– Det så lovende ud forleden, da jeg endelig var fremme ved dagens fiskeplads, fortæller Filip Hansson. – Det støvregnede. vandet var halvgrumset, 5-6 grader varmt – og en doven, gammel sø skyllede ind over revet. Det første sted, jeg prøvede, fik jeg ikke noget og heller ikke det andet, så jeg fiskede videre mod en lovende lille bugt, hvor dønningerne kom ind fra siden i stedet for direkte på. Og netop dette skabte nogle interessante bevægelser i vandet.
– Umiddelbart uden for brændingen så vandet rigtig lovende ud, men hvis jeg skulle kaste derud, krævede det, at jeg vadede ud til lidt over livet på et sted med svære bundforhold, hvilket selvfølgelig ikke ligefrem var let i de høje dønninger. Det endte selvfølgelig med, at jeg blev godt gennemblødt, men allerede efter et par kast, kunne jeg fornemme at noget fulgte efter – og nippede forsigtigt i fluen.
– Et par kast senere fik jeg så et reelt hug, og kort efter kunne jeg lande en smuk blankfisk over målet, som her i Sverige er 50 centimeter. Da jeg havde genudsat fisken, vadede jeg retur til pladsen og kastede et par kast ud over det samme område. Kort efter mærkede jeg igen et par smånap, og sekundet efter var der fast fisk på min orangerosa rejeflue bundet på en str. 10 krog. Blankfisken gav en stenhård fight i de høje bølger, og da jeg skulle lande havørreden, føltes nettet ikke helt så stort som med min forrige fisk.
– Fisken ville bare ikke med ind den sidste meter, så det kostede adskillige landingsforsøg, inden jeg kunne nette den fine fisk, der lige til det allersidste leverede en helt vild fight. Efter et par hurtige fotos, fik fisken sin frihed igen, og resten af fiskedagen gav yderligere to fine blankfisk. Alle fiske huggede inden for en radius af 10 meter. Der er ingen tvivl om, at den relativt milde periode, som vi har lige nu, virkelig får kystørrederne op på finnerne, slutter han.
Det var på denne rejeflue Filip Hansson havørred huggede.
Filip Hansson genudsætter langt de fleste af de fisk han fanger på kysten.
