Rundt omkring i landet er der en række af de mindre åer, som har en halvårsfredning, der træder i kraft i dag og løber indtil typisk d. 15 marts. Formålet er naturligvis – ligesom med helårsfredningerne, som man normalt ser på de større åer – at sikre havørrederne let adgang til åerne for at gyde.
Du kan se alle fredningszonerne i landet her
Du kan læse om fredningerne på Sjælland her
Læs om fredningerne på Lolland, Falster og Møn her.
– Forleden aften fik jeg en opringning fra en af mine venner, fortæller Zilvinas Smigelskis. – Skal du med ud i havnen og fange lidt makreller, lød det i den anden ende. Hvorfor ikke – tænkte jeg, og en halv time senere mødtes vi i havnen. To timer senere havde vi endnu ikke fanget noget, så min ven forslog, at vi skulle tage hjem, inden det blev mørkt. – Jeg bliver liiiige en halv times tid og fanger en fem-kilos havørred, sagde jeg – som en joke selvfølgelig. Vi grinte begge, da vi godt vidste, at det nok var lidt optimistisk, hvorefter han tog hjem.
– Jeg skiftede fra mit makrel-setup til min favorit kystwobler – en 19 grams SG Sandeel. Efter en halv time var jeg lige ved at give op – og besluttede mig for at tage det berømte sidste kast. Kort efter sendte jeg wobleren ud over vandet, tændte en smøg – og begyndte indspinningen, da den var kommet et godt stykke ned i vandet. Blot 30 sekunder senere fik jeg et masivt hug, der var så voldsomt, at den næsten flådede stangen ud af hånden på mig. Og så kunne fighten ellers begynde. Den store havørred sprang fri af vandet to gange – og tog derefter det vildeste udløb, men efter en hård fight, kunne jeg lande den flotte fisk på 5 kilo, som du ser i mine hænder på billedet. Never give up! Havørreden, der var 78 centimeter lang, skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023, slutter han.
Læs mere om Kinetic Fiskecup 2023 og alle præmierne her.
Zilvinas Smigelskis med sin flotte havørred fra havnen.
– Søndag morgen havde jeg en plan om en plads, der skulle prøves igen, fortæller Thomas Goldbech. – Jeg havde været der lørdag morgen, og så flere fine fisk i overfladen, men de ville ingenting, så det var oplagt at prøve lykken igen.
– Jeg landede på pladsen klokken 05.30 og var hurtigt i tøjet. Til vandet det gik, men shit – der var total havblik. – Det bliver ikke nemt, tænkte jeg. Nå men jeg satte et af mine favoritter på – et Cicerello blink på, og så var det ellers bare at fiske der ud af. Klokken var cirka seks, da jeg så noget uro i overfladen kun omtrent 1 meter fra land. Jeg kastede blinket på langs på det lave vand. Shit – nu sider jeg fast i bunden, troede jeg, men så startede kampen. Det tog cirka fem minutter ud og ind, men i nettet ville den ikke, så jeg tænkte, at jeg måtte kane den op på stranden. Det gik dog ikke, da jeg kunne se, at krogen sad rimelig yderligt. Vi kæmpede derfor videre med løs bremse, men til sidst måtte den overgive sig og gled i nettet. Sikke en glæde der kom op i en, når man får lagt målebåndet på og ser den er 71 cm. Jeg fik også en mindre, som fik sin frihed igen, slutter han.
Det var på dette Cicerello-blink at Thomas Goldbech fik sin flotte havørred.
– Efteråret lader i denne tid heldigvis fortsat vente på sig – heldigvis i den forstand, at det giver os havørredfiskere, der brænder for aften- og natfiskeriet muligheden for fortsat at få havørreden rejst til overfladen, da forholdene særligt ifht. lufttemperaturen muliggør dette lidt endnu. Sådan lyder det fra Thomas Thaarup, – Uagtet, at det sagtens kan mærkes i de sene aftentimer, at efteråret står for døren, er der et ”vindue” fra den gyldne time og ind i mørket, hvor havørreden fortsat er aktiv og til at få i tale med rette teknik. Her er særligt hastighed på fluen og kastets vinkel en afgørende faktor i min optik og erfaring.
– Jeg har efter hjemkomsten fra Island brugt flere aftener ved åen, da jeg har savnet det inderligt. Ådalens natur, lyde, dufte og dyreliv har en magisk tiltrækningskraft på mig, og efterlader mig lykkeligere og med fornyet energi gang på gang. At have denne mulighed i ”baghaven” betyder alverden.
