KLAR TIL LAKSEPREMIERE I VESTJYLLAND?

Den sølvblanke laks er et studie i skønhed.

Den vestjyske laksepremiere den 16 april er og bliver en af de hotteste datoer i den danske lystfiskers kalender. Flere og flere ser med længsel frem til midten af april i håbet om at bukke klinge med en af de helt store. Her giver Jan Delaporte dig en serie guldkorn i form af gode råd og tips til det tidlige danske laksefiskeri.

 

AF JAN DELAPORTE

 

SOM LAKSEFISKER er det altid med stor forventning og længsel, at premieren på fiskeriet skydes i gang. Det sene efterår og den lange vinter kan føles som en uendelighed, og drømmene driver mod skotske elve, der åbner laksesæsonen tidligt. Men vi er nu heller ikke så ringe stillet i lille Danmark med et premierefiskeri allerede midt i april, som giver associationer til massive blanklaks. Faktisk er det et udpræget Nordsøfænomen med så tidlig en opgang af blanke fisk i vandløbene, og eksempelvis må vores norske og til dels svenske venner kigge endnu længere frem i kalenderen, før startskuddet til endnu en laksesæson lyder.

 

Hvidovre Sport

 

Grundig forberedelse er altid en god idé, inden en laksepremiere. Der er som regel relativt få nystegne fisk i åen. De største kommer som bekendt først, og dem er der alt andet lige færrest af. Vandtemperaturen er lav, og vandstanden kan være høj med rimeligt til meget farvet vand. Summa summarum – dine odds er ikke gode, og du skal indstille dig på hårdt arbejde for at få dit sølvblanke trofæ på land. Dermed er der al mulig grund til at optimere dine chancer med en grundig forberedelse og en gennemtænkt tilgang til fiskeriet.

 

Spinnefiskeren bevæger sig ofteopstrøms i åfiskeriet, så der er vigepligt i begge retninger!

            Spinnefiskeren bevæger sig ofte opstrøms i åfiskeriet, så der er vigepligt i begge retninger!

Fisk dybt efter forårslaksen

Du skal ned til forårslaksen! Som sagt er vandet relativt koldt, farvet og fiskene er store. Under de forhold vil laksen stille sig dybt og ikke være villig til at flytte sig særligt langt efter din flue. Du skal nærmest liste fluen lige hen foran næsen på fisken for at få den til at reagere, hvis den da gør det. Den »magiske skillelinje« i laksefiskeri går hyppigt omkring 10-12 grader, hvor temperaturer under dette er lig med forskellige former for synkeliner, sink-tips og polyleaders, hvis du fisker med flue. Temperaturer over dette giver mulighed for fluefiskeri med flydeline/lettere linere, men der er selvfølgelig undtagelser som fx hurtigsynkende liner i høj sol om sommeren. I de danske åer bliver synke 5/6-liner eller tungere hyppigt brugt til det tidlige forårsfiskeri. Kastevinkel og – type kan også have en del at sige i forhold til, hvor langt linen når ned i vandsøjlen, men dette kommer vi tilbage til senere. Personligt synes jeg ikke, det giver mening at bruge polyleaders i forskellige synkedensiteter, når man fisker med relativt tunge og synkende flueliner – fx klasse 6/7. Linen skal nok trække forfang og flue ned, for det er jo ligesom det, den er udformet til. Derimod er der al mulig grund til at bruge et kort forfang eller leader.

I forvejen er laksen ikke speciel forfangssky, og i højt farvet vand er den det endnu mindre. En meter nylonforfang er rigeligt, og vil man rigtigt dybt ned, kan det være fint med blot en ½ meter forfang. Bortset fra fluorocarbonens stivhed, er der ikke nogen særlig grund til at bruge det forholdsvis dyre materiale til aprilfiskeriet i de danske åer. Drennan og Stroft er populære forfangsmaterialer i »klassisk« nylon pga. deres stivhed. Som sagt, så kan laksens reaktionsmønster i det tidlige forår omkring premieren bedst betegnes som sløvt. Den skal nærmest »overbevises«.

 

Fluer i krasse farver og »str. L«er ofte effektive til forårslaksen.

Fluer i krasse farver og »str. L« er ofte effektive til forårslaksen.

Grej og fluevalg til forårslaks

Fluerne må gerne være store og have krasse farver. Orange, gul, rød er effektive farver i det ofte kaffegrumsede vand i Skjern, Varde og Storå. Af en eller anden grund har lyserød aldrig rigtigt vundet indpasi lakseverdenen, men jeg tror nu, det kan være en effektiv farve, også i de danske åer. Størrelsesmæssigt er der ikke noget i vejen for at gå op i de store størrelser. Jeg er ikke fan af tungt belastede fluer med div. øjne, cone-heads m.v. Jeg mener, det skal være linen, der får fluen ned, og en let flue vil alt andet lige gå mere levende i vandet.

De danske lakseåer er hverken gigantiske eller meget små. På de nederste stræk af fx Skjern Å er der dog tale om et vandløb af en anseelig størrelse. Med dette i mente og de tunge synkeliner er en tohåndsstang på 14-15 fod i klasse 9/10/11 et udmærket og manges foretrukne valg. Man skal også huske på, at de danske lakseåer ofte appellerer til overhåndskast, og her kan der være rart med en lang »stage«, som løfter linen op over høje bredder, buske, sortbrogede køer og andet hyggeligt i bagkastet. For ikke at snakke om kraft i forhold til en nystegen 20 kilos laks… Fisker man lidt højere oppe i åen i håb om at nogle større laks er trukket hurtigt derop, kan man fint gå ned i en klasse 8/9 på 12-13 fod. De fleste spinfiskere går med 10 fodsstænger med en kastevægt på 10-40. De lange stænger gør det lettere at styre fisken uden om eventuelle hindringer ved egen bred og har rygrad nok til at køre årstidens ofte store fisk flade. Linen bør være noget grovere end fx kystliner. 0.18 mm er hvad det betegnes som gennemsnitligt. Den stærke line, skærer sig let gennem vandet og gør det lettere at holde bund. Beklædning er ikke den store raketvidenskab, men husk dog på, at man de fleste steder langs de danske lakseåer går på bredden og kaster. Her kan der være meget vådt, sumpet og mudret om foråret, og åndbare waders med vadestøvler kan blive noget af et rengøringsmareridt, når du kommer hjem og skal skylle al mudret ud af kringelkroge på støvlerne, snørebånd osv. Derfor bruger mange waders med fast støvle, skridtstøvler eller blot gummistøvler.

 

På lit de parade med udstyret ogfluerne, der forseglede dens skæbne.

På lit de parade med udstyret og fluerne, der forseglede dens skæbne.

Fluekasteteknik i lakseåen

Kasteteknikken er væsentlig, når du skal sørge for at få fluen ned til laksen ved det tidlige premierefiskeri. En måde at gøre det på, er at kaste rimeligt vinkelret, dvs. 90 grader, ud over åen for så derefter at tage 3-4 skridt nedstrøms. På en måde får fluelinen lov til at ligge stille og flyde med strømmen. Der er ikke noget træk på den endnu, og derved synker den ned. Når du så stopper op, vil strømmens pres få fluelinen til at stramme op, og den begynder at fiske i en dybde, hvor der kan være »action«. Simpelt, men effektivt. En anden måde er at mende opstrøms i selve kastet, men det kræver lidt øvelse. Synkelinerne er så tunge og falder så tilpas tungt på vandet, at det kan være svært at mende, når linen først ligger på vandet. Så »Gå tur med linen« er bestemt den nemmeste måde at klare dette på. Du må dog endelig ikke glemme at tage de par skridt, når du kaster vinkelret på strømmen, ellers får du den modsatte effekt: strømpresset agerer hurtigt på din flueline og presser den opad i vandsøjlen, så fluen går højt! Spey-kast, underhåndskast, Skagit-stil m.m. er alt sammen flotte og effektive kast i forskellige situationer. Og så er de sjove at udføre og/eller øve sig på, i en sådan grad, at folk sommetider glemmer, der findes noget, der hedder et overhåndskast. Det bør man nu ikke, hvis man fisker i de danske lakseåer. Her er der ofte god plads til bagkastet i det flade landbrugslandskab, og stående på bredden kan det være vanskeligt at få et ordentligt »anker« til underhåndskastet m.m. Det er altid en god idé at holde armene tæt indtil kroppen, når man kaster med tohåndsstang, og det gælder især ved overhåndskastet. Kommer armene og hænderne for langt ud at flagre i overhåndskastet, får man nogle meget store og åbne linebuer, som den ofte kraftige vinde kan boltre sig med at hive fat i. Prøv at holde hænder og arme så tæt ind til kroppen, at du støder underhånden ind i brystkassen, når du trækker stangen frem og ned i dit fremkast. Det må gerne sige klask! Og vær opmærksom på bagkastet, altså at du holder hænder og arme tæt ind til kroppen også dér. Så får du flotte og smalle linebuer, der suser ud over åens lokkende vand og skærer sig godt gennem vinden.

 

Foråret fryder, livet vågner ogstorlaksen hugger… måske.

Foråret fryder, livet vågner og storlaksen hugger… måske.

Med spinnegrejet efter forårslaks

Er spinnestangen dit foretrukne våben langs de danske laksevandløb, gælder de samme regler. Du skal ned i vandet for at fange dem og det gøreslettest ved at anvende spinnere med smallere blade eller tungere krop. Det er selvfølgelig også et must at lade agnen synke et parsekunder inden du begynder at fiske den hjem. Klassiske Kondomspinnere i skrappe farver er gode. Ligeledes er Mepps 4 og 5 spinnere i traditionelle farver som kobber, guld og sølv gode. Sidst men ikke mindst kan en ambulancefarvet og leddelt wobler med lidt bly oppe ad linen være dræbende effektiv. Men husk at der kun må fiskes med en krog, som kan være enkelt, dobbelt eller trebenet, og den skal være modhageløs. Samme regel gælder selvsagt også for fluefiskerne.

Tips til det praktiske fiskeri

Dansk laksefiskeri er specielt, og en af de faktorer, der gør det specielt, er den meget åbne adgang til fiskevandet. Og det skal vi naturligvis være glade for – for det er ikke nødvendigvis nogen naturlov, der bliver ved i fremtiden. Heldigvis har vi stort set ingen lukkede områder af åerne, der er forbeholdt velhavere og dem med de rigtige forbindelser. Men – træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og det betyder også, at fiskepresset er stort mange steder. Det bør man have med i sine overvejelser, når man bevæger sig mod åen. Laks kan vel og mærke tåle et relativt stort fiskepres, dvs. uro omkring vandet, men kurven er dog stadig nedadgående i forhold, hvor bidelysten laksen er. At stå op før en vis herre får sko på, virker i de fleste former for fiskeri, og det gælder også hér. Husk også på, at hvis vi skal have det meget lettilgængelige og åbne fiskeri efter laks ved de danske åer til at fungere i fremtiden, så kræver de »gefüll« mht. adfærd, når fiskepresset er højt. Især også når der ingen steder i Danmark er »fly-only« stræk, og fluefiskere og spinnefiskere skal få tingene til at spille sammen. Det kan være en udfordring med fluefiskere der (stort set) altid fisker bevægende sig nedstrøms, mens mange spinnefiskere også fisker bevægende sig opstrøms. Der er et par gyldne regler, der skal følges: Man starter aldrig med at fiske lige nedenfor (nedstrøms) en anden, der er i gang med at fiske. Kan man se en person ovenfor (opstrøms) en selv, tager man 3-4 skridt efter hvert kast nedefter. Det betegnes mange steder som »bevægeligt fiskeri«. Ved et møde mellem nedstrømsfiskende fluefiskere og opstrømsfiskende spinnefisker (du er en af dem), må man pænt vige i forhold til hinanden, helst hilse, og gå i en bue udenom. Hvis man fisker tæt på en eller andre medfiskere, og en af dem er så heldig at kroge en laks, så ruller man straks sin line ind, og lader vedkommende fighte sin laksfærdig. Er man den heldige, der får landet fisken, er det god latin at lade andre i nærheden få chancen, dvs. ikke skynde sig med at kaste ud igen med det samme. Nyd i stedet fangsten. Laksefiskeriet i Danmark er som mange andre steder belagt med regelsæt, som også varierer lokalt. Sæt dig ind i dem, og følg dem – naturligvis. Laksen har det ikke nemt, den presses hårdt fra mange kanter, og vi kan nå langt som lystfiskere, hvis andre interessenter og offentligheden kan se, vi reelt ønsker at bevare laksen. En død storlaks (fra din hånd) frembringer ikke flere smålaks, dens gener er væk for altid, selvom det er de gener, som frembringer det, vi allerhelst vil fange…

 

Trofæet er landet, lige over 10 kg,og hænger nu til almindelig beundring ved fiskeskuret.

