mar 30, 2025 | Artikler, Guide til fiskepladser, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Kystpladser til havørred
Det sydlige øhav er et oplagt mål for en fiskeudflugt. Mange af øerne er dækket med fantastiske havørredpladser, og her giver vi dig en guide til de allerbedste kystpladser på Ærø, Drejø og Tåsinge.
TEKST: SIMON GAD, FOTOS: TERKEL BROE CHRISTENSEN, SIMON GAD, GORDON P. HENRIKSEN OG LARS LAURSEN
FISKERI PÅ EN Ø er noget ganske særligt. Omkranset af vand ligger de som oaser på landkortet og inviterer indenfor med deres særlige og enestående atmosfære og mentalitet blandt øboerne. Her hersker en særlig tilbagelænet tilgang til tilværelsen og det kan mærkes i det øjeblik man står af færgen. Her går livet sin faste vante gang. Her er ingen stress, intet jag, og som en ekstra bonus masser af havørreder. At de lokale også er meget gæstfrie, og sagtens kan finde på at byde indenfor til en kop dampende varm kaffe, bør ikke gøre trangen til lidt øfiskeri mindre. Så lad os sætte kurs mod tre dejlige øer i det sydfynske, her venter havørredeventyret.
Her kan du se nogle af de bedste kystpladser til havørred på Tåsinge, Drejø og Ærø.
Kystpladser til havørred på Tåsinge
Tåsinge ligger midt mellem Fyn og Langeland og byder velkommen med sus i bøgeskovene og skvulp i havstokken, når man kører over broen fra Svendborg. De fleste lystfiskere der kommer til Tåsinge, ser den som en lang lige landevej på vej mod Langeland, et andet glimrende havørredområde. Tåsinge kan dog, specielt i vinterhalvåret, diske op med meget fint havørredfiskeri. Her får du to pladser henholdsvis længst mod vest og øst på øen.
Vornæs Skov finder du ved at køre ligeud over Svendborgsundbroen til man kommer til Bregninge. Her køres der vestpå til højre ud mod Vornæs, hvor vejen ender i skoven, og der kan parkeres og på gåben spadseres det sidste stykke ned til kysten. Der er tale om et forholdsvis lavvandet kystområde, som er oplagt for den optimistiske vadefisker at give sig i kast med. Bunden er meget sandet med store formationer af ålegræs, og det er i disse bælter, at havørreden skal findes. Kast ud over ålegræsbælterne og bliv gerne et stykke inde på sandbunden, da havørreden sagtens kan finde på at følge med ind på sandbunden, og nemt bliver skræmt hvis man står for tæt på overgangen fra sand til ålegræs. Følg kysten rundt mod vest og brug gerne her i vintermånederne lidt provokationsagn i hidsige farver, hvad enten det er flue eller blink.
Stenodde er Tåsinges østligste punkt. Navnet er temmelig misvisende, da der ligesom på den forrige plads mest er tale om sand og ålegræsbælter. Det er temmelig lavvandet her ved Stenodde, og det indbyder som den forrige plads til vadefiskeri på langs af ålegræsset. Som tilfældet var ved den forrige plads er der her tale om vinterfiskeri, og det er hovedsageligt »grønlændere« mellem 40-50cm. der er lystfiskerens bytte på denne årstid. Ved begge kystpladser er der tale om store sandede områder, med spredte formationer af ålegræs.
Koncentrer fiskeriet ved vegetationen, og fortvivl ikke hvis der ingen aktivitet er. Grønlænderne kommer gerne i stimer ved disse kystområder, og fiskeriet kan blomstrer op i en halv time til en time, for herefter at dø ud.
Kirkestranden på Drejø indeholder store lavvandede stræk, som er oplagte for bombardafiskeren.
Den bedste kystpladser til havørred på Drejø
Drejø kan ikke nås med bil og man kommer dertil ved at tage færgen fra Svendborg. Øen er oplagt til en dagsfisketur, da færgen sejler fra Svendborg om morgenen og igen sidst på eftermiddagen fra Drejø. Hvis man har tid og lyst til det, er det også flere gode overnatningsmuligheder, som kan tilgodese de flestes temperament og ønsker. Drejø har sin egen kro, hvor man kan leje sig ind, her er også mulighed for at leje et hus og endelig er der en primitiv lejrplads.
Så til fiskeriet, som kan koncentreres om to områder på øen.
Kirkestranden ligger, som du nok kan gætte, neden for kirken. Den indbyder med den lækreste leopardbund og kaster hvert år rigtig fine ørreder af sig. Med udgangspunkt for enden af den sti der fører fra kirken ned til stranden, kan man enten vælger at fiske mod venstre ind mod færgelejet eller mod højre ud mod det område man på Drejø kalder skoven.
Ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er Næbbesodden på Drejøs vestligste punkt en topplads for store havørreder.
Uanset om man vælger strækket mod højre eller venstre, så er der en rigtig god dybde tæt på land, og der fiskes fint fra selve kysten. Følger man stranden mod højre, så består bunden meget af små rullesten med enkelte sandpletter længere ude. På dette stræk går havørreden tit meget tæt på kysten og man skal forvente hug under hele spinfasen. Det kan være lidt vanskeligt for fluefiskeren at få plads til sit bagkast, så han må stå og kaste lidt skråt mod kystlinien, hvilket også fint kan lade sig gøre.
Spinnefiskeren har ideelle forhold på hele strækket, og kan selv med meget lette agn nå ud på en dybde, hvor der er gode chancer for sølvtøj. Følger man i stedet strækket mod venstre ind mod færgelejet, ser bunden lidt anderledes ud. Her er tale om en mere klassisk leopardbund, med svajende blære – og savtangsbuske på en vekslende bund af små og mellemstore rullesten og sandpletter. På strækket ligger enkelte store sten ude i havstokken, og dem skal man tillægge lidt ekstra opmærksomhed da de undertiden kan fungere som standpladser for fisk. Fluefiskeren har bedre forhold på dette stræk og han kan fint få plads til sit bagkast. Spinnefiskeren skal være mere opmærksom på bundhug, og han skal under de fleste forhold vælge forholdsvis lette agn for at undgå tangen.
Vandet omkring de sydfynske øer er knap så salt som i andre områder og i de kolde måneder kan dette være med til at give gode vilkår til store blanke overspringere.
Bombardafiskeri på dette stræk er uhyre effektivt og man får affisket store områder og potentielle standpladser på kort tid. Pladsen kaster fisk af sig året rundt, men ligesom resten af det sydfynske øhav fisker Drejø rigtig godt i vintermånederne, da saltkoncentrationen er lav her, sammenlignet med de fleste andre steder i landet på denne årstid.
Skoven, som de lokale kalder området, skal også nævnes blandt de gode havørred spots. Følg vejen fra færgen op til Drejø By og kør vestpå til der kommer en vej på højre hånd, hvor der kan køres helt ned til vandet og parkeres. Der er tale om en rigtig lækker ørredbund, mod store sten og blæretangsbuske. Her er en fin dybde tæt på land og ideelle forhold for kystfiskeren. Følg kysten mod venstre og vær varsom med at vade ud. Fisk gerne fra land og gør holdt ved de små pynter undervejs, her står havørreden tæt på kysten og kan overlistes få meter fra stangspidsen. Efter lidt tid når man ud til Drejø’s vestligste punkt, Næbbesodde, som ifølge en af Drejøs lokale kystfiskere, Michael Würth, er topplads for store øhavsørreder. Her er høje lerskrænter med ynglende digesvaler, som giver gode læforhold når vinden er i Nord, Øst og Syd.
Det kan godt betale sig, at gøre et lidt længere ophold her, inden der fortsættes videre ad kysten mod syd. Den lille vig syd for odden, er også et lille hotspot som undertiden kaster mange ørreder af sig. Det er tit her lige syd for odden at strømmen går tættest på land og det tiltrækker naturligvis havørreden. Fiskeriet kan praktiseres hele vejen sydpå, indtil bunden bliver mere sandet og lavvandet. Fiskeriet ved Skoven er godt hele året, men særligt forårsfiskeriet nedenfor lerskrænterne kan være helt forrygende. Så der er ingen undskyldninger for ikke at aflægge Drejø et besøg med fiskestangen.
Blakstensodde på den nordlige side afÆrø har en sandet bund med ålegræs og blæretang og er et yndet mål blandt fluefiskere.
Efter havørred på Ærøs bedste kystpladser
Ærø er i min optik Danmarks havørred ø nummer et. Uanset hvor på kysten man vælger at kaste sin snøre ud, er chancen der for at få en havørred. Der er fire færger der sejler til Ærø, så uanset hvor man befinder sig i det sydlige Danmark så er Ærø aldrig langt væk. Jeg vil beskrive tre pladser på Ærø, som kan byde på afvekslende og spændende fiskeri efter den sølvblanke jæger.
