mar 7, 2024 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred, Portrætter
BÅRD THORESEN og Peter Paranowski kommer trillende ned ad grusvejen i Bårds Hyundai. Vi hilser med akavede mandekram, inden Bård afleverer sin åbningsreplik: – Jeg skal skide, siger han og sætter målrettet kursen mod et nærliggende buskads.
Jeg studser… Ikke fordi der i sig selv er noget usædvanligt i, at lystfiskere træder af på naturens vegne i botanikken, men fordi at sidste gang, jeg var ude at fiske med Bård og Peter, lagde Bård ud med præcis samme forehavende. – Gør han altid det? Peter bekræfter uden tøven. – Bård skider altid som det første, når vi kommer frem til spottet. Det er sådan en slags ritual, at han lige skal markere territoriet, siger han og griner højlydt.
Peter er 20 år yngre end Bård, men han kan bestemt også fange fisk.
Et fiskeritual der bringer held på havørredturen
Ritualet må bringe held, for Bård kan altså noget særligt. – Han kan finde fisk, hvor ingen andre kan, påstår fiskemakkeren gennem to årtier Peter Paranowski. Og man må sige Bård har en trackrecord, der bekræfter påstanden. Fluefiskeren med de norske rødder har nemlig vundet ikke færre end fire havørredkonkurrencer siden 2014. Ikke mindst Danmarks største. I efteråret 2014 fejede Bård al konkurrence af bordet ved Seatrout Open på Fyn med en monsterfisk på 76 centimeter og 5,1 kilo. Et år senere var det en anden af landets største konkurrencer; nemlig Orø Fjordlandet Open, som måtte aflevere førstepræmien til Bård. Dertil kommer to måske lidt mere overkommelige sejre ved den lille konkurrence på Femø i 2016 og 2017.
Spottet, som vi skal fiske i dag, mens jeg forsøger at aflure nogle af Bårds hemmeligheder, er Røsnæs. Den lange tange nordvest for Kalundborg har gennem tiderne givet mange store, blanke fisk til ihærdige kystfiskere. Der er god stenbund med kraftig tangbælter langs næsten hele nordsiden, og for sjællandske lystfiskere er strækket hele vejen rundt om spidsen et yndet sted at prøve lykken. På denne grå og iskolde dag i januar blæser der en temmelig frisk brise fra sydøst, så med hjælp fra et til formålet ophængt reb, kravler vi med nogen besvær ned ad lerskrænten et sted på nordsiden.
Svært fiskeri på kysten
Fiskeriet er ikke let i dag. Med en vandtemperatur på bare to grader og et højt saltindhold skal det være vanskeligt at få havørreder i tale, men Bård er fortrøstningsfuld. Man ved sgu aldrig, hvor man finder de store overspringere. De går sjældent der, hvor man forventer at finde dem, så man skal prøve at fiske nogle steder, hvor man måske ikke ellers tænker, at der kan gå en god fisk, siger Bård, inden han i vand til anklerne lægger sit kast langs kysten.
Kobberbassen lander blot halvanden meter fra land på kanten af det inderste tangbælte med omkring en halv meter vand fra overflade til bund. Han stripper laaangsomt. Ingen fisk. Bård tager to besværlige skridt frem på de glatte sten og gentager processen.
Jeg fisker altid meget tæt på land, når vandet er koldt. Jeg går hellere tættere på end længere ud. Det er dér, jeg finder flest fisk, siger Bård. Og ganske rigtigt. På en dag, hvor ingen andre kan finde det mindste liv på nordsiden af Røsnæs, lyder der pludselig et ’Yeps’ fra Bård, og hans stang får den karakteristiske krumning, der viser, at en fisk har fundet hans variant af kobberbassen mellem stenene på måske 30 centimeter vand. Det er sandt for dyden ingen kæmpe, men det er fast fisk. Undermåleren bliver hurtigt afkroget og plasker taknemmeligt tilbage i sit rette element.
I de første mange år, sov vi på stranden uden telt og i billige soveposer. Nu er vi kommet lidt bedre med på udstyrssiden, fortæller Bård.
