apr 3, 2023 | Artikler, Medefiskeri
En af metoderne til opankring af karpebåde er fiksering med metalrør.
Ved karpefiskeri fra fra båd får man chancen for at lægge sine takler på en lang række pladser, som man normalt ikke kan fiske på fra land. I del 2 af artikelserien på tre dele om karpefiskeri fra båd giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han får sit bådfiskeri til at fungere mest optimalt med forskellige opankringsteknikker.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
FOR AT KUNNE FISKE EFFEKTIVT er selve opankringsteknikken utrolig vigtig, når man fisker efter karper fra båd. Jeg har forsøgt mig en del frem, for at finde den bedste måde at opankre båden. Forud for testene, havde jeg skelet til, hvad andre viser på youtube, så jeg havde en idé om, hvad jeg skulle afprøve. Jeg er endt med fire forskellige metoder, som jeg i det følgende vil beskrive med fordele og ulemper.
Kristian Graubæk med en lang torpedoformet skælkarpe taget efter et par blæsende dages fiskeri fra båden.
Opankring med stave
I starten anvendte jeg lange hasselstokke og senere metalrør, til at sikre bådens position ude på vandet. Her indså jeg dog hurtigt, at der er en række begrænsninger med den teknik. Bl.a. skal det være muligt at få stokken ned i bunden, hvilket ikke kan lade sig gøre på stenbund. Er bunden for blød eller er der for dybt vil både træ og jernstokke give sig så meget, at båden vil svaje og rotere i vinden. Ja, jeg har ikke megen fidus til stokkes fysiske egenskaber og praktisk er de heller ikke imponerende. De fylder ret meget under transport, og de er fyldt med mudder som kan svine i båden. Når de er trykket ned i bunden, vil de oftest også rage op over vandet, hvilket giver komplikationer, når stængerne skal håndteres. Under fight kan man også risikere, at fiskene svømmer rundt om dem. Men til forskel fra ankertov, så kan man her ikke få stangen rundt om dem, så linen kan komme fri.
Det er heller ikke let med stave, når de skal op igen. I forsommeren i 2022 var jeg på karpetur i et vand, der har en rimelig dyndet bund. Det var første gang jeg var der, og inden jeg stak jernrøret i dyndet, tjekkede jeg ikke, hvad bunden var lavet af. Det var temmelig lærerigt, da der under dynden var ler. Det gik fint med at få stokkene en meter ned i bunden og ja, de stod da fast. Men da de skulle op igen, måtte jeg give op. Jeg var ikke i stand til at hverken dreje eller trække dem op. Jeg bandt dem en af gang fast til båden og brugte benzinmotoren til at trække dem op, hvilket ikke virkede. Nu står der 2 jernrør i den sø, der er knækket lige over bunden og det 3. rør er bøjet til ubrugelighed.
Opankring i smalbladet dunhammer på en meters dybde.
Opankring til siv eller lignende
Opankring i siv skal man ikke kimse ad, og det er faktisk blevet min foretrukne måde at fortøjre båden. Vi har alle haft et tackel siddende i et bukket tagrør og ved, hvor godt krogen sidder fast. Så forestil jer den styrke, der er i en håndfuld tagrør, når de fortøjes til båden i hvert hjørne. Egentlig behøver man kun 2 punkter til at holde båden stille. Forrest i båden og en på siden af båden. Det fungerer ret godt, og en placering af båden på den måde i yderkanten af sivene er nemt samt ganske effektiv. Båden ligger stille og man sætter stængerne, så de rager uden for sivene, hvorved man på rimelig sikker vis kan fiske langs med egen bred. Af øvrige fordele kan nævnes, at der er nok vand under båden, til at man kan have en fisk i en retainer, man er er tæt på land, men folk på land kan ikke bare lige komme ud til en.
Beaching ved karpefiskeri fra båd
Beaching betyder, at man sejler båden ind på så lavt vand, at den ligger stille på bunden. Jeg har brugt det en del, fordi det er nemt. Altså, der er jo ingen grund til at ligge ude på søen, hvis fiskeriet er lige så godt, selvom at man ligger inde på land. Bunden skal helst være let skrånende sandbund uden større sten eller en hængesæk, hvor man med god fart maser båden ind. Decideret stenbund er ikke sundt for bunden af båden, så dem holder jeg mig fra, og hvis bunden er for stejl, kan båden ikke ligge ordentlig stabil i længere tid.
Først, når man har rutine i at holde styr på sine ankre og reb, bør man begive sig ud, når det er mørkt eller blæsende. Overvej om den følgebåd du vil have med, kan tåle at ankerne skramler rundt i den, og om den har en passende stabilitet til dårligt vej.
For anker under karpefiskeriet
Når jeg skal opankre båden på åbent vand, bruger jeg nu kun ankre. De er flexible i forhold til dybden og bundens beskaffenhed – og de er til at få op igen. Bevares, de er tunge, uhandige og kræver sin egen båd til ilægning. Men resultatet er også derefter. Jeg har kunnet fiske effektivt i blæsevejr, og jeg har fanget fisk, som jeg ikke havde kunnet få med andre teknikker til at holde bådens stille.
Jeg anvender 4 ankre til opankring af båden. 3 stk. Danforth ankre på hver 10 kg med hver 20m 14mm statisk reb og et mindre paraplyanker på et dynamisk reb. Her valgte Danforthmodellen, da det graver sig selv ned ved belastning.
Længden af ens ankerreb skal være minimum 5x dybden, for at ankeret ikke bliver løsnet fra bunden, når der kommer spidsbelastninger som bølger og vindstød. Hvis man fisker, hvor der er meget vind, bør man montere nogle meter tung kæde før ankeret, der skal fungere som buffer, når bølger/vind river i båden. Er bunden dyndet, bør længden af rebet forlænges, eller alternativt må man ankre op på lavere vand.