Urehoved ligger nord for Ærøskøbing og strækker sin landtange et godt stykke ud i øhavet. Rundt langs den nordlige side og for enden af tangen foregår der et fremragende fiskeri efter havørreder året rundt. Der er en stor parkeringsplads for enden af tangen, og fiskeriet kan påbegyndes lige neden for bilen. Der er meget dybt vand ude på spidsen af hovedet og vadefiskeri er derfor ikke nødvendigt. Bunden er dækket af mellemstore rullesten med enkelte tangplanter ind i mellem. Store spredte sten bryder vandspejlet og tit holder disse på havørreder. Jeg har haft god succes ved at affiske området omkring stenene, som ofte giver strømlæ og derfor tiltrækker ørreden. Selve hovedet har en smuk lerskrænt som baggrund hvilket kan besværliggøre bagkastet hos fluefiskeren, som i stedet kan forsøge vadefiskeriet langs tangen. Her ændrer bunden sig lidt og sandrevlerne skærer sig ned gennem tangskoven. Med udgangspunkt på disse sandrevler er der god mulighed for en effektiv og nem affiskning af tangen.
Blakstensodde er en meget speciel plads på den nordlige side af Ærø. Bunden er meget sandet, med spredte formationer af blæretang og ålegræsbælter. Det er et meget lavvandet kystområde, der primært henvender sig til fluefiskeren eller spinfiskeren med bombarda. Her kan vades meget langt ud på hele strækket, men vær opmærksom på at affiske de mørke områder i bundbilledet, det er her havørreden jager.
Voderup Klint påÆrø kan være udsat for vind og vejr, men havørrederne hugger gerne i hård pålandsvind, og det er et forsøg værd, hvis man har mod på barske forhold.
På den sydlige del af strækket ligger der en stor samling af store sten, som bør tillægges lidt ekstra energi og fiskefiduser. Stenene virker som en magnet på havørrederne, og de gør tit holdt her inden de fortsætter videre langs kysten.
Skjoldnæs er Ærøs vestligste punkt og nok mit umiddelbare valg, hvis jeg skulle vælge et favorit kystområde i hele det sydfynske øhav. Stedet er et mekka for kystfiskere med det store 22 meter høje fyrtårn, som et smukt varetegn og en majestætisk tilskuer til kystløjerne. Her kan træffes havørreder året rundt og nogle af dem bliver rigtig store. Kysttorsk er her også, specielt i vinterhalvåret og endelig invaderer hornfisken området i foråret. Faktisk er der tale om to pladser der kan fiskes uafhængigt af hinanden.
Lige neden for fyret ligger en stenet klintekyst, med meget dybt vand tæt på land. Vadefiskeri er absolut ikke nødvendigt, og faktisk hugger havørreden tit helt inde under land her. Prøv en stor tobiswobler eller blink, der med dens dovne vuggende gang måske lokker drømmeørreden til hug. Det andet område er den store pynt der ligger øst for fyret, kaldet Næbbet. På begge sider ud mod spidsen af pynten løber et badekar langs kysten. Affisk disse badekar grundigt inden spidsen nås, tit foretrækker havørreden at stå i disse badekar, hvor strømmen fra spidsen fører byttedyrene lige ned i hovedet på dem.
Selve spidsen er selvfølgelig også et forsøg værd, og den gode strøm og store dybde tæt under land gør også Næbbet til en af Ærøs sikre sommerpladser. Ærø er oplagt til en weekendtur eller længerevarende fiskeferie, og ud over de her beskrevne pladser, findes der mange flere at tage. God tur sydpå!
mar 10, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Så står der marts på kalenderen, og det er i disse måneder, at vi som ofte får de fine fisk på Ærø, fortæller Rasmus Hachmann: – Vejrudsigten sagde sol, vind og bidende kulde. Uret viste 05.45, og det lysnede så småt. Det var lørdag og dermed også fællestur med Ærø Sportsfiskerforening, som vi har en gang om måneden.
– Det var en vigtig dag, for vi fisker point til årskonkurrencen på disse ture, og jeg havde tænkt, så det knagede den sidste halve time. Skulle jeg gå i læ på sydkysten eller fiske det lave, men blæsende øst. Jeg valgte øst, hård sidevind og sol. Den første plads var Ommelshoved – en til tider rigtig giftig plads, og jeg fiskede den lange tur uden at se skyggen af liv. Der var ikke så meget som en tangloppe. Tilbage ved parkeringen møder jeg to andre rødder fra klubben, der heller ikke har set liv.
– Jeg snakkede lidt med Jan på vej mod bilen, og luftede min teori om de store vinterfisk ude på sydsiden, som har huseret der de sidste år, men jeg mener de går langt ude og dybt. Teorien måtte testes, så jeg drønede ud til Vejsnæs, Øens sydligste spids. Det er i sandhed en træls plads; en rigtig klintekyst med kampesten og et helvede at vade på i sådan et vejr, men prøves – det skulle det. Jeg havde længe spekuleret over det med det dybe vand og at afprøve lidt tungt skyts der, og jeg gik den slagne gang helt ned på spidsen, hvor der er rigtig godt skub i vandet.