– I onsdags trak ådalens kræfter i mig på ny – det er, og bliver som en afhængighed, der kun kan forstås iblandt ligesindede lystfiskere. Fiskebilen var allerede pakket fra de foregående aftener, og jeg trillede afsted ud i ådalen – ud til der hvor jeg befinder mig allerbedst indeni!
– Fremme ved parkeringspladsen holdt blot en enkelt bil, og oppe af åen mødte jeg en anden lokal fisker, som jeg ofte møder derude – jeg tænker han opsøger det samme som ådalens kræfter som helhed giver mig.
Jeg startede fiskeriet længere oppe af åen, og efter mørkets frembrud lykkedes det også at få to smukke havørreder på hhv. 51 og 55 cm til overfladen og hente min flue. De blev nænsomt genudsat med ønske om god rejse videre – alt var godt!
– Længere nedstrøms mødtes vi på ny, og nu havde landskabet forandret sig betydeligt med en dyne af mosebryg svævende smukt i luften, men samtidig som en dyne over visse steder på åen. Vi stod her og snakkede om vores forventede påvirkning heraf på fiskeriet, hvorefter vi skiltes på ny. Min erfaring hermed er, at fiskene under disse forhold kan være utrolig vanskelige – ja nærmest umulige at få i tale, hvis luftens temperatur hurtigt køler overfladetemperaturen i åen ned. I hvert fald hvis man som jeg ynder at fiske fluen hængende i vandfilmen for her at provokere ørrederne til hug i overfladen. På denne måde får man fuld valuta for pengene på den visuelle konto, når man hører overfladen brydes ude i åen med måske den smukkeste og bedste lyd i hele verden.
– Jeg var efterhånden kommet ned til en af mine absolut favoritpladser, hvor jeg tidligere har fanget gode fisk. Sanserne og koncentrationen skærpes dermed for alvor her, når fluen lægges på tværs af strømmen. Mosebryggen havde nu kortvarigt forladt denne strækning af åen, og den hang inde over markerne. Jeg lagde fluen til modsatte bred ”over i hullet”, og tænkte her ved mig selv, at det kast lå helt perfekt komplementeret af lyden fra fluen, der ramte overfladen. Jeg startede fluen op, og holdt en jævn fart i drevet på tværs med nymfetag. I slutningen af drevet skete så det magiske øjeblik, hvor overfladen blev brudt og verdens bedste lyd blev sendt mod mig – da fluen blev taget.
– Jeg mærkede det seje træk i linen, hvorefter jeg satte krogen. Jeg kunne med det samme mærke, at dette var en rigtig god fisk. Herfra skulle tiden vise sig pludselig at stå stille. Jeg følte mig helt rolig men samtidig utrolig spændt indeni over, at have kroget en af åens absolutte ”kongefisk”. Det var en af de havørreder, man drømmer om siddende bag fluestikket, når favoritfluerne bindes, og som man tur efter tur håber tager ens flue.
– Fisken forholdt sig egentlig ganske rolig og medgørlig samt gik blot dybt langsomt opstrøms. Stangen var spændt til sit maksimale i ønsket om at få fisken op i den øverste vandsøjle for at tage strømmens lidt hurtigere hastighed netop her til hjælp i fighten. Fisken adlød, og kom til overfladen, hvor jeg dermed også så den rigtig i fuld skala. Hvis ikke pulsen i forvejen var oppe, skulle jeg ellers love for, at den nu kom det – sikke en majestætisk havørredhan.
– Det lykkedes mig at holde fisken i overfladen, og efter noget tovtrækkeri frem og tilbage til modsatte bred gik jeg ud i åen med nettet. Og her i denne situation ville det at bruge begrebet, at fisken ”gled ind over netrammen”, ville være ukorrekt – her blev hele netposen på mit kortskaftede McLean net ganske enkelt fyldt helt ud! En lykkeros udsprang indeni, da jeg kunne lægge fisken op på åbrinken – Jeg havde svært ved at være i mig selv, og tusind tanker strøg igennem hovedet. Sjældent havde jeg set så smuk og velproportioneret en fisk.
