aug 27, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Den 14. August blev jeg far, til den mest fantastiske lille pige, fortæller Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Det har selvfølgelig betydet, at tiden til fiskeri, både før og efter, har været skruet helt i bund. Men med to sovetryner derhjemme, fandt jeg et lille hul, hvor jeg kunne snige mig ud på en ultra kort morgentur.
– Fiskeriet startede lige omkring solopgang. Vejret var ikke noget at råbe hurra for, da det bestod af tætte lavthængende skyer og småregn. Men chancen skulle udnyttes. Jeg startede ud med min Tiboron RS-3 Seatrout og bombada. Hurtigt fandt jeg lidt fisk på en skrænt. Ørrederne havde en god gennemsnitsstørrelse i slut 40erne. Men en lidt større hvirvel afslørerede en fisk inde på det helt lave vand. Et hurtigt sving med stangen, og fluen blev placeret 10 m ved siden af. Et par hurtige omdrejninger på hjulet og en pause.
– Intet skete, men pulsen begyndte at stige. Fisken kunne umuligt have nået at bevæge sig særligt langt væk. Tre langsomme omdrejninger og pause. Linen begyndte langsomt at stramme op. Modhugget kom resolut, og Tiboron’en flexede i bund. Vandet stod op i kaskader til alle sider, og fisken søgte hurtigt mod dybere vand. Efter flere spring og gode udløb, kunne jeg lande den smukke fisk på billedet. Turen gav 7 gode ørreder over målet før jeg måtte sætte snuden hjemad igen til de to piger.
aug 27, 2023 | Artikler, Biologi, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri
Børsteormen er en udsøgt proteinbombe for en vintersulten havørred, men de er også at finde på kysten såvel som i maveindholdet hos ørrederne resten af året.
Havørreden kan i visse tilfælde blive uhyre selektiv, og for en stund slå sig på en helt speciel kost. I disse tilfælde kan det være givtigt at have et kendskab til de mere sjældne byttedyr, så man har en ekstra hest at spille på. Her giver David dig tre af dem – og sidste del i havørredens byttedyr – specialkost.
TEKST: DAVID THORMAR, FOTO: JONAS & DAVID THORMAR SAMT REDAKTIONEN
I ANDRE ARTIKLER PÅ FISKOGFRI.DK har vi set nærmere på havørredens mere åbenlyse byttedyr i form af fisk og krebsdyr, som er hovedbestanddelen i havørredenes kost. Byttedyr man ofte ser i vandet langs kysten og i maverne på hjemtagne havørreder. Størstedelen af de agn, der anvendes i dag, er derfor også med god grund udformet efter disse byttedyr.
Den mest nærliggende og sikre tilgang til fiskeriet er at gå den »normale« vej og fiske de mest oplagte pladser med standard teknikker. Søg pladser med sand i foråret efter tobisjagende ørreder, afsøg det lave vand eller vælg pladser med lavt vand og tang, når det er koldt, hvor fiskene spiser pungrejer og hundestejlere i tangskoven.
Vi lystfiskere prøver hele tiden at finde svar på vores spørgsmål og stille regler op for hvordan, hvornår og hvor havørreden spiser og opholder sig. I langt de fleste tilfælde er det da også muligt at finde den røde tråd, for hvordan det hele hænger sammen. Havørreden er dog utilregnelig, og til tider virker det som om, den er forsvundet. Andre gange ser man den være aktiv i overfladen og lave hvirvler uden at man kan få den til det mindste. I disse situationer må man afsøge vandet anderledes, og vurdere hvad der egentlig kan være på havørredens menu netop nu.
Et langsomtfisket og flaksende blink som dette D360 i kobber kan være den rette medicin til havørreder, der har slået sig på orm.