En fantastisk vinderfisk til Seatrout Open
Vinderfisken fra Seatrout Open tilbage i 2014 blev faktisk taget på samme måde, fortæller Bård. – Peter og jeg overnattede på stranden ude på Weddelsborg Hoved natten mellem lørdag og søndag under konkurrencen. Det gør vi næsten altid, når vi fisker konkurrencer for at få så meget effektiv fisketid som muligt. Fiskeriet havde være temmelig sløvt om lørdagen, så Peter var egentlig mest stemt for at stå tidligt op og skifte plads. Men jeg have den der fornemmelse af, at der godt kunne ske noget. Jeg vidste at vinden ville dreje, og vejret klare indvejning kl. 15, så vi havde ikke for meget tid, forklarer han.
Som så ofte før holdt Bårds fornemmelse stik. Der var fisk på strækket søndag morgen. – Jeg var i vandet ved daggry og gik ned langs strækket, fortsætter han. – I løbet af formiddagen, havde jeg fået et par gode fisk omkring de to kilo. Jeg vidste dog, at de ikke var store nok til at vinde noget, så de røg begge retur i baljen. Desværre var der et par tyskere, der så, at jeg havde fået fisk. De stod ude i vandet et par hundrede meter nede, men da jeg ramte en god ørred, gik de næsten helt op til mig og gik ud dér.
Bård bed irritationen over de påtrængende tyskere i sig. I stedet for at diskutere med indtrængerne vinkede han til Peter, der sejlede rundt i en fiskekajak ca. 100 meter ude, inden han gik på land og forbi tyskerne. Jeg gik ud, præcis dér, hvor de var gået op, og så så jeg en lille trykbølge i badekarret lige bag det sted, de havde stået. Jeg lagde fluen derhen og strippede én gang – og så sagde det bare HAK! Bård griner ved mindet, så han næsten får tårer i øjnene. – Jeg råbte og skreg, så Peter først troede, at jeg var kommet op at slås med de der tyskere, ler han. – Det var måske det fedeste, jeg har nogensinde oplevet, for jeg vidste bare, at det her var vinderfisken, og af en eller anden grund, vidste jeg også, at den selvfølgelig ville komme på land. Og det gjorde den jo, beretter han.
Trængslerne for Bård og Peter var dog på ingen måde overstået. Inden kæmpefisken på over fem kilo var fightet på land og var målt samt vejet og beundret behørigt, var klokken blevet så mange, at de to sjællandske venner var i alvorlig tidsnød for at nå indvejningen. – Vi pakkede … Nej, vi kastede lejren sammen på rekordtid. Vi havde sejlet ud til spottet i kajakker, og vi havde en god times sejlads tilbage til bilerne og derfra en times kørsel tilbage til indvejningen, så det skulle gå stærk det hele, beretter Bård med et smil, der fortæller alt om, hvor stærkt mindet står i erindringen. 14.55 sagde klokken, da de to venner nåede frem til indvejningen, og Bård kunne kåres som vinder af Seatrout Open 2014 med fem minutter tilbage at give af. Præmien var en fiskerejse til Bahamas. – Det er sgu den dyreste præmie, jeg nogensinde har vundet. For så fik jeg jo smag for det der tropiske fiskeri, siger Bård, der har været af sted mindst en gang om året siden da.
Når havdambrugene lukker fisk ud, må lystfiskere ud at rydde op. Men derfor må man ikke glemme hyggen.
Flere fisk på fluen
Bård og jeg nærmer os fyret på Røsnæs. Han går forrest og fisker det inderste tangbælte. Jeg går med spinnestangen syv-otte meter bag ved og lægger mine kast skråt henover et smalt stykke med sand og affisker kanten af det næste bælte med blæretang. Et godt hug fortæller mig, at blinket har fundet en havørred. Jeg modhugger prompte, men den dér stabile modstand udebliver, så jeg ved, at fisken instinktivt har taget et ryk mod mig. Klogt af den. Den sidder der dog stadigvæk og tager et kort udløb væk fra mig. Jeg forsøger et forsigtigt modhug til og må straks erkende, at det var en fejl. Fisken er væk. Jeg når dårligt at erkende nederlaget, før Bård råber op igen. – FISK! Satans nordmand!
Heller ikke denne fisk får plads i historiebøgerne. Den holder lige målet, men så heller ikke mere. To gange fast fisk er dog betragteligt mere, end hvad jeg selv kan prale med, så jeg kæmper mig hen over de glatte sten og op på land for at forevige den sølvblanke havørred med mit kamera. Bård fighter fisken så langsomt, at vi kan nå at få taget et par billeder, inden han tager den op i hånden og nænsomt afkroger samt genudsætter.