De 3 store ankre sidder i hvert sit hjørne af båden, og jeg tilstræber, at de har en indbyrdes vinkel på 120 grader. Deres funktion er at holde båden på plads, og hver af dem skal kunne holde båden, hvis vinden drejer. Når man kun bruger 3 ankerpunkter, vil båden rotere svagt, når der kommer et vindstød. Min båd roterer med center om bagenden, dvs. forenden flytter sig fra side til side. Jo tættere jeg ligger ”lige på vinden” desto større bliver rotationerne, da den kan flytte sig til begge sider af vinden. Det lille anker har den funktion, at det mindsker de rotationer af båden, der kommer med vindstødene. Det bliver placeret medvinds, og nogenlunde vinkelret på vindens retning. Når rebet bliver strammet op, bliver forenden af båden trukket med vinden og derved kan båden ikke dreje ”tilbage” når vindstødene ophører. Jeg har ikke afprøvet det modsatte, dvs. at det lille anker bliver lagt imod vinden, da jeg antager at vindstødene ”altid vinder” og derved mindsker effekten af det 4. anker.
Rebene bliver bagtil fæstnet til søgelænderet på båden ved hjælp af et prusikknob og skruekarabiner. Fortil sidder karabinhagen i trækøjet. Det fungerer ret godt, da man kan justere prusikknobet under belastning samt nemt stramme rebet op efterhånden, som ankerne sætter sig i bunden. Det er værd at bemærke, at jo højere ankerrebene er fæstnet, desto mindre ruller båden i bølgerne, eller når man bevæger sig rundt. Desuden vil der uundgåeligt være fisk som svømmer under ankerrebet, og her er det en fordel, at der er rigelig med afstand mellem ankerrebet og vandspejlet, så det er til at få stangen sikkert under rebet.
Opankring af båden skal gerne ende med, at båden ligger stabilt i vandet, og at der er mulighed for at finjustere bådens retning i forhold til ens fiskespots. Hvis man sørger for, at ankerne ligger korrekt i forhold til hinanden, og at der er nogle meter reb i båden, kan man finjustere bådens endelige position.
Ilægning af første anker.
Når jeg lægger ankerne ud, starter jeg altid med at lægge båden for elektrisk anker med min Motorguide. Controlleren tager jeg med mig i den lille båd. Det første anker jeg lægger ud, er det der er mest op imod vinden. Det er for sikre, at båden ikke flytter sig alt for meget ud af position, når jeg slukker elmotoren. Jeg fæstner karabinhagen til båden og padler i den lille båd ud til, hvor ankeret skal placeres. Som udgangspunkt lægger jeg det så langt væk som muligt, men stadig så jeg har noget reb i båden til senere finjustering. For at have en bedre fornemmelse for hvor ankerne er placeret i forhold til båden, anvender jeg røde ankerbøjer. De tjener flere formål. Dels er deres reb fæstet i bagenden af ankeret og kan derfor bruges til at trække det bagud, når det sidder fast. Og dels er røde bøjer en standardmarkering, der viser, at der ligger et anker, som man skal sejle uden om. Dette får også folk til naturligt at holde afstand til ens båd.
Når ankeret er dumpet, bruger jeg den frontmonterede motor til at trække ankeret på plads nede i bunden. Der sejler jeg båden væk fra ankeret med så stor kraft som muligt. Hidtil har dette været tilstrækkeligt til at sikre, at ankeret ikke flytter sig i vinden. Jeg har også anvendt benzinmotoren til det samme på dyndet bund. Dette resulterede i, at jeg nær ikke havde fået ankeret op igen (!). I den helt anden skala af kraft, har jeg prøvet at trække ankeret til med hånden. Det fungerer ikke ret godt, da det tilsyneladende skal ”rykkes” ned i bunden.
Det næste anker jeg lægger, er også op imod vinden. Her følger jeg samme fremgangsmåde, men justerer dog båden en smule med elmotoren i forhold til placering af det første anker, inden ilægning. Det sidste anker bliver lagt, så jeg ender med at have de 120 grader imellem hvert anker. Tilbage i båden finjusterer jeg retningen ved enten at stramme eller slække rebene, så den ligger med stængerne pegende mod fiskespots og rimelig centralt placeret i forhold til ankerne. Det 4. anker er med variabel placering, da vinden vil skifte retning. Det bliver placeret, når jeg har fået en fornemmelse af, hvordan båden arbejder og normalt bliver det først lagt ud, når større vindstød har fået båden til at rotere. Optagning af ankerne er i omvendt rækkefølge. De plejer at sidde godt fast, så ankerbøjerebet er godt at have, så ankeret kan trækkes bagud og derved nemmere op.
En lille video af en fight, der ikke gik så let:
Karpefiskeri fra båd – det er ikke altid lige let…
Jeg havde en interessant oplevelse på en mellemstor svensk sø, hvor jeg dybest set spildte 8 timer af mit liv, fordi jeg ikke havde langt nok ankertov og kæde på. Jeg lå på 6m vand over dyndet bund og fiskede nogle ret spændende plateauer på nogle skrænter, hvor vinden stod på. Jeg havde kun ca. 15 m ankertov ude, dvs. knap halvdelen af det anbefalede. Det havde fungeret godt med vindstød op til godt 10 s/m, men da der pludseligt kom et par stykker der var væsentlig kraftigere, blev det ene anker revet løs, og båden begyndte at drive. Av. Ikke godt. Der kom en del dytten og båtten fra bidmelderne.
Jeg fik lagt ankerne om, og det anker der var nærmest vinden, blev forlænget med 10m reb. Det burde være godt nok, tænkte jeg. Stængerne kom ud for natten, selvom det stadig blæste en del. I løbet af aftenen kom der et større uvejr ind over med både regn, torden og kraftige kastevinde. Efter en god byge, drejede vinden 90 grader og tog til. Igen blev båden revet løs, denne gang på et nyt anker, og begyndte at drive. Da der samtidigt var torden rundt om mig, valgte jeg at trække forsigtighedskortet og samlede ankerne ind, for derefter at gå i land.
Da uvejret var videre, sejlede jeg ud igen. Denne gang kunne jeg ikke få ankerne til at bide i bunden, så jeg droppede den plads og skiftede til en sekundær plads på læsiden af søen. Her kunne jeg heller ikke få ankerne til at bide i dyndet, selvom der kun var 2m dybt. Men jeg ville fiske! Så jeg gik i den lille båd og begyndte rekognoscering af søbredden, for at se hvor jeg kunne lægge båden ind på land.
