådan strimmel, så vær ikke bange for størrelsen, selv om det virker en anelse bombastisk. Hele agnfisk af sild, brisling, hornfiskyngel kan også benyttes.
I langt de fleste tilfælde føles hugget som et tungt jævnt træk, der af den mindre erfarne godt kan forveksles med et bundhug. Når man har oplevet det nogle gange, er man dog sjældent i tvivl om, hvad der sker i dybet, for der findes nemlig ingen andre fisk, som hugger sådan. Dette betyder også, at det er nemt at hive rigget væk, når ising eller fjæsing med sine karakteristiske smånip uundgåeligt signalerer, at de er ved at kaste sig over agnen.
HVIS STANGEN FISKES PASSIVT i stangholderen, vil hugget ved ni ud af ti hug gange registres ved, at stangen bøjer svagt. Når fisken suger agnen ind, ligger den nemlig typisk bare passivt og nyder sit måltid. Af samme årsag kan jeg godt lide at bruge temmelig bløde stænger. Faktisk så er en almindelig kyststang på 8- 9 fod mere end velfungerende. Derudover bruger jeg også lette trollingstænger, som har den perfekte bløde aktion.
Om man foretrækker multi eller spinnehjul er en smagssag – selv bruger jeg begge dele. Det vigtigste er ikke at fiske med for tyk line – og glem alt om nylonline. Ofte ser man, at der bruges meget tykke flettede liner, hvilket betyder yderlige linepres fra strømmen. En fletline på 0,10-0,15 millimeter er rigeligt, og så er det vigtigt at medbringe gaf eller net. Fisken følger ofte tungt med op, og først når den ligger i overfladen plasker den helt sindssygt. Dette er er helt klart det mest kritiske tidspunkt, så tag altid de pæne fisk med nettet.
UDSÆTNINGER: Igennem snart en hel del år er der udsat pighvar for fisketegnsmidlerne med relativ stor succes. Det lader til, at en del fisk forbliver lokalt og i udsætningsområderne kan der som regel opspores godt fiskeri. På fiskepleje.dk er muligt at holde sig orienteret omkring udsætningslokaliteter landet over.
HVORDAN? Landet over findes et utal af foreninger med udlånsbåde og joller, som gør det muligt for alle at komme til havs. Desuden findes et antal lystfiskerfartøjer som laver deciderede ture efter pighvar og slethvar. Til dem som er mere til fast grund, så fanges fiskene udmærket direkte fra kysten, specielt i foråret hvor en del fisk søger ind på meget lavt vand.
maj 11, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, LAKS, Sponsoreret, Trolling, Trolling efter laks
Pelle Karlsson med én ud af utallige store laks han har fanget siden 1987. Denne flotte fisk på 11,7 kilo fik han, da Fisk & Fri var ude for at fotografere og filme trollingtricks til fiskogfri.dk her i april.
Trollingguruen Pelle Karlsson har trollet laks siden det hele startede i slutningen af firserne – og han ved, hvad han laver. Vi har taget en snak med manden, der sammen med sin kammerat Olle Bussenius fra Team Garmin har landet intet mindre end ni laks over tyve kilo.
AF JENS BURSELL
– SÅ ER DER LAKS, råber Pelle, mens han med et rutineret tigerspring kaster sig over en af stængerne og gør modhug på en god fisk, som han rutineret fighter ind på bådsiden. – Det er en vildfisk denne her, siger han, mens jeg lynhurtigt snupper et foto, idet fisken er på vej ud over rælingen, og retur hvor den kom fra. – Alle fisk med fedtfinne er vildfisk, og de skal returneres her i Sverige, fortsætter han. – De er meget lette at kende, for alle de udsatte laks har fået klippet fedtfinnen. Dem kan man roligt tage uden at skade bestanden, men på trods af dette, er det sjældent, at vi tager mere end én enkelt madfisk eller to med hjem. Uanset hvor mange udsætningslaks vi fanger. Der er faktisk rigtig mange ture, hvor vi slet ikke tager fisk med hjem.
