jan 2, 2023 | Artikler, Betalt samarbejde, Hav – kutter og småbåd, HAVØRREDFISKERI, Havørredtrolling, Trolling
Lars Petersen med 70cm trolling-sølvtøj fra Køge bugt. Fisken tog en Rhino Trout Killer i farven blue copper dolphin.
Trolling efter havørred og torsk er en både sjov og effektiv teknik, der om nogen øger chancen for at få en af de rigtig store, blanke sildeædere på krogen. Læs hvordan du gør her.
AF TUE BLAXEKJÆR
JEG GLEMMER ALDRIG min første rigtige trollingtur på Bornholm for snart 15 år siden. Bevares jeg havde indtil da dørgefisket og trollet meget fra min fars Mopa, men på Bornholm oplevede jeg for første gang ved selvsyn, hvordan man kunne fiske med 12 stænger samtidig uden, at det hele endte i en stor gang kludder bag båden. Ved første øjekast ser trollingfiskeri ud til at være legende let, for hvor svært kan det være at trække en håndfuld blink efter en båd. Samme indtryk får man nemt når man ser Youtube videoer med trollingfiskeri. Skåret helt ind til benet så er trollingfiskeri faktisk ikke svært, men man skal vide hvad man gør og have en grundlæggende viden om, hvordan grejet skal sættes. Jeg vil i denne artikel komme ind på hvordan man som nybegynder hurtigt og nemt kan komme i gang med trollingfiskeriet efter havørred.
Torsk fra Øresund fanget ved hjælp af Rhinos nye Dipsy diver Flexi diveren
Hvad er trolling og dørgefiskeri, og hvordan kommer man i gang?
Fælles for begge metoder er, at der er tale om fiskeri hvor man trækker agnen efter båden, mens denne er i fremdrift. Enkelt fortalt er trolling et fiskeri, hvor det med hjælp fra downriggere bliver muligt at fiske i en helt konkret dybde, f.eks. 10 meter nede i vandsøjlen. Dørge er fiskeri hvor agnen trækkes efter båden uden brug af downriggere. Ofte benytter man sig af begge metoder samtidig, når man fisker efter havørreder fra båd.
Det giver sig selv, at man skal have en båd eller adgang til en båd, som man må fiske fra. Hvis man ikke umiddelbart har adgang til en båd, findes der heldigvis mange fiskeklubber som råder over både, man som medlem kan benytte sig af. Når først adgangen til båden er sikret, skal der faktisk ikke så meget grej til før man kan komme i gang. De første mange år brugte jeg to trollingstænger med ABU Ambassadeur 6500 multihjul samt et par almindelige kyststænger med fastspolehjul. Jeg lærte hurtigt af erfaring, at det var meget svært at styre mere end fire stænger, når jeg fiskede alene i en lille jolle uden ratstyring og autopilot. Det der besværliggjorde fiskeriet var, at når jeg fik bid og skulle til at fighte fisken eller hive de tre andre stænger ind, gik der ikke mange sekunder fra jeg slap styrehåndtaget på motoren, før jollen lagde sig på tværs af sejlretningen. Det resulterede i sammenfiltrede liner og blink, der gik i bunden, hvilket var til stor frustration. Når jeg fiskede alene, blev løsningen kun at fiske med to stænger med mindre flydende woblere for enden af linen. Var vi to mand i båden, var fiskeri med 4-6 stænger ikke noget problem, da der så var hænder nok til simultant, at styre båden og fighte fisk. Som oftest foregik dette fiskeri kystnært på 2-4 meter vand, og det var ikke unormalt, at have 2-4 ørreder i båden på en kort aftentur.
Artiklens forfatter med en fin havørred fra Køge Bugt. Endnu engang var det et Rhino Trout KIller blink i farven blue copper dolphin som slog til.
Opgradering til trolling fra større båd
Da fiskeriet fra småbåd og i særdeleshed trolling begyndte at trække mere og mere i mig, endte det med, at jeg udskiftede min 12 fods limbo, havkajak og flyderinge med en Ryds 600 Big Fish. Selvom jeg gennem årene havde været med som gast på et efterhånden stort antal trollingture, var det en ny verden, der åbnede sig for mig. Ligesom med alle andre former for fiskeri, er der også, når det kommer til trolling, rigtig meget grej man skal vide hvad er, samt hvordan det bruges. Og der stod jeg så med en rigtig trollingmaskine hvad angik elektronik, downriggere og stangholdere, men resten af grejpakken til trolling manglede.
Heldigvis fik jeg gennem mit netværk af trollingfiskere og grejhandlere, hurtigt sammensat et komplet og fungerende trolling-setup. Havde jeg ikke været så heldig at have haft kendskab til fiskeriet på forhånd ville min vej til et fungerende grej-setup uden tvivl have været både lang, snørklet og fyldt med fejlindkøb. Jeg vil derfor i det følgende gennemgå det mest anvendte trollinggrej til fiskeri efter havørreder.
Rhino Trolling 420 RH LC hjul er perfekt til havørredfiskeriet.
Fiskegrej til trolling efter havørred og torsk
Der er sket meget med mit ”set-up” siden jeg lå få hundrede meter fra land i en 12 fods Limbo til i dag, hvor jeg sejler i en Beneteau Antares 8 fuldt rigget til trolling. I båden har jeg marineelektronik fra Raymarine herunder deres fantastiske EV-150 autopilot. For mig er autopiloten helt uundværlig under trollingfiskeri, da den hele tiden sørger for, at kursen er stabil, så man undgår utilsigtede udsving med sammenfiltrede liner til følge. Derudover er min båd så stor, at det ikke er fysisk muligt at have hænderne på grej og rat på samme tid. Det kan i den forbindelse ikke nævnes nok, at autopiloten ikke fritager en fra at holde behørigt udkig, og der bør altid være en på båden som varetager rollen som styrmand.