Efter små 10 minutter i kraftigt regnvejr, kom jeg retur til den store båd og fik bugseret den ind til land, hvor den blev bundet fast til et væltet træ. 2 stænger kom ud, og ved midnat blev der knappet en pils op. Der kom ingen fisk i båden den nat, men den følgende dag havde jeg fornøjelsen af, at se endnu en lang torpedoskæller i båden. Hvilket døgn.
mar 20, 2023 | Artikler, Medefiskeri
Morgenstemning fra karpebåden i midten af en lavvandet sø med mange siv og vandplanter.
Normalt er karpefiskeri noget, der foregår fra land, men ved at fiske fra båd får man chancen for at fiske på en lang række pladser, som enten på grund af afstand eller bredforhold, ligger uden for den normale landfiskeres rækkevidde. I denne artikelserie på tre dele giver Kristian Graubæk dig sit bud på, hvordan han har grebet sit bådfiskeri an.
AF KRISTIAN GRAUBÆK
JEG ER NETOP KOMMET TILBAGE til den store båd, efter at have sejlet en rekognosceringstur på søen i den lille båd. Jeg fortøjrer den lille båd og går op i den store. Stængerne har fisket imens, og da jeg tjekker status, ser jeg, at den venstre stang er spænd helt op. Uh, frygten for en mistet fisk blusser op i mig, da jeg løfter stangen og får føling med rigget. Det sidder fast, men jeg fornemmer, at der er bevægelser derude. Yes, karpen er der stadig! Den fight der skal til at begynde, startede både 3 dage og 25 år før.
I år har jeg 25 års jubilæum med karpefiskeriet, og hvilken rejse det har været. De første år blev der fisket i Lammefjordskanalerne, hvor overnatningerne var på en luftmadras uden tag over hovedet. Meget enkelt, meget koldt og nogle gange vådt. Men det var fede oplevelser, der stadig kommer frem fra gemmerne i ny og næ. I start 00’erne rykkede jeg til Sorø sø. Dels var der rygter om gamle karper, og dels var søen bare dragende med sit klare vand, store åkandebælter og egentlig også sin utilgængelighed. En storslået sø med alle sine glæder og udfordringer.
Vi fiskede meget i Bøgeholmsbugten, hvor taktikken dengang var at svømme taklerne ind til åkanderne. Våddragt, svømmefødder, en pose med agn og så derudaf. Det var tungt arbejde, men det virkede. Vi fik fisk på det! Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på, at det ville være meget nemmere, hvis man kunne fiske tættere på hvor fiskene er. Fiske fra en opankret båd.
Belønningen for en nat i karpebåden – en flot svensk skælkarpe.
Karpefiskeri fra båd
Der skulle gå næsten 20 år, før at den tanke, som blev til en drøm, også blev til virkelighed. Jeg har nu fisket fra båd i 2 sæsoner og er ved at have testet en del teknikker af i forhold til f.eks. opankringen, transport og indretning på båden. Jeg vil her fortælle om nogle af de ting, der har virket for mig og om det, der ikke har virket.
Som med alt andet, er der ikke kun fordele. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det at fiske fra båd, er hårdt på en anden måde. Det er dyrt, og det er begrænset, hvad der er af muligheder i DK for at dyrke det. Derudover er hugindikation væsentligt forringet, fordi en båd nærmest aldrig ligger helt stille.
Men fordelene er til gengæld betydelige. De mest åbenlyse fordele er, at du kan fiske tættere på hvor fiskene er, og du kan nå spots, som man ikke kan nå fra land. Større søer bliver også mere tilgængelige, da man nemmere og mere effektivt kan eftersøge fisk, der står og solbader eller sejle til områder med aktivitet. Skal man til at skifte plads, er det logistisk også en del nemmere, da man har al grejet med sig på en omgang.
En fordel der sjældent bliver omtalt, er at der ikke er myg ude på søen. Jeg har ingen forklaring, men et bud ud fra et evolutionært perspektiv kunne være, at de ikke vil flyve over åbent vand, da der dels ikke er nogen dyr der kan suges blod fra, og dels er der flagermus som æder dem.
En stor del af glæden ved karpefiskeri fra båd for mig, er følelsen af frihed. Det, at jeg kan fiske hvor jeg vil, og at jeg kun i mindre grad behøver at forholde mig til andre karpefiskere, gør at jeg føler jeg har overhånden.
Med en god karpebåd er det nemt at skifte plads, og med det rette udstyr kan man rimelig effektivt undersøge bundforhold og rekognoscere for mulige spots.
Valg af primær- og følgebåd til karpefiskeriet
Jeg har altid været tilhænger af dobbeltkølede både, da de er mere stabile. Denne tekniske detalje har også været den styrende for valget af mine både gennem tiden. Jeg har kigget på flere mærker – bl.a. Trifoil og Limbo. Hvor Trifoil er enkeltskroget og er mindre robust i hårdere vejr, men er relativt billige i indkøb, så er Limbobådene både robuste og hårdføre, men prisen er også derefter. Derfor faldt valget på en danskbygget Miki 500, da den har Limbo’ens kvaliteter bortset fra den høje pris. Den er dobbeltkølet, har dobbeltskrog, flad bund indvendigt, ringbord, 2 vindskærme og 6 stuverum. Den vejer ca. 375 kg uden motor og er 16’ lang. Det betyder, at den har god stabilitet, er robust – og jeg kan selv trække den så langt op på land, at den ligger stille uden, at den kan vippe. På vandet kan man læne sig helt ud over rælingen, uden at båden tipper nævneværdigt.
Der er også fladbundede og enkeltkølede både, som bliver brugt til karpefiskeri. Med den type skrog har man fra starten begrænset sine muligheder, da man ikke kan lægge dem ind på lavt vand, uden at de ligger skævt eller vipper. Det er en væsentlig detalje, som er værd at skrive sig bag øret.
Jeg har monteret en 15 hk Mercury ELPT, som giver den en maksimal hastighed på 10 knob og ved 5 knob læsset bruger den ca. 3 liter brændstof i timen. Derudover er der en Motorguide Xi5 frontmonteret motor, multiinstrumenterne er Lowrance Elite ti2 9” og et HDS Live 12”, som hver har en trippleshot transducer samt HDS har Active Target. Båden er forsynet med strøm fra 3 stk. 75 Ah Yellowtop AMG batterier, der forsyner elmotor, instrumenter, luftpumpe i agnkar, kabine, – og arbejdslys samt USB udtag. Benzinmotoren lader automatisk på batterierne, når den er startet op.