                                                    Trofæet er landet, lige over 10 kg, og hænger nu til almindelig beundring ved fiskeskuret.

Det tidlige laksefiskeri

 Sidst, men ikke mindst, vil jeg komme med et par gode råd, når det gælder tilgang og »psykologi« i det danske laksefiskeri. Noget jeg i øvrigt selv prøver at perfektionere, da mit sædvanlige laksefiskeri har en noget anden karakter end det danske. Der er dog mange ting, som kan genbruges: Tidligt laksefiskeri efter få, men store laks, er og bliver jagten på en flidspræmie. Selvfølgelig spiller held en rolle, qua »den, der opsøger heldet, er som regel heldig… Men det er hårdt slid, vedholdenhed og stædighed, som spiller den afgørende rolle. Man skal blive ved, og blive ved med at tro på det. En af de ting, jeg som laksefisker finder udfordrende ved at fluefiske i de danske åer, er selve beskaffenheden, dvs. den fysiske karakter af vandløbene og omgivelserne. Jeg føler det som en stor forskel at vade i elv med sten og god til kraftig strøm og lægge sine kast ud over tydelige strømkanter, strømskel, sten og meget andet »guf« i forhold til standpladser. Også det at kaste er anderledes, da der hele tiden er mere eller mindre fine forhold til at »trylle« med forskellige ankre til underhåndskastet/Skagit foran eller ved siden af en selv. Det er noget ganske andet at stå oppe på en sumpet dansk åbred i gummistøvler med gumlende køer i bagkastet og et vandløb med mørkt, tungt og dybt vand, der ikke altid afslører de større konturerer eller variationer i strømmen eller bundforholdene.

Det er selvfølgelig et tilvænningsspørgsmål – og her må man låse sit fokus på, at storlaks har svømmet op i de flade danske åer i tusindvis af år, og at de stadig kan finde på at smække deres sølvglinsende kæber om vores fluer.

 

Langhalede havlus er en klarindikator på havfriske laks, da de falder af efter få timer i ferskvand. www.flyfish-jandelaporte.com

Langhalede havlus er en klar indikator på havfriske laks, da de falder af efter få timer i ferskvand. www.flyfish-jandelaporte.com

 

VESTVENDTE LAKSEÅER (PREMIERE 16. APRIL)

Storå www.svstoraa.dk

Skjern Å www.skjernaasam.dk

Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk

Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk

Ribe Å www.ribeaasystemet.dk

Brede Å www.brede-aa.dk

Vidå www.vidaa.dk

 

GrejXperten

VERDEN RUNDT EFTER PARROTFISH

Blue-barred parrotfish – så bliver de ikke flottere!

En meget stor del af det tropiske fluefiskeri drejer sig om arter som bonefish, tarpon, permit eller GT, men der er andet og meget mere mellem himmel og jord. En af de meget spændende fiskegrupper, som er totalt undervurderet er de forskellige arter af parrotfish, der findes rundt omkring på de klassiske tropiske destinationer til saltvandsfluefiskeri. Vi har fået en snak med norske Johan Persson Friberg.

 

AF JENS BURSELL, FOTO: JOHAN PERSSON FRIBERG OG 

 

JOHAN PERSSON FRIBERG lever og ånder for tropisk saltvandsfiskeri med fluestangen – og gennem tiden har han fanget masser af flotte fisk fra forskellige destinationer over hele verden. En stor del af turene har han taget med Wild Sea Expedition, hvor han fungerer som udvikler, organisator og guide sammen med ejeren – Nicola Vitali.

– Fluefiskescenen er relativt konservativ, og vi ser det som vores fornemmeste opgave også at fiske efter nogle af de spændende og flotte arter, som normalt ikke får så meget opmærksomhed i saltvandsfluefiskeriet, fortæller Johan.

 

Friluftsland

 

 

Rainbow parrotfish har den vildeste hale!

Rainbow parrotfish har den vildeste hale!

 

Ofte kommer fisken helt tæt på stranden, som fx her.

Ofte kommer fisken helt tæt på stranden, som fx her.

Parrotfish i alle regnbuens farver

En af de fiskegrupper, som de to hardcore saltvandsfluefiskere har burgt en del tid på at fiske målrettet efter er de forskellige parrotfish. – Humphead parrotfish – eller “bumpies”, er den største og nok mest kendte art, fortsætter Johan. – Disse spektakulære og meget specielt udseende fisk, som er stærke som okser, kommer ofte op på over 25 kilo og kan veje helt op til 75- 100 kilo. Med det samme, de er kroget, vil de som det første søge ned blandt koraller og klipper, så de skal holdes stenhårdt, hvis ikke forfanget skal smadres over de skarpe kanter. Hvis da ikke lige det er cuttet over allerede i midtvandet af dens skarpe næb…

– Der findes omkring 90 arter af parrotfish, og flere af de større arter kan man finde på lavt vand, hvor det er muligt at fiske efter den på fluegrejet. Det meste af kosten består af alger, som de skraber af klipper og koraller med deres ”næb”, men de napper også en reje eller en krabbe i ny og næ.

 

Johan (th) og Nicola (tv) med det nok eneste dobbelthug af blue-barred parrotfish nogensinde.

Parrotfish i Det Indiske Ocean

– På Socotra i Yemen fisker vi især efter blue-barred parrotfish, som gorft sagt lever de samme typer af steder som den caribiske rainbow parrotfish, forklarer han. – Det virker dog som om, at blue-barred ofte jager mere aktivt end sin caribiske fætter – eksempelvis efter rejer og krabber. Tit kan man finde dem på sandbunden, hvor de cruiser stille og roligt rundt for at lede efter bytte. Dette giver selvsagt mulighed for et utrolig spændende fiskeri, og nogen gange kan de være virkelig aggressive – samt hugge vildt og voldsomt efter rejefluer, der daler frit ned igennem vandsøjlen.

 

Rainbow parrotfish er en utrolig flot fisk - bemærk det specielle næb, der har cuttet mange flueforfang i tidens løb.

Rainbow parrotfish er en utrolig flot fisk – bemærk det specielle næb, der har cuttet mange flueforfang i tidens løb.

Efter parrotfish i Caribien

– Den Caribiske rainbow parrotfish, som vi eksempelvis fisker efter på Los Roques. spiser næsten udelukkende sin føde fra bunden, og fluen skal højest præsenteres 50-70 cm foran fisken, hvis man vil have et respons. Men – en ”rigtig præsentation” er langt fra altid en garanti for, at den gider at spise fluen. Ofte kan det ende med, at man kaster og præsenterer fluen perfekt over 20 gange, før den til sidst pludselig bestemmer sig for at spise fluen – hvis da ikke den ender med blot at blive skræmt og flygte ud på revet.

– Fordelen ved disse fisk er dog, at de er ret forudsigelige. Skulle man skræmme en flok, så vil de normalt vende tilbage til den samme plads i løbet af ret kort tid. I det samme man sætter krogen eksploderer fisken og går fuldstændig amok, så det er virkelig vigtigt at bruge kraftige kroge samt et solidt forfang. Parrotfish er super stærke, så selv på klodset bremse vil du komme til at opleve, at de så let som ingenting flår line af hjulet, som var bremsen fuldstændig løs. Men – lykkes det at undgå, at fisken knækker krogen eller cutter linen i det første voldsomme udløb, er der en vis chance for, at man går ud af fighten som sejerherre. Landingsraten er normalt i omegnen af 10 %, så det er nok en af de mest masochistiske former for fluefiskeri, man kan kaste sig ud i…

– En skræmt rainbow parrot laver i øvrigt en dyb baslyd, som er så høj, at man kan høre den over vandet, hvis ikke der er for meget vind. Og når denne alarm går, så kan man roligt regne med at alle fiskene flygter længere ud på revet.

 

En stor parrotfish, som den der er på her, kan give sved på panden under den tropiske sol.

En stor parrotfish, som den der er på her, kan give sved på panden under den tropiske sol.

Det vildeste artfiskeri med fluestangen

– Jeg har normalt tre ture om året, hvor jeg en stor del af tiden er gruppelider og står for en del af guidningen. Gennem årene har vi fundet en del gode destinationer, og Socotra har eksempelvis nok noget af det bedste fiskeri efter store GT på verdensplan. På trods af, at GT-fiskeriet er så fantastisk, gør vi også en del for at udvikle fiskeriet her. Vi har fx haft stor succes med sightfiskeri efter sjove arter som bohar, jobfish, african pompano, tun og kingfish direkte fra stranden – noget som normalt er fuldstændig uhørt.

– Området myldrer desuden med forskellige parrotfish, bonefish, milkfish, permit, sweetlips, bluefin, emperor, surgeon og mange andre. Indtil videre har vi landet 24 arter af god størrelse, og kroget eller mistet 5-6 andre, slutter Johan, der nok aldrig bliver træt af at svinge fluekæppen over det lune vand i troperne, slutter Johan.

Læs mere om Wild Sea Expedition her.

 

Hvidovre Sport

 

Samtlige af de parrotfish Johan og Nicola fanger på fluegrejet bliver hurtigt genudsat. igen

Samtlige af de parrotfish Johan og Nicola fanger på fluegrejet bliver hurtigt genudsat.

 

En stor yellow spottet triggerfish, der gav kamp til stregen.

En stor yellow spottet triggerfish, der gav kamp til stregen.

 

Målrettet fiskeri efter parrotfish er en fantastisk spændende sport med fluestangen.

Målrettet fiskeri efter parrotfish er en fantastisk spændende sport med fluestangen.

CLAW FLY SHANKS DEL II – IN-LINE CLAW FLY

Med de nye In-line Claw Fly shanks kan du fiske dine fluer med en langt højere landingsrate end normale krogfluer. Det er super let og elegant – helt uden brug af svære knuder eller takler.

Med en helt ny in-line konstruktion af clawfly-shanks er det nu super let at opnå en skyhøj landingsrate samt mulighed for afkrogning 100 % under vand på alle fluer – helt uden brug af specielle takler, redskaber eller svære knuder.

 

AF JENS BURSELL

 

PÅ REJEFLUER bundet på eksempelvis str. 6-4 enkeltkroge lander selv erfarne flue- og bombardafiskere normalt kun 40-45 % procent af alle kontakter – uanset hvilke og hvor skarpe kroge du bruger. Men – med de nye metoder, jeg har udviklet gennem de sidste 13 år, hæves landingsraten fra de gennemsnitlige 41 % på enkeltkrogfluer til 85-90% på fluer fisket med småkrogsmontager og bittesmå trekroge – typisk str. 14-16. Dette er ekstremt veldokumenteret igennem 13 år på kysten, hvor et team testfiskere har haft næsten 1.400 kontakter på kystfluer til havørred – og noteret hvert et nap. Du kan læse meget mere om dette i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”. Det drejer sig eksempelvis om rørfluer på L-rigs samt modificerede enkeltkrogede fluer med release rigs, Releasefly Connectors – eller fluer bundet på Clawfly-shanks.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

In-line Claw Fly Shanks er den perfekte måde at fiske en rejeflue, hvis man vil maksinere sin landingsrate samtidig med at man ønsker at bruge den mest skånsomme metode til kystflue og bombardfiskeri.