Havørreder og ydmyghed
Man skal være ydmyg overfor alle fisk, man er så heldig at få lov at fange, siger Bård med eftertryk. – I mit første år som fluefisker fangede jeg seks fisk på 90 ture. Der lærte jeg ydmygheden. Og jeg har aldrig lagt den fra mig. Der er ingen garanti for at fange fisk. Og hvis man begynder at synes, at man er en helvedes karl, så misser man den største glæde ved fiskeriet. Nu fanger jeg selvfølgelig flere fisk, og det gør Peter også. Men vi har også 0-ture. Selvfølgelig har vi det.
Bård omtaler sin faste fiskemakker med den største respekt. De er på mange måder et umage par. Til at starte med, er der 20 års aldersforskel. Peter er 33 år, mens Bård er på den tunge side af det halve århundrede. Alligevel har de været pot og pande, siden de mødtes på et fluekastekursus for 16 år siden. Peter nikker genkendende til kammeratens ord om ydmyghed. Han snakker ikke så meget som Bård, og han skider helst på et toilet. Men kærligheden og forholdet til fiskeri og natur er en ting, de deler. Det er grundelementet i deres lange venskab. Bård taler videre, mens Peter begynder at samle brænde til et lille bål.
En kæmpe farvet hanfisk har taget Bårds flue.
Et godt havørredteam
Peter er talknuseren, afslører Bård. – Det er ham, der skriver alle fangster ned og fører statistik. Det er også ham, der altid har tjek på strømforhold, tidevandstabeller og salinitet. Jeg er nok lidt mere intuitivt anlagt, men vi fanger lige mange fisk, understreger han. De to venners mange forskelligheder til trods, er der ét punkt, hvor de er næsten ens. Begge fisker stort set udelukkende med kobberbassen. Peter har enkelte andre fluer i boksen, men de kommer meget sjældent i brug.
– Vi er grejproducenternes værste mareridt, hævder Peter og fremhæver sit 10 år gamle hjul og de selvbundne kobberbasser som eksempel. – Alle farver kan fange havørred. Bare det er kobber, tilføjer Bård og griner sit hæse, karakteristiske grin. Bålet flammer modvilligt i vinden, og de to venner kigger på hinanden. Ingen af dem siger rigtig noget i et stykke tid, men det står klart, at fisketuren er ved at være forbi for i dag. Det har ikke været det store sus, men som en ægte lystfisker har han en god undskyldning klar: – Næste gang, tager vi af sted, når vejrudsigten tyder på godt fiskevejr. Ikke når datoen passer ind i en eller anden fiskejournalists kalender.
Bårds set-up til kystfluefiskeriet
Stang: Scott Meridian #6
Line: Salmon Fly Intermediate
Flue: Særlig version af kobberbassen med en krog monteret opad for at undgå at hænge fast, samt lille vinge for langsommere synk.0
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 3/2018
Det hele virker. Bare det er kobber. Bård og Peter påstår selv af være grejfabrikanternes skræk. Det er stort set kun hjemmebundne kobberbasser, der får lov at se vand.
jan 5, 2022 | Nyheder
– Det så lovende ud forleden, da jeg endelig var fremme ved dagens fiskeplads, fortæller Filip Hansson. – Det støvregnede. vandet var halvgrumset, 5-6 grader varmt – og en doven, gammel sø skyllede ind over revet. Det første sted, jeg prøvede, fik jeg ikke noget og heller ikke det andet, så jeg fiskede videre mod en lovende lille bugt, hvor dønningerne kom ind fra siden i stedet for direkte på. Og netop dette skabte nogle interessante bevægelser i vandet.
– Umiddelbart uden for brændingen så vandet rigtig lovende ud, men hvis jeg skulle kaste derud, krævede det, at jeg vadede ud til lidt over livet på et sted med svære bundforhold, hvilket selvfølgelig ikke ligefrem var let i de høje dønninger. Det endte selvfølgelig med, at jeg blev godt gennemblødt, men allerede efter et par kast, kunne jeg fornemme at noget fulgte efter – og nippede forsigtigt i fluen.