Det er ingen hemmelighed, at jeg har en forkærlighed for trollinggrej fra Tyske Rhino, og for tre år siden blev jeg officielt en del af Rhinos Pro Trolling Team. Inden det kom så vidt, havde jeg gennem en god kammerat fået øjnene op for Rhino og deres produktprogram. I første omgang var det deres Wizard og Power Wizard stænger som fangede min opmærksomhed. I min optik er Rhinos Trolling Wizard den perfekte stang, når det kommer til trolling og dørgefiskeri efter havørreder og torsk. Stangen er kraftig nok til at kunne håndtere både sideplanere og dipsy divere men samtidig blød nok til, at det stadig er sjovt at fighte fisk på kun et par kilo.
Endnu en havørred fra Køge bugt har ladet sig overliste af en Rhino Trout Killer. På fotoet kan du se Wizard stængerne.
Trollingstænger til havørred og torsk
Det er svært at komme uden om stænger og hjul – og når det kommer til trolling, er der mange delte meninger om, hvad der er bedst og hvorfor. Det er ikke en diskussion, der skal tages her, da udgangspunktet udelukkende er at beskrive de typer af stænger og hjul som benyttes til trolling og dørgefiskeri. Som udgangspunkt findes der to typer trollingstænger. Der er stænger med øjer som vi kender fra traditionelle spinnestænger. Forskellen er dog, at der på trollingstængerne ofte er flere løberinge (øjer) end på almindelige spinnestænger. Den anden type af trollingstænger er in-line stænger. In-line betyder som navnet antyder, at linen løber inde i stangen. Der er derfor ikke øjer på stangen. Fordelen ved en inline stang er, at linen ikke kan vikle sig on øjerne, hvilket godt kan være et problem på trollingstænger med øjer. Ulempen med inline stænger er, at der skal bruges en speciel tråder for at få fiskelinen gennem stangen. En typisk trollingsstang til havørredtrolling er en 10-20 punds stang på 7 og 8 fod. Jeg benytter selv Rhinos Trolling Wizard i 8 fod.
Trollinghjul til havørred og torsk
Når det kommer til trollinghjul, foretrækker jeg helt klart multihjul med linetæller. Om det skal være højre- eller venstrehåndshjul er helt op til den enkelte. Linetælleren er i min optik næsten uundværlig, når der skal fiskes med mange stænger, da linetælleren er med til, at man kan sætte grejet med den rette indbyrdes afstand. Jeg har de sidste to år fisket med Rhinos 410 og 420 RH LC trollinghjul. Selvom der er tale om relativt billige trollinghjul, så fungerer de bare super. Bremsen er stabil, og hjulene udviser stort overskud, hvad enten der skal bjærges en masse grej i en fart eller fightes fisk.
Torsk fra Øresund fanget ved hjælp af Rhinos nye Dipsy diver Flexi diveren.
Downriggere til havørred- og torskefiskeriet
Det er nok ikke nogen underdrivelse at kalde downriggeren essentiel, når det kommer til trollingfiskeri. Kogt helt ned og simplificeret er, downriggerens eneste formål, at gøre det muligt at fiske i en bestemt dybde. Ud over downriggeren skal man bruge et trollinglod og en udløserklemme. Trollinglodder kommer i flere forskellige udformninger og vægtklasser. Et typisk trollinglod til havørredfiskeri på maksimalt 20 meter vand vejer 5 kilo. Selv bruger jeg nogle aflange fiskeformede trollinglodder som er overtrukket af gummi. Gummibelægningen gør, at jeg ikke så nemt får hakker i bådens gelcoat. Trollingklemmen bruges til at fastgøre ens fiskeline i. Når en fisk hugger, bliver linen trukket fri af trollingklemmen. Trollingloddet sættes fast for enden af wiren på downriggeren og hægten for enden af linetafsen på udløserklemmen sættes fast bag på trollingloddet. For at sætte en stang med en downrigger benyttes følgende fremgangsmåde. Det første der skal gøres er, at fire ens blink ud i en ønsket afstand (3 – 25 meter) bag båden. Når blinket er ude i den ønskede afstand, tager man linen og sætter i udløserklemmen på ens trollinglod. Når linen sidder i udløserklemmen, er det blot via downriggeren at sænke trollingloddet ned i den ønskede dybde, hvorefter blinket bliver trukket med ned og derfor fisker i samme dybde som trollingloddet er i.
Der findes både manuelle og elektriske downriggere. Når der er tale om manuelle downriggere skal man selv via et håndtag sænke og hæve trollingloddet. Dette foregår automatisk med en elektrisk downrigger. Jo dybere man fisker jo mere tiltalende bliver elektriske downriggere.
Hvor langt ens blink skal fiske bag båden, når man bruger en downrigger, nærmer sig et religiøst spørgsmål og der er blandt trollingfiskere stor uenighed om dette. Når det kommer til havørredfiskeri på dybder fra tre til syv meter vand, kan jeg personligt godt lide at fiske længst muligt bag båden. I praksis betyder det, at jeg i relativt stille vejr gerne sætter mine blink 60-90 fod ud før jeg sætter linen i udløserklemmen og kører trollingloddet ned i den ønskede dybde. Fisker jeg i hårdt vejr med megen afdrift i båden halverer jeg gerne længden blinkene sættes ud i. Nogle dage kan fiskene virke sky, og der kan det som oftest godt svare sig at fiske langt bag båden, hvorimod fiskene andre dage er komplet ligeglade og hugger selv få meter fra båden.
Sideplanere til havørredtrolling
Dørgefiskeri med sideplanere kan være stinkende effektivt, men hvad er en sideplaner, og hvordan virker de? Hele formålet med en sideplaner er at få spredt ens agn ud til siden parallelt med båden. En sideplaner er konstrueret således, at når den er fastgjort til fiskelinen, trækker den ud til siden og væk fra båden. Det er meget normalt at fiske med tre sideplanere i hver side af båden. Det betyder i praksis, at det er muligt at dække op til 150 meter vand i bredden. Specielt under fiskeri med sideplanere, er der flere ting, man skal være meget opmærksom på, for ikke at få kludder.