In-line Claw Fly Shanks er den perfekte måde at fiske en rejeflue, hvis man vil maksimere sin landingsrate samtidig med, at man ønsker at bruge den mest skånsomme metode til kystflue- og bombardfiskeri.

Overblik over gamle og nye småkrogsmontager til fluer

Rørfluer med L-rig er stadig en suverænt let og effektiv metode, der egner sig perfekt til de lidt mindre og lette fluer. Landingsraten er skyhøj og set-uppet er elegant samt let at kaste uden kludder på både flue- og bombardastang. L-rigget egner perfekt til mindre symmetriske fluer. Det har dog den svaghed, at hvis man vil fiske rejefluer effektivt på denne måde, kræver det nogle – for nogen- svære modifikationer, som virker bedst med bombardagrej. Desuden kan det på selv tynde rør være svært at binde fluerne, så de ikke virker lidt klodsede – og fordi der ikke er meget vægt under fluen, kan det være svært at få større rejefluer til at gå korrekt i vandet uden at ”kæntre” med et L-rig.

De første udgaver af release rigs til modificerede enkeltkrogsfluer giver skyhøj landingsrate og går korrekt i vandet, men det kan være svært at skaffe de rette dele og binde taklet perfekt, så det ikke ”fejludløser”, når den fiskes på fluestangen. Disse udfordringer er 100% løst på fluer fisket med Releasefly Connector eller når fluen bindes bundet på en Claw Fly Shank, der også begge giver en korrekt orientering af fluen i vandet.

Men hvad nu hvis man kunne få de bedste egenskaber fra alle disse nye flueteknikker med småkrogsmontater på én måde, hvor det er endnu lettere under det praktiske flue- og bombardafiskeri – og hvor det samtidig giver mulighed for afkrogning 100 % under vand med en disgorger? Det er faktisk muligt.

 

Øjeg på In-line Claw Flys shanks kan laves på flere måder - her er vist to af dem. Enten kan øjet twistes som vist i bogen "Havørred - Refleksioner på kysten" - eller det kan bukkes som vist. Selvom fisken næppe kan se forskel, vil perfektionistiikse fluebindere ofte mene at versione til venstre giver et mere elegant resultatat: Det åbne øje surres sammen med bindetråden og det er let at binde en vellingnede krop, der ikke "kæntrer" på fluen.

Øjet på din In-line Claw Fly Shank kan laves på flere måder – her er vist to af dem. Enten kan frontøjet twistes som vist i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten” (th) – eller det kan bukkes som vist til venstre. Selvom fisken næppe kan se forskel, så vil perfektionistiske fluebindere ofte mene, at versionen til venstre giver et mere elegant resultat: Det åbne øje surres sammen med bindetråden, og det er let at binde en vellignende krop, der ikke “kæntrer” på fluen.

 

In-line Claw Fly

Får at udnytte de suveræne krogningsegenskaber på små trekroge, kræver det, at krogen er asymmetrisk eksponeret under fluen. Skal man opnå dette på fx større rejefluer kræver det, at fluen går korrekt orienteret i vandet. Det indebærer, at der skal være tilstrækkeligt med vægt under fluens længdeakse, til at der skabes en ”køl” – og på de lidt større rejefluer er trekrogens vægt alene lige i underkanten.

På en Claw Fly som beskrevet i del 1 af artiklen opnås dette perfekt med den bøjede shank under fluen – kombineret med vægten af springring og krog. Dette set-up giver også en super høj landingsrate, men udfordringen for nogle kan være, at krogskift med de bittesmå spring-ringe kræver gode øjne samt en speciel micro spring-rings tang. Og – med den gamle type af clawfly-shanks er det ikke muligt at afkroge 100% under vand på dybtkrogede fisk med en pushback-disgorger, eftersom krogen sidder fastmonteret på fluen.

Det var med dette i baghovedet, at jeg udviklede de nye In-line Claw Fly Shanks, som i princippet er en variant over en fluetype, jeg allerede har eksperimenteret med i en del år – uden at publicere det.

Sådan glider din In-line Claw Fly på forfanget:

 

Afkrogning 100 % under vand

Med normale enkeltkrogede fluer i str 6-4 med en fyldig krop er det normalt ikke muligt at afkoge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback-disgorger. Årsagen er dels, at der ikke er disgorgers med de rette dimensioner på markedet, men også at hvis man endelig lavede en sådan – ville den – pga fluekroppens størrelse kombineret med kroggabets spændvidde – typisk blive så stor, at den let gjorde skade på mindre fisk. Til  bittesmå trekroge str. 12-16 findes der derimod allerede disgorgers med de rette dimensioner på markedet – og de er så små, at det er muligt at afkroge selv mindre fisk på denne måde.

Pushback disgorgers er uden tvivl den mest skånsomme afkrogningsmetode til dybtkrogede fisk – og fordi de i praksis kun er mulige at bruge på små trekroge, der sidder for enden af et frit eksponeret forfang, hvor det er muligt at “slide” disgorgeren ned over forfanget til krogen – er flueteknikker som fx Releasefly Connector og In-line Claw Fly Shanks betydeligt mere skånsomme end de traditionelle enkeltkrogede fluer.

Du kan se, hvordan man afkroger 100 % under vand med pushback-disgorger, i denne video: 

 

– eller læse side 262-267 i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”, som kan købes signere her (REKLAME).

 

Når du fisker din flue på en In-Line Claw Fly Shank er det let at afkroge dybtkrogede 100 % under vand med en pushback disgorger. Det er som regel ikke muligt uden at skade især mindre fisk, hvis man fisker samme størrelse flue på en enkeltkrog. Se hvordan princippet fungerer i denne video.

Når du fisker din flue på en In-Line Claw Fly Shank, er det let at afkroge dybtkrogede fisk 100 % under vand med en pushback disgorger. Det er som regel ikke muligt uden at skade især mindre fisk, hvis man fisker samme størrelse flue på en enkeltkrog. Se hvordan princippet fungerer i videoen ovenfor.

Sådan laves en In-line Claw Fly Shank

En In-line Claw Fly Shank laves næsten som en Claw Fly Shank, blot med en anderledes vinkling af øjerne og en helt anden måde at fiske den på: I stedet for at bruge det bagerste øje til at montere den lille trekrog  via en springring – vinkles det parallelt med det forreste øje – og bukkes ind under fluen i en vinkel som vist på billedet, så det kan bidrage til en in-line konstruktion, hvor krogen kommer til at dingle perfekt eksponeret under fluen i den helt rigtige vinkel for en uovertruffen krogning. Det bagerste øje presse så fladt med en fladtang, at Rapala-kunden ikke kan gå igennem den, hvorved krogen hænger løst under det bagerste øje. Løkken på Rapalaknuden bør maksimalt være 2-3 mm lang. Det er vigtigt, at det bagerste øje er bukket indad, så det ligger næsten vandret, for at opnå den helt perfekte eksponering af krogen – og dermed den maksimale landingsrate.

Med denne konstruktion af shank´en er det nu muligt at få både en perfekt eksponering med korrekt tyngdepunkt – og en fri gennemløbskonstruktion der sikrer, at fluen kan glide op af forfanget under fighten. Det, at fluen kan glide på forfanget. betyder ikke så meget for landingsraten, for der er sjældent meget brækstang på en kort, kurvet og fleksibel claw fly shank – men det har stor betydning for, at dybtkrogede fisk i praksis let kan afkroges med en pushback-disgorger. Dette er ellers kun muligt med modificerede krogfluer fisket med Releasefly Connector, som i forhold til en In-Line Claw fly har den ulempe, at den er knapt så elegant – samt at selve release-mekanismen i Release Fly Connectoren ikke lever evigt. Det gør en In-line Claw Shank i rustfrit stål derimod.

 

Der er mange måder at variere tyngde- og balancepunkt på en in-line claw fly shank perfekt - så det giver lige den gang og synkehastighed, som du ønsker af fluen på et givent mønster.

Der er mange måder at variere tyngde- og balancepunkt på en In-line Claw Fly Shank perfekt – så det giver lige den specifikke gang og synkehastighed, som du ønsker af din flue på et givent mønster. Øverst er en tungstensperle sat ind på kølen under den vandrette del af shank´en for at stabilisere gangen på eksempelvis fluer, der har mange fibre på undersiden af shank´en. I mindten ses det hvordan man kan forskyde tyngdepunktet fremefter med en tungstensperle bag det forreste øje. Nederst er vist en alternativ metode til bukke shank´en for at forskyde tyngepunktet fremefter – uden at fluen i sig selv bliver særlig meget tungere.

 

Præcis hvordan den bagerste/underste del af shank´en skal vinkles, kommer lidt an på det eksakte fluemønster – samt hvordan man ønsker tyngepunktet og fluens gang. Her kan man variere på længden af den del af shank´en, der er bukket und inder fluen – samt vinklen den er bukket ind med. Er der brug for en forstærket “køleffekt” – eksempelvis på fluer med mange fibre på undersiden, kan man eksperimentere med  at indsætte en lille tungstensperle på “kølen” lige bag det bagerste øje (se foto ovenfor) – eller der kan indbindes belastningstråd eller lignende forskellige steder på shank´en for at variere tyngde – og balancepunkt. Ved at variere valget af wirens tykkelse, kan du justere synkehastigtighen. Kun fantasien sætter grænser for, hvordan du kan variere konstruktionen af fluen, så den får den helt perfekte gang, tyngde- og balancepunkt.

Hvordan wiren bukkes for at skabe øjerne kan du læse i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, som du kan købe signeret her (REKLAME). Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.

Du kan købe hånd- og færdigtlavede In-line Claw Fly Shanks her (REKLAME)

Færdigt bundne In-line Claw Flies kan købes her (REKLAME)

 

CLAW FLY SHANKS DEL I: THE CLAW FLY

Med Jens Bursells Claw Fly Shanks er det super let at fiske fx rejefluer med en markant højere landingsrate, end det er muligt med de traditionelle enkeltkroge. Og så er det også mindre skadeligt, fordi de bittesmå trekroge ofte sidder mere yderligt, er lettere at få ud og giver mindre krogsår.

I den nye version af kystørredbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” fra oktober 2022 lancerede jeg en helt nye fluetype bundet på Claw Fly Shanks med bittesmå trekroge, der kroger markant bedre end de traditionelle kystfluer på enkeltkroge – men skader minde og er lige så lette at bruge både på flue- og bombardastang. Her får du for første gang on-line en teaser på principperne bag The Claw Fly, som for første gang præsenteres “live” på Fisk & Fris stand til Danish Fly Festival 2023.

 

AF JENS BURSELL

 

Den nok simpleste metode til at opnå en markant højere landingsrate med bittesmå trekroge på større asymmetriske fluer – eksempelvis rejefluer – er i min optik at fiske den på en Claw Fly shank. Faktisk har jeg arbejdet på at udvikle denne idé siden omkring 2010, men har holdt kortene tæt til kroppen siden, og først for alvor fået udviklet konceptet siden 2017-18. I denne artikel får du en teaser på, hvad der allerede blev publiceret i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” i oktober 2022. I del 2 af artiklen, som udkommer fredag den 3 marts 2023, følger op med en anden, upubliceret og om muligt endnu federe variant over samme tankegang. Glæd dig – for det kommer til at give dig MANGE flere fisk på en super let måde.

The Claw Fly

Teknikken går i al sin enkelhed ud på at sikre den perfekte asymmetri og styring af krogen ved at bukke en wire-shank med et øje i hver ende, som vist oven for her. For at passe til en Y-trekrog (s. 258 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) skal det bagerste øje være parallelt med krogens længderetning, mens det skal stå vinkelret pa fluens længderetning, hvis man vil bruge en trekrog af T-typen.