Når havørreden er kræsen
Havørredens specialkost kan bestå af mange forskellige dyr og er desværre sjældent noget, man kan basere sit daglige fiskeri på. Men på svære dage kan det være givtigt, at have en ekstra palet af byttedyrsimitationer med i arsenalet, når man vælger plads og taktik. Et godt eksempel er, hvis man oplever at stå midt i et sandt havørred eldorado, hvor ens agn bliver totalt ignoreret. Her må man være klar til tænke ud af boksen, og tage mere utraditionelle metoder i brug. De fleste byttedyr vi skal se på, vil hovedsagelig være byttedyr, som havørreden spiser som et supplement til den daglige kost, og er derfor ikke noget man decideret kan gå efter. Men det er byttedyr man skal huske at have for øje for at optimere sit fiskeri. I visse tilfælde er det dog muligt at prøve at time sit fiskeri efter et bestemt, men lidt mere sjældent forekommende byttedyr. Som regel opstår disse chancer, når forhold som vind, vejr, temperatur, årstid og plads går op i en højere enhed.
Sortkutlingen, ikke at forveksle med den invasive sortmundede kutling, er et kærkommen måltid, som havørreden ikke lader forbigå.
Når havørreden vil ha´ kutlinger
Kutlingen er talrigt repræsenteret i Norden og falder måske lidt uden for kategorien specielkost. Der lever cirka 10 forskellige arter i Danmark. Kutlingen er tæt på at være et lige så foretrukkent bytte som hundestejlen, men det varierer alt efter plads og årstid. De mest normale arter er den to plettede samt sortkutlingen – ikke at forveksle med den stærkt invasive sortmundede kutling. De ses ofte i små stimer mellem tangbuske og tangbælter, sten og langs klippekanter, og kan være 4-8 cm.
Sandkutlingen og lerkutlingen holder selvsagt til over sandbunden og er en mindre samt mere beige grålig fisk på op til normalt 3-4 cm. Kutlinger findes hovedsageligt i det helt kystnære vand og holder også til i mere brakke områder. Når fiskene slår sig på kutlinger, er imitationer klart det bedste, og fluefiskeren har et pænt forspring. Men af gode blink kan nævnes, Minigoby i de transparente udgaver, som er min klare favorit. Små woblere som den mindste udgave af Spöket er også givtige.
Andre fisk på havørredens menukort
Tangspræl, ålekvabber og tangsnarrer er en gruppe af fisk med stor variation inden for de enkelte arter. De er fast inventar langs kysterne og kan findes hele året, dog som med mange andre arter mest udbredt i den varme halvdel. Som navnene antyder, holder de hovedsageligt til i tangbuske eller langs sten, klippekaner eller moler. De er om nogle havørredens specialkost. De er nok ikke højest på ønskelisten, men når der er sparsomt med anden føde eller chancen lige byder sig, går de ikke af vejen for at tage sådan et bytte.
Sandorm er ikke forbeholdt fladfisk. Denne lækkerbisken bliver jævnligt samlet op fra sandet af fødesøgende havørreder
‘Havørrederne elsker orm
Børsteorm og undergruppen sandorm findes i over 15 arter i Norden. Disse er at finde overalt langs vores kyster fra det tidlige forår til det sene efterår. Sandorm holder, som navnet antyder, hovedsagelig til i lavvandede områder med sand eller blød bund, mens børsteorm kan være at finde stort set over hele det kystnære vand miljø. Den foretrækker dog også en varieret bund med sten, sand/mudder og tangplanter. Ormene er en sand lækkerbisken for havørreden, hvis den kan få fat i dem. Ofte er de nedgravede eller gemt under tang og sten. Enkelte gange kommer de dog frem, og specielt børsteormen har det med at svømme frit i vandet ind i mellem.
I det tidlige forår kan man være heldig at opleve børste ormenes sværmning. Fra den ene dag til den anden kan fiskeriet gå fuldstændig amok, når børsteorm i hobetal samles i det frie vand og begynder deres gydning. I begyndelsen er ørreden grådig og tager gerne alt man serverer for dem, men ret hurtigt, måske når den værste sult er stillet, bliver de ret selektive og næsten kun den rigtige vare bliver taget.
