SØLVTØJ PÅ SKÅNEKYSTEN

Skånes sydkyst hører til blandt Østersøens absolut hotteste havørredstræk. Med sine utallige rev, odder og giftige tangbælter er det et sandt mekka for lystfiskere med hang til løse sølvskæl, og der er fra premieredagen den 1. januar og sæsonen ud store fisk at hente hinsides. Følg med Fisk & Fri rundt på Sydskånes fantastiske kystperler og få nogle gode fif til, hvordan Østersøørrederne skal snøres.

Tekst og foto: Redaktionen

VEJRET er råt. Vi har været tidligt oppe for at nå det første lys på Skånekysten, men det er først nu, lidt over middag, at vi har fundet dem. David står til højre for mig og kroger den ene gode fisk efter den anden, Ejnar ligeså på min venstre side. Der er knald på vandet, og det er umuligt at komme længere ud end til knæene, men hvad gør det, når fiskene hugger villigt.
Efter et par timers hektisk fiskeri bliver vejret for hårdt til, at vi kan blive på pladsen, men indtil videre kan vi opsummere dagens fangster til ti fisk over to kilo og mængder af mindre fisk. David har til stor pinsel for resten af holdet stået for størstedelen af fiskene, men med en enkelt god fisk i posen til hver mand, begiver vi os glade videre i vor søgen efter Sydkystens sølvtøj.
Sådanne minder er langtfra enestående for Skånekystens lystfiskere, hvilket også er årsagen til at man gang på gang vender tilbage.

SKÅNES SYDVENDTE KYST er smurt ind i prima kystvand, og der er ikke mange kilometer mellem pladserne fra Hörte i vest til Simrishamn i øst – og der er næsten altid en fiskbar plads uanset vind og vejr. Der er en pæn variation i pladserne, så der burde være noget for enhver smag.

Naturen er mange steder flot, hvilket er noget de fleste kystfiskere sætter pris på. Som dansker er Skånes sydlige pladser ret interessante, da de kan nås på mindre end en time fra broen, og området fisker ofte fænomenalt godt. For københavnerne kan Skånekysten let fiskes på en endagstur, mens det for befolkningen i de vestlige egne af landet, kræver nogle overnatninger, for at være rentabelt. Heldigvis er der i området masser af gode og billige muligheder for logi. Det eneste det kræver, er at man udvælger sig et område man vil fiske i, og derefter googler »boende« plus en nærtliggende by.

Gennem årene har danskerne pisket vandet i Østersøen til skum, og det er ikke så få trofæfisk, der er kommet på land. Pladserne er mange, og alle har deres favoritspot langs det spændende stræk. Her får du ti af mine bedste pladser.

HÖRTE UDDE er en af de tættest liggende pladser på Øresundsbroen, og derfor vil man ofte møde andre danskere her. Parker på rastepladsen og gå østover mod odden. Der kan også fiskes på revet lige neden for rastepladsen, men vær yderst opmærksom på fredningen fra Dybäcksån: Det er kun halvdelen af revet, der må fiskes.

Selve Hörte Udde er en stor buet odde, som ser meget indbydende ud. Bunden består af store sten og grundet den svære vadning, tager det ret lang tid at dække hele Odden. Det kan godt betale sig at finde en stor sten at stå på og dække bredt – for efterfølgende at bevæge sig en bid og gentage proceduren. Både spin og flue er effektivt her.

ABBEKÅS er som mange andre skånepladser, en plads med store og glatte rullesten, så vadning er svært – især hvis der er bølger. Fiskeriet er lige til: Find en stor sten at stå på og affisk grundigt herfra, inden du skifter til den næste sten. Der kan parkeres ved havnen og fiskes på begge sider af byen.

SVARTE OG CHARLOTTENLUND er næste stop på vej mod Ystad. Det er en spændende plads, som er præget af mange mindre rev. Bunden er dækket med store rullesten. Vi er nu nået til det stykke, hvor pladserne ligger så tæt, at man, hvis det ikke var for fredningsbælterne, kunne fiske hele vejen til Ystad Havn. Kystvejen ligger her helt ned til vandet, og det kan være svært at vælge fiskepladsen, da det hele ser godt ud. Vær opmærksom på fredningsbælterne på både Charlottenlundsån og Svarteån.