Claw Fly shank´en bukkes i princippet fuldstændig som en Claw Connector (s. 277 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) blot med den forskel, at der anvendes en lidt tyndere wire – fx 0,55- 0,6 mm rustfri stålwire, samt at formen ikke er helt identisk. Med en Finesse Split Ring Plier sattes en str. 00-0 springring pa en str. 16-14 trekrog, som herefter monteres i Claw Fly shank´ens bagende, så én gren peger fremad som vist pa illustrationerne. Lettere bliver det ikke. Den helt store fordel ved denne teknik er, at når først du har bundet dine fluer på Claw Fly shanks, så kan du binde dem på forfanget med en hvilken som helst knude du ønsker – eksempelvis med en løsthangslet rapala løkke, hvis man hører til typen, som mener, at dette har betydning. Og – bliver krogen sløv, så skifter du den blot, lige som man gør det på et almindeligt pladeblink med en spring-ring. Claw Flies kaster perfekt på både fluestang og bombarda – og den løsthængslede krog giver ikke flere ophægtninger end en normal flue.

Læs meget mere om principperne bag The Claw Fly – samt hvordan den laves i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe signeret her (REKLAME).

Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.

På Danish Fly Festvial 2023 vil jeg lørdag den 4 marts demonstrere, hvordan man laver Claw Flies, som du også kan købe håndlavet på Fisk & Fris stand. Og kan du ikke selv binde, så kan du også få dine shanks bundet af fluebinderne Peter Rødsgaard og Erik Tveskov med fx ”Høtyven” eller en ”Polarmagnus”. Samme dag holder jeg klokken 12 foredrag om småkrogs til fluer – blandt andet Claw Flies.

I del 2 af artiklen publiceres som sagt en ny og upubliceret variant over The Claw Fly, som du mildest talt godt kan se frem til: Tjek ind på fiskogfri.dk fredag den 3 marts og læs artiklen.

 

 

GEDDEFLUE: MR. MYLAR

Sig goddag til Mr. Mylar. Udover at være utrolig nem og billig at binde, fisker denne geddemagnet også exceptionelt godt på det lave grumsede vand.

Rigtige fiskefluer er sjældent svære at binde og denne favoritgodbid, for brakvandsgedderne, er ingen undtagelse. Desuden skal der kun bruges ét materiale til at binde den – her får du Mr. Mylar step-by-step…

 

AF THOMAS BENGTSSON

 

FAVORITFLUEN er noget særligt. Men hvad er det der gør den så særlig? Er der noget specielt en flue eller et mønster skal indeholde for at opnå denne fornemme status? Mange vil nok mene at den skal fange flere og større fisk end alle andre fluer i æsken. Det, der gør Mr. Mylar til min personlige favorit hvad angår gedder er dog en helt anden egenskab. Den er helt enkelt vildt sjov at fiske med og det er den fordi den er så let at se.

Mr. Mylar – geddernes skræk

Fluens eneste materiale er selvlysende grøn mylarrør og det kommer virkelig til sin ret i det ofte grumsede vand. Ved fiskeri i sådanne forhold er det en stor fordel at kunne se sin flue under bliver det meget sværere at opdage eventuelle følgere. At opdage en stor følger på lavt vand er enormt spændende, også selvom hugget udebliver. Og en mindre synlig flue giver helt enkelt ikke den samme oplevelse som den meget synlige Mr. Mylar.

Fluer som denne giver ofte også flere fisk, da sete følgere afføder flere kast på pladsen, som sandsynligvis giver en højere chance for fisk. Mr. Mylar er desuden meget letkastet og det er selvsagt en stor fordel, især på de mere blæsende dage. Materialet suger ikke vand og det glatte mylar giver ikke nævneværdig vindmodstand, hvilket medvirker til, at man let kan kaste den op mod vinden i de eksponerede vige, hvor gedderne ynder at stå. I vandet får den, takket være de store øjne, som spidser til ved krogøjet, en fin zig-zag gang – især hvis den er bundet på forfanget med en Rapala-knude.

Sådan binder du Mr. Mylar:

Mr. Mylar step 1-4

Mr. Mylar step 5-8

Mylar er et perfekt materiale til geddefluer

Materialer er enormt slidstærkt, hvilket er en stor fordel når man fisker gedder. Det glatte materiale hægter heller ikke fast i geddens tænder, som mange hårlignende materialer har tindens til at gøre. Og sidst men ikke mindst fanger Mr. Mylar mange gedder – og en del rigtigt store. Men frem for alt er fluen min favorit fordi den er så utroligt sjov at fiske med!

MATERIALER TIL MR. MYLAR

Krog: Gamakatsu F314 str. 2/0
Bindetråd: UNI Neon 1/0 chartreuse
Krop: Mylarrør i selvlysende grøn
Øjne: 3D Epoxy

 

 

Artikelforfatter Thomas Bengtsson med et bevis fra den sydsvenskeskærgård på Mr. Mylars værd.

Artikelforfatter Thomas Bengtsson med et bevis fra den sydsvenske
skærgård på Mr. Mylars værd.

TROPISK SALTVAND: BILLIGE BONEFISH TIL ALLE

Lange udløb og sydens sol er hvad der venter på den anden side af Atlanten. Har du prøvet det før, er al forklaring unødvendig. Har du ikke… ja så har du meget til gode på oplevelseskontoen. Her får du Bo Jensens guide til saltvandstorpedoer til spotpris.

 

 AF BO MICHAEL JENSEN

 

JEG STÅR FASTFROSSET, da en af de to store bonefish drejer af og sætter kurs mod det sted en sandfarvet krabbe ligger halvt begravet i den bløde bund. Sekundet efter standser den op og gnasker krabben i sig med største selvfølgelighed. Den når ikke at ænse noget forkert, før jeg med stræk på linen og hævet stang i dagens triumf sætter krogen i det intetanende dyr. I ét stort skvulp eksploderer den glasklare overflade på flat’en og miniferrarien stikker af med linen sprøjtende efter sig. Hjulet klager og bremsens lyd går vistnok en oktav op. Det bliver til 4-5 gange 70 meters sprint, før den fede bone kapitulerer og lader sig fotografere.

 

Friluftsland

 

Vi har roet kajakkerne det meste af dagen og faktisk set samt kastet til en del fisk, før det lykkes at finde en flue, de vil tage. Valget er faldet på en sandfarvet krabbe med svagt rosa gummiben. Den ligger tungt i bunden og trækker et tydeligt mudderspor efter sig, når den strippes ind. Pludselig er flat’en dekoreret med små grupper af viftende haler, der glimter i eftermiddagssolen og dagenssidste timer giver os det vi er kommet for. Masser af skud til bonefish på ædetogt.

 

Tætbygget Ferarrifisk. Tværbåndene på dens ryg kommer frem underfighten og indikerer stress. Fisk der kommer ind med højvandet er sultne og ved hvor de skal søge føde. De er klart mørkere grønne og skiller sig tydeligt ud fra bunden.

Tætbygget Ferarrifisk. Tværbåndene på dens ryg kommer frem under fighten og indikerer stress. Fisk der kommer ind med højvandet er sultne og ved hvor de skal søge føde. De er klart mørkere grønne og skiller sig tydeligt ud fra bunden.

Bonefish og skrigende bremser

Stærke fisk og skrigende bremser er en attraktiv vintercocktail blandt fiskere på vore breddegrader. Her får du din backing at se dagligt, og du mærker en styrke og speed i udløbene, du ellers kun kan drømme om. Men prisen afholder mange fra at tage af sted. Tropisk saltvandsfiskeri kan dog sagtens arrangeres uden ophold på fire og fem stjernede hoteller, dyre guider og tykke tegnebøger. Det kræver blot lidt planlægning og research i god tid. Mange har den forestilling at en syv-dages tur let løber op i over 25.000 kroner, men med de rette forberedelser kan budgettet let halveres, og en bonefishrejse til Venezuela eller Bahamas du arrangerer på egen hånd, giver dig 50% flere fiskedage! Det er let nok at finde en destination, der lokker med lækkert vand og horder af sultne fisk, som alle bare venter på at sætte tænderne i din flue eller popper – men til et budget, der desværre er for voldsomt til de fleste. Udfordringen er at gøre det økonomisk overkommeligt, samt at vælge det rigtige fiskevand.

 

Er man nøjsom og heldig iplanlægningen, kan man som her nyde en hurtig stærk kaffe efter ankomsten og være i fisk 20 minutter senere. Stærk kaffe er tilladt doping efter 24 timers transport. Og den holder fiskeiveren ved lige.

Er man nøjsom og heldig i planlægningen, kan man som her nyde en hurtig stærk kaffe efter ankomsten og være i fisk 20 minutter senere. Stærk kaffe er
tilladt doping efter 24 timers transport. Og den holder fiskeiveren ved lige.

Søg bonefish info på nettet

Internettet byder på er et hav af informationer og bør være dit første skridt på vej mod dit tropiske fiskeeventyr. Det er muligt at indhente specifikke regulativer og finde info om restriktioner og fiskekort mm. Mulighederne spænder fra all inclusive hoteller, resorts og lodges til bed and breakfast, cabana eller myggenet under åben himmel. De fleste vil nok afstå fra at vælge det sidste, da vi jo alle har vænnet os til moderne bekvemmeligheder, men jeg kender til folk, der har overlevet 14 dage ved Canadas floder i et Harald Nyborg telt til 78 kroner, og andre der har sovet på mexicanske strande uden nødvendigvis at ende med at være midtpunkt i en narkokrig. Ofte har jeg selv oplevet, at det er umådeligt let at få hjælp fra lokale, når man rejser alene eller kun er to i et selskab. Den lokale gæstfrihed og hjælpsomhed kunne vi lære meget af herhjemme.

Hør på andres erfaringer, hvis du kender fiskere, der tidligere har gæstet destinationen – og når i er fremme, så forsøg at få råd fra de lokale. Deres erfaring kan være guld værd. Hvis du opsøger fora på nettet, kan det give dig værdifulde oplysninger om fiskeriet, sæsoner osv. Det er overraskende let at komme i kontakt med lokalkendte, som gerne giver hotte tips videre.

 

En linekurv er god når der erstore sten, hård surf eller bevoksning der kan fange linen. Den er til gengæld kun i vejen i kajakken, i båden og ved korte præcise kast.

En linekurv er god, når der er store sten, hård surf eller bevoksning der kan fange linen. Den er til gengæld kun i vejen i kajakken, i båden og ved korte præcise kast.

Ud til bonefish fiskepladserne

Lokaltransport og fiskemaskiner har været altafgørende på mine tropeture. Jeg er med sikkerhed ikke den eneste, som har stået og spejdet ud mod indbydende fiskepladser, der ligger

Uden for ens aktionsradius. Det er oftest langt fra nok at leje en bil på destinationen. Stederne, der kan nås med bil kan være meget overrendte; der kan være mange andre før dig, som har fået samme ide. Men gør-det-selv konceptet har bidt sig fast og på fx Bahamas, hvor flere udlejere promoverer deres ø-rige med let adgang til fods. På eksempelvis Exumas og Long Island tilbydes der flere steder gratis udlån af cykler og kajakker, hvilket vil tidoble antallet af fiskepladser. På flere mindre cays kan man desuden leje opladelige golf-carts til relativt få penge.

I Mexico og flere steder i USA kan man med fordel leje en ATV. Specielt på steder, der er kendte og velbesøgte, er maskinerne udrustet med soltag, flere sæder, køleboks og stangholder. Der hvor amerikanerne har haft indflydelse, er det tydeligt at se de ved, hvad service er, og at de gerne imødekommer de behov, den seriøse fisker har. Fordelene er indlysende.

Man kan tilbagelægge store distancer lige på stranden, mens man holder øje med dykkende fugle og flygtende baitfish. ATV er betydelig mere anvende lig, mere terrængående og billigere end en bil.