For et par år tilbage oplevede jeg dette, hvor vandet nærmest kogte af fisk, hvirvler, springende fisk samt fisk der vendte lige foran mine fødder. Ingen ville tage mit blink – altså absolut ingen af mine blink og jeg fiskede på alverdens måder. Fluefiskeren ved siden af mig var lige så frustreret, og det var på trods af, at han havde en børsteormsimitation på, der normalt altid virkede. Efter alt for lang tid fik jeg den idé, at samle nogle af de fritsvømmende børsteorm op, der på det tidspunkt var en del af på det lave vand rundt om os. De blev hurtigt agnet under et bobleflåd, og så tog det fart. Den næste halvanden time var der kontakt til fisk i næsten hvert kast og mange blev fanget. Det sværeste var næsten at samle orm nok. Det var hovedsageligt mindre fisk, men en enkelt flot blank på cirka to kilo kom også op. Fluefiskeren blev også desperat og prøvede samme teknik.
Inderst i de danske fjorde er bunden ofte gennemhullet som en schweizerost af orm – en klassisk havørredbund til det tidlige forår.
Han agnede orm på fluen og på trods af, at han havde en del problemer med at få den langt nok ud, så lykkedes det også ham at fange nogle stykker. Jeg har før denne oplevelse og også siden oplevet »sværmningsfiskeriet«, og fiskene har heldigvis ikke altid været så selektive. Som regel kan børsteormsfluen, eller et let blink der fiskes, så det flakser mod bunden, som regel lokke dem – også i perioder på året hvor de ikke lige sværmer. Et yderst effektivt våben der fungerer hele året, er almindelige regnorm fra haven agnet cirka 1,5 meter under et bombadaflåd. Det fiskes forholdsvis hurtigt ind med periodevis langsomt eller afbrudt indspinning, så ormene får lov at dale ned.
Selve børsteorms sværmningen forekommer, når vandtemperatur, månefase og alle andre forhold ellers er rigtige. Det er svært at forudsige hvor og hvornår præcis dette bunkebryllup indtræffer, men som regel er det, når den første forårs varme, varmer vandet op i vige og bugter og det når 4-6 grader – samtidig med at fuldmånen indtræffer. Nogle vige er klassiske for dette fænomen og her forekommer det med 100% sikkerhed hvert år på et eller andet tidspunkt. Man kan derfor forsøge at time fiskeriet efter dette. Andre steder opstår det mere tilfældigt, og man står uventet i et sandt orgie.
Sværmningen er som regel forbløffende synkroniseret, hvilket nok skyldes månens indflydelse. Det kan vare i nogle dage og kan til tider godt forekomme over nogle omgange, så de sværmer for pludselig at være væk og så ugen efter sværmer igen. Da vandtemperaturen og forholdene generelt kan variere en hel del langs kysten, kan dette også være et meget lokalt fænomen, der sker på et tidspunkt på én plads og et andet på en anden plads. Så et opsøgende arbejde kan i den grad betale sig i denne periode. Det hele foregår som regel inden for nogle uger i marts – alt efter hvor hård vinteren har været.
Pladeblink som disse Delfinblink kan i forskellige farver imitere en lang række forskellige fødeemner. Desuden kan de lette udgaver fiskes ekstremt langsomt.
Insekter på overfladen
Fluer på overfladen og decideret tørfluefiskeri kan man i det sene forår og tidlige efterår være heldig at opleve. Første gang jeg oplevede dette var en sen sommerdag, hvor det blæste en hel del. Små ringe på overfladen afslørede, at der var fisk i badekaret, men jeg var i tvivl om, hvad det lige var. Jeg troede i hvert fald ikke rigtig på, at det var havørred, og da huggene udeblev, slog jeg det da i første omgang også hen.
Mine øjne har dog indstillet sig på overfladen, og pludselig ser jeg en grov ørred tage en flue lige så fint på overfladen, kun 10 m fra mig. Min kystflueæske indeholder ikke umiddelbart nogle tørfluer, da det på det tidspunkt aldrig kunne falde mig ind, at jeg ville få brug for dem på kysten. Men en lille reje imitation med et stort hackle kan jeg lige få til at flyde i en snes sekunder. Det er ikke en udtalt succes, men jeg får da et par fisk til at markere på fluen og fanger også en fin 50 cm blankfisk på et regulært overfladetake, samt en da fluen daler ned gennem vandet.