LILLESKOG finder du i udkanten af Ystad by. Lige som kystvejen drejer ind mod Ystad og bliver til Vesterleden, finder du Lilleskog. Her er fine parkeringsmuligheder og endda et toilet. Pladsen udgøres af to sammenhængende rev med sand på begge sider. Vadning er heller ikke let her, så en vadestav kan være en god idé. Som på de fleste andre skånepladser er her i sæsonen mange tobis, men også rejeimitationer fungerer godt. Pladsen egner sig glimrende til både spin og flue.

ENGELSKA BRYGGAN er på grænsen til at være streetfishing. Midt inde i Ystad by lige øst for havnen finder du Engelska Bryggan. Med det hektiske havnemiljø i baggrunden er det naturmæssigt en ret uinspirerende plads, men det vejer fiskeriet så rigeligt op for. Revet, som er resterne fra Ystads gamle havn, strækker sig langt ud i Østersøen og er ganske letvadet.

Revet fisker rigtigt godt hele vejen ud, men snyd ikke dig selv for fiskeriet på kanterne helt inde under land. Her kan især i vintermånederne være godt med fisk. Det lange smalle rev er en plads, hvor man virkelig kan komme langt fra land, så en tissetår, inden man går i vandet, samt et godt net, er et absolut must her.

Selvom revet er meget langt, bærer det ikke ret mange fiskere af gangen, og da pladsen er populær blandt de lokale, kan det især i weekenden være svært at få plads. Heldigvis kan man se, om der er optaget, fra bilen.

HAMMERS BACKER eller Kabusa Skjutfält, som pladsen også hedder, er en meget spændende plads, afgrænset af fredningen fra Kabusaåen i vest til Kåsebergas spændende rev i øst.
Som navnet antyder, er Kabusa Skjutfält et militært skydeområde, hvilket betyder, at det i perioder er lukket for offentligheden. Vil man ikke køre forgæves, kan man tjekke datoer for skydning på www.forsvarsmakten.se/p7/skjutfalt-och-avlysningar/.

Hammers Backer er et velbesøgt stykke kyst, men også stort nok til, at man kan få lidt skulderplads. Pladsen kendetegnes ved sandede stræk med tangbælter og enkelte mindre stenrev. De store mængder af sand medfører desværre, at strækket er ret vindfølsomt. Står vinden i syd/syd­vest med over 6 m/sek i en længere periode, plumrer vandet voldsomt op, men rammer man vinden i opløbet, kan man være heldig og opleve noget hektisk fiskeri.

Området er letvadet og indbyder til maskinfiskeri i høj fart, men husk at fiske det lave vand af, mens du tonser derudaf, da fisken til tider er tæt under land. Grundet de store mængder sand kan man ofte støde på mængder af tobis her, så langstrakte agn eller tobisfluer er et oplagt valg. I vinterhalvåret kan små farvestrålende fluer og blink også være uhyggeligt effektive. Pladsen fisker godt hele sæsonen med både spin og flue.

KÅSEBERGA finder du i forlængelse af Hammers Backer. Den er en af de mest populære og nok også mest besøgte pladser i Sydskåne, og ikke uden grund. Her er landet utallige store havørreder gennem tiderne. Regner man begge sider af havnen med, er her rigtigt mange kilometer prima kystvand. Pladsen kan bære en hel del fiskere, og er et oplagt valg, hvis man er af sted med en større gruppe.
Man kan parkere på Kåseberga Havn og fiske på begge sider; enten vestover mod Hammers Backer eller østover mod Löderup. Begge sider af havnen består af skiftevis stenet og sandet kyst med pynter og små rev. Fisk hele strækket af, men koncentrer dit fiskeri omkring pynterne og kanterne mellem sand og sten/tang.