 

Fiskemakker Jørgen under etheftigt udløb af bonefish. På dette tidspunkt er han lykkeligt uvidende om, at der var hajer på det lave vand.

Fiskemakker Jørgen under et heftigt udløb af bonefish. På dette tidspunkt er han lykkeligt uvidende om, at der var hajer på det lave vand.

Kajak som genvej til bonefish

Med en sit-on-top kajak til rådighed får du pludselig meget mere fiskevand. Den er let at søsætte, den er nærmest lydløs og tillige rummelig, så du kan have vand og mad med til turen. Du kommer ubesværet over kanaler og partier, som ellers udgør naturlige barrierer. Du kan begive dig ind på store lavvandede flats i din jagt på baracuda, haj og bonefish, men vær opmærksom på tidevandsforskellene.

Flere steder kan forskellen være over en meter, hvilket kan resultere i lange slæbeture, hvis ikke man når ud i tide. Med en GPS-rute med indlagte waypoints, kan man udforske store mangroveområder. Små øer og cays kan let forceres, hvis man er to eller flere, da kajakken med udstyr og lidt oppakning godt kan bæres og trækkes få hundredemeter.

Både er rigtig mange steder mulige at leje. Det giver selvfølgelig en del oplagte muligheder, men der er ofte en del restriktioner forbundet med lejen, så vær opmærksom på, om du kan nå de områder, du har intentioner om at fiske. Desuden er der igen tidevandet at tage højde for. Det er ikke så fedt at strande midt på en vidtstrakt flat i faldende vand og høj sol. På Los Roques, Venezuela, i Belize og visse steder på Bahamas, er der desuden mulighed for brug af taxibåde til relativt små penge.

 

Jørgen med hajsnack. Hajen blevførst spottet, da den var få meter fra os. De kan være nysgerrige, men udfald mod mennesker er sjældne. Det er altid et godt råd at blive på meget lavt vand, når der er hajer.

Jørgen med hajsnack. Hajen blev først spottet, da den var få meter fra os. De kan være nysgerrige, men udfald mod mennesker er sjældne. Det er altid et godt råd at blive på meget lavt vand, når der er hajer.

Find bonefish pladser med google maps

Google Maps kombineret med en håndholdt GPS er et fantastisk værktøj for den udforskende lystfisker. Her kan du måle afstande, lave ruter hjemmefra samt aflæse koordinater på pladser, og slæbesteder. Du kan lave ruter for dagsture og finde veje til nye fiske[1]pladser. Mulighederne for at være opsøgende i sit fiskeri har aldrig før været så tilgængelige.

Guider er dyre. 4-500$ for en halv dag og op til 900$ for en hel dag lægger en naturlig dæmper på udskejelserne. Alligevel kan det godt betale sig at hyre en guide en halv eller hel dag, eller evt. dele en guide til to mand. Brug hans erfaringer og anvisninger til at fiske på egen hånd de følgende dage.

Man kan jo udspørge ham om fiskesteder, man kan nå med de muligheder, man har med transportmulighederne, der er til rådighed. Er man ny i gamet, kan det desuden være godt givet ud mht. fisketeknik og taktik.

 

Heavy gear til heavy fish.Min 9 fods Shimano med en kastevægt på 40 gram er alt for klejn til Bajas store roosters. Men der findes også mere medgørlige størrelse på mange arter. Den har tæmmet fisk i 20 kgs klassen.

Heavy gear til heavy fish. Min 9 fods Shimano med en kastevægt på 40 gram er alt for klejn til Bajas store roosters. Men der findes også mere medgørlige
størrelse på mange arter. Den har tæmmet fisk i 20 kgs klassen.

Bonefishgrej

Grejet skal selvfølgelig holdes på et forsvarligt minimum. Flerdelte stænger er et must, ligesom flats boots af en god kvalitet er en absolut nødvendighed ved vadefiskeri. Sålen i et par sejlerstøvler holder ikke til søpindsvinets pigge – det ved jeg af egen smertefuld erfaring.

Fluegrej: Til bonefish og andre af flat’ens jægere er en almindelig # 7 eller 8 fluestang med tilhørende varmtvandsline rigeligt. En varmtvandsline har en hårdere coating, somegner sig bedre til det varmere vand. De bedste tropeliner jeg har kendskab til er Lee Wulff Bermuda taper og Scientific Anglers Ultra 3 Bonefish taper samt Monic Phantomtip. På meget blæsende dage går jeg en klasse op i line. Det gør at stangen lader hurtigere, og at jeg kan få sendt et kast af sted med færre blindkast. Jeg bruger altid en flydende line med flourocarbonforfang på et 10-12 fod og har mindst 150 meter backing på et solidt hjul. Gængse bonefishfluer i farver, der matcher bunden er Bitters, Bunnies, Charlies, Gotcha’s, reje – og krabbefluer generelt samt Simram og andre fluer i levendematerialer.

Til større arter som jacks eller roosterfish kommer en # 10 til sin ret. Roosters kan nå størrelser på over 25 kilo, så 200-300 meter backing på et solidt hjul er nødvendigt. En intermediateline er som regel nok, men bliver brændingen for voldsom, som den fx kan være i Cortezhavet på Bajas østside, kan det være nødvendigt med en hurtigt synkende line. De tungere stænger er desuden også velegnede til at kaste store popperfluer efter baracuda og haj. Så pak roligt en 10’ermed i tasken på din næste bonefishtur.

Poppers, fiskeimitationer og flashfluer er standarden til de store. Jeg vil dog ikke undvære Gummy Minnows, hvor nogle bindes med indbygget hvid skum, som gør dem flydende, hvilket er giftigt til bonito.

Spinnegrejet skal være kraftigt. På Baja er 11-12 fods stænger med kastevægte på 60-180 gram standarden. De matches af hjul i str. 10000 og 18000. Mindre kan gøre det, men hvis man går efter de største roosterfish eller store jacks er det investeringen værd.

Ud over fiskegrejet, så husk ekstra beskyttelse mod solen. Man kan få tøj med indbygget SPF (Sun Protection Factor), der ligesom en long bill hat og solcreme faktor 30-50 kan hjælpe med at gøre de mange timer på vandet udholdelige. Gode pol-briller, gerne med lidt spejl-effekt, er en selvfølgelighed.

Er der mulighed for at fiske hajer eller barracuda eller griber du muligheden for at tage offshore, så tag wire med – og det skal være saltvandswire. Dansk geddewire duer ikke. Brug i stedet haywire, titaniumwire eller AFW, American FishingWire. De sidstnævnte kan man binde alminde lige knuder på eller anvende wireklemmer. Haywire twist eller Albright knuden er let at finde på Youtube. En tang med klippefunktion bliver man hurtigt afhængig af, da den er god til både wire, tyk mono og flourocarbon.

 

Citronhaj på kystspin. Fletlinenrisikerer at blive raspet over af hajens sandpapirhud under fighten. En haj er meget elastisk og kan med lethed bøje sin krop mere end 360 º hvorfor det er uundgåeligt at den på et tidspunkt vil komme i hudkontakt med linen. Brug derfor en god wire og mindst 1,2 m 0.60-0.80 flourocarbon som slagline.

Citronhaj på kystspin. Fletlinen risikerer at blive raspet over af hajens sandpapirhud under fighten. En haj er meget elastisk og kan med lethed bøje sin krop mere end 360 º hvorfor det er uundgåeligt at den på et tidspunkt vil komme i hudkontakt med linen. Brug derfor en god wire og mindst 1,2 m 0.60-0.80 flourocarbon som slagline.

Billige bonefish rejsetips

Nettet bugner af søgemaskiner, når det gælder flytransport. Momondo, Expedia, Priceline ogvKayak er alle gode venner, når drømmerejsen skal sættes sammen. Vær dog opmærksom på ikke bare at tage den første billige afgang. Der er ofte besværlige mellemlandinger. 12 timer i London er meget spildtid, som kan bruges bedre andre steder på jorden, når det gælder saltvand og varme. Hvad angår mellemlandinger, så afsæt 2-2½ time som minimum mellem flyvningerne. Det skulle afbøde for de værste småforsinkelser.

Hvis du ikke har mod på gør-det-selv idéen, det være sig hvis du hellere vil have 6 dage med fuld skrald på fiskeriet, så vælg hellere en udbyder og betal for det. Der er typisk guiding inkluderet i prisen og der vil være folk, som kender til fiskeriet.

Skulle du mod forventning ikke fange noget, har du en guide du kan skyde skylden på… Har du derimod et par ekstra dage, er der plads til en enkelt fejltagelse. Oplever du et godt fiskeri eller får du en af de oplevelser med en specielt god fangst, hvor du har sneget dig i position og kastet til en fisk, hvor du selv har valgt flue osv – så klap dig selv på skulderen!

 

Nogle betegner den som værendedum, mens andre tager imod den som velkommen gæst på bonefishflats. Triggerfish elsker bløde krabbeimitationer. Selv efter at have taget fluen flere gange og endda efter du har mærket fiskens vægt i flere sekunder, kan det være svært at kroge den. Men fisken tager gerne samme flue kast efter kast.

Nogle betegner den som værende dum, mens andre tager imod den som velkommen gæst på bonefishflats. Triggerfish elsker bløde krabbeimitationer. Selv efter at have taget fluen flere gange og endda efter du har mærket fiskens vægt i flere sekunder, kan det være svært at kroge den. Men fisken tager gerne samme flue kast efter kast.

 

Inden rejsen

Forsikring. Sørg for at have dine forsikringer i orden. Rejseforsikring, konkurs –og bagageforsikringer er ikke dyre i forhold til den risiko, der måtte være forbundet med rejsen. Det kan hurtigt være penge, som er givet godt ud.

Visum. Hvis rejsen går over USA, så husk ESTA (Electronic System for Travel Autorization) Den er også gældende, hvis du kun er i transit. Vaccination. På ssi.dk kan du se, hvilke vaccinationer og forholdsregler, der bør tages ved indrejse til det pågældende land.

Valuta. Det kan være en fordel at sætte sig ind i hvilke vekselkurser, som gælder. I fx Cuba betaler man 10% i afgift, hvis man veksler fra USD. Euro modtages og veksles problemfrit.

 

Friluftsland

 

Doradoen er aggressiv, hugvillig,springglad og dens særegne, smukke farver gør den fantastisk at efterstræbe med fx popper. Når man ser den i vandet, lyser dens brystfinner op i metalblå af bare ophidselse. Det er en art, der absolut kræver, man har båd til rådighed.

Doradoen er aggressiv, hugvillig, springglad og dens særegne, smukke farver gør den fantastisk at efterstræbe med fx popper. Når man ser den i vandet, lyser dens brystfinner op i metalblå af bare ophidselse. Det er en art, der absolut kræver, man har båd til rådighed.

FORÅRSLAKS I EUROPA – EN TIDLIG START

Amanda Klippinge med sæsonens første laks i nettet i poolen Collie, Spey.

En ny laksesæson er altid lige så uvis, som den er spændende. Vil du være blandt de første til at svinge fluen i strømmen, og se hvad året bringer, så giver Pelle Klippinge dig her en guide til det tidlige laksefiskeri i Europa.

 

AF PELLE KLIPPINGE

 

PREMIEREDAGEN er ren elendighed med voldsomt højt vand, der slider på både ben og vaders, men vi klarer dog at dyppe fluerne i nogle timer. Traditionen tro er vi ved Spey, selvom vandet er skyhøjt og de afvaskede brinker har efterladt vandet brunt og ufiskbart.

Så snart linen rammer vandet føles det næsten som om en mindre fisk har taget den – så hårdt er vandpresset. Floden buldrer og brager, og alt fra store træer og halmballer til druknede får kommer drivende med strømmen. Det er den usædvanlige høje temperatur, som har sat fart på snesmeltningen oppe i bjergene, der er skyld i flommen.