Det var yderst spændende og siden har jeg altid haft et par tørfluer i æsken – just in case. Siden har jeg oplevet et lignende fiskeri et en del gange. Man kan sjældent planlægge det, men et par faktorer kan man gå efter for at øge sine chancer: Pladser med skov/buske eller mark i baggrunden eller vige med siv kan indeholde mange insekter, der potentielt kan blæse i vandet.
En god fralandsvind, der blæser insekterne ud og samtidig efterlader overfladen, så man kan se ringende fisk, er at fortrække. Nogle år oplever man massiv klækning af et enkelt insekt – fx mariehøner, svirrefluer, hvepse, flyvemyrer og lignende. Disse år kan det kystnære tørfluefiskeri være ekstra givtigt, og man kan ligefrem planlægge sin tur efter det. Ellers må man se dette fiskeri som en kærkommen og yderst spændende bonus.
Tangspræl er en anseelig mundfuld, som oftest gemmer sig godt, men hvis den stikker hovedet for langt ud, så hakker spætten.
Andre fisk, der er bytte for havørreden
Stimer af brakvandsfisk som skaller, løjer, smelt og en lang række andre ferskvandsfisk, kan være spændende. Disse fisk, der lever i åer langs kysten eller i fjordens brakke vand, finder i perioder sammen i stimer og trækker enten ind mod det ferskere vand eller ud mod det mere brakke, når fx gydningen er forestående eller temperaturene passer til det. Man kan her pludselig rende ind i et kraftigt forbedret fiskeri, som når havørrederne følger silde, brisling og tobis stimer.
Yngel fra diverse fiskearter kan i foråret og sommeren pludselig dukke op enten i en stime eller som et stort antal individer i et område. Havørreden kan i disse tilfælde finde på at fokusere på dette bytte, der netop på det tidspunkt er det nemmeste at få fat i. At have imitationer af, hvad der er i vandet, er derfor altid en god idé – og ud fra det gælder det så om at ændre taktik og agn størrelse efter forholdene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014
aug 27, 2023 | Nyheder
Havørredsæsonen på den skånske kyst synger på sit sidste vers – og der er lige nu en del ude for at fiske efter, hvad der måske kan blive årets sidse sølvblanke. En af dem er Hashim Al-Husseini, som tog en hurtig fiskedag, inden han i næste uge ikke får tid, fordi der er fuld fart på arbejdet:
– På det første spot fandt jeg ingen fisk overhovedet, men da jeg tog videre, var der masser af tobis i vandet – og havørrederne var lige i kølvandet på dem, fortæller han. Vi fiskede dog en del uden at fangede noget, men til sidst huggede den skønhed, som du ser på billeder. Fisken tog en Silling fra OGP – og så var jeg ellers den, der var på vej hjem, slutter Hashim.
Husk, at du kan finde flere fine artikler om kystfiskeriet i Sydsverige i fiskogfri.dk´s store artikelarkiv – eksempelvis denne kystguide til fiskeriet på Skånekysten.
Instagram : entillblankare
aug 26, 2023 | Nyheder
– Efter en lille pause fra havet, blev det tid til at komme ud lidt ud på kysten igen, fortæller Afif Kurjeih. – Og det blev både til nogle fisk, og til en masse frisk luft. Det er få spots, man kan fiske for tiden grundet grumset vand og ålegræs, som ikke gør det let. For ikke tale om varmen, som bare ikke rigtig vil slippe den skånske kyst.
Men – fiskene er der, der skal dog bare kæmpes lidt mere. Turens største fisk blev den smukke blankfisk, som du ser ovenfor. Jeg fik dog ikke mål på havørreden, som blev fanget på Westin Sømmet i brun/hvid. – Der er godt nok kommet folk ud på kysten igen. Det har ellers været stille fra folk i noget tid. Tænker de lige skal have det sidste luft, inden havørred-sæsonen i Skåne slutter den 15 september, slutter Afif.