Min følgebåd er en mindre dobbeltkølet og dobbeltskroget glasfiberjolle på 7’, som er både synkefri og idiotsikker. En perfekt båd til at fighte fisk fra og lægge takler samt ankre i blæst, regn og mørke, da jeg ikke kan få den til at tippe over. Derudover er den robust og kan fint håndtere, når ankerne skramler rundt i bunden af båden. Jeg har kun en pagaj med til den, da det stort set er den eneste motion jeg får på de længere ture.
Madlavningshygge i karpebåden:
Overnatning, forplejning, indretning og dæksudstyr
Jeg har efter godt 15 ugers fiskeri fra båden i sommers erfaret, at den har kapacitet til ca. 5-7 dages fiskeri i streg. Den begrænsende faktor har hidtil været min tålmodighed. Ja, det tager noget tid at vænne sig til den meget begrænsede plads man har, når man ligger for anker. Umiddelbart vil jeg godt kunne pakke vand, mad og agn til minimum 10 dage på vandet, men så bliver det med en stor andel kolonial og konserves.
Båden er indrettet med 2 vindskærme, styrepult og nogle rimelig fornuftige sæder der kan drejes rundt. Det er fint til dagtimerne, men om natten foretrækker jeg min Fox Flatliner, der er monteret på tværs foran vindskærmene. Den bedchair rager ud over siderne på båden, men teltet som er et Black Cat Cave II, er bygget til lidt større både end min, så det kan lige gå an. Bagtil går teltet til bag sæderne, og når det regner, kan teltet nemt forlænges. Herunder kan jeg lige stå og fighte fisk. Helt perfekt. Teltet er lavet som et 2 lags og der er gode detaljer som myggenet og muligheder for tilpasning til den enkelte båd.
I båden er der 6 indbyggede vandtætte rum. De 2 forreste indeholder tøj, værktøj og diverse reservedele til båden. De 2 under sæderne indeholder fiskegrej og de 2 bagerste er til agnfisk, boilies eller dæksudstyr. De kan også fyldes med vand, for at tynge båden ned for større stabilitet i blæsevejr.
Til min mad, agn og til øvrigt udstyr, anvender jeg nogle 45 og 31 liters kasser fra Bauhaus. De kan tåle regn, sol, frost, slag – og at man står på dem. For at få nok at spise, har jeg en Trangia med en multifuelbrænder med om bord, så jeg kan lave kaffe om morgenen og varm mad om aftenen. Jeg er påpasselig med brænderen, da man selvsagt er en smule sårbar ude på vandet ved brand. Derfor sørger jeg altid for, at der er vand på gulvet under Trangiaen, når den er i brug.
Komforten er også ok på båden, da der er musikanlæg og rigelig med lys, til at det også er rart at være om bord. Det behøver ikke være en kamp at fiske, bare fordi det regner uden for. Til opladning af pandelampe, loftslys, mobiltelefon etc. er der 2 dobbelte USB udtag. Til opladning af bærbar computer, er der 240 V.
Jeg har fået eftermonteret søgelænder på bagenden af båden. Til en start var det blot for at kunne montere stangholdere, men her senere har jeg erfaret, at det er guld værd med et søgelænder. Retaineren kan bindes fast der, fenderne der er mellem bådene, er bundet fast der. Ligeledes giver det en flexibel mulighed for at binde båden fast til siv eller buske. Og selvfølgelig er der noget at holde fast i, når man går fra båd til båd eller man læner sig ud over rælingen.
Jeg har altid ekstra reb og bøjer med. Det er sjældent der brug for det, men typisk blæser det og er dårligt vejr, når de ekstra grejer tages i brug. Det er værd at tænke et øjeblik over.
Prologic Rodpod og RAM mount fungerer godt sammen på et søgelænder. Jeg valgte den model, da den både kan bruges på båden og på land som tripod.
Stangopstillingen på karpebåden
Formålet med en god stangopstilling, er at sikre en så god hugindikation som muligt, samtidigt med at man har god adgang til stængerne ved hug, uden at man skal være bekymret for at tabe dem i hårdt vejr. Til at løse den opgave, har jeg monteret en Prologic Rodpod på bådens søgelænder med 1” RAM mount. Det er ikke den billigste måde at montere rod pod’en på, men en af fordelene ved RAM mount er, at det kan justeres og det er robust. Med tiden har jeg erfaret, at det er så holdbart, at jeg ikke behøver være påpasselig med ikke at sejle ind i det med den lille båd.
Hugindikationen bliver påvirket af bådens bevægelser, vægten på swinger/hanger samt evt. brug af bagbly og stængernes placering på båden. Båden bliver påvirket af vind, bølger, og når man bevæger sig rundt i båden. Mine erfaringer er, at vinden får båden til at rotere fra side til side, hvilket kan mindskes med et fjerde anker. Bølgerne får båden til at vippe, og her har den bedste løsning været, at gøre båden tungere, for derved at gøre den langsommere og mindre bevægelig. Når man bevæger sig rundt i båden, ændrer balancen sig. Dette er man selv herre over. I dagtimerne skruer jeg gerne lidt ned for sensitiviteten, og op igen når vinden lægger sig hen under aftenen.
Jeg anvender Fox’ Euroswinger, hvor vægtklodsen er kørt tilbage til neutral i dagtimerne, og når vinden lægger sig om natten, bliver vægten øget på de stænger, der er længst væk. Min erfaring er, at der er mere dytten, når swingerne er tunge nok til at holde linen stram. Jeg tænker at det skyldes, at jeg har Delkims, som er i den mere sensitive ende af bidmelderne. Da de registrerer vibrationer, er de nok ikke de mest egnede bidmeldere til en båd. Deres sensitivitet er da også sat til et minimum, bare det blæser en smule. Konsekvensen er, at dropback er svære at erkende. Til næste sæson vil jeg nok afprøve nogle bidmeldere med hjul i stedet for.
3 stk. 75 Ah optima batterier i 2 kredse som kan kobles sammen efter behov. Billedet er taget inden der blev lagt en dørkpladen i forenden af båden.