– Jeg stod længe og nød synet, og følte mig samtidig utrolig privilegeret over, at jeg efter utallige timer ved åen nu skulle mødes med en af åens absolutte sjældenheder, men samtidig med bevidstheden om denne særlige og unikke mulighed og oplevelse – er et øjeblik, som måske kun opstår en enkelt gang i livet! Ingen ved det, og netop dette element i fiskeriet gør netop, at vi gang på gang drages af åens kræfter, og traver kilometer på kilometer gennem ådalens mørke i jagten på åens skønheder! En følelse af lykke og dragende tiltrækningskræft som kun vi lystfiskere kan forstå – os der gang på gang pakker bilen, og kører ud i mørket – derud i ådalen hvor oplevelserne venter, og hvor jeg i denne omgang blev belønnet med en de helt særlige af slagsen. For dette er jeg evigt taknemmelig!
– Ved hjemkomsten blev målebåndet strakt ud på hele 90 cm og displayet på vægten viste 8,69 kg – ganske enkelt en drøm af en havørred. Jeg ser frem til at nyde fisken i de kommende kolde måneder med venner og familie, hvormed oplevelsen fuldendes, og historien om den særlige septemberaften ved åen kan fortælles ved spisebordet med et stort smil på læben!
– Med ønske om en fortsat god sæson til jer alle – vi ses ved åen, hvor oplevelserne venter på os. Knæk og bræk – nyd nuet derude hvor vi befinder os absolut bedst, slutter han
– Jeg kom til åen forleden aften, fortæller Preben Pilgaard. – Solen var gået ned og himlen havde et orange-rødt skær – lige akkurat den belysning, hvor havørreden begynder at røre på sig. Jeg bandt en buleflue på linen og begyndte fiskeriet nedstrøms. Efter 10 minutters fiskeri kom der en stor hvirvel i overfladen. Fluen blev taget og straks stod fiskestangen i en flitsbue.
– Fisken ville nedstrøms, og jeg løb bagefter. Havørreden sprang helt fri af vandet fire-fem gange, og herefter kom der mere ro på den. Anden gang den kom ind til nettet, lykkes det at få den i nettet. Fisken var 89 cm lang og vejede 7,7 kilo. Nogle aftener går man timevis, uden at der sker noget, andre gange er der gevinst efter blot kort tids fiskeri, og det er det, som er spændende ved fiskeriet. Denne fantastisk flotte aften blev jeg helt sikkert en herlig fiskeoplevelse rigere, slutter han og tilføjer, at den skal tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse mere om her.
– Vækkeuret var søndag morgen sat til 05.00, fordi jeg skulle mødes med en tidligere kollega kl. 05.45 til lidt tidligt morgenfiskeri efter havørreder, skriver Casper Riis til Fisk & Fri. – På pladsen i Aarhus bugten, hvor vi skulle mødes, havde jeg to uger forinden omkring klokken 06.00 fanget en rigtig fin blank 51 centimeters havørred. Der gik heller ikke mange minutter denne morgen, inden vi så fisk af baljen, men de var ekstremt svære at få i tale på denne vindstille morgen.
– Efter godt halvanden times fiskeri uden en havørred i hånden, blev vi enige om at skifte plads til en lille vig i Aarhus bugten. Vinden fra dagen før havde sendt en masse grøde ind tæt ved land, hvilket gjorde fiskeriet vanskeligt. Vi fiskede et godt stræk og måtte sande, at der var grøde på krogen i næsten hvert kast. Derfor besluttede jeg mig for at skifte blink, fra min hvide Gladsax Snaps med trekrog, som jeg havde fanget på ugen forinden – til mit gamle halv-rustne og engang hvide Stripperblink med enkeltkrog.
– Vi fiskede videre og pludselig spottede jeg lidt liv i vandoverfladen, samt tog et enkelt kast ud bag bevægelserne. I samme sekund, som blinket gled over det livlige vand, sagde det klask og stangen fleksede. Jeg kunne kort tid efter lande denne fine farvede havørred hanfisk på 51 centimeter, som efter et par hurtige billeder blev genudsat. Så selvom vi følte, at forholdene var lidt imod os – først med det vindstille vejr, så med varmen og til sidst med grøden tæt ved land, så vendte det alligevel til held. Knæk og bræk derude.
Læs mere om Kinetic Fiskecup 2023 samt alle de fede præmier, som du kan vinde hver måned – her.
– Jeg har på det sidste ikke rigtigt kunne få fiskene til at bide, selv om jeg har set fisk på en del pladser, og jeg har fisket med mange forskellige ting, fortæller Mads Davidsen. – Forleden aften fik jeg dog endelig lidt reaktioner med en Savage Gear Sandeel, hvor jeg fik en god fisk på, som jeg vil skyde den til et sted mellem 65 og 70 cm, men den slap desværre taget i min Sandeel, og efterfølgende skete der ikke det store.