Det der sker, når en fisk hugger på et blink fisket efter en sideplaner er, at linen bliver flået ud af udløserklemmen på sideplaneren, hvorefter sideplaner og fisk trækker ind bag båden som stadig er i fremdrift. Hvis ikke sideplanere og stænger er sat rigtigt indbyrdes vil de filtre sammen, når en fisk hugger. Det er derfor meget vigtigt at følgende fremgangsmåde bliver fulgt, når man fisker med sideplanere: Den sideplaner, som skal fiske yderst, er den første som skal sættes. Normalt starter jeg med at sætte min blink 30 fod ud i vandet hvorefter jeg sætter en Rhino 10 grams clip-on paravane på min line. Formålet med paravanen er at trække mit trollingblink lidt ned i vandsøjlen. Når paravanen er monteret giver jeg yderligere 30 fods line. Nu er blinket på 60 fod line bag båden, og jeg sætter sideplaneren på linen. Sideplaneren monteres på ens fiskestang/line ved, at fiskelinen sættes i klemmen bagers på sideplaneren, hvorefter linen sættes i sideplanerens udløserklemme, som er monteret på en arm.
Her kan du se Rhinos sideplaner – Flexiboard – i aktion.
Her skal man huske, at der er forskel på sideplanere al afhængigt af hvilken side, de skal fiske i. Armen på sideplaneren skal pege ind mod båden, og klemmen bagerst på sideplaneren skal vende mod agter. Når blinket er ude i den ønskede afstand, firer jeg langsomt sideplaneren ud, til jeg når 200 fod på hjulets linetæller. Denne stang sættes i en af de inderste stangholdere på taget af båden. Når næste sideplaner skal sættes, gentages ovenstående dog med den forskel, at clip-on paravanen skal være tungere (25 gram) og sideplaneren kun køres ud i 150 fod på hjulets linetæller. Denne stang sætter jeg i en stangholder på taget af båden i en stangholder som er længere fra midten end den første stang der blev sat. Proceduren gentages med den tredje sideplaner med den forskel at clip-on paravanen skal være endnu tungere (45 gram) og stangen bliver placeret i en af de yderste stangholdere på taget af båden. Under fiskeri med sideplanere er stængernes placering på båden meget vigtige. Reglen er, at stangen til den sideplaner som fisker yderst/længst væk fra båden skal sidde i en stangholder længst inde eller fremme på båden. Stangen til den sideplaner som fisker i midten skal side yderligere end den første stang eller længere tilbage i båden og sidst, men ikke mindst, skal stangen til den sideplanner, som fisker tættest på båden, sidde mest yderligt på båden eller længst tilbage. Overholdes ovenstående placering af stængerne vil linerne ikke filtre sammen, når en sideplaner udløses af hug.
Dipsy Divere til havørredtrolling
Dipsy Diveren eller fattigmandsdownriggeren, som nogle ynder at kalde den, er for mange trollingfiskere helt uundværlig. En traditionel Dipsy Diver opfylder to ting, man som trollingfisker er interesseret i. Den trækker agnen ned i vandsøjlen, og den kan justeres, så den trækker ud til siden. Selv store Dipsy Divere kan sjældent trække mere end 15 meter til siden i modsætning til sideplanere, som teoretisk kan trække lige så langt til siden, som der er line på hjulet.
Dipsy Divere kommer i flere forskellige størrelser, hvor den mest brugte til trollingfiskeri efter havørreder er str. 1. Dipsy Diveren er konstrueret med en arm, som udløses ved hug, hvorefter vandmodstanden på diveren bliver minimeret, og fisken kan fightes uden stor vandmodstand. Ydermere er der i bunden af Dipsy Diveren en vægt, som kan drejes til begge sider. Formålet med at dreje vægten til siden er, at det får diveren til at trække sidelæns væk fra båden. For at få en Dipsy Diver til at trække væk fra båden, skal vægten i bunden af dipsy diveren drejes ind mod båden. Bag på indpakningen til de fleste divere findes et skema, som viser, hvor dybt den går i forskellige afstande fra båden.
En typisk Dipsy Diver i str 1. vil, hvis den er sat 8 meter bag båden, dykke ned i 4,5 meter. Indtil for knap to år siden, hvor jeg fik de første Flexi Divere fra Rhino til test, fiskede jeg sjældent med Dipsy Divere under trollingfiskeri efter havørreder. Dette skyldes, at jeg ofte fisker på så lavt vand, at jeg maksimalt vil kunne køre en dipsy diver 10-15 meter ud, inden den vil gå i bunden.
Udover at fungere som en almindelig diver, kan Rhinos nye Flexi Diver benyttes som det, der kaldes en slide diver. Når man fisker med en normal diver monteres blinket i et linestykke bundet fast bag på Dipsy Diveren. Afstanden fra diver til blink må ikke overstige en stanglængde. Er forfanget mellem diver og blink længere end en stanglængden ender man med Dipsy Diveren helt oppe i stangøjet, mens fisken stadig er langt uden for rækkevidde. Med en slide diver er dette ikke et problem, da den er konstrueret til at kunne glide op om ned af ens fiskeline: Når udløserarmen låses fast på en slide diver, griber armen om ens line, så slide diveren ikke kan køre op og ned ad linen. I praksis betyder det, at man kan fire sit blink f.eks. 40 fod ud bag båden, hvorefter man låser armen på slide diveren. Nu vil blinket fiske 40 fod bag slide diveren plus den afstand fra båden, som slide diveren sættes ud i. Jeg har derfor med en slide diver mulighed for at fiske effektivt på dybder fra 3-6 meter vand.
Endegrej til havørredtrolling
Som billederne i artiklen antyder, er jeg bidt af en gal Trout Killer. Det er endda gået så vidt, at direktøren for Zebco Europe som ejer Rhino kalder mig for ”the one lure guy”. Men ret skal være ret, der findes mange andre gode trollingblink end Rhinos Trout Killer, og jeg fisker skam også med mange andre trollingblink. Det der typisk kendetegner et trollingblink er, at de er meget tynde i godset og derfor meget lette i forhold til deres størrelse. Det betyder, at de ofte er særdeles livlige i vandet sammenlignet med almindelige kystblink, som er lavet til at skulle kastes ud. Et trollingblink kan netop være meget let, fordi det ikke skal kastes ud. Der er dog undtagelser. Eksempelvis findes Rhinos Freddi Flutter også i en tung udgave, som kaldes Freddi Heavy. Tunge trollingblink er i min optik oplagte til fiskeri med sideplanere, for et tungere blink kommer nemmere ned i vandsøjlen, og man kan derfor bruge lettere blyparavaner eller i visse tilfælde helt undvære dem.
dec 11, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Berkleys Powerbait Drop Shot Minnow ligner fiskeyngel så meget, at det næsten gør ondt. Fisket med indlejret L-rig som her fås både perfekt præsentation og en suveræn krogning. Her er den belastet med et BB-splithagl for at komme ned ved hurtig indspinning.