Bagblyene kan man anvende af samme årsager, som når man fisker fra land. Jeg har brugt captive backleads fra FOX på vanddybder fra 1-3,5m, for at se om de kan tage det sidste rulning og rotation af båden der måtte være. Det kan de godt, men den ekstra vinkel på linen nedsætter desværre hugindikationen betragteligt.
Jeg har pt mine stænger til at pege vandret mod bådens centerlinje, da de der påvirkes mindst af bådens rulning. I skrivende stund er jeg dog ved at erfare, at bådens rotation har mere at sige end rulning. Dette giver plads til at ændre på placering af stængerne, så deres retning kan optimeres i forhold til hvor der fiskes. Dog skal det tages med, at hvis jeg peger stængerne væk fra bådens centerlinje, så vil vipning af båden fra side til side betyde, at stangens spids kan flytte sig gevaldig meget og derfor bør det kun anvendes, når båden er trukket lidt op på søbredden, eller hvis båden er så tung, at den ikke påvirkes af bølger – eller når man bevæger sig i båden.
Tilsammen har de nævnte faktorer i praksis vist, at en fisk kan nå at svømme 10-15m i en cirkelbue om båden på 40 m afstand, uden at der kom mere end 2-3 dyt fra Delkimen. Jeg fik heldigvis den pågældende fisk og nøhj det var godt. Der er altså noget smukt ved sådan en gammel svensk skælkarpe, som har levet i søen i årtier.
Læs del 2 og 3 af artiklen på fiskogfri.dk i løbet af foråret 2023.
jan 27, 2023 | Artikler, Hav – kutter og småbåd
Agnspanden er fyldt og batteriet til el-motoren er ladt op – så det kan ikke gå galt nu!
Båden er for mange lystfiskere et uundværligt fiskeværktøj, der muliggør mange hede fiskedrømme. Og som alt andet fiskegrej, skal en båd vedligeholdes. Her giver Frederik Hansen dig en guide til hvordan du passer og plejer er din båd, så den er klar til forårets snarlige komme.
AF FREDERIK HANSEN
SOLEN SKINNER fra en skyfri men frostklar himmel. Min fader og jeg er kommet lidt sent afsted og har derfor en smule stress over ikke at være på vandet lige nu. Søsætningen i Skovshoved Havn foregår derfor med ekspresfart.
Alt går efter bogen, og det er ikke altid, det gør det, når det er første søsætning i 3-4 måneder. Det er altid på disse »første ture«, hvor man glemmer ting, eller finder ud af, at noget ikke fungerer.
Da vi stævner ud fra havnen, ligger Øresund som et spejl, og fiskeiveren kan næsten ikke blive større. Meldinger om laks på trolling for en lille uge siden gør ikke fiskefeberen køligere, så det går også hurtigt med at få sat stængerne lidt syd for »Susannes Flak«.
Drømmen om Norges-fiskeriet tager også ofte form i de mørke vinterdage, hvor man ser frem til midnatssolen.
Der er masser af byttefisk i vandet og enkelte »streger«, der jager i sildene. Der går da heller ikke længe, før der er bud på et par downriggerstænger. Det er et par iltre torsk i 2-3 kilos klassen, der kommer indenbords. Vi hører om et par 2 kilos ørreder over radioen – og lidt senere er det vores tur – en fin fisk på 2,5 kilo kommer i kassen. Det er stadig helt havblik, og klokken nærmer sig nu middag.
Solen begynder at varme – forholdene er ganske enkelt perfekte! Jeg er ved at hive en mini-torsk ind, da jeg i det klare vand ser en stor skygge efter min torsk, som jeg først vurderer til at være en sæl. Da torsken er tæt på at blive løftet ind til afkrogning, vender »sælen« sig nede i vandet, og jeg kan se, det er en stor blankfisk, der er fulgt efter min torsk. Gispende og nærmest febrilsk hæver jeg downriggerne, så begge stackere fisker helt i overfladen – og cirka 20 sekunder senere, går den ene stacker, der som sagt fisker helt i overfladen.
Fisken trækker bare stille og roligt line af hjulet – det virker nærmest ikke, som om den er kroget, og vi skynder os at hive alle stængerne ind, for at kunne fighte denne voldsomme blankfisk i ro og mag. Da de fleste stænger er taget ind, og den gamle klarer de sidste, begynder jeg at fighte fisken. Den går i overfladen og følger stille og roligt med – med nogle enkelte dovne udløb. Vi ser fisken ret tydeligt i overfladen cirka 20 meter fra båden. Og den er stor. Jeg kan mærke mine ben ryster, men ruller stille og roligt linen ind på hjulet… Med et bliver linen slap, og fisken er væk….
Jeg står helt stille i båden og ruller langsomt blinket ind – og den helt specielle stemning, hvor én stor fisk er mistet er i den grad fremherskende i båden. Well well – så er foråret da skudt i gang!
Solen skinner, svag vind og grejet er spændt op, nu er det bare at vente.
Forårsrengøring og klargøring af båden til fisketuren
Marts er for mig typisk en måned, hvor jeg som småbådsfisker tripper lidt for at komme i gang og klargjort bådene, før den mest stressende måned, april løber af stablen. April betyder forårets komme: Laksetrollingen er nu på sit højeste, havørrederne fråser i sild og tobis – og torskene tager også for sig af retterne, ligesom geddefiskeriet i maj er lige om hjørnet. Derfor er februar og marts også gerne måneder, hvor jeg sørger for, at mit grej er i topkondition, inden det hele går løs.
Linerne skiftes, hvis de har et par sæsoner på bagen, hjul gennemgås og smøres, samt rustne springringe og kroge bliver skiftet. Alt dette er jo sådan set fint nok, men båd, motor og trailer skal også have en tur, hvilket jeg her vil gennemgå lidt mere detaljeret. Jeg er ikke selv en udpræget gør-det-selv mand, derfor får jeg også kompetente folk til at gøre det meste af arbejdet for mig, men mange af tingene kan man godt klare selv. Jeg er den lykkelige indehaver af to både: »Trawleren« – én Campion Explorer 542, som er en kabinebåd på 18 fod med en 115 HK Yamaha monteret, og »Geddedronningen« – en Quintrex Explorer 390 alujolle på 13 fod, med en 20 HK Honda på hækken. For begge er der selvfølgelig en del lighedspunkter ved forårsklargøringen, men også nogle forskelle, som jeg kommer ind på her.