– De efterfølgende ture skete der heller ikke det vilde ud over lidt småfisk, men det skulle en morgentur ændre lidt på, da jeg fik tre fisk på land med de to af dem på cirka 55 cm. Efter det skete der igen ikke det helt vilde et par ture, men så fik jeg sat et bombarda på min Savage Gear Salmonoid stang en tidlig aften og fik et par flotte fisk på den gode side af 50 cm. Jeg besluttede mig derfor for, at jeg morgenen efter ville prøve lykken igen på samme måde,. Det viste sig også og være en god idé, da jeg denne morgen så en del fisk, og det første hug resulterede i en super flot hanfisk på 65 cm som I også kan se her på billedet. Turen sluttede med jeg, at jeg havde haft tre fisk i nettet, så der var en super morgen.
– Forleden sad jeg derhjemme og overvejede grundigt, om jeg skulle ud i det her blæsevejr, men de havde godt nok lovet, at vinden vil gå lidt ned senere mod aftenen. Sådan Lyder det fra Afif Kurjeih. – Det endte selvfølgelig med, at jeg tog afsted mod kysten, og snart ankom jeg til pladsen, hvor jeg havde besluttet hjemmefra, at jeg ville prøve med den vind, der nu var.
– Det så sort ud! Altså som i virkelig sort. Vandet var brunt, men jeg kunne se et stykke ude, at vandet var en smule mere klart her. Jeg hoppede i tøjet og gik ud i vandet. Jeg kunne ikke se bunden, og det endte med, at jeg tog en dukkert, da jeg vadede over en stor sten, som jeg ikke kunne se…. Fedt at starte dagens fisketur med to liter vand som ekstra vægt. – Nå – det er lige meget, tænkte jeg. – Det jo ikke koldt. Og så vadede jeg ellers ud i det møgvand, hvor der var godt med bølger og skidt.
– Så begyndte jeg mit fiskeri, og blot 30 minutter efter måtte jeg give op og gå ind for at tage en pause. Her mødte jeg en ven på parkeringen, og vi snakkede om, at vi skulle finde en anden plads. Det endte dog med, at vi besluttede os for at blive, og så ellers bare vente til, at vinden ville lægge sig lidt. 30 minutter efter stod jeg igen og kastede lidt, men det var altså bare dødt. Vandet var stadig mega brunt, men bølgerne havde lagt sig lidt.
– Jeg skiftede til et blink, som jeg havde haft succes med i brunt vand, og 5 kast efter landede jeg den første fisk og så en mere. Vi fiskede videre. – Om lidt får vi en kæmpe fisk på, og blot 2 minutter efter, at han sagde det, kom hugget, som jeg ventede på. Det var en fin, fed havørred på 67 cm, som ikke gav op så let. Det var det hele værd. Så moralen er, at man ikke skal give op for let, men bare blive ved med at kæmpe. Det kan sagtens betale sig. Fisken huggede på mit favorit blink – en orange Silling.
Afif Kurjeih med sin flotte havørred.
Fjordens smalleste sted er ved Aggersund. Strømmen bliver kraftig og ørrederne patruljerer på kanten af sildestimerne, når disse vandrer i marts-april.
AF BO JENSEN
FISKEN GÅR TUNGT ude i strømmen og belært af tidligere fejltagelser, lader jeg den arbejde på dybere vand nogle meter fra kanten til det lave, hvor jeg befinder mig. Så længe den arter sig roligt, gælder det om at være tålmodig og tappe den for kræfter ved at lade den gå og give den lov til at tage line, når den vil. Der går flere minutter inden jeg ser den vende få meter fra stangspidsen. Pulsen stiger. Den er stor, måske over 3 kg og tyngden kan mærkes i udløbene, der langsomt svinder i styrke. Anden gang fisken viser sig tæt på, er det »for« tæt og den flommefede limfjordsørred glider i netposen. Ormeimitationen sidder solidt i saksen og fisken når at brække et par ufordøjede børsteorme op, inden nettet med fisken lægges til rette på det opskyllede ålegræs ved strandengen. Jeg er ved en kendt plads ved fjorden, vinden er svag i sydvest og det faldende vand går med små krappe krusninger. I forårssol og lun vind kan 62 cm sølv bare ikke blive flottere eller for den sags skyld mere velkommen.