– De første 20 meter var ren grums. Jeg riggede op med et ordentligt svin af en 28g gennemløber, og så blev den ellers banket godt 70-80m ud. Jeg ventede en evighed før indspinningen startede, så den rigtig kunne nå ned i dybet, og jeg fiskede på denne måde en hundrede meter, før hugget faldt ude på nok en 50m.
– Av, det bliver lidt af et tovtrækkeri, tænkte jeg, og ganske rigtigt. Den gik tungt og dybt, men leverede en fantastisk fight med hidsige udløb, og heldigvis, ingen rullen. Efter en intens fight og en del diskussion om, hvad det vil sige at slappe af, lykkedes det dog at få den i nettet. Det var en smuk, velvoksen vild fisk – stålblank og i fin kondi. Og som en sidste hilsen gylpede den også en ordentlig Børge af en halv fordøjet sild op. Det var en flot fisk, der var næsten identisk med den store havørred jeg fik sidste måned.
– Efter det valgte jeg så at fiske lidt længere i området, og til min store overraskelse fik jeg kort efter et hug i samme kaliber, men den huggede dog helt ude i den yderste ende af kastet, men med så meget distance på fik jeg ikke ordentligt kroghold, så den stod af ca 30m ude. Pokkers også; så meget fiskelykke skulle jeg ikke velsignes med i dag – åbenbart. Jeg var dog stadig lykkelig for min flotte fisk, som også blev dagens eneste på land. Jeg var tilbage i klubben klokken 17 til indvejning, hvor mål og vægt viste sig at være på 70cm og 3,59kg. Det var mere end rigeligt point til at ligge god afstand til de andre pt. Og en ganske god start på sæsonen.
Så nu er der bare tilbage at se om min marts teori holder stik og der dukker endnu en flot fisk op inden d. 23, som normalt er min heldige dag. Som opfølgning vil jeg sige at noget undrer mig, for denne fisk er den anden fisk på ca 3,6 kg på en måned, og den var helt identisk med den forrige, og så blev den fulgt af endnu en i samme kaliber ganske kort efter. Måske bare et pudsigt sammentræf! Men et er sikkert. De er der lige nu, og de skal ikke få fred for mig foreløbig.
Læs mere om Kinetic Fiskecup og alle præmierne her.
feb 19, 2024 | Nyheder
Efter den sidste uges bonanzafiskeri en del steder – og en heftig snert af forår i luften, har der været massevis af folk på kysten her i weekenden. En af dem, der fik en fin fisk ,var Jan Pryds, der var på klubtur med Ærø Sportsfiskerforening.
– Lørdag morgen så alt svært ud fra starten af, fortæller han. – Vandtemperaturen lå på to grader og saltholdigheden var oppe på over 20 promille, så det kunne næsten ikke være værre, men det skulle selvfølgelig have et skud. Det eneste positive var, at vinden var i den retning, så mit yndlingsspot på Ærø kunne fiskes! Det sker så sjældent, og er vinden bare skrå på kysten, så er pladsen lukket her. Men i dag stod den perfekt.
– Jeg måtte kæmpe lidt med at komme ned til spottet, for jeg sad fast med bilen på en græsvej pga. af alt det vand, som vi har. Nå pyt men pyt tænkte jeg – der måtte jo bare ringes efter autohjælp efter fiskeriet… Da jeg endelig kom ned til vandet, var det hele perfekt. Der var let tonet vand og gode bølger, men piv koldt, så det var bare om at komme i gang. Jeg begyndte med fladbukken, som fik et hurtigt stryg over pladsen, men der skete ikke noget. Hmmmmmmm… Det lugtede bare af fisk, så der måtte en ny ny strategi til. Så satte jeg en Silling i sølv på i 17g, så jeg kunne komme længere ud, for jeg har erfaring med, at fiskene her tit står rigtigt langt ude i kastet. Jeg kastede alt, hvad jeg kunne, og holdt stangen i strakt arm 45 grader, til agnen var landet for at få de sidste 5-10 meter med i kastet.
– Jeg skulle lige forbi huset inde på land, og så kom hugget helt ude i kastet. YES! Jeg vidste, at den var god, for når den bare ruller og lavet tunge hovedryst, så ved man ofte, hvad der er for enden. Den tog de vildeste udløb, og jeg prøvede op til flere gange med nettet, men den ville bare trække noget line ud. Efter 4-5 minutter kom den i nettet, Ja tak – en blank overspringer på ca. 55cm. Derefter brugte vi fire mand noget tid på at få bilen fri, men pyt det var det hele værd, når det lykkedes, slutter han.