Du kan læse en hel masse artikler om havørredfiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her – og ønsker du det fulde overblik over alt, hvad der er værd at vide kan du købe den ultimative havørredbog – “Havørred – Refleksioner på kysten” her (REKLAME).
aug 24, 2023 | Nyheder
Sensommeren langs den skånske kyst byder ofte på et ret godt havørredfiskeri med nogle utrolig smukke fisk ind i mellem. En af dem, der har været ude for nylig på Skånekysten er Hashim Alhusseini, der lige skulle ud for at prøve det nye blink OGP Needlepin. – Allerede i det første kast fik jeg en mindre blankfisk – og et par kast senere fik jeg den her skønhed, som du kan se på billedet, skriver han til Fisk & Fri.
Husk, at du kan finde flere fine artikler om kystfiskeriet i Sydsverige i fiskogfri.dk´s store artikelarkiv – eksempelvis denne kystguide til fiskeriet på Skånekysten.
aug 22, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– Vi ankom på kystpladsen cirka. kl. 5, og forholdende så rigtig gode ud, fortæller Kristian Thorsen fra GrejXperten i Lynge. – Der var overskyet og en smule tåget, samt en kraftig vind fra venstre som satte godt gang i bølgerne. Solen var så småt på vej op og en god strøm lå ude foran og trak godt i blinket. Dagen før havde vi fisket strækket med et helt fantastisk fiskeri, hvor vi havde fået masser af fisk fra 40-58 cm, så der var ikke meget tvivl om, hvor vi skulle starte denne dag. Aftenen forinden havde jeg set en rigtig stor fisk spring uden for rækkevidde, som jeg skød til at være minimum 80 cm, så motivationen var helt i top.
– Da vi havde fisket i knap en halv time med normal og hurtig indspinning, tænkte jeg, at jeg ville tage nogle kast med ultra langsom indspinning over det dybe vand, da det havde vist sig effektivt aftenen før. Jeg lagde et enkelt kast ud diagonalt med kysten, og kørte langsomt ind. 20 meter fra stangspidsen mærkede jeg et lille prik i blinket, to omgange mere og endnu et prik. Jeg nåede lige at tænke, at der var tale om en undermåler, før hugget ramte. Med det samme eksploderede overfladen i et kæmpe plask, og jeg kunne straks se, at der var tale om en rigtig stor fisk – kun 15 meter ude.
– Nu gik fisken mod bunden, og den trak hårdt i linen for derefter at stikke af i et langt udløb. Jeg fik løsnet bremsen en smule, da den altid står ret stramt fra starten. Efter at have gået lidt frem og tilbage, fik jeg presset fisken ind igen, og nu havde den besluttet sig for at søge mod en stor sten et par meter fra kysten. Herefter kom et totalt kritisk øjeblik, hvor den stod og viftede med halen bag stenen, så jeg måtte løbe 10 meter ned ad kysten for at trække den væk. Heldigvis blev min fletline ikke skåret over, og kort efter kunne jeg – med hjælp fra min fiskemakker Rolf, lande et pragteksemplar af en fisk. Der lød et kæmpe brøl, og min nye PR var en realitet. Det var ikke helt til at forstå, hvor stor den her fisk var, og det så helt surrealistisk ud med en fisk i den størrelse. Ved afkrogningen var det tydeligt, hvor heldig jeg havde været, da krogen sad helt yderligt i underlæben på fisken, så der skulle ikke ha’ gået meget galt, før den var røget af.