Der findes et hav af mikrosoftbaits på 4-6 centimeter, der let lader sig kaste på bombardagrej – og i nogle tilfælde også på fluestangen. Dropshot minnows, mikro paddletails, grubs og curlytails – samt superrealistiske rejer og krabber af TPE eller PVC er alle eksempler på ”gummi”, der kan få ørrederne til at gå amok. Her får du en guide til, hvordan de fiskes mest effektivt.
AF JENS BURSELL
MICROSHAD’EN – vimser forførende gennem vandet, mens den vrikkende ruller fra side til side. Halen vrikker lige så lokkende som kroppen, og i samme sekund jeg skal til at hive den op af vandet, dukker en sølvgrå skygge op som ud af ingenting og hakker den uden tøven. Det lille gummidyr ligner på en prik en af de mange småfisk, der lige for øjeblikket svømmer rundt i tangen – og det er derfor ikke overraskende, at de sidste par timers tid har givet adskillige hug. De sølvblanke fisk kæmper som besat – men inden længe, må den overgive sig og glide sikkert i nettet.
Jeg har gennem længere tid eksperimenteret med de mange muligheder, der ligger i at fiske med bittesmå softbaits efter kystens ørreder – og der er næsten uanede muligheder for at imitere alt fra fx småfisk til rejer og krabber. Her får du lidt inspiration til, hvordan du får mest ud af de forskellige typer af softbaits.
Berkleys Powerbait Rippleshad i 5 cm udgaven med indlejret L-rig. Uden belastning som her, er den ekstremt langsomt synkende med en str. 16 trekrog,
hvilket kan være en fordel i flere fiskesituationer
Softbaits til kysthavørred
Montagen af softbaitet kan selvfølgelig ske på den helt normale måde – dvs på en krog, et jighoved – eller på en belastet offset krog. Det fungerer fint, og det fanger fisk. Men – vil du have en mere elegant montage – eller muligheden for en mere langsomt synkende præsentation, der samtidig kroger betydeligt bedre end de traditionelle metoder – så skal du se dig om efter metoder, der muliggør en effektiv brug af bittesmå trekroge ≤ størrelse 12. En af de letteste måder at gøre dette på, er at benytte sig af et L-rig, der enten kan fiskes indlejret eller på rør.
Med L-rigget indlejret i softbaitet får du en ekstremt elegant præsentation. Læs hvordan du gør i bogen “Havørred – Refleksioner på kysten”.
L-rig indlejret i softbaitet
Indlejret L-rig er set med mine øjne totalt set den letteste og mest elegante måde at montere mange microsoaftbaits som fx dropshot minnows, microshads og grubs. Jeg fik ideen til denne montage, da jeg sad og rodede med at stikke rør igennem en lille shad – eller gummifisk – mens synes, at jeg deformerede den for meget. Selv når man stikker et lille rør gennem et minimalistisk softbait, vil materialet nemlig udspiles så meget, at vinklen mellem hale og ryg let ændres, hvorved man nemt kommer til at ødelægge den originale gang. Især på shads og grubs er dette udtalt. For at modvirke dette, kan man blive nødt til at lægge røret så lavt i softbaitet, at det bliver svært at undgå, at det kæntrer på grund af for højt tyngepunkt i montagen. Ved at indlejre L-rigget direkte i softbaitet, undgås alle disse problemer.
Sådan indlejrer du et L-rig i softbaitet:
Fremgangsmåden er super simpel. Fordelen ved at indlejre eller indsy L-rigget i softbaitet er dels, at det er meget nemmere og hurtigere end først at skulle til at montere et rør – og dels, at man slipper for at skulle semi-fiksere L-rig løkken på røret for at sikre korrekt orientering af krogen: Ved at klippe en simpel L-rig muffe med en skarp og spids fluebindingssaks i selve softbaitet lige der, hvor L-rigget støder op til gummifiskens »gat«, vil L-rig knuden – også kaldet ophængerløkken – helt automatisk blive låst i den helt rette vinkel, der giver den optimale eksponering af trekrogen.
Ulempen ved denne metode er, at det tager en lille smule længere tid at skifte agnen – hvis da ikke lige man gør det, at man har en håndfuld forskellige softbaits monteret på takler, der alle afsluttes opefter med fx 1 meter 0,23-0,27 mm fluorocarbon og en 1,5 mm Nash rig-ring. Så kan man blot opbevare sine rigs i en rigmappe – og lynhurtigt binde dem af og på, som man ønsker det.
Men – når det er sagt – at skifte softbaits med indlejret L-rig tager ikke mere end et minut – så selv hvis man ikke har en rig-mappe er det ret nemt.
Klassiske grubs og curlytails som disse, giver en fræk og delvis roterende gang monteret som vist på rør. Monteret med indlejret L-rig (th) har de en mere normal gang. Bemærk det skrå frontsnit på det lyserøde softbait, der giver en mere vrikkende og endnu mere roterende gang. Laves snittet skråt set fra oven fås maksimal rotation af baitet, hvilket til tider kan lokke træge fisk.
Mikrosoftbaits til havørred på rør
Mange softbaits kan fiskes på tynde rør. Det letteste er i langt de fleste tilfælde blot at skære et skråt snit på røret, så det bliver spidst. På langt de fleste små softbaits, kan man herefter forsigtig presse røret igennem softbaitet, til det er helt igennem. Husk at lade rigeligt med rør stå i både bag og forenden, så der er noget at arbejde med, når rørmontagen skal færdiggøres. Klip først røret af, når det er skubbet igennem – det er nemlig meget lettere at presse og styre rørets retning symmetrisk gennem røret, når man har noget at holde på. Har man problemer med at få røret igennem, er det letteste at skubbe en kanyle igennem først.