Vandskiftene har på hele strækket fra Aggersund til Hals skåret dybe render og det »ved« ørrederne alt om. I de seneste år er ålegræsset og muslingerne mange steder heldigvis i fremgang. Det er vigtige opvækstområder for krebsdyr, tobisyngel og andre af havørredens byttedyr. De store lave arealer huser store populationer af rejer og børsteorme. Produktionen af sidstnævnte er visse steder enorm og bidrager til ørredernes første store ædegilde først på året. Ormegildet giver hurtigt fiskene et tiltrængt proteintilskud og hjælper væksten i gang efter vinterens knaphed på føde.
For besøgende fiskere, der er vant til østjyske, fynske og sjællandske pladser med blæretang og stenrev, vil denne del af fjorden sikkert virke kedelig og monotom, men lad dig ikke narre. Hvad mange af pladserne mangler i charme har de i rigt mål i mængden af fisk… det gælder bare om at ramme dem.
Toptunede blankfisk venter på dig i forårsmånederne. Optrækket af nye fisk starter tidligt i juni i denne del af fjorden og varer sommeren igennem. Natfiskeri er en oplagt mulighed.
Strømrenderne virker som magneter på havørreden. Ved faldende vand i foråret skylles millioner af kubikmeter vand ud gennem renderne og gydende børsteorme og andet havørredguf følger med. Især når solen har haft sin indvirkning på det lave, kan man opleve et fint fiskeri, når de chanceløse fødeemner skylles ud og bliver en del af naturens egen foderautomat.
På bestemte pladser virker strømrenden som en tragt, hvor fiskene skal passere et begrænset område for at nå ud på det dybe og sikre. Derfor er det selvsagt en rigtig god ide at studere tidevandstabellen på forhånd. Gør man ikke det, skal man enten hedde Højben eller have rigtig god tid og megen tålmodighed, da der som bekendt er en rum tid mellem høj- og lavvande. Mange sværger til fiskeri omkring vandskiftet. Det er som om fiskene øger aktiviteten ved vandvendingerne, hvor man ofte vil se fiskene vise sig i overfladen.
Affiskning af strømrenden er ikke specielt krævende. Det kan godt betale sig at gå lidt inde på den lave side og affiske kanten til renden. Jeg har flere gange oplevet at ørrederne står og hviler sig på kanten af den stærke strøm. Ved meget stærk strøm kommer der hvirvler bag støvlerne og når det er tilfældet, gør man klogt i at holde god afstand til renden.
En transparent rejeimitation frister havørreden over evne, selv på deciderede børsteormepladser med blød bund.
Grejet til fiskeriet i strømrenderne er simpelt let kystgrej, men endegrejet kan med fordel opskaleres en smule i forhold til det, der anvendes i den øvrige del af fjorden. Strømmen kan være ekstrem, vadning skal foregå med forsigtighed og agnen skal ned i vandsøjlen for at fiske effektivt.
En del spinfiskere går med 21-24 gram, men 8-12 gram tager også fisk. Sølv, perlemor og grønne farver er velfangende. Specielt vil jeg fremhæve Møresilda 15 og 18 g, Toby 7-20 g. samt tobislignende blink og woblere. Fisker du bombarda, så vælg en synkende udgave, strømmen skal nok holde det fri af bunden. Brug gerne en belastet flue. Juletræet, Flammen, rejeimitationer og selvfølgelig lange efterligninger af børsteorme fungerer godt på disse kanter.
Fluefiskerens valg af line kan være udslagsgivende. Mindst en hurtig intermediate skal der til for at trække fluen lidt ned. Ved kraftig strøm er det som at fiske i en elv. Det kan man udnytte ved at kaste lidt »opstrøms« og få lidt mere dybde på fluen inden den begynder at svinge.
Havørredpladser i den østlige del af Limfjorden.
EGENSE DYB OG VEJDYBET ved Limfjordens udløb i Kattegat er meget typiske strømrendepladser, som fisker godt ved faldende vand. Parkering for enden af Sandgravsvej i Egense på sydsiden af fjorden. Der er 900m til det fiskbare vand, men er ofte besværet værd. Der kan fiskes på en 3 km lang strækning og renden er mest markant i bunden. Der fanges i blandt nedgængere, der kommer fra en af fjordens åer. Disse bør dog genudsættes. I renden som afvander et stort lavvandet område viser fiskene sig ofte, men det er langt fra altid de er hugvillige. I renden kan der træffes kutling, tobis og sild foruden rejer og orme.