– Havørreden, der var 82 centimeter og 7,72 kilo, blev fanget på en Gotlandspil i 25g i farven Holo Black fra en af de nye special boxe fra OGP, som jeg havde købt til turen, slutter Kristian, og tilføjer at man er velkommen til at komme forbi hans butik GrejXperten i Lynge, for at få gode tips til kystfiskeriet efter havørred. Den fysiske butik ligger på Lynghøjvej 8C, 3540 Lynge – og webshoppen grejxperten.dk finder du her.
aug 20, 2023 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Pladeblik har været med hele vejen, og hvem husker ikke de lykkelige drengeår, hvor galgerne bugnede og grejæsken var fyldt til randen med klassiske pladeblink. Meget er sket siden da, men på ét væsentligt punkt er der sket meget lidt: Fiskene hugger, som de altid har gjort, og pladeblinkene er stadig lynende effektive – også selvom de måske er gået lidt af mode.
AF RUNE FICH WEISHER
SOM DRENG voksede jeg op ved Tempelkrogen i bunden af Isefjorden og fik ikke bare fisket mere end de fleste, men havde også fingeren på pulsen omkring hvilke agn som pt virkede bedst – ikke bare i fjorden, men også på Sjællands Odde, som var et af firsernes helt store hit, når det gjaldt jagten på de helt store og blanke sildeædere.
Dengang var de altid sikre agn typisk »Smelt«, »Flipper« og »Filur « på Odden, mens »Møresilda« og »Toby« var hemmeligheden i Fjorden. Alle disse var pladeblik og dette var i vel at mærke i kystørredernes guldalder, hvor den ene legendariske kæmpefisk efter den anden bed i strandens sand.
Pladeblinkene gjorde deres arbejde godt. Det var vist nok midt i firserne, at der pludselig dukkede kystwoblere op i mainstream handlen. »Den fynske« var den første som kom, og pludselig et forår var »Sandgrævlingen«, »Flamingo« og »Lax »det eneste rigtige« på især Odden. Men hvorfor nu det? Havde fiskene skiftet smag i løbet af vinteren? Bestemt ikke! Woblerne var bare nye og spændende – og var pludselig kommet på mode. Vi juniorfiskere, som ikke havde penge til at skifte pladeblinkene ud, og de gamle drenge som ikke lod sig imponerer af modeluner, fiskede bare videre med samme grej som hele tiden. Og mens alle de moderne fiskere stod side om side og kastede løs med den ene gigantiske og farvestrålende kystwobler efter den anden, fiskede vi videre med små Boss- og Toby pladeblik – og fangede ikke bare det samme som wobler-entusiasterne, men som regel også mere.
Flere woblere kom til i de følgende år, og ikke mindst Gladsax-wobleren blev så populær, så det nærmest blev generel lystfiskerviden, at uden en Gladsax, kunne man godt glemme alt om at fange fisk. Ikke bare var kystwoblerne store, de var også altid uhyggeligt kulørte sammenlignet med pladeblinkene som næsten altid var enten kobber, hvide eller sølv. Begrundelsen fra grejhandlerne var dengang alt lige fra synlighed og provokation til refleksion. Sandheden var dog nok en ganske anden.
Den var blot modefarver, og præcis de samme modefarver fandt man i de samme år på cykler, dykkergrej, legetøj, hårbørster og sportsudstyr. Der var således ikke lagt den samme forskning bag farvevalget på endegrej dengang, som det er tilfældet i dag – og de kulørte kystwoblere forsvandt igen ved fjorden.
En stak pladeblink, der alle har stået tidens test: Smelt, Jensen Tobis, Stripper, Toby, Flipper, Boss og Mørasilda.
Pladeblinkenes revival på kysten
De gode gamle pladeblink var nu tilbage på fuld styrke. Der gik dog kun et par år, så opstod en ny mode. Lange kast… – og med den det langtkastende endegrej. Det var formentlig et resultat af, at kulfiberstængerne havde haft deres indtog på markedet i et prisniveau, hvor alle kunne være med, og det gav muligheden for at kaste en hel del længere end med de gamle glasfiberstænger.
Jeg kan huske en majdag i slutningen af 80’erne, hvor der i Tempelkrogen var blevet taget tre fisk over seks kilo samme morgen, og de var taget på samme slags blink – nemlig en Jensen Pirk på 24 gram, der i sandhed er et langt kastende blink.