Det er dage som disse, man kan afprøve sin flydedragts egenskaber.
Wellness for din båd
»Trawleren« en Campion Explorer 542 årgang 1998 er en ældre dame, men står i eget – måske ikke helt objektive – perspektiv, stadig flot. Dette skyldes bl.a. at jeg hvert forår, gerne en lunere martsdag giver båden en wellnessdag. Det allerførste jer gør er, at give den en klargøringsvask, dernæst et lag voks og efterfølgende en gang coater – både indvendigt og udvendigt. Den ekstra coatning er hårdt arbejde, og samlet tager det hele en fuld arbejdsdag, men resultatet er meget tilfredsstillende bagefter. Og følelsen af at køre poler-kluden hen af rælingen efter en solid gang voksbehandling er ubetalelig.
En 16 årig gammel båd vil dog stadig udsættes for en del slitage og almindelig ældning, og det skal der tages hånd om. Tager båden vand ind ved sejlads i hårdt vejr, kunne det være en ide at se nærmere på fenderlisten hele vejen rundt om båden. Sol og saltvand tærer på listerne og får dem til at krympe og blive stive, hvilket gør båden mere eksponeret over for vandsprøjt. Er det en mindre utæthed, kan det som regel klares med lidt silikone på de udsatte steder, men er fenderlisten stiv og revnet flere steder, er det nødvendigt at montere eller få monteret en ny fenderliste.
En anden kilde til lækager, kan være samlingen omkring bundproppen. Utæthederne resulterer ikke i, at vandet pludselig fosser ind, men blot det at en smule vand trænger ind, og det er selvfølgelig også noget, der bør ses efter. Ligeledes med samlingerne i motorbrønden; hvis ikke de er tætte, vil det også betyde, at vand trænger ind, specielt hvor bølgerne kommer ind agter. Dette kan nogle gange dreje sig om ikke uanselige mængder vand og bør også være noget, man som småbådsejer for tid til anden gennemgår.
Artikelforfatteren i fuld sving med at montere ny stangholder på trollingmaskinen.
Alu-jollen er let at vedligeholde
”Geddedronningen” – min Quintrex Explorer 385 alujolle er en lidt anden snak. Alujollen er nemlig indkøbt med så lidt vedligehold som muligt for øje. Den lille jolle kan komme til alle steder og kan let rigges om til de forskellige fiskeformer, jeg dyrker fra den. Der er påmonteret en hulens masse udstyr; såsom elmotor, ekkolod/navigator, stangholdere, downriggere, sæde og kasteplatform, men alt kan også afmonteres hurtigt. Dette har også sin store fordel, når man fra tid til anden fisker med agnfisk.
I forbindelse med dette års klargøring, fandt jeg en skalle, der var markant mere død end levendeunder toften – den havde ligget der i et par måneder, og heldigvis havde det kolde vejr sat en stopper for forrådnelsesprocessen. Omvendt fandt jeg for en del år tilbage en fladfisk i et stuverum i den store båd. Den havde ligget der siden oktober – og jeg fandt den i marts – og på det tidspunkt var den helt bogstaveligt blevet mere levende end død igen.
Når allujollen en sjælden gang skal vaskes, typisk efter kørsel på landevej/motorvej om vinteren, afmonterer jeg det meste og højtryksspuler båden ren indvendigt og udvendigt. Båden bliver derefter vasket af i voks-shampoo for at fjerne det værste skidt. Ud over dette, består min »forårsklargøring « ikke af mere på »Geddedronningen«.
Selvom dine mekaniske evner ikke rækker til det store motoreftersyn, kan du godt ordne småting så som smøring og et lille pift WD-40 selv.
Servicering og vedligehold af motoren til båden
Mine motorkompetencer rækker desværre ikke til mere end at give motoren en gang med WD-40 eller anden lignende olie-spray fra tid til anden – selve servicedelen får jeg håndteret professionelt på begge motorer. Men som udgangspunkt bør et motoreftersyn indeholde følgende:
Motor gennemskylles med ferskvand
Ny impeller i kølvandspumpe
Olieskift
Nyt Oliefilter
Nyt brændstoffilter
Konserveringsmiddel i brændstoftank
Frostsikring med kølervæske
Tjek af zink-anoder.
Der er ikke noget som en sølvskinnende 10+ laks.
Er din trailer klar til fiskesæsonen?
Traileren har et evindeligt problem, og det er lyset. Det er ufatteligt så tit, der er fejl med enten det ene eller det andet lys, og her må man bare konstatere, at det bedste man kan gøre, er at forsøge at undgå kontakt med vand. Det vil sige kør ikke traileren mere end højest nødvendigt ned i vandet.
Det er selvfølgelig meget forskelligt fra båd til båd, og fra rampe til rampe, men som tommelfingerregel er det nok at køre traileren ned, så vandet cirka når til fælgkanten. Dette medfører også, at bremserne ikke kommer under vand, hvilket betyder, at de heller ikke skal skylles. Husk desuden at give elektriske samlinger og stik et sprøjt WD-40 eller Caramba med jævne mellemrum – det kan forlænge levetiden væsentligt.
Har du haft båden i saltvand, skal traileren spules en gang efter brug og sidst men ikke mindst skal traileren vaskes godt af efter kørsel på veje om vinteren, hvor der er strøet salt. Dette er nemlig den rene gift for traileren, især lejer og bremser.
Er dit sikkerhedsudstyr til båden toptunet og klar?
Kontroller dit sikkerhedsudstyr på båden i forbindelse med vinterklargøringen. Hvis redningsvesten er en selvoppustelig Co2, skal du tjekke om udløbsdatoen er overskredet. Er redningsvesten en svømmevest-, eller en decideret gammeldags redningsvest i skum, så bør du tjekke om skummet virker sammenpresset eller på andre måder har tabt noget af flydeevnen. Det bedste er at teste den i en svømmehal. Det samme gælder for flydedragten, men dette er dog nok mere velegnet som et sommerprojekt. Samme kontrolprocedurer er gældende for nødblus og eventuel redningsflåde. Skal redningsflåden til service, bør det gøres nu, da der kan være noget ventetid forbundet med dette.