Kanylen er jo hul, og skærer derfor et hul gennem agnen. Brug så lille en kanyle, at røret stadig sidder stramt af sig selv. For at få den rette gang og balance i agnen, vil mange softbaits skulle belastes i forenden, for at balancere den lille trekrog, der sidder i enden på L-rigget. Dette kan super simpelt ordnes med at skubbe et lille conehead eller en tungstensperle ned på fronten af røret, hvorefter der brændes en krave i røret, så belastningen ikke kan glide af. Er hullet i coneheadet for stort – sættes to rør oven på hinanden, inden kraven brændes.
Softbaits som disse egner sig perfekt til at fiske på rør. a) Thomas Hansens montage med et L-rig for enden af røret på TPE Fly Shrimp. L-rigget kan fiskes i enten hoved- eller hale. b) Jens Bursells rørmontage: Den forskydelige belastning – et metalrør (1), justeres med to gummi hook-beads (2) på hver side. En stump nylon line bindes om rør, som bindes om reje. Knuder sikres med sekundlim (5). c) Powerbait Drop Shot Minnow på rør. Den pinke er færdigt monteret med tungstensperle (3) og smeltet krave forrest. Det højtliggende rør på den blågrønne, giver et knæk på ryggen, der påvirker gangen i en mere roterende retning.
Alternativt kan man blot klemme et splithagl på linen, når man fisker, hvilket også giver stor fleksibilitet med hensyn til at kunne skifte belastningen efter skiftende forhold i løbet af dagen. I bagenden af røret skal man også være sikker på, at røret ikke bevæger sig. Det kan enten gøres med en dråbe sekundlim – eller ved at skubbe et micro hook-bead op på røret. Hookbeads er små gummiperler lavet til at skubbe op på krogen i forbindelse med justering af hair-rig montager – og kan fås i butikker som fx Sport Dres eller lignende, der handler med karpegrej.
Har man dimensioneret rørets tykkelse godt, vil friktionen fra det svagt udspilede softbait i sig selv dog være rigeligt, til at sikre placeringen af røret – især hvis man fisker med den rette kasteteknik: Når man fisker softbaits på bombarda er det en fordel at bruge »førte kast« hvor man tager softbaitet i hånden, kaster det ud foran sig og fører det rundt i luften i en cirkelformet bevægelse, mens kastet accelereres og sendes af sted – uden at softbaitet rammer overfladen.
Dette giver en meget mere jævn belastning af agnen, som gør, at montagen holder bedre – end når man bruger et kast, hvor softbaitet hæfter i vandet i kastets kraftigt accelererende opstartsfase. Med den førte teknik, undgår man i øvrigt også, at der lige sætter sig noget på krogen, sekundet inden kastet er sendt af sted, hvorved man ofte får en mere effektiv afsøgning uden spildte kast, hvor der er snask på krogen.
Sidst, men ikke mindst, skal man lade så meget rør stå, at man har muligheden for at semi-fixere L-rigget – enten ved hjælp af en powergum stopknude eller en L-rig muffe. Alt dette kan du læse mere om i bogen »Havørred – Refleksioner på kysten«, som du kan købe her (REKLAME).
Jens Bursell med en fin havørred taget på PVC-rejen Manic Shrimp.
Softbait rejer til havørred på kysten
TPE rejerne fra Savage Gear er en smule anderledes end de fleste andre softbaits, der typisk er lavet af PVC. TPE – der står for Thermo Elastomere, er et hyper-elastisk materiale, som i modsætning til de traditionelle softbaitmaterialer, er flydende. Her er belastningen samt dens placering alt afgørende for et godt resultat, hvor agnen synker på den rette måde samt i den rette hastighed.
Når der fiskes med små trekroge, fås den bedste krogning, hvis agnen synker nogenlunde vandret. Men det kan også have betydning for agnens lokkeevne. Thomas Hansen – fra »Havørredens Hemmeligheder«, der har fisket meget med TPE rejerne monteret med rør og L-rig kommenterer følgende: – Noget af det, der virkelig er med til at trigge havørrederne er TPE-rejernes dirrende ben og antenner. Den effekt fås helt klart bedst, når rejen synker vandret, afslører han. – De originale off-set kroge som rejerne sælges med er belastet helt perfekt med en lille klump metal, der ligner rejerogn. Selv gør jeg det, at jeg klipper dette af – og limer det fast på midten under rejen, hvilket giver et perfekt vandret synk.
Thomas Hansen med en fin fynsk fisk taget på TPE Fly Shrimp fisket på rør og L-rig.
De er forsynet med en kanal, der går gennem softbaitets længdeakse. Her stikkes røret igennem, men det er stramt, så der kræves lidt teknik: Stik en lang og lidt tyk nål igennem rejen. Pres spidsen af nålen ind i røret, så den sidder stramt. Giv den evt. en klat sekundlim eller fæstn den ved en kort opvarmning. Træk herefter røret gennem rejen. Hold evt. nålen i en lille tang, så du har et bedre greb om den.
I hver ende sætter jeg en perle og brænder en lille krave, så softbaitet sidder perfekt fast. 90% af mine hug får jeg, idet rejen synker, så det er bare med at lave masser af lange spinstop, slutter han. Personligt foretrækker jeg, at montere røret gennem den lille TPE-bro under hovedet (4), og derefter lade det køre på under- og ydersiden af rejen – skjult i den konkave bug. Det giver nemlig mulighed for at slutte røret en anelse før halens afslutning, hvilket efter min mening giver en mere optimal placering af krogen. Desuden giver det mulighed for en forskydelig vægtbelastning, som du kan se på fotoet. Samtidig bliver det lettere at semifiksere krogen, så den altid er orienteret korrekt – uden at krogen kommer for langt bagud.
Til højre Manic Crab af PVC og til venstre TPE Fly Shrimp. Opbevar aldrig disse to plastmaterialer i samme æske, da de vil reagere og ødelægge
hinanden. Begge to er monteret på rør. Se også side 14.