– Et par kast senere fik jeg så et reelt hug, og kort efter kunne jeg lande en smuk blankfisk over målet, som her i Sverige er 50 centimeter. Da jeg havde genudsat fisken, vadede jeg retur til pladsen og kastede et par kast ud over det samme område. Kort efter mærkede jeg igen et par smånap, og sekundet efter var der fast fisk på min orangerosa rejeflue bundet på en str. 10 krog. Blankfisken gav en stenhård fight i de høje bølger, og da jeg skulle lande havørreden, føltes nettet ikke helt så stort som med min forrige fisk.
– Fisken ville bare ikke med ind den sidste meter, så det kostede adskillige landingsforsøg, inden jeg kunne nette den fine fisk, der lige til det allersidste leverede en helt vild fight. Efter et par hurtige fotos, fik fisken sin frihed igen, og resten af fiskedagen gav yderligere to fine blankfisk. Alle fiske huggede inden for en radius af 10 meter. Der er ingen tvivl om, at den relativt milde periode, som vi har lige nu, virkelig får kystørrederne op på finnerne, slutter han.
Det var på denne rejeflue Filip Hansson havørred huggede.
Filip Hansson genudsætter langt de fleste af de fisk han fanger på kysten.
okt 25, 2021 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfluefiskeri efter havørred
Større er ikke altid bedre… hvis man altså ikke lige snakker om havørred. Vi vil alle sammen gerne have større fisk. Og hvis tesen »store fisk spiser store byttedyr« ellers holder, så får du her en rigtig storfangerflue.
AF REDAKTIONEN
STORE FISK er et vidt begreb. For nogle kystfluefiskere er en tokilos havørred et nærmest uopnåeligt trofæ, hvor det for andre er en relativ hyppig fangst. Lad os lade definitionen af »stor fisk« ligge som et individuelt parameter og i stedet koncentrere os om, hvordan man fanger større fisk.
Skal sandheden frem holder tesen »store fisk spiser store byttedyr« ikke altid vand. Man kan sagtens fange store fisk på små fluer, men der er ingen tvivl om, at store fluer kan være en genvej til drømmefisken, hvis de vel og mærke bliver fisket på rette tid og sted. Her får et bindemønster til en af mine favorit XXL-havørredflue.
Grove fisk vil ofte ha´ store fluer
Store havørreder gaber under de rigtige forhold over alt, hvad man formår at kastemed almindelig kystflueudrustning. De store og ofte pelagisk levende ørreders diæt består hovedsagelig at sild, tobis og andre stimefisk. Jeg har selv lukket en del fisk op for at opdage maveindhold, der var stort nok til en gang »Sol over Gudhjem« – selv i maven på fisk, der »bare« vejede to-tre kilo. I Blekinge og i særdeleshed på Øland er storørreder ikke ualmindelige bifangster under geddefluefiskeriet, og det er som bekendt ret store fluer, der bruges hertil.
Mit fiskerimed store fluer foregår primært med synkeline fra pontonbåd, flydering eller båd over dybere vand – og vandet skal helst være lidt farvet, før jeg anvender XXL-fluer. Med andre ord; de helt store fluer bliver ikke sendt ud over det lille rev i fjorden med glasklar overflade, men snarere i det lettere oprørte vand i dagene efter en hård pålandsvind i fx Østersøen. En mellemstor og ikke for fyldig tobisflue på 10-12 centimeter fungerer i de fleste situationer, men nogen gange skal det bare være større og mere voluminøst – og så er førstevalget En Lækker Sild.
Sådan binder du En Lækker Sild:
c – en lækker sild
Ophægtninger med fluen
Har du problemer med ophægtninger kan du enten anvende en stivere nylonline til at montere din krog i eller give hele hovedet på fluen lim. Luftige fluer af SF-fibre har nogle gange en tendens til at kile sig fast i bagenden af trekroge og filtre voldsomt. Den gode gamle rørfluekrog med lim i røven kan til en hvis grad afhjælpe problemet, men det bliver ikke kludderfrit.
Materialer til En Lækker Sild
Bindetråd: Valgfri hvid eller klar.
Krog: Valgfri langskaftet og stor streamerkrog.
Stingerkrog: kortskaftet enkeltkrog str. 8-4, somikke er for kraftig i godset.