I ekstremt lavvande og i vejr med god sigtbarhed kan man vade til næste strømrende 900 m. længere mod øst. Gå aldrig derud alene og helst med en der kender området. Der kan forekomme havgus og du kan let miste orienteringen. Af samme grund skal flydering og pontoon anvendes med grundig omtanke.
HALS er endnu en kendt plads, hvor fiskeriet øst for havnen er præget af mere traditionelt vadefiskeri. Der er rimelig variation med bl.a. ålegræs nogle hundrede meter fra starten af stykket. Efter min mening en ret undervurderet plads, som har givet pæne fisk. Der er tankevækkende kort afstand til sejlrenden, som kan bugne af sild.
Nørredyb ved Egholm. Din fisketur skal times med vandskiftet og gerne i faldende vand om foråret. Har du mulighed for som her at søsætte båd til kastefiskeri kan du fiske renden på begge sider af øen.
NØRREDYB VED EGHOLM nås fra nordsiden hvor man parkerer ved Nyborgvej. Der vades få hundrede meter ud mod Egholm, hvor man støder på strømrenden Nørredyb, som ligger i forlængelse af Ryås udløb. Det populæreste stræk ligger ved pælerækken i kanten af rendens sydside, men rigtig mange fisk fanges uden for dette område. Her kan være mange fiskere, men hvis man søger lidt til en af siderne er der som regel god plads. Hvis du holder lidt afstand til kanten har du chancen for at fiske til ørreder, der patruljerer på selve kanten. Nørredybet fiskes efterhånden oftere fra Egholmsiden, hvor det er nødvendigt at sejle med den lille Egholmfærge for at nå pladpladsen. Her kan pladserne være godt besøgt.
HALKÆR BREDNING har flere fredninger, men mellem dem er der masser af pladser, som ikke fiskes så ofte. En af de gode pladser er hvor den gamle vej gik. Der er en stejl kant på østsiden, hvor vejen gik og et stort dybt hul udfor. Mod vest er der lidt hårdere bund, hvor der er masser af kutling. Halkær Bredning plumrer let op ved hård vestenvind. Der parkeres ved Sebbersund.
VED GJØL vades der et par hundrede meter til det dybere vand med ålegræs. Der er meget ålegræs og fra april-maj kan det være et problem med drivende græs. Vader du mod nordøst finder du et spændende let kuperet område. Parkering ved fjorden på Isbakkevej.
De langnæbbede invaderer fjorden fra maj – men ørreden er der stadig. Måske viser dagens hug nummer ti sig at være ørred. Om aftenen stilner hornfiskens
aktivitet som regel af. Eller overgiv dig og nyd hornfisken på popper eller små fluer.
KLITGÅRDS FISKERLEJE ligger på fjordens sydside. Bunden er få steder lidt atypisk idet der er kalkflager man kan gå på. Ålegræs og muslingebanker gør den forholdsvis beskedne plads et besøg værd. Der fiskes både nord og syd for og der er mulighed for lange vadeture. Der parkeres syd for fiskerlejet.
RÆRUP VEST FOR VENDSYSSELVÆRKET kan fiskes fra den lange stensætning hen mod værket og mod vest, hvor kanten til sejlrenden især i starten er meget markant. Længere vestpå flader kanten ud. For mange vil dette være en ret uinteressant plads, men opsøg den beskedne variation med huller, ålegræs og muslingebanker. Der fanges og mistes jævnligt store fisk på dette stræk. Længere inde mod Nørresundby ligger et område med lidt blødere bund og masser af vegetation. Fra maj kan begge steder syde af legende hornfisk, men ørrederne færdes lige ved siden af de langnæbbede sommergæster.
AGGERSUND kan fiskes på begge sider af broen. Strømmen kan være meget kraftig og det smalle sund er et yndet sted for fiskeri efter sild og hornfisk. Al ørred, der kommer sydfra på sin vandring, skal ud gennem fjordens smalle passage her. Når sildestimerne vandrer ind i fjorden for at gyde, bliver de sent udtrækkende havørreder fristet. Der fanges også en del på pladsen, men forbavsende mange fisker efter sild, og ikke med sild. I perioder støder man på sæler omkring broen og deres tilstedeværelse kan presse ørreden ind på lavt vand.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