Denne fine oplevelse var en del af Ærø Sportsfiskerforenings anden fællestur i år for otte af klubbens medlemmer samt to gæster – Torsten og Jan. – Otte opnåede flex på stangen, og tre fisk blev indvejet, supplerer Hans Henrik Burkal fra foreningen. – Kun Vu´s havørred holdt konditionen med blot 10 gram – 40,5 cm og 0,665 kilo, hvormed han blev vinder af dagens konkurrence. Den største havørred var Jan Pryds fisk, som du ser ovenfor på – 53 cm og 1,465 kilo. Næste fællestur er lørdag den 9. marts, hvor der kan startes ud fra midnat. Klokken 13.00 serveres der varm mad og en øl ved en alt efter vejret meddelt strand på dagen. Indvejning og afslutning i klublokalerne klokken 17. 00, slutter Hans Henrik.
Du kan få yderligere info om turene og foreningen af Hans Henrik på 20 15 17 89 eller e-mail hhburkal@gmail.com. Læs mere om Ærø Sportsfiskerforening her.
jan 29, 2024 | Nyheder
– Jeg har netop været på fællestur med Ærø Sportsfisker Forening, fortæller Jan Pryds. – Vi startede årets første tur med rundstykker og kaffe, for der skal jo hygge lidt og snakkes pladser, ind vi drager ud. 3-4 mand ville ud til “Rensningsanlægget”, hvor Rasmus nogle dage før fik en smuk overspringer.
– Udfordringen med alt det vind, vi har haft, gjorde at vandet rundt om øen var meget beskidt og ikke fiskebart. Jeg valgte at starte i Marstal direkte langs kirkegården, hvor vandet så rigtig fint ud. Jeg troede derfor på fisk i hvert kast, og der kom hurtigt lidt “grønlændere” i nettet på 38-40cm. Det er sjovt, men det dur jo ikke på en dag, hvor der skal vejes fisk ind, som gerne skal have en konditionsfaktor på 1,0.
– Jeg skulle kun 30 minutter længere ned ad standen, før jeg fik et rigtigt tungt hug helt ude i kastet. Så vidste jeg, at chancen var der. Fighten tog en 3-4 minutter, hvorefter der lå en smuk havørred i nettet i god kondition. Jeg målte den til 50cm og tog den med ud til indvejning. Fisken, der var 49cm og 1195 gram, blev den eneste fisk på dagen, men vi var ni mand der hyggede og havde en kongetur.
– Den næste tur er lørdag den 17. februar, hvor vi starter ud med morgenkaffe/rundstykker klokken 08:30 i klublokalerne og slutter med varm suppe og en øl klokken 17:00. Vil du med og snuse lidt til foreningen, kan du få yderligere info hos Hans Henrik på telefon 20 15 17 89 og hhburkal@gmail.com
jan 26, 2024 | Nyheder
– Der sker noget magisk her i januar. Det er næsten som om, at man kan stille uret og rette kalenderen ind efter det. Sådan lyder det fra Rasmus Hachmann. – Jeg snakker om de store fine overspringere, dem vi alle sammen jagter og drømmer om. Den ultimative gave til den ihærdige lystfisker.
Hvordan kan jeg dog komme med sådan en påstand! Jo, flere år i træk har der været noget specielt ved dagene omkring 21 januar, for af uransaglige årsager er det altid denne dato +/- få dage, at jeg år efter år bliver beriget med disse smukke fisk. Og i år har heller ikke været en undtagelse. Det skete næsten som en tro kopi af forløbet sidste år – blot to dage senere.
– Det lugtede af forår, noget var blevet mildere, fuglene kunne man høre tydeligere og vejret var næsten lige slået om til noget, der var mere stabilt og lunt. I kender det måske; man har det bare på fornemmelsen, at nu er det nu – ganske som sidste og forrige år. Også i år skulle den teori vise sig at holde stik:
– Jeg havde været tidligt oppe, og lugten af fisk havde hængt i mit hoved. Jeg inviterede derfor min veninde med på overspringerjagt, og lidt over middag rykkede vi ud. Vejret var friskt med en lun, vestlig vind. Der var en let sidevind på en stor lavvandet plads, hvor solen kiggede frem og lunede kinderne. Det var fine forhold, så det måtte give lidt fisk! Vi gik direkte til en lille pynt og rundt om den. Bag pynten er der et stort fladt område, hvor man vader i 50-70 cm vand, og kaster ud over overvejende sandbund med spredte mørke områder. Min erfaring viser, at fiskene elsker at gemme sig på de lune dage her. Agnvalget var relativt småt, og med blink samt woblere i kradse rød/sorte farver fik vi hurtigt de første fisk i hånden. Det var fine grønlændere i fuld galop og en fin blanding af både udsatte samt vilde fisk. Vi fiskede roligt tilbage og mødte spredte fisk i de mørke områder. En enkelt fisk nåede de 40cm, men generelt lå de omkring 30-35cm.