Vinge/Krop: SF-Fibre
Hoved: XXL Mylarrør og blød UV-Lim eller Softtex.
Stingertafs: Min 0,30 mm flet eller wire.
En Lækker Sild – også til andre arter
Mønstret egner sig selvfølgelig også fremragende til andre arter og især gedden. Den lette luftige flue er fremragende til selektive gedder, der gerne vil have en naturtro agn, som går let og luftigt. Bind gerne fluen i brunlige og grønlige nuancer og husk desuden at dække hele mylarhovedet med fx Softtex – ellers holder den ikke til mange fisk. Løkken til stingerkrogen skal selvsagt ikke være lavet af fletline, hvis man fisker gedder. Anvend en blød og slidstærk wire til at montere stingerkrogen i eller endnu bedre – bind fluen på rør, så har du mulighed for at skifte wiren, når den bliver kinket.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2015
jul 2, 2021 | Nyheder
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Sådan var det også for Villads Falkenberg i nat, da han var ude og fluefiske efter havørred på den sjællandske kyst. – Strømmen var helt perfekt, og jeg havde netop lagt min flue ud, da jeg fik en solid gang kludder på linen. I mens jeg forsøgte at få knuden op, lå fluen – en flydende sort Pattegris med skum-ryg – og ”dead driftede” derude i mørket. Og det var åbenbart lige det, der skulle til for at udløse lidt action:
– Pludselig strammede linen hårdt op, og så kan det eller nok være, at jeg febrilsk forsøgte af løse situationen… Men fisken ville den modsatte vej med det samme, så jeg måtte droppe det svære forsøg på at løsne knuden i mørket med en fisk for enden af linen… I stedet fulgte jeg efter havørreden, da den ”tog udløb”. Lidt senere blev den dog træt, og det hele endte med, at jeg kunne håndlande/kane den flotte havørred ind. Havørreden var 60 cm lang, slutter han.
jun 7, 2021 | Nyheder
– En morgentur uden fisk endte med en aftentur til lokale vande, der viste sig fra sin bedste side, beretter Michael Villingshøj Larsen. Og ved at vælge en plads, som jeg vidste fra tidligere altid holder fisk langt over gennemsnittet, følte jeg mig sikker i min beslutning.
– På den nye plads gik den første times tid med lidt hornfisk og rotations fiskeri. Her valgte jeg at gå lidt længere ned ved en samling sten, og fiske langs med den mørke kant. Ved de sidste indtræk med fluestangen, mærkede jeg et forsigtigt nap i fluen, og så var der ellers et træk i den anden ende. Det viste sig at være en tyk juni fisk på 55 cm og 1.750 gram, der for mit vedkommende var årets første landede fisk, slutter han.
Har du selv været på kysten må du meget gerne sende os et par linjer om dine oplevelser og et godt foto af fangsten til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
jun 4, 2021 | Artikler, Bombardafiskeri efter havørred, HAVØRREDFISKERI, Kystfluefiskeri efter havørred, Sponsoreret, Video
I den nyeste video på Fisk & Fris YouTube kanal, som det er gratis at abonnere på, forklarer Jens Bursell, hvordan du med hans Releasefly Connector system super simpelt kan øge landingsraten fra ca 40-45 % med almindelige enkeltkrogede kystfluer til omkring 80-90 %, når den samme flue monteres med Releasefly Connector og en str. 14 Owner krog. Det forklares, hvordan Connectoren monteres, hvordan krogen skal vendes – samt hvordan den fiskes. Metoden kan anvendes både til flue- og bombardafiskeri, og det er pærenemt at bruge under det praktiske fiskeri.
Releasefly Connectors kan købes i førende grejbutikker samt på releaserigshop.com, der er specialiseret i at sælge rigbits og materialer til småkrogstakler, som udover den højre landingsrate har den fordel at det er langt mere skånsomt over for fisk, der skal genudsættes.
Releasefly Connectors til gedder, vil også give en markant forøget landingsrate på geddefluer,
Videoen er på engelsk og blev oprindeligt publiceret på Jens Bursells youtubekanal i 2019.
maj 30, 2021 | Artikler, Fluefiskeri, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystfluefiskeri efter havørred
Red Tag Bastard er tydeligvis en krydsning og videreudvikling af de to Klassikere Red Tag og Big Hole Demon. Fra venstre til højre ses Big Hole Demon og Red Tag efterfulgt af bastarden i anden og første version.