 

Friluftsland

 

Den efterfølgende formiddag, begynder Spey at falde og temperaturen viser milde 15 grader i skyggen. Det er knapt til at tro, og det er nærmest befriende at vade ud i det otte grader »kolde« vand. Det er spændende nu, hvor vandet falder og klarer op. Strandskaderne sværmer langs bredden og fra skoven langs floden, høres alskens sangfugle. Det er Skotland, når det er bedst.

Naturen vågner til dåd, og pludselig nejer Amandas stang dybt i Collie Poolen. Laksen suser hurtigt nedstrøms og præsterer nogle flotte spring på vejen, inden hun får vendt fisken. Det er med et stort publikum hun fighter fisken ind til båden, hvor Rory Patterson på fornem vis netter hendes første laks på sæsonen – en smuk fisk på cirka fem kilo.

 

Amanda Klippinge satser påforårslaks i Örekilselven i maj.

Amanda Klippinge satser på forårslaks i Örekilselven i maj.

Fantastiske forårsdage med laksene

Aprildagene går. Temperaturen har sneget sig op over 20 grader i luften og vandet tangerer nu 9 grader. Da min flue har svunget færdig og hænger lige nedstrøms i poolen Broom, lyner laksen, der har taget min flue. Jeg bliver enormt overrasket og når ikke at fundere over, hvad der er sket, før laksen har taget en del line.

Den er bomstærk, men jeg kører ufortrødent på. I det øjeblik Morrison skal nette fisken for mig, slipper krogen sit hold. Ærgerligt da vi ser, at fisken er i omegnen af 10 kilo – en storlaks i Skotland. Jeg tjekker mit forfang og bevæger mig op til Hollen Bush. Efter nogen tids slid ved indløbet af poolen, hugger en ny fisk. Jeg fighter fisken så hårdt, at jeg en stund er i tvivl om, at stangen holder, men det går, og da jeg kaner fisken, møder mit blik laksens iagttagende øje.

Krogen sidder stenhårdt og har penetreret laksens læbe med modhage og det hele, og da jeg afkroger dyret ser jeg laksens øje følge min hånds bevægelse.

11 kilos majlaks fra Mörrumbringer stor fiskelykke.

11 kilos majlaks fra Mörrum bringer stor fiskelykke.

Oplev flere laksepremierer på ét år

Laksefiskeriet er skønt og en af de ting, der er med til at gøre det fedt, er at man kan opleve flere premierer på et og samme år. Mange prioriterer disse dage. Personligt besøger jeg hvert år i april Skotland. Jeg har svært ved at forstille mig en bedre start på lakseåret, selvom vejret kan skifte fra sommerlignende forhold til snestorm – og omvendt.

Fra synkeline og monster waddingtons til flydeline og microtubes. I modsætning til fx Norge, hvor de fleste elve åbner 1. juni, begynder fiskeriet i Skotland allerede i januar. Elvene som de hardcore og tidlige laksefiskere satser på, er de store; Tay, Dee, Spey og Tweed. Tay, der åbner tidligst af dem alle – allerede 15. januar – havde en forrygende 2013 sæson, med en del store laks blandt fangsterne. Men hvis du begiver dig over Nordsøen i starten af året, så husk godt med lange underbukser.

 

Laksetrappen ved Jockfall iKalixelven, registrerede ekstremt store laks i 2013. Hele 151 centimeter var den største der passerede.

Laksetrappen ved Jockfall i Kalixelven, registrerede ekstremt store laks i 2013. Hele 151 centimeter var den største der passerede.

Glem ikke de danske laks

De danske åer skal man bestemt ikke glemme. Den første, som åbner op for laksefiskeriet er østvendte Gudenåen, som med sin ikke gydende laksestamme, allerede har premiere den 16. januar på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand og 1. marts på Langå Sportsfiskerforenings fiskevandvand (1. april for dagkortsalg). Det er dog som regel først i april, der er stabilt fiskeri efter blanklaks, men der er førhen taget fine blankfisk så tidligt som starten af marts.

Resten af landets åer åbner den 16. april og byder de fleste år på fremragende fiskeri efter store nystegne laks fra premieredagen. De vestvendte åer har været i voldsomt fremgang det sidste årti, med mængder af store »springerlaks«. Fra Storå i nord til Vidåsystemet i syd bliver der hvert år landet fine aprillaks, med flere over 15 kilo og nogle år over 20 kilo, så de er definitivt et besøg værd for laksefiskeren, der går efter de store.

Gennemsnitsstørrelsen på de tidlige danske laks er stor, og laks over 10 kilo er ikke sjældne. Vanen tro stiller lokale som tilrejsende forventningsfuldt op ved de forskellige lakseførende vande, for at have chance for at bukke klinge med en nystegen aprillaks. Efter nogle dage er det værste »køfiskeri« loddet af og man kan mange steder gå nogenlunde uforstyrret. De år hvor kvoterne er slipper hurtigt op, kan der nærmest været mennesketomt langs mange af åernes stræk.

 

laksefiskeri

Til Mörrum efter en smut til Skotland

Mörrum åbner kort tid efter premierefesten i Skotland, og er allerede interessant i starten af maj, hvor de store nystegne blanklaks er i poolerne. Det er sandt at mörrumslaksen har været for nedadgående den seneste tid, men de mange nye tiltag er begyndt at vise tegn på bedre fiskeri.

Blandt andet er flere faste laksefælder i mundingen borte, hvilket forhåbentligt giver flere laks chancen for at komme op i åen. Der fanges hvert år rigtigt store fisk i Mörrum, hvilket gør det er svært at blive væk – man må bare af sted. Men – med det sagt, er de nordsvenske elve stadig hotte. Et tip til den, som ikke har været der eller måske ikke har planlagt årets laksefiskeri er: Rejs nordpå. Fiskeriet er billigt, og der findes mange rigtigt stærke konkurrenter til de dyre norske elve.

 

Ulf Leandersson med en smukmajlaks fra Örekilselven.

Ulf Leandersson med en smuk majlaks fra Örekilselven.

 

Elvene Torne, Lainio,Muonio, Kaitum og Kalix byder på fornemt fiskeri med periodisk rekordfiskeri. Flere kæmpelaks over 140 centimeter passerer »fotofælder« i forskellige laksetrapper, og man hører ofte om flere om knækkede liner samt braste drømme. I Kalixsystemet er der landet en kæmpe på 25 kilo, og i den mægtige Torne blev der landet flere over 20 kilo, med den tungeste på hele 26 kilo. Der går endda rygter om en på 30 kilo! Længere sydpå finder man Byskeelven, Vindelelven, Lödge elven, Ljungan og Dalelven, som også har kastet pænt med laks af sig i 15-18 kilos klassen. Den smukke Byske leverede en laks på 20 kilo og Dalelven ved Gävle fisker ofte godt især i juni og juli alene. Og her snakker vi ikke smålaks! Den sikreste periode i disse elve er svær at fastlægge, men allerede fra starten af juni kan det være interessant for den, som går efter de helt store blankfisk.

 

Stensåns udløb ved Båstad holderlaks allerede fra marts.

Stensåns udløb ved Båstad holder laks allerede fra marts.

Laks i Vestsverige

Vestkysten af Sverige byder ligeledes på en del fine og tidlige muligheder, hvis det da ikke bliver som sidste år med dårlig opgang og lav vandføring. Stensån og Rønne Å med tilløbet Bäljane Å er som regel meget interessante. Jeg husker tydeligt et besøg i Stensån en tidlig martsdag, da jeg fiskede det nederste stræk, hvor åen render i havet. Hverken min kammeret eller jeg havde mærket noget, da en medfisker kom med to havfriske laks med lus. De to »springers« vejede fire kilo hver og var taget lidt længere opstrøms ved byen Våxtorp. Lagan i Halland er et af Sveriges mest produktive laksevandløb hvad angår fangster, men den uregelmæssige vandregulering gør der svært at planlægge sit fiskeri. Visken og frem for alt Ätran ved Falkenberg længere nordpå er også gode bud på tideligt sølv med fluestangen.

Meget af fiskevandet i Ätran reguleres af lokale fiskeklubber, men det »åbne« stræk inde i Falkenberg er populært allerede i april. Fiskeriet der har en smule speciel atmosfære, da man fisker i park- og bymiljø. Man skal have god tålmodighed og vente på at få sin tur, da det er populært og velbesøgt fiskevand. Lidt længere mod nord finder man Örekilselven ved Munkedal. Fiskeriet her er enormt spændende og en super naturoplevelse.

Tæt på Örekilselven, men på den anden side af grænsen, løber den norske Enningsdalselven, som i den grad kan overraske. Fiskeriet åbner den 23. maj og det er som bekendt altid spændende at rejse til Norge og bedrive premierefiskeri. Det smukke landskab er i en klasse for sig og fiskeriet i de klare men hurtige vand er en udfordring. Laksen kan være stor her og byde på spektakulære fights.

 

Det smukke Onkkastræk iLainioelven er foruden et fantastisk laksevand også billigt.

Det smukke Onkkastræk i Lainioelven er foruden et fantastisk laksevand også billigt.

Laksefiskeri i midtnorge

Trondheim Fjord og elvene der afvander heri er sandsynligvis det sted, som sammen med elvene i svenske Norrland, byder på flest 20+ laks, hvis man ikke regner Finmarkselvene, som ikke er beskrevet i denne artikel, med. Gaula og Orkla er stadig blandt Skandinaviens hotteste lakseelve, selvom forrige sæson var en skuffelse med nærmest halverede fangster. Men man må, med flere års godt fiskeri, finde sig i en dårlig sæson. Det hører trods alt med til laksens naturlige cyklus – hvilket vi laksefiskere tit glemmer. Elvene er attraktive i starten, specielt de nederste 30-40 kilometer og derfor er det nødvendigt at booke sit fiskeri tidligt. Hold desuden øje med Namsen og bielven Bjøra, der har premiere den 15 maj. Stordalselven ved Fosen er inde for rækkevidde af Namsen og er en sand joker i den sammenhæng, da også den åbner den 15. maj. Andre norske jokere er Stjørdalselven, Eidselven, Laerdalselven og Nausta samt Numedalsågen.

Især på grund er den store usikkerhed om hvad, dersker med den norske vildlaksestamme, er der fortsat stramninger af regler i de norske elve, hvilket i sagens natur kan betyde ændringer i regler forskydning af sæson og premieredatoer. Strikse fangstkvoter har været hverdag i nogle år. Hvis man vil vide mere om premieredatoer, regler og kvoter kan man læse på www.lakseelver.no, hvor man også kan føl0ge de enkelte elves fangstbørser.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014

 

Sören Hoelgaard fighterpremierelaks i norske Gaula.

Sören Hoelgaard fighter premierelaks i norske Gaula.

 

LAKSEELVE I EUROPA – DET HURTIGE OVERBLIK

 Skotland fra januar og fremefter

www.fishscotland.co.uk (her finder du Tay, Spey, Tweed og Dee)

Norge fra 15.maj og fremefter

Namsen og Bjøra www.namsenvassdraget.no

Stordalselva www.stordalselva.no

Stjørdalselva www.sjff.no

Gaula www.gaula.no

Orkla www.orklaguide.com

Eidselva www.eidselva.no

Laerdalselva www.laerdalselvi.no

Nausta www.naustedalen.no

Nomedalslågen www.lagenlaks.no

Enningdalselven www.ajffhalden.no

 

Danske laksevande fra 16. januar i Gudenå og 16. april i vestjyske åer

Gudenå www.gudenaalaksen.dk

Storå www.svstoraa.dk

Skjern Å www.skjernaasam.dk

Varde Å www.varde-sportsfiskerforening.dk

Sneum Å og Kongeå www.sydvestjydsk.dk

Ribe Å www.ribeaasystemet.dk

Brede Å www.brede-aa.dk

Vidå www.vidaa.dk

 

Svenske Østersøelve fra juni og

fremefter

Mörrumsån www.morrum.com

Älvkarleby www.alvkarlebysportfiske.nu

Ljungan www.fiskeisundsvall.se

Ljusnan www.ljusnesportsfiskeklubb.com

Byske älv www.byskealven.se

Lödgeälven www.nordmaling.se

Vindelälven www.laxsele.com

Kaitumälven www.sportfiskesiden.se

Kalix Älv www.jockfall.com

Torne og Lainio www.vildmarksmekka.com

 

Svenske vestkystelve fra april og fremefter

Stensån www.stensanslaxfiske.se

Rönne Å www.ksff.se

Lagan www.laholmslaxfiske.nu

Viskan kullagard.homeip.net

Örekilsälven www.orekil.com

Ätran www.visitfalkenberg.se

 

Hvidovre Sport

CAPE COD: KYSTFLUE PÅ AMERIKANSK

Vidstrakte flats, brusende tidevandsrender og sightfishing i havstokken. Er det noget du kunne tænke dig iført vaders og med grej, der minder om vort hjemlige kystudstyr, så følg med på jagt efter stripers på Cape Cod i Massachusetts.