Allerede samme aften begyndte kunderne at vælte ind i byens grejbutikker og efterspørge Jensen pirke på 24 gram, og jeg kan huske, at jeg i løbet af de efterfølgende dage, hørte personalet i butikken snakke om, at de tusind blink de havde bestilt hjem ugen før, allerede var væk… Så stærkt gik det. I de efterfølgende år, blev der stort set udelukkende fisket med Jensen Pirk både i Fjorden og på Odden. Igen måtte pladeblinkene se sig slået. Men hvad var det så som gjorde, at Jensen Pirken pludselig var det eneste rigtige i Fjorden, uden at have været det hverken før eller blevet det siden? Svaret er enkelt. Jensen Pirken var på rette tid og sted, da der kom fisk forbi, og det var intet tilfælde. En af de lokale grejbutikker havde kort før det store »Jensen-Boom«, konstateret at de ikke havde solgt én eneste Jensen Pirk i 24 gram i årevis og var brændt inde med større mængder på lageret. For at få ryddet ud besluttede de sig for at sælge dem til langt under halv pris, og gøre det i slutningen af april op til hornfiskene ankomst.
Kent Anderses pladeblink Stripperen er utroligt lokkende og har utallige fisk på samvittigheden.
Jensen, Jensen, Jensen
Som sagt. Hornfiskefiskerne strømmede til, og hamstrede af det gode tilbud. Da hornfiskene så kom omkring starten af maj, var det næsten udelukkende de billige Jensen Pirke i 24 gram, som blev brugt, og således var det også dem som fangede fisk. Blandt andet de tre fisk på over seks kilo, som blev landet den morgen i maj, og satte Jensen-Boomet i gang. De tre fisk var bifangster, fanget under hornfiskefiskeri. En agn som ellers havde været usælgelig, var nu blevet den mest efterspurgte og vel at mærke som følge af tilfældigheder.
Som det hele tiden havde været tilfældet, blev fjordens gamle ørred-koryfæer ved med at fiske med de gode gamle pladeblink og blev ved med at fange fisk. Bølgen med de langkastende agn i fjorden holdt forbløffende længe. Sømmet, Fladbukken, Ertner og en række hjemmelavede blink, var i længere tid synonymt med fiskeriet i fjorden, men stadig ikke for de garvede som fastholdt pladeblinkene. – De står altid ude på det dybe, lød holdningen blandt de moderne og langtkastende fiskere, mens fjordens gamle drenge luskede rundt i vandkanten med pladeblinkene – ofte kun i gummistøvler- og fiskede rev og stensætninger af med kast, som sjældent kom meget over 30 meter… Men de fangede fisk – MANGE fisk.
Pladeblink til havørred – igen, igen
Midt i halvfemserne fik pladeblinkene så sin anden opblomstring. Kim Regaard landede en massiv fisk omkring de ni kilo på Nordkysten på et lille hvidt Boss blink, og den aparte »Stripperen« så dagens lys og blev øjeblikkelig en succes. Tilbage kom pladeblinkene nok en gang.
Ser vi på nutidens fiskeri, må pladeblinkene siges at være nede i endnu en bølgedal. Det er gennemløbsblinkenes tidsalder og derfor er det også primært »D360«, »Seeker«, »Hugormen«, »Snurebassen« med mere, som man støder på i den gennemsnitlige grejboks langs fjordens bredder. Helt som det var tilfældet med både woblerne og kastekanonerne, fanger de også fint med fisk, hvis vi kigger på den samlede statistik. For endeagn som bruges af mange, vil totalt set, altid fange mere end endeagn brugt af få. Ser vi derimod på den enkelte fisker, så er der set med mine øjne ingen tvivl om, at pladeblinkene er og bliver de mest fangende endeagn i fjorden, måske kun med konkurrence fra bombarda & flue, som kan være suverænt det bedste i specielt det tidligste forår.
Pladeblink er ofte supergode til fiskeri på relativt lavt vand som fx her.