Rasmus´s veninde fik også en god fisk på krogen, men den røg desværre af. Men som hun siger – så ved vi, hvor vi skal fiske næste gang…
Havørredhugget vi alle drømmer om
– Efter en halvanden time ramte vi et væsentligt lavere område. Hun landede hurtigt to fine små blanke fisk, og vi var enige om, at turen var en succes. Bedst som jeg stod og tænkte på de kolde fødder og en varm stue, satte wobleren sig i en sten – typisk. Men så flyttede stenen sig pludselig stik imod alt fornuft, og så tog fanden ellers ved ”stenen”, som i et ryk forvandlede sig til en stor, fed sølvglinsende overspringer, der ikke havde til hensigt at skulle tættere på land.
– Pulsen røg straks i vejret, og bremsen blev slækket en anelse. Den her skulle ikke have lov at slippe væk, tænkte jeg. Den var tung, gik dybt samt zigzaggede frem og tilbage foran mig. Jeg havde lavet den fejl før, at være for hurtig med nettet, men den hoppede jeg ikke på igen. Vi trak derfor tov i en 6-7 minutter, før den lod sig trække længere ind. Her kunne jeg se, at det ikke var nogen yngling, og jeg vidste instinktivt, at den nok havde mere at give af, end den lod mig tro. Min makker kom hen og betragtede slagsmålet i behørig afstand, for man ved aldrig, hvad de kan finde på. Endelig lagde den sig om på siden, og beslutsomt lod jeg nettet slutte sig om den. For satan blev der vidst råbt. Sikke en fisk – kort, tung, fed og stålblank.
– Der blev givet krammere og taget sejrsfotoer, for hvilken belønning kunne man ellers ønske sig. Vi fortsatte fiskeriet en 30 minutter mere, og pludselig hørte jeg et plask og en bremse skrige bagved mig. Hvad satan! Jeg nåede lige at se hendes lille 7 fods stang krølle sammen, og en halerod piske som en gal. Det er løgn, tænkte jeg, samme størrelse! Det varede måske 20 sekunder, hvor jeg glemte at trække vejret, men pludselig blev der stille. Jeg så stangen rette sig op, og et skuffet blik se efter hvirvlen, der gik ud fra kysten. Æv, knækket line, hvordan i H…… kunne der gå til.
– Det er altid de største fisk, vi ikke fanger, trøstede jeg. – Men nu ved vi da, hvor vi skal fiske i morgen, grinede hun. Der var klubaften den aften i fiskeklubben, og med sådan en fisk her kunne jeg være heldig at lægge hårdt fra land i årskonkurrencen – igen. Derfor røg den med til indvejning, hvor vægten skrev præcis 3,75 kg fordelt på flotte 67 cm – knald blank var den.
– Fiskeguderne er sgu stadig med mig. Nu glæder jeg mig bare til den anden magiske dato, som er d. 23 marts.
jan 22, 2023 | Nyheder
– Dagen for fællesturen med Ærø Sportsfiskerforening nærmede sig, og med blot en enkelt dag til lige at snuse de lokale pladser af, blev fredagen brugt på at se nærmere på nogle faste forårspladser. Sådan lyder det fra Rasmus Hachmann.
– Vejrudsigten lovede et drastisk skifte, så med varme på vej, så jeg nærmere på sydsiden. Og ganske rigtigt, pladsen holdt fisk og selvom der kun kom en 53’er op at vende, så så jeg nogle rigtig fine fisk der ude.
– Vækkeuret ringede så lørdag morgen, og et hurtigt kik på vejret gjorde ikke håbet bedre, men prøves skulle det. Så efter rundstykker i klublokalet og dertilhørende sladder samt en lille en, blev næsen vendt mod Vejsnæs, og en god lang gåtur for at komme der om, hvor der var bare en smule røre i vandet.
– Fiskeriet startede jeg godt 200 meter før stedet, hvor jeg fredag havde set fisk, og til alt held var der en smule gang i bølgerne netop der. Jeg havde rigget op med meget let grej for at kunne styre imellem de utallige kæmpesten og tang, og efter en halv times fiskeri mærkede jeg et tungt hug ude over stenene. Yess.
– Det var helt sikkert en god fisk, og den gik både tungt samt hidsigt, hvilket er sikre tegn på en stærk overspringer. Hidsige udløb og spring afslørede hurtigt en meget smuk stålblank fisk, og så skal jeg ellers love for, at pulsen kom op, for der var mange sten, og den tynde 0,08 line måtte for alt i verden ikke i karambolage med dem.
– Fighten var lang, og de 8-9 minutter føltes som en evighed. Jeg opgav at nette fisken, og da den lagde sig på siden, kanede jeg den forsigtigt ind på kysten med nettet til at skubbe på. Følelsen af adrenalin og taknemmelighed er overvældende, når man sidder der og kigger på sådan en skønhed, og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at den gav gode point i årskonkurrencen. Havørreden var 68,5 cm og vejede 3,64 kilo. Fisken huggede på en 6 grams gennemløber – Stumpen, hvor der var filet lidt af bagenden for at gøre den lettere i gangen.