Fisk & Fri alias Martin Millinge og jeg, er taget med Pelle og hans kammerat Olle Bussenius på Hanöbugten efter nogle af de store vandringslaks, der er på vej mod Mørrum – samt alle de andre lakseelve, der ligger betydeligt længere mod nord. Og undervejs får vi en god snak om, hvordan det hele startede for Pelle, som over årene er blevet lidt af en levende legende blandt de skandinaviske trollingfiskere.
– Jeg har altid fisket, siger Pelle, der har været bidt af bacillen lige så længe han kan huskede. – Oprindeligt kommer jeg fra Listerlandet i Blekinge, hvor jeg sammen med min far fiskede efter alt, hvad der kan fiskes efter i Pukaviken – blandt andet gedder, aborrer og ål. Som årene gik, fiskede jeg mere og mere – og det endte med, at jeg blev erhvervsfisker. Mit job på Østersøen indebar, at jeg fiskede med alt fra garn og langliner til trawl, men i slutningen af firserne valgte jeg at skifte karriere. Jeg elskede at være på Østersøen, men det skulle være som sportsfisker og ikke som erhvervsfisker.
Skipper på egen båd
– I 1988 købte jeg en seks meter lang trollingbåd, som jeg kunne udleve fiskedrømmene på i min fritid – samtidig med at jeg skiftede til et arbejde med at male og lakere. Så var det på plads, og sådan har det været lige siden. Jeg elsker at fiske efter laks her fra min båd – og jeg har det rigtig godt med, at det ikke er som erhvervsfisker.
– Allerede den første trollingsæson i 1987 lykkedes det at få meget godt hul på fiskeriet med laks op til 13-14 kilo – samt ørreder helt op til 8-9 kilo, fortsætter han. – Sammen med Olle Burssenius, Tommy Olsson og Arne Karlsson, var jeg blandt de første seriøse trollingfiskere i området. Dengang var fiskeriet meget mere kystnært, og det var især blink som Toby, Atom og Utö fra ABU, som vi brugte. Senere fik vi inspiration fra Amerika og begyndte også at fiske med blink som fx Northern King og Diamond King.
– Min første downrigger byggede jeg selv i 1989, og året efter begyndte vi at eksperimentere med spilende redskaber som fx Yellow Birds, indtil vi i 1995 gik over til rigtige store planerboards. Allerede omkring 1992-94 vil jeg sige, at vi var oppe i fulde omdrejninger med laksetrollingfiskeriet, og det har vi været lige siden, griner han.
Pelles båd er udstyret med topmoderne marineelektronik fra Garmin, der hjælper ham til at finde- og genfinde laksene. Bemærk temperatur gradienten til højre – det er sådan kurven skal se ud, når man finder de varmere bræmmer af vand i strømskellene, hvor laksene typisk står.
Kæmpelaksenes overmand
Allerede i 1994 fangede Pelle sin første 20 kilos laks, der vejede 24,47 kilo taget på et 30 grams Glimmi blink fra ABU. – Siden da er det sammen med Olle Bussenius blevet til ni laks over 20 kilo på de både, han har haft igennem tiden. Det bedste fiskeri havde vi helt klart i halvfemserne, men skal jeg fremhæve en sæson siden da, så må det være i år, hvor fiskeriet faktisk har været på højde med de gode gamle dage – især når vi snakker fiskeriet efter de allerstørste vandringslaks. Men det har også været en varm vinter, og det betyder ofte, at de laks der fanges, er større.
I dag er båden skiftet til en 24 fods Rucco, der er monteret med en 300 hestes Suzuki og masser af velfungerende marineelektronik fra Garmin. Hvordan marineelektronikken bruges til at finde laksene med vender vi tilbage med i en video, der vil være spækket med alle de vigtige detaljer du skal kende til for at have størst mulig chance for at finde laksene – samt selvfølgelig at få dem til at hugge.
Pelles fiskeår
– Jeg fisker med min trollingbåd efter laks hele året, fortsætter Pelle. – Vinter og forår er det primært vandringslaksene jeg går efter, og under disse omstændigheder fisker jeg flere af mine stænger højt i vandet – ofte helt op til lige under overfladen. Og det er tit her, at nogle af de bedste hug kommer. Omvendt forholder det sig, når vi fisker efter opvækstlaksene, som jeg fisker efter i samme område i perioden fra juli til engang hen på vinteren. Her skal fiskene ofte findes dybt på 60-100 fod med downriggerne, og det er tit på de lidt mindre agn i 6-7 centimeters klassen, at jeg får flest fisk. Omvendt forholder det sig med vandringslaksene, hvor det ofte er de lidt større skeer på 11-13 centimeter, der fanger bedst.