NORREKÅS eller »Skillinge«, som de fleste danskere kalder pladsen, ligger lige syd for Skillinge by. Uanset, hvad man kalder pladsen, er den enormt tiltalende, og ved første øjekast stinker den langt væk af store havørreder. Ved Norrakås finder du en del store rev, og det er på og imellem dem, at man fisker. De store rev strækker sig flere hundrede meter ud fra kysten og giver noget spændende fiskeri i det ofte strømfyldte vand.

Om vinteren og i det tidlige forår er det imidlertid på kanterne og indersiden mellem revene, at fiskene skal findes. Her er der ikke så stor udskiftning i vandet, og de relativt store lavvandede områder varmer hurtigt op. Når vandtemperaturen bliver mere moderat, kan man søge ud på revene og prøve lykken – og det er ikke så sjældent, at det kaster en god fisk af sig. Den alsidige plads egner sig glimrende til både spin og flue, men vær opmærksom på fredningen på Hobybäcken, som har sit udløb i et lille fiskerleje mellem revene og Skillinge By.

MORFARSHAMN finder du mellem Skillinge by og Gislövshammer. Pladsen har sit navn fra den store bugt Morfarshamn, men hele strækket mellem de to byer deler i lystfiskermund navnet, og fisker godt. Strækket er spækket med store rev på relativt lavt vand, som i de kolde måneder virker som en magnet på havørrederne. Fluefiskeri er oplagt her, men spin kan også være yderst givtigt – især i hårdt vejr. Her kan særligt helt tidligt på sæsonen være mange nedfaldsfisk i ofte ret dårlig stand, så hårde fights og hurtige genudsætninger er et must.
Morfarshamn kan især i sydlig vind være ret overrendt, så vis hensyn. Det er aldrig sjovt at blive omringet på kysten.

GISLÖVSHAMMER OG BRANTEVIK – og især strækket imellem er et interessant stræk bestående hovedsageligt af klippekanter. Klipperne har mange steder meget brætte afgrunde, så vad varsomt: Man kan gå fra 20 centimeter til 3 meters dybde på ét skridt.
Fiskeriet her er meget varierende. Nogle gange er det meget produktivt, mens det i andre perioder kan være stendødt. Sydligst på strækket finder du Gislövshammer, som er en stor klippe, der strækker sig ud i havet. Vær meget påpasselig med at fiske denne plads i hårdt vejr. De stejle kanter kan generere store bølger, og bliver du trukket med ud over kanten på en kold januar dag, ser det sort ud, hvis ikke du er iført tørdragt og redningsvest.

Umiddelbart nord for Gislöv finder du en lille bugt med varieret bund. Her kan der vadefiskes nogle få hundrede meter, før det igen bliver klippekantskyst. Klippekysten fortsætter nogle kilometer nord ud op til Brantevik. Grundet de ret store dybder tæt under land er der på dette stræk, afhængig af sæsonen, ofte markant højere eller lavere vandtemperatur end andre skånepladser. Husk dette, for det kan rede en svær fiskedag.

Fredninger, regler og uskrevne regler

På de skånske kyster er der rigtigt mange åer og dermed fredninger. Fredningerne er mange steder tilpasset de enkelte vandløb, hvilket kan virke lidt uoverskueligt, men heldigvis er svenskerne rigtigt dygtige til at afmærke deres fredningsbælter med store rød- og hvid-stribede pæle langs kysten. Vær opmærksom på at være på den rigtige side af markeringen, da visse stræk har meget tætliggende fredningsbælter.
På www.lansstyrelsen.se/skane/ kan man finde detaljerede beskrivelser af alle fredningsbælter i Skåne.
Havørreden er i hele Skåne fredet fra den 15. september til den 1. januar, hvilket betyder, at man ikke fisker på kysten i denne periode. Mindstemålet er 50 centimeter, men Skånekystens gennemsnitslængde er heldigvis noget større hen end på de fleste hjemlige kystpladser.
Især om vinteren og i foråret kan der være store mængder af udleget fisk i forskellig stand. Der findes ingen regler for hjemtagelse af disse, men de bør genudsættes da de ikke repræsenterer nogen kulinarisk værdi.
Især for de lidt grønnere lystfiskere kan det være svært at skelne mellem farvede og blanke fisk. Et par gode huskeregler til at bestemme fiskene er, at en blankfisk har klare, lettere gennemsigtige og hele finner. Desuden har de løse skæl samt en god fuld bug. Er nedgængere i dårlig stand, bør der ikke være nogen tvivl. Nedgængere i god stand eller »sportsblanke«, som nogen kalder dem, kan derimod være sværere at bestemme. De er blanke, dog ofte med gråligt skær – og nogle af dem også med god konditionsfaktor, men de har dog nogle karakteristika, som afslører dem: Finnerne er ofte læderagtige, hovedet virker lidt for stort og bugen er slatten.