 

AF REDAKTIONEN

 

DEN ØSTAMERIKANSKE MOTORVEJ ligger som tegnet med en lineal foran os. Snorlige og seks spor bred pløjer den sig gennem det urbane landskab, mens vores overdimensionerede motor, dybt brummende, fører os ud af Boston. Vi er på vej til Cape Cod – et weekend gataway for Bostons rigeste, men også et af verdens fedeste steder at vadefiske efter striped bass med fluestangen.

 

Friluftsland

 

Efter det første og sidste friturestegte morgenmåltid fra Dunkin’ Donuts, står vi klar ved vandet. Og det er med stor spænding, at vi forsigtigt sender de første kast ud over det solbadede, spritklare men strømsatte kyststræk. To strip inde i tredje kast bliver min Clauser stoppet hårdt og brutalt, hvorefter indholdet af min linekurv samt 20 meter backing hurtigt forsvinder ud i Cape Cod Bay. Det er min første striper, så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente med hensyn til størrelse kontra fightegenskaber, men jeg har dog på fornemmelsen, at jeg har fat i en grovere en af slagsen.

Fisken går nu – præcis som en stor havørred – tungt på tværs, mens den sporadisk rusker voldsomt med hovedet, men der går ikke mange minutter, før den kapitulerer for sidepresset. Jeg tvinger den sølvglinsende fisk op i det oversvømmede græs, hvor den kæntrer og triller om på siden – helt efter bogen. René, min gamle ven og fiskemakker på turen, har hørt tumulten og kommer ilende for at hjælpe med et par billeder, inden den flotte fisk glider tilbage i vandet.’

 

Stripers findes hele vejen rundtom Cape Cod og er at finde ved alt slags kyst. Denne fine fisk huggede i uklart vand, på en plads der minder om en dansk fjord.

Stripers findes hele vejen rundt om Cape Cod og er at finde ved alt slags kyst. Denne fine fisk huggede i uklart vand, på en plads der minder om en dansk
fjord.

Det striper fiskeri er sgu ikke så svært

Den umiddelbare succes udløser en stemning, der er til at føle på, og vores bange anelser, om det for os ukendte fiskeri, forsvinder som dug fra solen. – Det der striperfiskeri er sku’ da ik’ så svært, udbryder jeg med et glimt i øjet, velvidende at jeg har været ret heldig. Vi har fisket i under 10 minutter, og jeg har allerede en keeper, som man kalder fisk over mindstemålet på 28 tommer, i fangstjournalen.

Vi er tændte og vil selvfølgelig have flere, så de store tobislignende Clauser-fluer bliver hurtigt sendt ud over det tilsyneladende fiskefyldte vand. Der går ikke længe, før der er bud efter Renés flue. Denne gang er det en lidt mindre, men stadig hårdt fightende fisk, som har kastet sig over fluen. Fiskeriet fortsætter til solen går ned, hvor vi, tynget af sult og udmattelse efter en lang rejse, kaster håndklædet i ringen. Vi finder et sted at stille sulten, hvorefter jagten går ind på et motel.

 

Cape Cod kan fiskes døgnet rundt. Fiskeriet erofte godt i skumringen – præcis som herhjemme.

         Cape Cod kan fiskes døgnet rundt. Fiskeriet er ofte godt i skumringen – præcis som herhjemme.

Tidligt på kysten efter striped bass

Vi står op med naturen, og er på en ny plads ved solopgang næste dag. På vej ud på den kæmpemæssige flat ser vi på afstand måger dykke og stripers slå vildt i overfladen. Vi sætter farten op og tilbagelægger hurtigt den 500-600 hundrede brede sandbanke, der er mellem os og det betagende scenarie.

Der står allerede flere lokale på pladsen og nogle af dem fighter fisk, som de har kroget i noget man bedst kan beskrive som en brusende elv af saltvand. Ved Cape Cod’s kyster er der op til fire meters forskel på flod og ebbe og det skaber mange steder tidevandsrender gennem flatsne. Og lige præcis i disse render holder rovfiskene til, når strømmen løber og bringer føde med sig.

– God morning udbryder en af de lokale, mens han kigger på uret, med en slet hentydning til, at vi er alt for sent på den. Tidevandet er på vej ind, og fiskeriet har åbenbart kørt i mange timer. Nuvel – man skal jo lige lære det, og på turen får vi mange lærestreger, hvoraf den vigtigste er, at tidevandet styrer alt!

Vi finder et sted at fiske i renden, som nu kun pletvis viser tilstedeværelsen af stripers, med flygtende byttefisk panisk sprøjtende ud af vandet. Der går heldigvis ikke mange minutter, før vi begge står med fisk, som kæmper overraskende godt i den hårde strøm. Det er ikke store fisk, vi har fundet, men der er nok af dem og de 45-55 centimeter lange stripers, bukker let vores 8’er stænger godt sammen. Fiskeriet står desværre ikke på længe, da det stigende vand kommer hurtigt.

 

Clauser var i den grad førstevalget på vores tur, og det simple mønsterstod for cirka 90% af fangsterne. Andre har god succes med – og sværger til – fluer som flatwings og Surf Candy, der sikkert også  virker godt.

Clauser var i den grad førstevalget på vores tur, og det simple mønster stod for cirka 90% af fangsterne. Andre har god succes med – og sværger til – fluer som flatwings og Surf Candy, der sikkert også  virker godt.

Tid til striped bass

– It´s time boys, siger en lokal herre, mens han går forbi os og nikker mod land. Vi vender os og konstaterer, at det der før var en kæmpemæssig sandbanke nu er dækket af vand. Den lokale lystfisker kigger derefter ud på en lystfisker, der står nogle hundrede meter længere ude og konstatere tørt – I hope he knows what he is doing… Fiskeriet på de store sandflats er forbundet med en vis fare, og er man ikke godt kendt på pladserne, skal man søge mod land i god tid. Ellers risikere man en lang svømmetur i Atlanten eller det der er værre.

Vi bevæger os mod land, mens vi afsøger spændende områder på vejen. Huggene udebliver desværre, men fiskeriet over det rene sand er enormt spændende, og vi er begge enige om, at pladsen skal have et skudmere i faldende vand. Oppe på parkeringspladsen, bliver vi bekræftet i vores antagelse i, at tidevandet er altafgørende. De lokale fiskere understreger vigtigheden af at holde øje med tidevandstabellerne, og hvordan forskellige pladser fisker i hhv. faldende, stigende eller vendende vand. Kort sagt, tidevandet bestemmer hvor, hvornår og hvordan man fisker. Men heldigvis er Cape Cod så stor og varieret, at man mere eller mindre kan fiske i optimale vandforhold døgnet rundt.

 

En af turens relativt få keepers– en smuk og hårdtfightende fisk.

En af turens relativt få keepers – en smuk og hårdtfightende fisk.

Striper tips hos den lokale grejpusher

Den lokale grejbutik blive efter en sen morgenmad besøgt, og vi pumper den hjælpsomme ekspedient for information efter alle kunstens regler. Vi køber lidt fluer og begiver os videremod pladsen, som ekspedienten har udpeget for os. Fremme ved pladsen åbner der sig et landskab, som til forveksling minder om den jyske vestkyst. Store klitter med lyng og marhalm baner vejen ned til en bred sandstrand, hvor bølgerne dovent ruller ind. Vi spejder efter indikatorer på fisk i området, men ser hverken blitzende fisk eller dykkende måger, så vi begynder at fiske blindt.

Vandet er stadig stigende, og inden længe foregår fiskeriet tørskoet fra land. René fanger et par stripers, mens jeg nuller den de første par timer. Pludselig er der dog bud efter min lille sorte/hvide Jiggy. Fisken er ikke stor, men der er fart i den. Den skifter hele tiden retning, og jeg har svært ved at styre den. Det viser sig, at jeg har fat i en bluefish. Heldigvis er den kroget yderligt og kommer sikkert på land, men resten af dagen er jeg langt fra lige så heldig med de små skarptandede bæster, som i timerne efter gør stort indhug i min ellers velassorterede flueæske.

Dagene går, og vi begynder så småt at finde rytmen i tidevandsfiskeriet. Det er befriende at kunne planlægge sit fiskeri efter faste rammer, og ikke skulle bekymre sig om variable faktorer som vind og vejr. Vi finder vores egne hotspots, hvor vi gør nogle fine fangster. Desuden begynder vi at fiske i de mørke timer, hvilket er yderst givtigt. Det er som om de ellers ikke sky stripers smider de sidste hæmninger, når mørket falder på, hvor de kommer ind på utroligt lavt vand. I skumringstimerne har vi sindssygt spændende fiskeri, hvor vi på ankeldybt vand kaster til trykbølger fra fisk. Når fiskene får færden af vores fluer, resulterer det ofte i et eksplosivt hug – efterfulgt at et udløb til dybere vand.

 

Surffiskeri på amerikansk.Det skal være bekvemt at tilbringe flere dage ved vandet.

Surffiskeri på amerikansk. Det skal være bekvemt at tilbringe flere dage ved vandet.

Drømmen om at opleve striperblitz

Striperblitz står højt på listen over fiskeri, som vi gerne vil opleve – og halvejs gennem rejsen er vi vidne til en af de vildere. Vi er på pladsen, hvor jeg første dag fangede en keeper i håb om at overliste endnu en stor fisk. Vandet er stigende, og millioner af de små byttefisk – peanut bunkers, vrimler om benene på os.

René råber noget utydeligt og peger med sin stang ud over bugten. Små 300 meter ude koger vandet af byttefisk, måger og stripers i en kæmpe blitz. Bare de kommer denne vej tænker vi synkront og iagttager sceneriet fra afstand. Det sydende vand kommer tættere og tættere på – og pludselig er det inde for kastehold. Vi spænder stængerne så godt vi har lært og sender vores tunge Clausers ud over de blitzende fisk. Belønningen kommer prompte i form af to stenhårde hug.

Sådan fortsætter det de næste 2-3 timer, hvor vi bruger mere tid på at fighte fisk end på at kaste til dem. Konkurrencen om føden lader til at ha’nået nye højder, og fiskene tager uden tøven fluen, så snart den lander i nærheden af den oprørte overflade. – Det her er simpelthen for vildt, griner René, mens han fighter fisk nummer »har mistet tællingen for længst« på dagen.

 

Stripers eller striped bassminder til forveksling om vores hjemlige havbars. De er dog noget større og har vandrette sorte striber ned langs siden.

Stripers eller striped bass minder til forveksling om vores hjemlige havbars. De er dog noget større og har vandrette sorte striber ned langs siden.