Pelle og Olle fra Team Garmin har været et fast laksepar i mange år – og det er ikke småting de to herrer har landet fra deres både igennem tiden.
Den rette agn
– Hvad blink angår, så vælger jeg ofte mere neutrale farver i overskyet vejr – og de mere skrigende pangfarver i højt solskin. Det er også ofte pangfarverne, jeg finder frem, hvis selve vandet er uklart. Mit start set-up er ofte at fiske de fleste stænger med blink – spredt godt i forskellige dybder og afstande fra båden. På spørgsmålet om hans favorit blink, er svaret klart. – Jeg har ikke noget favoritblink. Den ene dag er det det ene, der virker – og den næste dag er det et helt andet blink i en ny farve, der fanger fiskene. Der er ikke andet at gøre end at eksperimentere med forskellige blink og farver hele tiden, for det er meget ofte det, der skal til for at få succes.
– Hvis der så ikke sker så meget, monterer jeg en enkelt stang med agnfisk – eksempelvis en brisling på et agnhoved. Og giver det bonus – eller sker der stadig intet – skruer jeg ofte op med flere agnfisk bag ved båden, for at se om det ændrer på antallet af hug. Mit førstevalg blandt agnfiskene er brisling – blandt andet fordi de er relativt lette at få fat i fra erhvervsfiskerne, hvor jeg håndplukker de bedste og mest intakte fisk som agn. Agnene fryses ind enkeltvis, så det er lette at få fri og agne op, uden at de tager skade, slutter han.
Dagen byder fortsat på masser af frisk luft samt en masse gode laksetips fra Pelle og Olle, som vi har filmet, så du kan få en guldgrube af viden serveret på et sølvfad. De finere detaljer i, hvordan de to trollingeksperter finder- og genfinder laksene med deres marineelektronik samt udnytter de forskellige fiskemetoder efter situationen, kommer du derfor til at høre meget mere om i en super spændende video, som vil blive publiceret på Fisk & Fri´s Youtube kanal i den nærmeste fremtid. Husk derfor at gå ind og abonner på Fisk & Fris YouTube kanal, så du automatisk får en notifikation, når videoen kommer op. Du kan også følge Fisk & Fris facebook eller nyhedsbrev, så du bliver notificeret, når videoen med Pelle og Olle er klar.
Se vores video med Pelle Karlssons laksetrolling på Fisk & Fris YouTube her.
Endnu en storlaks til Pelle og Olle fra det svenske Team Garmin.
mar 13, 2020 | Artikler, Hav – kutter og småbåd, Predatorfiskeri, Sponsoreret
Foråret er kommet, og med det leveres VesselView Mobile ganske gratis med, når der investeres i en ny Mercury påhængsmotor på over 80 hk.
– Det er i den grad godt nyt til de danske bådejere, lyder det fra Jørgensen og Dahl i Greve, som forhandler produkterne fra Mercury i Danmark. -Der er ingen tvivl om, at det er en gevinst at have VesselView Mobile ombord, specielt når der fokuseres på de sikkerheds- og miljømæssige aspekter samt pleje af sine sociale netværk under sejladsen.
VesselView er Mercury’s system, der via en kommunikationsenhed forbinder din smartphone med bådens motor, og samtidigt er opkoblet på en web-portal. VesselView Mobile virker både på iPhone og Android-enheder, og giver masser af hjælp til bådejerne.
Sikkerhedsmæssig gevinst
– Under sejlads vil brugeren opleve følelsen af endnu bedre sikkerhed, idet man altid kender motorens status, fortsætter Jørgensen & Dahl. – Skulle der opstå problemer kan fejlkoder nemt udlæses og med kortet i VesselView Mobile, er det nemt at lokalisere nærmeste forhandler, oplyse fejlkoder og derved få hurtig assistance.