Den kendte flue Red Tag har gennem mange år bevist sit værd som ørredstorfanger. Men – der er mange fede varianter over konceptet, og her får du en af dem.
AF BJØRN BIEDENWEG
GENERATIONER af fluebindere har med deres skaben af imitations- og provokationsfluer søgt den ”Hellige Gral”; – fluen, der altid fanger fisk. Og denne søgen fortsætter. Fluemønstre opstår, de fleste går i glemmebogen, andre overlever og enkelte fluer bliver videreudviklet. En brøkdel af dem bliver kendt og fisket med verden over.
Inden for evolutionsteorien kaldes evnen for en arts overlevelse ”survival of the fittest”. Det vil sige, at det individ og den art med de bedste tilpasningsevner, har størst chance for at overleve. Overført på fiskefluer, må det betyde, at de fluer, der fanger bedst OG får mest omtale, vil blive husket og fisket med. Det kan ligeledes være fluens lækre udseende, der ”snører” fiskeren og dermed gør mønstret populært. God markedsføring øger selvfølgelig ligeledes chancen for fluens eksistens.
EN ”NY” ART – Kystfluen Red Tag Bastard er et af mine egne bud på en effektiv flue. Den skal både imitere små krebsdyr og fiskeyngel og kan samtidig med sin fluorescerende hale provokere fisken til hug.
Denne grønlænder blev taget på den nye version af Red Tag Bastard.
Red Tag Bastard – en stilfuld flue
Fluen er, i mine øjne, ganske stilfuld og flot med sit klassiske islæt. Mønstret er tænkt som en krydsning af de klassiske fluer Red Tag og Big Hole Demon. Lige som Turboflammen, Pattegrisen og Polar Magnus – oprindeligt Flammen, Øland Spey Shrimp og Magnus – er Red Tag Bastard altså en videreudvikling. Fluen har indtil videre overlevet i en lille niche i min flueboks i mere end 20 år og er i fortsat udvikling – og måske kommer den nu til at udbrede sig til andre fluebokse?
En hybrid mellem Red Tag og Big Hole Demon
Navnet Red Tag Bastard skyldes krydsningen af Red Tag og Big Hole Demon, der begge var populære kystfluer i ´80erne. Dengang var fluefiskeri på kysten endnu ungt, og danske kystfiskere brugte gerne kendte ørredfluer, der kunne efterligne kystens fødedyr. Jan Grünwald har med sin bogklassiker ”Havørred – spin og flue i saltvand” haft stor indflydelse på kystfluers udvikling i Danmark. Red Tag og Big Hole Demon bliver begge præsenteret i bogen og får omtale som effektive havørredfluer.
Red Tag er måske verdens mest kendte og fiskede flue. Mønstret er opstået i 1850´ernes England, og var oprindeligt en tørflue tiltænkt de hjemlige stallinger. Kort efter fulgte en vådflue og en palmerhacklet version. Og – mon ikke ophavsmanden til den kendte svenske lakseflue ”Uldsokken” har haft Red Tag i baghovedet, da han for første gang bandt sin uforglemmelige lakseflue.
Big Hole Demon er en amerikansk flue fra 1964. Den er ung i forhold til Red Tag og er ikke helt så kendt, men har dog erobret mange fluefiskeres hjerte verden over. Dens slanke facon giver fluen en vis elegance og lethed. Den var beregnet til at overliste de store ørreder i Big Hole floden, når der var lav vandføring. Sidenhen blev den flittig brugt i Argentina under havørredfiskeriet og fandt så vej-en over Atlanten til Europa.
Forår, vind og klart vand er perfekte forhold til brugen af Red Tag Bastard. Her er et stykke sønderjysk sølvtøj, der faldt for fluen på en blæsende forårsdag.
Da Red Tag Bastard blev født
Red Tag Bastard bliver født, da jeg i 1989 flyttede fra Flensborg til Haderslev, hvor jeg ret hurtigt kom kontakt med lystfiskere, der fiskede på kysten efter havørred med flue. Jeg fiskede mest med spin, men blev fascineret af kystfluefiskeriet. Udvalget af købefluer var begrænset, så jeg blev fluebinder. I starten var det en nødvendighed med fluemønstre, der var nemme at binde, og som så ”pæne” ud.