Pladeblink – den perfekte imitation af havørredens byttedyr
Men hvorfor er de simple pladeblink så så effektive i Fjorden? Jo – fordi pladeblinkene er ren og skær imitations fiskeri. Et lille flaksende Boss eller Møresilda i kobberfarvede nuancer, given en nærmest identisk illusion af en kutling som vrikker afsted lige over tang-toppene, og netop kutlingen er en afgørende fødekilde for ørrederne under deres ophold i fjorden. Kig blot i mavesækken næste gang du lander en ørred i fjorden. En anden vigtig fødekilde er yngel fra sild og hornfisk.
I perioder med mange af disse i fjordene, flytter ørrederne fokus til dem. Dels begynder de at jage mere midt i vandet, og dels kan blanke blik pludselig være det eneste rigtige. Her er Toby og Kulpkrokodill i sølv et oplagt valg. Især sidstnævnte der er belagt med ægte sølv, hvilket giver en utrolig lokkende refleksion. Sølv er en anden af de gamle hemmeligheder ved fjorden. Naturligvis er meget af fiskeriet med de langtkastende endeagn også imitations fiskeri.
Blink som »Imitator«, »Sømmet « og »Bornholmerpilen« samt flere af kystwoblerne, er reelle efterligninger af tobiser. Det gør disse agn lynene effektive i miljøerne langs de åbne kyster, hvor tobiserne er talrige, og ørrederne indstillet på dette. Men i Fjordene er reglerne lidt anderledes, og her er det de stationære byttedyr som rejer og kutlinger vi skal imitere, hvis vi skal have succes med vores fiskeri – og det gør pladeblinkene perfekt! Mode eller ej.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 7/2014
aug 18, 2023 | Nyheder
Vi har over årene fået en del fangstrapporter fra Belal Abdul Rahim, som løbende fanger både store og flotte havørreder i Malmø Havn på den anden side af Øresund. Nu er han på spil igen:
– Her forleden havde jeg fri om formiddagen, så jeg lige kunne tage en runde langs mine hotspots på havnen. Allerede efter to timers fiskeri fik jeg et hårdt hug på min Westin Salty Inline på 22 gram. Den leverede en fantastisk fight med flere lange udløb og akrobatiske hop – et vaskeægte adrenalinkick.
– Havørreden var 67 centimeter lang. Jeg fik desværre ikke vejet den, da jeg havde glemt vægten, slutter han.
Du kan læse meget mere om kystfiskeriet i Skåne i artiklen her på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.
aug 13, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
– De små korte ture er i sandhed givende i øjeblikket, fortæller Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Med faldende vandtemperaturer er ørrederne virkelig kommet på finnerne, og de kan jages alle tidspunkter på døgnet. Det opsøgende fiskeri er vejen frem for hurtigt at komme over meget vand i ens søgen. Fiskeriet kræver dog, at man er omstillingsparat, og klar på at prøve en masse forskelligt grej fra store woblere til små fluer. Men når man knækker koden, følger fiske lykken.
– På mine ture har jeg været heldig med mange flotte fisk, og blandt de smukke fjordørreder, har jeg været heldig at finde nogle af de større udefrakommende ørreder. Den anden aften var ingen undtagelse. Med min Tiboron RS-3 i hånden gik ture til fjorden. Jeg havde udset mig en plads med pålandsvind og godt med svæv i vandet. Jeg startede ud med en wobler, og havde hurtigt en følger. Et hurtigt skift til bombarda, gav fast fisk, og i to kast, kom to 50´ere i nettet. Efter kort tid havde jeg haft et par stykker mere, men først da jeg fik skiftet til blink, kom det gode hug. Fisken tog hårdt over en mørk plamage, og satte resolut i et hårdt udløb, efterfulgt af et spring. Efter en god fight nettede jeg denne smukke fisk og tog et hurtigt billede, hvorefter den fik sin frihed igen. Det gode fiskeri forsatte helt indtil, at solen forsvandt.
To havørreder i nettet er bedre end én i lommen…