Der er vel dybest set ikke noget værre end at løbe tør for brændstof, når man er på vandet? Den frygt fjernes med VesselView Mobile, idet både brændstofforbrug og -status kan aflæses løbende undervejs.
Og – fordi man altid kender motorstatus, er det endnu nemmere at planlægge service hos forhandleren på det tidspunkt, der passer bedst.
Med andre ord, bliver sejladsen i endnu højere grad præget af tryghed.
Mere miljørigtig
– Som allerede nævnt kan brændstofforbruget følges under sejlads, pointerer Jørgensen & Dahl. – Med den viden er der god mulighed for at finindstille motoren til maksimal ydelse og derigennem forbedre brændstoføkonomien yderligere. Jo mindre brændstof, jo bedre er det i sagens natur for miljøet.
Hurtig deling af oplevelser på FaceBook
Dejlige oplevelser med Mercury på vandet skal helt sikkert deles med andre. Med VesselView Mobile er det let og hurtigt at dele billeder, hastighed og andre motordata med vennerne på Facebook.
Overblik på mobilen
Når VesselView Mobile benyttes på mobilen, er der fuldt overblik med tydelige ikoner og menuer, som giver adgang til de vigtigste data på motoren. Dataene er afhængige af den enkelte motor-variant. Du får fx oplysninger om omdrejninger på motoren, aktuel benzinstand i tanken, forbrugt benzin på turen samt hvor langt og i hvor lang tid, du kan sejle på resten af dit tilgængelige brændstof.
Motortilstand
Detaljerede oplysninger om motorens tilstand under sejlads gives med bl.a. data på brændstof og brændstof-flow, vandtemperatur, kølevand tryk samt detaljerede oplysninger om fejlkoder.
Skal du bruge hjælp, når du er på vandet, er der god hjælp at hente i appen, der viser kontaktoplysninger til forhandler, rutevejledning samt kort der viser forhandlerens placering. Der er selvfølgelig mulighed for at markere din favoritforhandler, så du hurtigt kan få oplysninger, slutter Jørgensen & Dahl.
Du kan se en introduktionsvideo her.
Med VesselView Mobile har man altid godt styr på motorstatus.
Her vises det generelle overblik under sejlads med VesselView Mobile: Omdrejninger, brændstofforbrug & hastighed.
okt 27, 2015 | Artikler, Hav, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
Torskefiskeriet på Sundet er langt fra fantomfiskeriet i fordoms tid, hvor 20+ fisk var mere talrige, men 2014 tegner til at blive det bedste sæson i nyere tid. Følg med David Thormar på torsketur i Øresund.
Af David Thormar
(mere…)
aug 28, 2015 | Artikler, Hav, Hav – kutter og småbåd, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri
Sætter man kursen mod eventyret, mod grænsen af det civiliserede, det udforskede og det forsvarlige, så er det eneste man kan regne med er, at det ikke går som man havde regnet med. Thomas Søbirk og hans venner tog til Lakkadiverne og blev de første skandinaver, der nogensinde har kastet en popper på disse kanter.
Tekst og foto: Thomas Søbirk
(mere…)
aug 28, 2015 | Artikler, Hav, Hav – kutter og småbåd, TORSK, Torskefiskeri
At fange sin egen nytårstorsk, har været fast tradition for mange fiskere gennem årene. Fiskeriet er hyggeligt og socialt, og der er, om ikke fangstgaranti, så i hvert fald næsten. Danmark er begavet med en stor flåde af turbåde, og med en pris på 250-300 kroner for en hel dag på havet, må det samtidig siges at være en billig fornøjelse.
Tekst: Rune Weischer
(mere…)
aug 25, 2015 | Artikler, Fiskeri efter fladfisk fra båd, FLADFISK, Hav, Hav – kutter og småbåd, Medefiskeri
Stegt rødspætte.. Hvor ofte ser man ikke denne traditionelle ret på menukortet på traditionelle danske frokost restauranter? Og ligeså traditionel rødspætten er på spisebordet, ligeså klassisk er fiskeriet efter den. Og så alligevel ikke…
Af Rune Weischer
(mere…)