– Men når det er sagt, så var det en stor glæde endnu engang at se en flot fisk her på Ærø over de 3 kg, for fiskeriet har virkelig stagneret over de sidste 5 år. Men – de store fisk er åbenbart begyndt at søge vores østersøkyst igen efter mange års fravær, ja faktisk er der i området taget to meget flotte fisk på over 4 og 6 kg de seneste måneder, så det er bare at komme ud og få slidt lidt filt i de kølige måneder.
sep 29, 2022 | Nyheder
– Vi var tre lystfiskere, der tog færgen til Ærø fredag aften for at fiske til konkurrencen. Der må fiskes hele lørdagen og til søndag klokken 13.00, men hyggen startede allerede fredag aften. Det er altid spændene og møde op i klubhuset i Rise og få hilst på de mange lystfiskere, der skal ud og finde den store havørred.
– Fiskeriet startede for vores vedkommende lørdag klokken 05.30, hvor vi kørte ud på den første plads. Vinden skulle være mellem 1-3 m/s, men der var ingen vind overhovedet. Vi droppede derfor hurtigt det første spot, for vandet var helt fladt…. Vi skyndte os videre til den anden ende af øen i den retning, hvor vi kunne få mest vind på næsen. Her tog vi ud på et spot, der ikke er skrevet om i nogle bøger, og vi – Lars og Jim og undertegnede, 2 med spin og en med flue, var ved godt mod: Det lugtede af succes.
– På det første spot fik vi hurtigt fat i de små 30 cm blanke med masser af liv i. Det var rigtigt sjovt, men det var jo de store vi gik efter, så vi fiskede alt det vi kunne, men fik kun 2-3 af de små i hånden hver, samt en måls fisk mistet…
– Andet spot var ”Næbet”, hvor Jim og Lars tog spidsen, og jeg gik hen under et træ, hvor der 8 ud af 10 ture er fisk. Og rigtigt nok – her fik jeg to mere af de små i hånden…. Men vi ville jo have en, som vi kunne veje ind. Vi gav hurtigt op og fik lidt frokost, hvor vi samtidigt lagde den næste plan.
– Det tredje spot er min favorit i de koldere måneder. Vi måtte lige se, om der var trukket nogle havørreder ind, så vi delte os op igen, og jeg fik hurtigt en 45cm på, men mistede den ved netkanten – ”typisk”… Jim missede en rigtig fik fisk, der ville videre. Alt skulle åbenbart misses på det spot
– Vi tog ud til indvejning lørdag, hvor der var 11 fine havørreder, men ikke de største. Mange havørreder var i 40’rene og en enkelt på 52cm og 1500g. Fangsterne var fordelt ud over hele øen, og alle havde som os kørt rundt og ledt efter vand, der ikke stod spejlblankt.
– Det fjerde spot var Eriks hale, hvor der igen var fint fiskeri. Vi stoppede med at tælle, da vi havde af kroget 10 havørreder, som dog alle var på de 30-35cm. Solen gik stille ned, og vi drog hjem til sommerhuset for at lægge nye planer, som vi blev enige om over en kop øl.
– Søndag startede vi med Eriks Hale igen, da den fiskede godt om aftenen, og vi troede virkeligt på den tidlige morgen. Vi så dog kun en rigtig god følger på omkring de 60cm, men det var stadig ikke godt nok. Undervejs snakkede vi med flere, der stod syd over. De havde intet set eller fået, og det fik os til at skifte plads.
– Det næste spot var over lavt vand igen. Ikke hvor vi var dagen før, men nyt sted, hvor der var mere vind – nemlig 3-5m/s, hvilket var perfekt. Vi fiskede og fiskede, men der skete bare ikke noget. Vi var ved at være godt stegte, og klokken var 11.00, men vi tog lige et sidste spot.
– På det tredje spot, var der lavt vand ”igen”. Vi ville bare have den 50cm+, så jeg sagde, at vi skulle køre over på mit favoritspot igen, og så måtte det bære eller briste. Jeg gik med Lars, der fisker flue, og han gik 10m foran mig og affiskede en radius på 20 meter. Jeg gik bagved 10m længere ude og kastede min Seeker i sort/rød helt ud i horisonten for at dække det, som Lars ikke kunne tage med fluen.
