– Efteråret lader i denne tid heldigvis fortsat vente på sig – heldigvis i den forstand, at det giver os havørredfiskere, der brænder for aften- og natfiskeriet muligheden for fortsat at få havørreden rejst til overfladen, da forholdene særligt ifht. lufttemperaturen muliggør dette lidt endnu. Sådan lyder det fra Thomas Thaarup, – Uagtet, at det sagtens kan mærkes i de sene aftentimer, at efteråret står for døren, er der et ”vindue” fra den gyldne time og ind i mørket, hvor havørreden fortsat er aktiv og til at få i tale med rette teknik. Her er særligt hastighed på fluen og kastets vinkel en afgørende faktor i min optik og erfaring.

– Jeg har efter hjemkomsten fra Island brugt flere aftener ved åen, da jeg har savnet det inderligt. Ådalens natur, lyde, dufte og dyreliv har en magisk tiltrækningskraft på mig, og efterlader mig lykkeligere og med fornyet energi gang på gang. At have denne mulighed i ”baghaven” betyder alverden.

– I onsdags trak ådalens kræfter i mig på ny – det er, og bliver som en afhængighed, der kun kan forstås iblandt ligesindede lystfiskere. Fiskebilen var allerede pakket fra de foregående aftener, og jeg trillede afsted ud i ådalen – ud til der hvor jeg befinder mig allerbedst indeni!

– Fremme ved parkeringspladsen holdt blot en enkelt bil, og oppe af åen mødte jeg en anden lokal fisker, som jeg ofte møder derude – jeg tænker han opsøger det samme som ådalens kræfter som helhed giver mig.
Jeg startede fiskeriet længere oppe af åen, og efter mørkets frembrud lykkedes det også at få to smukke havørreder på hhv. 51 og 55 cm til overfladen og hente min flue. De blev nænsomt genudsat med ønske om god rejse videre – alt var godt!

– Længere nedstrøms mødtes vi på ny, og nu havde landskabet forandret sig betydeligt med en dyne af mosebryg svævende smukt i luften, men samtidig som en dyne over visse steder på åen. Vi stod her og snakkede om vores forventede påvirkning heraf på fiskeriet, hvorefter vi skiltes på ny. Min erfaring hermed er, at fiskene under disse forhold kan være utrolig vanskelige – ja nærmest umulige at få i tale, hvis luftens temperatur hurtigt køler overfladetemperaturen i åen ned. I hvert fald hvis man som jeg ynder at fiske fluen hængende i vandfilmen for her at provokere ørrederne til hug i overfladen. På denne måde får man fuld valuta for pengene på den visuelle konto, når man hører overfladen brydes ude i åen med måske den smukkeste og bedste lyd i hele verden.

– Jeg var efterhånden kommet ned til en af mine absolut favoritpladser, hvor jeg tidligere har fanget gode fisk. Sanserne og koncentrationen skærpes dermed for alvor her, når fluen lægges på tværs af strømmen. Mosebryggen havde nu kortvarigt forladt denne strækning af åen, og den hang inde over markerne. Jeg lagde fluen til modsatte bred ”over i hullet”, og tænkte her ved mig selv, at det kast lå helt perfekt komplementeret af lyden fra fluen, der ramte overfladen. Jeg startede fluen op, og holdt en jævn fart i drevet på tværs med nymfetag. I slutningen af drevet skete så det magiske øjeblik, hvor overfladen blev brudt og verdens bedste lyd blev sendt mod mig – da fluen blev taget.

– Jeg mærkede det seje træk i linen, hvorefter jeg satte krogen. Jeg kunne med det samme mærke, at dette var en rigtig god fisk. Herfra skulle tiden vise sig pludselig at stå stille. Jeg følte mig helt rolig men samtidig utrolig spændt indeni over, at have kroget en af åens absolutte ”kongefisk”. Det var en af de havørreder, man drømmer om siddende bag fluestikket, når favoritfluerne bindes, og som man tur efter tur håber tager ens flue.

– Fisken forholdt sig egentlig ganske rolig og medgørlig samt gik blot dybt langsomt opstrøms. Stangen var spændt til sit maksimale i ønsket om at få fisken op i den øverste vandsøjle for at tage strømmens lidt hurtigere hastighed netop her til hjælp i fighten. Fisken adlød, og kom til overfladen, hvor jeg dermed også så den rigtig i fuld skala. Hvis ikke pulsen i forvejen var oppe, skulle jeg ellers love for, at den nu kom det – sikke en majestætisk havørredhan.

– Det lykkedes mig at holde fisken i overfladen, og efter noget tovtrækkeri frem og tilbage til modsatte bred gik jeg ud i åen med nettet. Og her i denne situation ville det at bruge begrebet, at fisken ”gled ind over netrammen”, ville være ukorrekt – her blev hele netposen på mit kortskaftede McLean net ganske enkelt fyldt helt ud! En lykkeros udsprang indeni, da jeg kunne lægge fisken op på åbrinken – Jeg havde svært ved at være i mig selv, og tusind tanker strøg igennem hovedet. Sjældent havde jeg set så smuk og velproportioneret en fisk.

– Jeg stod længe og nød synet, og følte mig samtidig utrolig privilegeret over, at jeg efter utallige timer ved åen nu skulle mødes med en af åens absolutte sjældenheder, men samtidig med bevidstheden om denne særlige og unikke mulighed og oplevelse – er et øjeblik, som måske kun opstår en enkelt gang i livet! Ingen ved det, og netop dette element i fiskeriet gør netop, at vi gang på gang drages af åens kræfter, og traver kilometer på kilometer gennem ådalens mørke i jagten på åens skønheder! En følelse af lykke og dragende tiltrækningskræft som kun vi lystfiskere kan forstå – os der gang på gang pakker bilen, og kører ud i mørket – derud i ådalen hvor oplevelserne venter, og hvor jeg i denne omgang blev belønnet med en de helt særlige af slagsen. For dette er jeg evigt taknemmelig!

– Ved hjemkomsten blev målebåndet strakt ud på hele 90 cm og displayet på vægten viste 8,69 kg – ganske enkelt en drøm af en havørred. Jeg ser frem til at nyde fisken i de kommende kolde måneder med venner og familie, hvormed oplevelsen fuldendes, og historien om den særlige septemberaften ved åen kan fortælles ved spisebordet med et stort smil på læben!

– Med ønske om en fortsat god sæson til jer alle – vi ses ved åen, hvor oplevelserne venter på os. Knæk og bræk – nyd nuet derude hvor vi befinder os absolut bedst, slutter han

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This