Red Tag og Big Hole Demon var nogen af de første mønstre, jeg bandt. Med tiden fangede jeg havørreder på dem og i flere år havde de en fast plads i min flueboks. Dette gælder fortsat for Red Tag. En vinteraften i midten af 90´erne ønskede jeg at kombinere de gode egenskaber fra de to gamle ”travere”. Den flotte krop af påfuglherl og den provokerende røde hale fra Red Tag blev kombineret med Big Hole Demons slanke, sølvfarvede bagkrop. Samme aften blev fluen dog udstyret med en kobberfarvet bagkrop, hvilket gav fluen et mere harmonisk udseende.
Denne udgave var den første af bastarden, og den er præsenteret i Thomas Vinges flotte værk ”Havørred på kysten”, 2. del.
De første ændringer på Red Tag Bastard
Godt og vel 10 år senere var det tid til at give fluen et lille løft. Halen, der bestod af rød uldtråd, blev udskiftet med røde kaninhår og lidt Angelhair Flash for at give fluen lidt mere liv. Forkroppens påfugleherl blev erstattet med Ice Dubbing i farven peacock, der betyder påfugl. I konkurrencen mod moderne kystfluer som Pattegrisen, Kobberbassen og Turboflammen, fik bastarden dog efterhånden et liv i skyggetilværelsen. Den var fortsat i fluenboksen, men blev sjældent fisket.
Dette ændrede sig dog for et par år siden, hvor jeg genfandt glæden ved at bruge mere klassiske bindematerialer, der i århundreder har vist deres værd. Den oversete flue blev taget op af boksen til nærmere eftersyn, og det var tid til et nyt facelift. Ice dubbingen blev igen udskiftet med den klassiske påfugleherl, som har et vidunderligt farvespil, som kun naturen kan skabe. Bastarden skulle dog samtidig være mere synlig under vand. Netop i de senere år fokuseres der en del på agnens synlighed – og flour-scerende farver bliver brugt som aldrig før. Den oprindelig mørkerøde hale består derfor nu af et bundt fluorescerende rød antron yarn, og bagkroppens kobbertinsel er dækket af et let transparent miragetinsel for at give et indtryk af fiskeyngels iriserende sider.
Dette er Red Tag Bastard anno 2019 – en flue med klassisk udseende, der forbinder det gamle med det moderne. Hvis arten ikke uddør, fortsætter udviklingen måske. Bastarden er et godt eksempel på, at fiskefluer også er underlagt evolutionsmekanismen…
Red Tag Bastards styrke
På grund af sin slanke facon og lille størrelse lig ger fluens styrke i at blive fisket i klart vand og forholdsvis stille vejr. Udseendet minder både om fiskeyngel og krebsdyr, og den fluorescerende røde hale udgør et meget synligt hugpunkt.
Fluen kan dermed bruges som en helgardering, der fisker godt, når ørreden foretrækker mindre fødeemner. Jeg har haft størst succes med fluen i sommerhalvåret. Min største regnbueørred på 4 kilo tog jeg på fluen, – dog med den første version. Jeg fisker både med egne fluer samt med velkendte mønstre, og bastarden behøver bestemt ikke gemme sig bag Kobberbassen, Fyggi og Co.!
Det er dog mere det stilfulde og klassiske udseende, der får mig til at vælge fluen frem for andre gode fluer. Så længe jeg dyrker fluefiskeriet på kysten, vil Red Tag Bastard i hvert fald overleve…
Lær hvordan du bruger vejrudsigten på fcoo.dk til at optimere dine chancer for fangst i denne video på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnnere gratis.
Sådan binder du Red Tag Bastard.
apr 4, 2021 | Nyheder
Efter vinterens fredning er kystfriskeriet efter havørred på den svenske vestkyst netop frigivet pr 1. april. En af dem, der er kommet helt usædvanligt godt fra start på det nye havørredår, er den dygtige kystfluefisker Jonathan Bjurstam fra Shimano Nordic:
– Jeg har netop været ovre for at besøge mine forældre, der bor i Gøteborg på Vestkysten. Så nu, hvor jeg nu var der, skulle jeg selvfølgelig også lige fiske lidt ved mit gode gamle favoritspot, som ligger tæt ved mine forældres hus. Jeg havde lige en times fiskeri inden vores traditionelle påskefrokost – og min søster tog med ud på kysten.