– Vi gik og gik. Klokken blev 12, og indvejning skulle stoppe klokken 13.00. Jeg sagde til Lars, at nu skulle vi tage 15 kast mere, og ellers måtte vi kaste håndklædet i ringen… I det 3. kast mærkede jeg en god fisk, som jeg smed. Der røg chancen tænkte jeg, men tog et kast mere ud i samme område. Heldigvis fleksede min stang kort efter, og havørreden sad på. Fighten var intens med mange spring fri af vandet, men Lars nettede den for mig. Vi skreg af jubel, for vi havde kæmpet hele weekenden for den 50cm+
– Så var det ellers bare afsted til indvejning. Klokken var 12.10, så vi skulle op til bilen i en fart. Vi havde 25 minutter derud, og alle var mødt op. Jeg nåede heldigvis at få min havørred vejet ind til 51cm og 1510g, hvilket lige præcis var nok til en 3. plads og præmie for flotteste fisk. JA TAK – så var weekenden blev reddet for mig.
sep 19, 2022 | Nyheder, Sponsornyt
– Her forleden var jeg med på en fællestur med Ærø fiskeklub, fortæller Mike Tjalmann. – Jeg pakkede grejet, så jeg var ved vandet klokken 6.30, hvor jeg hurtigt fik fisket en strækning af, der tit har givet fisk. Her fik jeg da også hurtigt nettet nogle fisk, men de var under målet. – Bare jeg da lige kunne få en over målet til indvejningen senere, tænkte jeg.
– Da klokken ramte cirka otte fik jeg et stort hug omtrent 60 meter ude, men fisken sprang to gange, hvorefter den smuttede… – nej, nej – NEJ. Det var bare dagens fisk, der røg der.
– Jeg fiskede bandende videre, men 3-4 kast senere huggede det så heldigvis igen på mit blink. Denne gang var det lidt længere inde vel cirka 35-40 meter ude. Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en fin fisk, og tænkte umiddelbart noget i retning af de to kilo. Nu skulle den bare i land. Jeg fik den fire gange ind cirka 5-6 meter fra mig, og her kunne jeg se, at det var en fin meget fisk. Den måtte være over de tre kilo den der, tænkte jeg nu, for det var lidt svært at se i det grumsede vand. Men hver gang løb den 20-25 meter ud igen.
– Fjerde gang jeg havde den inde, kunne jeg se, at den var ved at give op, så jeg fik nettet frem, og hold da op et chok jeg fik, da jeg løftede nettet. Det var jo en kæmpe. Hjertet hamrede afsted, og jeg skreg af begejstring. Jeg kørte op i klubben og fik den målt samt vejet til 78 cm og hele 6.645 kilo. I næste weekend er der havørredweekend på Ærø, og hvor ville det have været perfekt at fange den der, men ved I hvad? Jeg ville ikke være foruden, om jeg så slet ikke får noget næste weekend. Jeg vil gerne tilmelde min fisk til Kinetic Fiskecup 2022.
Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2022 og alle præmierne sponsoreret af Kinetic Fishing her.
Mike Tjalmanns havørred huggede på Kinetic blinket Belone Glitter – og leverede en forrygende fight.
jul 26, 2022 | Nyheder
– Jeg har netop holdt sommerferie på Ærø, og der skulle selvfølgelig fiskes, fortæller Jan Pryds. – Gennem ferien havde jeg haft et par ture, men uden det store held, så i dag da de lovede vindskifte og blæst, satte jeg vækkeuret til at ringe klokken 04.15.
– På det første spot var vandet for grumset. Jeg tog derfor til et nyt spot – gode gamle St. Albert, hvor der var let grumset vand. Det var helt perfekt. Allerede i første kast fik jeg en havørred på cirka 45 cm, som hurtigt blev genudsat. Hmmm – det lugtede af mere, så jeg gik et godt stykke ned langs de høje skrænter ved Vejsnæs, og kom så langt sydover, at vandet igen blev grumset til. Herefter gik jeg tilbage til, hvor vandet var halvuklart med et let svæv.
– Jeg tog straks 5-6 kast med Sandeel i Black Copper UV, for at se om der var liv i vandet, og der var fisk… Skiftede igen til Sandeel Matt White med enkeltkrog, og mærkede herefter i to af kastene et puf til agnen…. Så skiftede jeg igen til en SG Sandeel i 15 gram Motor Oil UV og trekrog, hvorefter jeg igen mærkede endnu et puf – og i andet kast sad den der rigtigt. Havørreden leverede en fed, fed fight med flere udløb, og hjertet bankede seriøst, da den skulle i nettet. Sikkert nede imellem netmaskerne kunne jeg se, at den var tromle tyk og stor – ca 70 cm. Jeg tænkte straks, at jeg hellere måtte veje den ind til årskonkurrencen i Ærø Sportsfiskerforening, og den viste sig at være 67cm og 3570 gram, slutter han.
Du kan se en video fra dagen her.
Har du selv fanget en god fisk på kysten, så husk at sende os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