 

De jagende fisk har delt sig op i mindre grupper på 10-20 fisk og patruljerer nu kystlinjen på det lave vand, hvor de viser sig ved korte men intense eksplosioner af peanut bunkers og stripers sprøjtende fri af vandet. Efter nogle timer dør strømmen fra det indkommende tidevand ud, og overfladeaktiviteten forsvinder lige så hurtigt, som den kom. Men fiskene er der endnu. De skal bare fiskes blindt. I virvaret af blitzende fisk er René og jeg kommet så langt fra hinanden, at vi ikke længere har kontakt, men da vi mødes kan René berette om en fisk i omegnen af 80 centimeter, som huggede helt inde under land: En fantastisk afslutning på en uge med kystgrejet, vi aldrig vil glemme.

Fluegrej til kystfiskeri efter striped bass

Stripers er hårdthuggende og velfightende fisk, men de stiller som sådan ikke specielle krav til din udrustning. Atlanterhavets høje saltholdighed er derimod ubarmhjertigt mod hjul med tendens til rust, og de ofte tunge fluer i kombination med hård vind kræver lidt mere af stangen, end hvad vi er vandt til herhjemme. En 7’er kan gå, men du er langt bedre tjent med en stang der står 8 eller 9 på. Linerne er, som ved meget andet fluefiskeri, det vigtigste. Som udgangspunkt skal du have en god intermediate line, der er velegnet til at bære tunge fluer. Dertil kan du supplere med en flydende til de helt lave flats samt en hurtigt synkende til tidevandsrenderne. Som udgangspunkt skal du kigge efter liner med taperinger, der egner sig til store fluer. »Geddeagtige« liner er fine, men der findes også liner udviklet til stripers. Jeg meget glad for Rio’s Outbound og Outbound Short, som er populære striperliner, der klarer opgaven til UG.

 

Vejret på Cape Cod svingervoldsomt. Den ene dag fisker man silende dagsregn iført vaders, vadejakke og hue, for den næste dag at vadefiske i shorts.

Vejret på Cape Cod svinger voldsomt. Den ene dag fisker man silende dagsregn iført vaders, vadejakke og hue, for den næste dag at vadefiske i shorts.

Cape Cod – den perfekte plads til striped bass

Den med danske øjne relativt store halvø er enormt naturskøn og varieret i sine kystmiljøer. Her finder du alt fra virkelig åben atlanterhavskyst med gode muligheder for surffishing til tidevandslaguner med til tider nærmest brakvandslignende forhold. I Cape Cod Bay er der masser af vidstrakte sandflats, som i lavvande strækker sig mange kilometer ud fra kysten og indbyder til sigthfishing efter store stripers. Kort fortalt der er noget for enhver smag i Massachusetts.

Der er flere måder at komme afsted på. Man kan som os lave turen på egen hånd, men det kræver en del forberedelse samt hjælp til pladserne fra folk, som har været der før. Alternativt kan man hyre en guide på Cape Cod. Tjek www.fishingthecape.com. Den lette løsning er at tage med danske turudbydere, der arrangerer guidede ture til Cape Cod for en overkommelig pris – fx Pro Outdoor – se mere her.

 

Er der sæler eller striped bass (!) i nærheden skal man tage sig i agt for hajer

Er der sæler eller striped bass (!) i nærheden skal man tage sig i agt for hajer og ikke vade dybt.

 

Hvide hajer langs kysten ved Cape Cod

Den store hvide haj er ikke til at spøge med, og når myndighederne sætter advarselsskilte op, så mener de det. Udover almindelig sund fornuft, er der en enkel regel, man skal følge: Vad ikke ud i nærheden af sæler!!! Hvide hajer spiser sæler, og er sjældent langt væk. Desuden spiser de store sæler stripers, hvilket også er et udmærket incitament for at søge væk fra dem.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

KYSTFLUE: BIND EN POLARREJE

To flotte havørreder, der måtte stille sig i den lange række af havørreder, som er faldet for »den grimme lyserøde«.

Polarrejen som i daglig tale er kendt som »Peters grimme lyserøde flue«, er en rigtig killer, der siden midt 90’erne har udfisket det meste. Her giver Jan Bach Christensen dig historien bag vidunderet – samt en udførlig bindevejledning.

 

AF JAN BACH CHRISTENSEN

 

FLUER, DER FANGER FISKERE hører til nogle af de mest brugte kystfluer. De er nemlig ikke kun gode til at fange fisk, de er også gode til at fange fiskere. Med det mener jeg, at fluerne giver fiskeren troen på, at her er der tale om en rigtig »killer« – altså en flue, som kan udfiske »næsten« alt og alle. Ofte kræver det, at fluen enten er meget realistisk eller har en egenskab, som vi mener er udslagsgivende. Det kan være fx bøjede gummiben eller smarte rygskjold, der får rejefluen til at se super naturtro ud.

Konsekvensen er, at de fluer de fleste af os har siddende i kystæsken, eller for enden af forfanget, ofte kræver en vis investering ved fluestikket – enten i tid eller penge til specielle materialer. Fluen, jeg her vil fortælle om, hører ikke med i ovenstående kategori – nok nærmere det modsatte.

 

 

Tre variationer af Polarrejen;øverst er den normale version, til venstre en lille udgave og nederst en variation med dobbelt krogsæt.

Tre variationer af Polarrejen; øverst er den normale version, til venstre en lille udgave og nederst en variation med dobbelt krogsæt.

 

Polarrejen – alias Peters Lyserøde Flue

 Peters lyserøde flue er den flue, som min gode ven, Peter Skovhus, i over et årti – gang på gang – har formået at udfiske mig selv og de fleste af vores fiskekammerater med. Peter er en rigtig god fluekaster samt en meget årvågen og erfaren kystfisker, så det er der for så vidt ikke noget galt i – eller underligt ved. Sagen er bare, at Peter altid gør det med et stort monstrum og en pink »reje«-flue for enden af sit forfang – også under forhold eller årstider, hvor gældende teori dikterer, at man fisker med fx en meget mindre eller mere naturtro flue.

At fluen kun består af to materialer, ligner en skoleknægts første forsøg på en flue, og på en god dag tager under to minutter at binde, gør ikke frustrationen blandt os, der fisker med »pæne« fluer, mindre. Vi har holdt stand i mange år og har forsøgt at ignorere frustrationen over Peters lyserøde dræber, men har samtidig haft lidt svært ved at tro på, at Peters imponerende fangster udelukkende skyldes hans evner som kystfisker. Selvom nogle nok ikke er stolte ved at have et pink monster siddende ved siden af rækker af sirligt bundne imitationsfluer i kystæsken, så sker det dog oftere og oftere, at vi kommer til at »låne« en af Peters fluer…

Polarrejens første fisketur

 Fluens jomfrutur blev fastslået under en nylig fluebindeaften, hvor Peter tjekkede sin gamle fangstjournal i kladdehæftet. Her kunne han se, at første gang Polarrejen ramte vandet var i 1996 i Mariager Fjord og Limfjorden. Han fortæller, at fluen dengang så noget anderledes ud. Den var inspireret af den dengang meget populære Glimmerreje, men havde bl.a. realistiske øjne og rygskjold.

Over årene blev fluen gradvist forenklet, uden at Peter så nogen forskel i dens evner som fiskeflue. For ca. 10 år siden endte han med det nuværende design udelukkende bestående af polarræv og polarchenille – en meget simpel flue, som er let at binde og som har masser af liv i vandet og tydeligvis fungerer hele året rundt.

 

Da Peter som 11-årig i det nordligste Jylland begyndte at fiske medfluer, fik han naturligt nok brug for et fluestik. Peters far havde dog ikke megen fidus til det billige, nyerhvervede fluestik, der knapt kunne holde en krog fast. Så i stedet gik han i værkstedet. Resultatet med svejseapparatet var et fluestik, som nok aldrig vinder nogen skønhedskonkurrence, men som til gengæld kunne holde en krog fast. Function over form, som de siger på engelsk.

Da Peter som 11-årig i det nordligste Jylland begyndte at fiske med fluer, fik han naturligt nok brug for et fluestik. Peters far havde dog ikke megen fidus til det billige, nyerhvervede fluestik, der knapt kunne holde en krog fast. Så i stedet gik han i værkstedet. Resultatet med svejseapparatet var et fluestik, som nok aldrig vinder nogen skønhedskonkurrence, men som til gengæld kunne holde en krog fast. Function over form, som de siger på engelsk.

Standardudgaven af Polarrejen

 Peters mest brugte udgave af Polarrejen er bundet på en str. 2 krog og er forholdsvis stor, set med danske kystøjne. Det ser dog ikke ud til at holde havørrederne tilbage, og ubelastet er fluen forholdsvis let at kaste. Peter fisker typisk fluen meget hurtigt, men med pauser indimellem. Uden vægtbelastning og med det levende polarchenille har fluen et godt svæv i vandet og ofte falder hugget i indtagnings-stoppene.

Under visse forhold sker det, at fiskene viser sig som en trykbølge bag fluen og enten bare følger efter eller napper i halen. På de dage bruger Peter en mindre version af fluen; andre gange er en version med en stinger-krog, det der skal til for at kroge fisken. Som allerede nævnt, har fluen en imponerende evne til at tiltrække fisk selv under forhold, hvor man normalt ikke ville fiske en stor, busket og meget pink rejeflue – fx i varmt vand en sommerdag eller til svære, letfarvede havørreder om efteråret. Peter har sågar oplevet ørreder, der har suget fluen i sig som en str. XXL tørflue, inden den havde haft tid til at synke. Peter understreger dog, at præsentationen er utrolig vigtig: Nogle dage skal fiskene have den serveret lige foran næsen, før de lader sig friste.

Materialer til Polarrejen

 Krog: Peters foretrukne krog er Gamakatsu F314 i str. 2, men polarrejen kan bindes på de fleste kystkroge. Til den mindre version bruger Peter gerne Owner’s 50188 i str. 6. Til variationen med dobbelt krogsæt bruges to af disse kroge i str. 8.

Krop: Fluen bindes med kun to materialer: polarræv i farven pink, samt polarchenille i samme farve.

Bindetråd: Peter bruger tynd monofil, men man kan sagtens anvende almindelig bindetråd.

Sådan bindes Polarrejen:

1: Start med at fæstne bindetrådencirka midt på krogskaftet, med krogen vendt »upsidedown «. Peter foretrækker at binde fluen på denne måde for at undgå, at halen hægter sig under krogbøjningen.

1: Start med at fæstne bindetråden cirka midt på krogskaftet, med krogen vendt »upsidedown«. Peter foretrækker at binde fluen på denne måde for at undgå, at halen hægter sig under krogbøjningen.

 

2: En passende mængde polarrævuden for meget underuld bindes ind midt på krogen. Halen bør være omtrent dobbelt længde af krogen – og må gerne være en smule busket.

2: En passende mængde polarræv uden for meget underuld bindes ind midt på krogen. Halen bør være omtrent dobbelt længde af krogen – og må gerne være en smule busket.

 

3: Foran halen bindes polarchenillenind.

3: Foran halen bindes polarchenillen ind. 

 

4: Polarchenillen tørnes nu 3-4omgange mod krogøjet, mens fibrene stryges mod krogbøjningen, så ikke for mange fibre vender fremefter. Fluen bør være busket og have en god volumen, men heller ikke så meget, at fluen ikke vil synke af sig selv.

4: Polarchenillen tørnes nu 3-4 omgange mod krogøjet, mens fibrene stryges mod krogbøjningen, så ikke for mange fibre vender fremefter. Fluen bør være busket og have en god volumen, men heller ikke så meget, at fluen ikke vil synke af sig selv.

 

 

 

5: Polarchenillen bindes ned ogafsluttes ved krogøjet. Tråden fæstnes med lak eller sekundlim. Fluen bør ikke formes yderligere eller klippes til; den må gerne se lidt pjusket ud, da fibrene er med til at give den liv i vandet.

5: Polarchenillen bindes ned og afsluttes ved krogøjet. Tråden fæstnes med lak eller sekundlim. Fluen bør ikke formes yderligere eller klippes til; den må gerne se lidt pjusket ud, da fibrene er med til at give den liv i vandet.

Hvidovre Sport