– Efter mindre end 30 minutters fiskeri huggede denne fantastiske fisk på 77 centimeter min rejeflue i brun/pink, som jeg fisker mest med på denne årstid. Den store havørred huggede på mindre end 50 centimeter vand. Jeg fører nu Shimano Nordics interne konkurrence om den største ørred i 2021 – og jeg kan godt afsløre, at jeg ingen planer har om at lade min danske kollega Andreas Rasmussen tage føringen…Stangen, der fik serveret fluen og fightet fisken var min yndlingsstang – G.Loomis NRX+ 790, der fungerer perfekt under alle forhold. Det er bare den bedste stang til at opbygge og kontrollere linehastigheden med min SA Volantis 16 grams fuldline.
– Stangen, der fik serveret fluen og fightet fisken var min yndlingsstang – G.Loomis NRX+ 790, der fungerer perfekt under alle forhold, lyder det fra Shinmano Nordics Jonathan Bjurstam.
mar 2, 2021 | Nyheder
– En af de få gode ting ved denne Corona-tid er, at det kan være nemmere at tilrettelægge sit hjemme-arbejds-liv med hurtige smutture til kysten, lyder det fra Fishmadmans Per Fischer. – Bagsiden af det er så måske, at man sidder alt for ofte og kikker ud på vejret og tænker… ”det er sku nu jeg skal afsted”. Temperaturen herhjemme i årets første måneder har så lagt en dæmper på kystfiskeriet de fleste steder, men NU sker det! Jeg har længe fulgt med i issituationen i Roskilde og Isefjorden, og i sidste uge skete det… Jeg kunne desværre ikke få arbejdet helt til at forsvinde, så jeg kunne smutte torsdag eller fredag, men søndag var så muligheden inden børnefødselsdag og eftermiddagen ( – ingen kommentarer…) for en kort tur til fjorden, hvor fiskene har for vane at være klumpet sammen i den kolde tid. I perioden lige efter at isen slipper, er havørrederne at finde i de lavvandede vige med mørk bund – og det er der, at man skal bruge sin tid med fluestangen.
– Min kammerat og jeg var på plads i bunden af fjorden fra morgenstunden af, men den første time skete der ikke andet, end at ens fødder begyndte at føles som isklodser… Damn vandet er stadig koldt! Men så var der en fisk, der viste sig i overfladen, hvilket man ikke så ofte ser lige i starten af sæsonen, men når man er inden på ”det lave”, så vil man se en fisk i ny og næ. Fisken ville utroligt nok ikke noget, og der gik endnu en time uden noget. Vi flyttede plads til en anden vig, og der var så lidt mere gang i den.
Disse kroge egner sig perfekt til de små kobberbasser.
– Jeg fiskede med to fluer på forfanget, en børsteormsflue og en kobberbasse som ophæng. Godt ude i kastet tog en god fisk og stod helt stille i opstramningen – jeg kunne bare mærke, at det var en god fisk, men så blev den pludselig let og kom med ind? Havørreden fulgte helt ind og begyndte at sprælle… Det var en undermåler, der havde taget børsteormen. Det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med at den stod stille i modhugget – men så kom forklaringen: Ophængertafsen (0,35 skal lige nævnes) til min kobberbasse var knækket – FuXX! Satans osse…
– Både en stor og en lille havørred havde altså taget mine fluer samtidigt! Det sker ikke så tit. Nå, men på med en ny kobberbasse (Copper/Mocha farve), og så gik der ikke lang tid, før en ny god fisk tog fluen, og igen var det den lille basse, fisken havde taget. Efter en god fight kunne jeg lande en let farvet fisk i fin kondition lidt over de 60 cm. Det var helt klart en vildfisk, der havde været i åen, så efter lidt hurtige fotos, så blev den sendt retur. Der var lidt flere træk i fluen, inden jeg skulle halse hjem til en børnefødselsdag, men nu er sæsonen godt i gang for mit vedkommende og corona glemmes let med fluestangen i hånden.
Meget smukkere bliver en fjordørred ikke.