Vær opmærksom på alle de små finjusteringer, som du render ind i løbet af sæsonen. Når fiskefeberen raser, kan det være svært at få tid til at få lavet dem, og når man kommer til den stille tid på året, har man ofte glemt en del af dem. Husk derfor at notere, hvis der er nogle genialiteter som du lige støder på.
Det er min er faring, at man med fordel kan gøre sin båd fleksibel. Det vil sige så mange aftagelige stangholdere som muligt. Monter downriggere, så beslaget ikke er i vejen, når man afmonterer selve downriggeren. I det hele taget så vidt muligt gøre plads til at af- og påmontere noget grej, når man har brug for mere plads. Jeg har selv et aftageligt sæde i alujollen, som – når det er ude – betyder en stor forskel og giver mere plads når man er tre mand, der fisker stående i båden.
Derudover støder man ofte på en del inspiration på nettet. Jeg lader mig tit friste på bl.a. www.quintrex.se hvor der er eksempler på kasteplatforme, mounts til elmotor, batteriholder, samt en smart løsning til et bådsæde der kan afmonteres i et snuptag.
Gode råd til dig, der skal købe ny båd
Som førstegangskøber af båd bør man selvfølgelig undersøge bådmarkedet, og de behov man har. Hvad ønsker man at fiske, og kan ens nuværende bil i det hele taget magte opgaven? Det er også vigtigt at prøve båden inden. Hvordan virker finishen? – hvordan sejler den? – Er der plads til at montere det ønskede udstyr på den? Vil man kastefiske efter gedder og havørred på lavt vand, eller vil man hellere pirkefiske og trollingfiske lidt længere fra land. Niels Vestergaard har tidligere berørt dette emne i hans glimrende bog »Småbådsfiskeri«, der kan købes hos www.salar.dk.
Skal jeg give nogle subjektive råd, baseret på mine egne og andres erfaringer er det følgende: Dyrker du primært kastefiskeri i beskyttede farvande er en jolle i str. 14-16 fod det optimale.
Vil du primært trollingfiske – både kystnært, men også offshore, bør du vælge en båd på minimum 17 fod eller større. Men de fleste vil nok vælge en båd, der ligger imellem de to. Det giver flere muligheder, men omvendt vil man også have en båd, som ikke er perfekt til nogle af tingene.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 2/2014.
apr 20, 2022 | Nyheder
– I påsken kunne jeg lige klemme en enkelt tur ind efter Havørred, siger Thoke Wistoft. – Det blev kastefiskeri fra båd, da det aktive kastefiskeri er langt sjovere end det passive trollingfiskeri, og fra båd kan man langt hurtigere kan besøge en masse forskellige pladser, end man kan ved vadefiskeri.
– Vi startede med at besøge tre pladser uden fisk, men herefter fandt vi lidt fisk på helt lavt vand. Senere på dagen rykkede fiskene fra det lave vand og ud på skrænterne. Fiskene var bestemt i hugget, og det var knaldhårde hug. Den bedste agn på dagen var en 18 grams Møresilda Holographic i sort/kobber, som stod for langt de fleste af mine fisk.
– Desværre mistede jeg en +4 kilo’s på møresilda’en, da krogholdet røg tredje gang den var helt ude af vandet, men bortset fra det, var der intet at brokke sig over denne dag. Vi havde 15 fisk inde ved bådsiden med de 2 største på 2,5 kilo. Et virkeligt underholdende fiskeri.
Mørasilda slår til igen.
nov 22, 2021 | Nyheder
– For nylig smed jeg en besked til min kammerat Ronni, og spurgte om vi skulle ud efter nogle grumme gedder, og det var han selvfølgelig med på, så en søndag i november fik vi pakket hans båd og kørte mod vandet, siger Mads Davidsen.
– Vi var på vandet lige før solopgang, hvor vi sejlede imod det første spot, og der skulle der ikke gå mere end et par minutter, før jeg fik en rigtig fin gedde på den gode side af 95 cm, så det var lækkert. Herefter fortsatte fiskeriet sådan den næste halve time. Fiskene huggede hårdt og kontant. Jeg fik tre med den største på 103 cm og Ronni landede en ny PR-gedde på 99 cm, så et stort tillykke med den fine gedde.
– Af en eller anden grund døde fiskeriet fuldstændigt – også selvom vi fik søgt en masse vand af. Først klokken 12 skete der lidt igen, og en fin fisk på 101 cm kom nu i nettet. Det var dejligt, at der endelig skete lidt igen. Den følgende time fik jeg to fisk mere som også begge var lige over 90 cm. Alt i alt en super lækker dag, hvor der var fint med fisk og god størrelse på alle gedderne.
jan 1, 2021 | Artikler, Sponsoreret, Video
Når man har købt en ny båd, er der meget, man skal tage højde for, hvis den skal forvandles til en perfekte fiskemaskine. I den første del af vores serie på fire afsnit om, hvordan man rigger en fiskebåd, giver Lars Frithjof Nielsen fra Garmin dig overblikket over bådens installationer, samt hvordan de bedst muligt installeres til glæde for dig og dit fiskeri.
I de næste to afsnit går vi i dybden med valg af fx ekkolod, plotter, VHF og andre instrumenter, samt hvordan du monterer din transducer. I det sidste afsnit af serien får du uvurderlige tips til, hvordan du monterer et nyttigt bakkamera på både bilen og båden. Alle afsnit i serien publiceres her i starten af januar 2020, så følge med på fiskogfri.dk i de kommende uger.
Husk at abonnere gratis på Fisk & Fris YouTube kanal, så du får notifikationer, hver gang der kommer en ny film.
okt 17, 2020 | Artikler, Kystfiskeri, Spinnefiskeri
Når der fiskes efter havørred fra båd syntes det for mange oplagt, at fiskeriet skal foregå langt fra land. Det kan der såmænd også være en sandhed i, når der er tale om trollingfiskeri efter nogle af havets helt store sildeædere. Men ser vi på hvad der bliver fanget af store og små havørreder under kystfiskeri, tegner der sig et billede af, at havørreder i alle størrelser ofte befinder sig kystnært.