Grej til Skånekysten
Mit personlige grejvalg på skånekysten er det samme som alt mit andet grej til den åbne kyst. På flue­siden er det oftest en klasse 7 stang med tilhørende skydehoveder. Når stålet skal slynges benytter jeg mig af noget, som kaster godt med agn fra 24-32 gram. Oftest falder valget på en 10 fods stang med størrelse 4000 hjul og en fletline i 0,16 mm.
Agnen er et personligt valg. Mange bruger klassiske sydsvenske agn som Snaps og Gladsax, men de mere moderne danske agn er mindst lige så effektive. Personligt er jeg meget glad for et Søm i en 28 grams tobisfarvet udgave, hvilket står for størstedelen af mine spinnefisk. Med fluestangen er jeg noget mere varierende. Klassikere som Grå Frede, Wolly Bugger, Kobberbasser og diverse Zonkers virker rigtigt godt, men størstedelen af mine fluefisk bliver taget på reje- og tobisimitationer.

 

 

Sæsonen
Svenskekystpremieren er et af højdepunkterne i både min og mange andres fiskekalender. De høje forventninger til jomfruelige kystpladser med store blankfisk, der ikke har set en kystagn i over 100 dage, er noget der kan få de sultne kystfiskere til at tage en stille nytårsaften, for at være frisk på årets første svenskerkystdag. Det tidlige fiskeri varierer meget fra år til år. Nogle år kører fiskeriet fra dag ét, mens vi andre sæsoner skal et par måneder frem, før der kommer stabilt fiskeri.
Når foråret for alvor sætter ind, og vandet for længst har rundet fem grader, begynder fiskeriet at blive mere stabilt. De fleste fisk er ude af åerne og en del af de farvede fisk er kommet sig, og spredt ud langs kysterne. Fiskeriet er som på de fleste andre havørredstræk godt med lange lyse dage og masser af hugvillige fisk.
Med foråret veloverstået og stadig stigende vandtemperaturer er der fortsat gang i fiskeriet. Fiskene skal nu findes på strømsatte rev og pynter, hvor de tager for sig af den store overflod af føde. De første fisk begynder at trække mod åen, og dette intensiveres frem til fredningen midt i september. Fiskeriet kan i denne periode være meget givtigt, men også svært. I det varme vand gælder det om at vælge de rigtige dage. Der skal helst være godt gang i vandet, hvis man vil have de lidt sværere efterårsfisk i tale.

Vind og Vejr
Lokalkendskab er selvfølgelig vigtigt, når der skal vælges plads, men man får først fuldt udbytte af sit pladskendskab, hvis man kan kombiner den med viden om vind og vejr.
Skånes sydvendte kyster er relativt vindfølsomme. Mange pladser begynder allerede at plumre voldsomt op ved 8 m/sek. pålandsvind, hvilket kan gøre det lidt svært at ramme de rigtige forhold med tilpasse mængder af bølger og svæv i vandet. Kommer vinden over 10 m/sek. fra syd/sydøst vil man nok få meget svært ved at finde fiskevand i Skåne, men med mindre vind eller andre vindretninger er der næsten altid gode pladser at findeheldigvis rimelig kurvet, og man kan for det meste finde gode forhold ved hjælp at kort og lidt erfaring. Hårdt vejr er generelt godt: Bølger og lidt farve i vandet sætter gang i Østersøens store blanke, og derfor bør man så vidt muligt opsøge disse omstændigheder. Om vinteren kan varme klare dage dog også generere fantastisk fiskeri mellem revene og i badekarne, da det lave vand hurtigt varmes op.