Den snurrende hypnose
Traditionelt vil folk ofte have at softbaits og fluer skal gå »vrikkende «. Men – nogle gange kan en roterende gang være betydeligt mere effektiv. Se blot hvor effektiv Et rotationsblink er; samme effekt kan fås med softbaits. Ved at variere med montage formen, kan man få softbaitet til at gå på mange forskellige måder. Overvej, at nogle gange kan det måske være den mest »syge« gang, der får fisken til at hugge. Ved at skære i softbaitets i front – eller lege med rørets vinkel gennem agnen, kan man ændre gangen: Et symmetrisk snit set fra oven men med et skævt rør set fra siden, giver en vrikkende gang med svag rotation ved høj hastighed, mens et fuldstændig skævt snit set fra oven eventuelt kombineret med et skævt rør set fra oven – vil skabe en mere heftig rotation, der kombineret med eksempelvis en curly tail’s spirallerende halebevægelser, kan give den sindsygeste snurrepsykotiske gang… Husk en kuglelejesvirvel, hvis du monterer dit softbait på denne måde.
Lær mere om L-rigs og takler til mikrosoftbaits
Hvis du vil vide mere om L-rigs og specialtakler til mikrosoftbaits på kysten, samt hvorfor de er så effektive, kan du læse mere i kystbogen »Havørred – Refleksioner på kysten« – der kan købes hos velassorterede grejhandlere samt signeret hos releaserigshop.com (REKLAME).
dec 9, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Jack kan bare det der med de store havørreder.
Jack Schultz fra Team Daiwa har fisket kystørred i 30 år – især på Fyn og i Sverige. Hovedparten af hans fiskeri foregår med spinnegrejet. Vi har taget en snak med den erfarne kystfisker om hans foretrukne stænger – samt hvilke typer han bruger til forskellige formål.
AF JENS BURSELL
– MIT VALG AF TEKNIK afhænger i høj grad af årstiden, afslører Jack Schultz. – Omkring 80 % af mit fiskeri er spin, og fluestangen kommer nu om dage næsten kun frem, når det er rigtig koldt om vinteren, for under disse forhold er det ofte ret langsomt fiskede agn, som ikke bevæger sig særlig meget, der skal til for at overliste de kuldslåede fisk. Og det behøver ikke nødvendigvis at være små agn.
– Af samme årsag fisker jeg faktisk også meget med spinnestangen i vinterhalvåret. Et godt eksempel på spinneagn, der kan fiskes langsomt uden meget bevægelse i sig, er ”Den Stive”, som jeg har fanget virkelig mange flotte fisk på i koldt vand. Den ser dødssyg ud i vandet, hvor den umiddelbart går ret dødt uden de store bevægelser og udslag i vandet, men netop dette gør den også utrolig effektiv i den kolde tid. Jeg fisker med den sort hvide udgave, der har en god kontrast. Jeg skal helst kunne se den – ellers gider jeg ikke. Og det er også vigtigt, at den ikke ligner den naturlige føde alt for meget. Den skal i min optik netop skille sig ud, for at blevet taget. For hvorfor skulle fisken tage den, hvis den lige så godt kunne tage alle de andre småfisk i vandet? Det giver ingen mening for mig at fiske lange kyststræk af – og så camouflere min agn, så fiskene ikke kan se den.
Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.
Den perfekte kyststagn til havørred
– De vigtigste egenskaber ved en kyststang er for mig, er at det er noget super let udstyr, fortsætter han. – Jeg kaster normalt ret kort, for alt andet er unødvendigt på de fleste fynske pladser. Jeg går oftest bare og svipper agnen 30 meter ud, og så gider jeg simpelthen ikke noget, der er for tungt. Min første prioritet er altså, at stangen skal være let og lækker at gå med. For tungt udstyr, der kaster langt, giver ikke nødvendigvis flere fisk, på de pladser, som jeg fisker allermest – tværtimod.
– Til mit letspinfiskeri på Fyn foretrækker jeg en stang, der bare kaster for fedt med 10-18 gram. Det skal ikke være sådan, at man føler man kaster hårdt. Den skal bare vippes ud, så det er en fornøjelse at fiske. Stangen må gerne være blød, men den skal stadig have noget rygrad, for jeg holder ofte mine fisk ret hårdt. Daiwa Morethan, en kyststang som jeg er virkelig glad for. Den er et godt eksempel på den perfekte balance mellem disse prioriteter. Det er jo ikke som sådan en blød stang, men den kulfiber, den er lavet af er enormt følsom, så den kaster virkelig godt med små agn – samtidig med, at den er både behagelig og effektiv til at fighte de større fisk, uden at det tager for lang tid. Den føles let at gå at kaste med, samtidig med at den har masser af rygrad, når der er brug for det. Sådan skal det være.
Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.
Det er ikke stangen, der skal sætte krogen
– Mange snakker om, at en stang skal have en bestemt aktion – ofte stiv, for at kunne sætte krogen. Men det er i min optik ikke nødvendigt, understreger han. – Jeg føler jeg får en bedre krogning ved ikke at gøre ”traditionelt” modhug med stangen. I stedet strammer jeg først op og hæver stangen, når jeg mærker vægten af fisken. Med et voldsomt modhug gør man det bare værre for en selv, for ofte sker der det, at man nærmest bare flår krogen ud af munden på fisken. Lad den bare tage agnen og spænd først gradvist op, når du reelt set mærker vægten af den i stangen. Traditionelt tilslag er en saga blot. Det ødelægger normalt mere end det gavner.
– Det er klart, der er jo også forskel på om fisken hugger på 20 eller 80 meters afstand. Men når de hugger langt ude, som fx når jeg fiske på Öland, så fungerer samme teknik også fint.
Forskellige kyststænger til forskellige formål
– Til de helt små blink bruger jeg en Daiwa Luvias stang på 8 fod og 2-12 grams kastevægt. Den er bare for fed til det helt lette fiskeri, hvor man bare går og kaster med én hånd. Denne stang bruger jeg eksempelvis ofte her i det sene efterår, hvor jeg bare skal lave en masse små korte kast med seks grams blink på fx blot 30-50 centimeter vand imellem tangbuskene. Der er ingen grund til at gå med en alt for lang og tung stang til dette super sjove fiskeri.