AF TUE BLAXEKJÆR
Hvem har som kystfisker ikke prøvet at stå på pladsen, for blot at se hvordan fiskene lystigt springer rundt 200 meter fra land uden for kastehold? Disse fisk kan naturligvis nås fra vandsiden, så derfor kastfisker jeg fra båden, og i udgangspunktet foregår det på to typer af pladser. Den ene er den typiske kystplads som normalt fiskes i et par waders fra land. Den anden plads er stadig rimelig kystnær, men umulig at nå fra land af. Et godt eksempel på et godt havørredspot som er umuligt at nå fra land, er det store lavvandende område ud for Aflandshage på Amager. Dybden i området varierer fra ca. 1 – 2,5 meter, og det som gør dette spot utrolig spændende, er den meget varierede bund som består af dybe render mellem revlerne samt flere spots med store sten samt tangbælter.
Gode bådpladser til havørred
Eksempler på traditionelle kystpladser, som jeg fisker fra båd, er alle pladserne på Stevns fra Bøgeskoven i nord til Rødvig i syd. Jeg kan på en dag i båd nå at affiske langt flere pladser på Stevns end jeg kan i et par waders fra land. Om du fisker fra båd eller land, gælder samme regel om, at fiskene skal findes. Fiskene bliver ikke fundet ved at blive på samme spot, der skal bevægelse til.
Fordelen ved at bruge båden er, at spiltiden med at komme fra plads til plads i bil og på gå ben, bliver elimineret. Et pladsskifte i bil fra Køge Sønakke til Mandehoved tager mindst halvanden time. I båd kan jeg nå fra Sønakken til Mandehoved på 15 minutter. Fiskeriet er på sin vis meget enkelt: Enten placerer jeg båden cirka 50 meter fra det område som skal affiskes på en sådan måde, at den driver parallelt med det.
Kastefiskeri efter havørred fra båd kan være super effektivt, blandt andet fordi det er let at skifte plads eller afsøge større områder for fisk.
Kastefiskeri efter havørred fra båd
Alternativt opretter jeg en rute på kortplotteren, som jeg så sætter autopiloten til at følge. Ved at trimme motor og flaps, kan jeg i tomgang få båden til at sejle 0,5 – 1 knob, hvilket er passende hvis et langt kystnært stræk skal affiskes. Kommer jeg til et område med god aktivitet foretrækker jeg at sejle/drive hen over området flere gange frem for at kaste anker.
Når jeg kastefisker fra båd fisker jeg altid i drivretningen og op til ca 90 grader i forhold til denne. Driver eller sejler båden parallelt med kysten kaster jeg således parallelt med kysten mod driv/sejlretningen eller ind mod land hvor vinklen i kasteøjeblikket ikke overstiger 90 grader set i forhold til bådens sejlretning. Ved at kaste på denne måde fisker man altid over vand som ikke er blevet forstyrret af båden.
Når havørrederne er svare at fange
På dage hvor fiskene er svære at finde på de normale pladser, kan man med fordel ligge og dørge kystnært for at finde et område med hugvillige fisk. Får jeg en fisk under dørgefiskeriet, sætter jeg et waypoint på min kortplotter så jeg nemt kan finde tilbage til hvor fisken huggede. Med udgangspunkt i waypointet begynder jeg at kastefiske fremfor at dørge.
Min erfaring siger mig at man, specielt under stille forhold på lavt vand, fanger betydeligt flere fisk ved at kastefiske frem for at dørge. Et lille trick, som gennem tiden har givet flere gode ørreder er, at sætte en stang med flåd, som fisker 30 – 40 meter bag båden i det område som man netop har drevet hen over. Normalt fisker jeg agnen i ca. 1,5 meters dybde. Af agn kan anvendes regnorm, børsteorm, sildestrimler eller tobis.
Grejet til kastefiskeri efter havørred fra båd
Grejet til kastefiskeri fra båd er det samme som jeg bruger på kysten, dog med den undtagelse, at jeg foretrækker en stang på 8 fod i båden, en kort stang gør det en hel del nemmere når fisken skal landes. Har du ikke en kort stang, kan stænger på 10 og 11 fod sagtens bruges. På dage eller pladser hvor rigtigt lange kast er at foretrække, bruger jeg selv en stang på 11,3 fod, så ingen regel uden undtagelse.
Når valget kommer til endegrej anvender jeg – som på kysten – primært gennemløbere fra 10–30 gram, afhængig af vind, vejr samt fiskeplads. En gennemløber som har udmærket sig ved, at være formidabel til både kaste og dørgefiskeri er Skruen på 20 gram fra OGP.
jun 4, 2020 | Nyheder
– Det var en perfekt dag med masser sol på himlen og næsten ingen vind langs de fynske kyster, fortæller Anders Poulsen til Fisk & Fri. – Vi havde timet det, så når vi nåede over til det rev, hvor vi skulle fiske hele aftenen, ville der være et vandskifte ved 8-tiden, så strømmen ville tage til. Efter vi havde fisket en time med lidt kontakter og et par hug, kunne jeg se, at strømmen begyndte at løbe hurtigere og hurtigere. Og det er altid gode tegn – især på den plads vi fiskede på.
– Der gik ikke længe, før vi kunne se fisk være aktive og springe rundt om båden. Snart havde vi et virkelig godt fiskeri med større fisk, som begyndte at følge vores gennemløbere. Jeg mistede en fisk på omkring 50 cm, som desværre røg af og sprang fri, efter den havde stukket sig. Herefter tog jeg et kast mere, hvorefter jeg fik et sindssygt hug fra en super flot sommerørred på 65 cm. Fisken blev sikkert landet i nettet efter et par minutter. Vi var enormt glade, og det skulle selvfølgelig nydes med en kold Odense Pilsner. Efter en velfortjent pause fiskede vi videre og fangede nogle super flotte fisk på mellem 50-55 cm. Det var virkelig en super aften på revet. Du kan følge Anders på Instagram her.
Har du selv været ude på fisketur, hører vi meget gerne fra dig på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
aug 4, 2014 | Nyheder
Fisk & Fri har testet den superfede Quicksilver Captur 555 med Pilothus. Læs hele anmeldelsen i augustnummeret af Fisk & Fri.