– I forbindelse med mit normale kystfiskeri her på Fyn går jeg primært med en nifods Morethan stang med en kastevægt fra 5-25 gram. For mig er det en hammer god allrounder, som jeg i øvrigt også bruger på fx Öland, når ikke der er brug for de helt kraftige skyts. På trods af sin beskedne kastevægt kan den faktisk kaste ret langt under de rette forhold. Jeg fik blandt andet en super god 3,5 kilos fisk på Öland sidste år på den. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var på et 20 grams blink med 10 sekundmeter i ryggen og 0,10 line. Altså – jeg kastede virkelig langt på den stang. 80 meter vil jeg tro – uden at overdrive. Og få faldt hugget efter blot tre omdrejninger – BANG! Den sad bare fast lige med det samme, på trods af det relativt klejne grej i forhold til distancen, havørreden huggede på. Den blev sgu bare hængende. Jeg troede selvfølgelig, at det var en endnu større monsterfisk…
– Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg samme stang – blot i 10 fods udgaven. Dette er min primære stang i hårdt vejr og over lidt dybere vand – som det fx ofte er tilfældet, når jeg fisker på Öland.
Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity 2500 fastspolehjul.
Hjulvalget midt imellem
– Jeg fisker aldrig mindre hjul end 2500 størrelsen, for så skal jeg dreje for stærkt rundt for at få den rette hastighed på blinket. På den lette stang bruger jeg mit Luvias Airity 2500 med 0,08 mm fletline. Min nifods Morethan er monteret med et Daiwa Exist 2500 og 0,10 mm flet, mens samme hjul i 3000 udgaven på min kraftigste 10 fods stang er påspolet med 0,12mm fletline. Det giver alt i alt tre super velafbalancerede sæt, som jeg kan fiske effektivt med i timevis uden at blive træt.
Kystliner til havørredfiskeri skal være tynde og stærke
– Linen er også Morethan, forklarer han. – Når man først har prøvet den, kommer man aldrig tilbage til noget andet. Grunden til, at jeg er så vild med den line, er, at den er coated og utrolig slidstærk, men samtidig super blød og ”lydløs”, når den kører igennem øjerne. Den line er simpelthen bare med til at give en bedre fiskeoplevelse, fordi den er så gennemført lækker at fiske med. Normalt fisker jeg noget der minder om tre sæsoner med en og samme linepåspoling, hvilket siger noget om denne lines helt særlige slidstyrke og evne til at klare titusindvis af kast uden at flosse. 0,08 linen tager seks kilo, otte kilo for 0,10mm – og 11 kilo for 0,12 mm. Det er helt vildt. Det er nogle virkelig stærke og tynde liner – og det er ekstremt vigtigt, når der fiskes efter havørred ude på kysten.
– En anden ting, der er virkelig fed ved, at de er så tynde i forhold til styrken, er, at vinden heller ikke så let tager i den, hvilket bidrager til en bedre føling med blinket – især når det blæser godt, og der er store bølger.
Jack har efterhånden fisket omkring 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent, at der er mange nul-ture i streg.
Fluorocarbon forfang til kystørred
– Jeg bruger altid et fluorocarbon forfang – typisk 0,37 mm tykt, som jeg sammenføjer til hovedlinen med en uni-til-uni knude (griner-til-grinner). Det er helt vanvittigt så stort et træk, den knude kan klare. Jeg har fanget masser af store fisk, der har hugget på kort line, hvor jeg bare har tænkt – hvordan kan den knude holde til så meget? Men – det kan den altså. For at få den perfekte knude bruger jeg 4 tørn på fluorocarbonen og syv tørn på fletlinen.
– En af fordelene ved at sammenføje forfanget til hovedlinen med en knude i stedet for eksempelvis en solid-ring eller svirvel, er at man slipper for at komme til at køre den op i topøjet ved en fejl, hvilket fx ofte sker, når man fisker i store bølger under svære forhold.
Ophængertrick til ”frosne fisk”
– Uni-til-uni knuden har også den fordel, at man kan lade en tamp stå til en lille ophængerknude, forklarer han. – Det bruger jeg blandt andet tit om vinteren, når det er virkelig koldt. Her fisker jeg ofte en lille wobler uden krog med en lille pink ophængerflue over. Den kan fiskes utrolig langsomt – og det er normalt fluen, som de tager. Ophængeren fungerer blot som kastevægt og attraktor – og teknikken er helt suveræn, når der er mange mindre grønlændere, der bare ikke rigtig vil noget med andre metoder. Når man så kan se stimen samle sig om taklet, lader jeg bare wobleren synke til bunds, hvorefter fluen kan hænge og sitre lokkende i vandet lige over mudderbunden. Så er der næsten altid en af fiskene, som dummer sig. Fluen skal nærmest stå stille, og vælger jeg at spinne langsomt ind, er det så jeg nærmest kan mærke wobleren slæbe hen over bunden, men uden at den sidder fast, fordi der ikke er krog på. Det er nærmest kystfiskerens svar på finesse dropshotting.
– Knuden kan også fungere som ”grønthøster”. Når der fx er meget fedtemøg i vandet, lader jeg gerne en tamp på 1 cm af fluorocarbonen stå ved knuden. Netop denne tamp, der så stritter ud, fanger fedtemøget, så det ikke glider ned og hæmmer gangen eller attraktionsevnen på selve endeagnen. Det er heller ikke så dumt, slutter han.
Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.
dec 6, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Bombardafiskeri i put and take, Fiskeri med blink i put and take, Put and take, PUT AND TAKE ØRRED, Video
I denne video er vi taget til Ørsted Ørredvand med Kinetics put and take ekspert Mathias Gundestrup, for at lære de mest basale teknikker til fiskeri med kunstagn i put and take søen. Vi kigger nærmere på spinnegrej, mikroblink og UL-gennemløbere – samt bliver introduceret til bombettefiskeri med både fluer og mikroblink. Undervejs får du masser af tips til det praktiske fiskeri – og på trods af et råt efterårsvejr med regn og rusk, bliver det også til et par smukke fisk undervejs.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube kanal her, hvor du kan abonnere gratis.
dec 3, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Video
I den sidste del 3 af videoerne fra Rasmus Christensens interessante og lærerige fordrag om prikfiskeri med Livscope efter søernes store rovfisk, er der fokus på alle detaljerne omkring det praktiske fiskeri. I denne sidste del er det især de praktiske aspekter omkring vertikal – og spinnefiskeri, der gåes i dybden med. Undervejs er der spørgsmål fra tilskuerne, som bliver besvaret – og også her er der tale om guldkorn, som mange vil kunne lære en del af.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
Du kan også se del 1 her og del 2 her
dec 1, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Medefiskeri, Predatorfiskeri, STØR, Størfiskeri, Video
I november 2022 overlistede Jens Bursell Danmarks største stør i Blue Rock på vertikalfiskeri med LiveScope fra flydering. I denne video får du hugget, fighten samt det fantastiske syn af den enorme hvide stør, der leverede et brag af en fight, hvor den var halvvejs fri af vandet to gange, så det hele gyngede i flyderingen. Forestil dig hvordan det føles at sightfiske og kroge en fisk i 90-95 kilos klassen på blot 6 meter line med et bremsetryk på over ti kilo, mens du sidder lige over den i en flydering. Det er ikke bare vildt – det er helt sindssygt! I videoen for du udover akut fiskefeber og galopperende fiskeglæde, også en stribe LiveScope screenfilms af forskellige fisk, takes – eller mangel på samme – og sjove iagttagelser, der kan være til nytte for dit eget fremtidnge sightfiskeri efter søernes giganter.
Samme fisk som fanges i videoen er tidligere landet med en topvægt på 97 kilo som officiel Danmarksrekord af Bo Kaul i 2019. Camillo, som fisken hedder, var da den denne gang blev fanget vertikalt sandsynligvis lidt under denne vægt – og blev ikke vejet.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
nov 29, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, GEDDE, Predatorfiskeri, Spinnefiskeri efter gedder, Video
Rasmus Christensen, som er en af landets dygtigste predatorfiskere, afholdt onsdag den 16 november 2022 et super interessant og meget lærerigt foredrag hos Tempo Både i Ishøj, hvor han afslørede alle sine hemmeligheder med, hvordan du fisker søernes rovfisk mest effektivt med de nye revolutionerende 3D scan og LiceScope teknikker. Med moderne 3D-ekkolodsteknologi som fx Livescope får du helt nye muligheder for at spotte fisk, samt ikke mindst se deres reaktioner og trigge dem til at hugge. I denne del af foredraget gennemgår Rasmus afsøgningsteknik i forward mode, perspective mode samt sidescan, plus hvordan man homer ind på fiskene – samt ikke mindst vælger agnen og præsenterer den helt perfekt. Glæd dig til en masse inspiration og information, der vil gøre dig til en dygtigere lystfisker – der fanger flere fisk. I del 3, som kommer på Fisk & Fris YouTube den 3/12 kl 16.00, går han i dybden med særlige teknikker til vertikalfiskeri, sightspin og valg af agn – samt meget, meget mere uundværlig viden.
Se filmen på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis, her.
nov 25, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, Predatorfiskeri, SANDART, Sandart - spin, dørg og vertikalfiskeri, Video
Med moderne 3D-ekkolodsteknologi som fx Livescope får du helt nye muligheder for at spotte fisk, samt ikke mindst se deres reaktioner og trigge dem til at hugge. En af landets dygtigste predatorfiskere – Rasmus Christensen, afholdt onsdag den 16 november 2022 et super interessant og meget lærerigt foredrag hos Tempo Både i Ishøj, hvor han afslørede alle sine hemmeligheder med, hvordan du fisker søernes rovfisk mest effektivt med disse nye revolutionerende teknikker. I foredraget gennemgår han alt fra planlægning og praktisk gennemførelse af turene – til strategi og afsøgningsteknik, plus hvordan man homer ind på fiskene – samt ikke mindst præsenterer agnen helt perfekt. Og så får du også alt det nødvendinge nørderi omkring instillinger, fintuning af elektronikken – samt hvordan du indstiller hardware som fx transducerpole, så du kan ramme i fiskens “strikezone” med få decimeters nøjagtighed.
Glæd dig til en masse super brugbar inspiration og information, der vil gøre dig til en dygtigere lystfisker – der fanger flere fisk. Det er stærke sager!
I del 2 og 3, som kommer på Fisk & Fris YouTube hhv 29/11-2022 kl 16.00 og 3/12 kl 16.00, går han i dybden med særlige teknikker til vertikalfiskeri, sightspin og valg af agn – samt meget, meget mere uundværlig viden.
Se videoen her på Fisk & Fris YouTube, hvor du kan abonnere gratis.
nov 21, 2022 | Artikler, Betalt samarbejde, MALLE, Rejsefiskeri, Spinnefiskeri, Video
I november 2022 fangede Jens Bursell den – så vidt vides – største ferskvandsfisk nogensinde landet af den dansker på spinnegrej. I denne video får du historien om den vilde fisk, der var resultatet af en uges benhårdt og ret svært fiskeri med flydering og Livescope i den spanske flod Rio Ebro i Aragon.
Forestil dig hvordan det føles at kaste ud og se softbaitet dale ned gennem vandet på dit Livescope, mens du langsomt jigger den hen over snuden på dit livs drømmefisk, som tydeligt aftegnes på skrærmen, så du kan se samtlige detaljer – live. Eller – hvordan det føles, når du ser kæmpen tage agnen på skærmen, mens din stang et nannosekund efter er ved at blive flået ud af hånden på dig, idet monsterfisken på klodset bremse flår dig rundt – med røven i vandskorpen, så du nærmest står på vandski efter fisken, med en følelse af at kunne blive trukket ud af flyderingen hvert et sekund; høj puls, lange arme og et hjerte, der er ved at hoppe ud af halsen på dig…. Det bliver ikke vildere.
Undervejs er der masser af tips til flyderingsfiskeri med Livescope samt eksempler på, hvordan man rent lavpraktisk kan gribe dette super spændende fiskeri an. I filmen bliver der både fisket vertikalt med orm – samt sightfisket på spin, og du kan glæde dig til en actionpakket film med masser af fiskehygge, frustration, svære fiskedage – og til sidst belønningen med det vildeste drømmehug.
Se filmen på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis, her.
(Texted in english)
