FANTASTISK BLANK HAVØRRED FRA ÆRØ

– Dagen for fællesturen med Ærø Sportsfiskerforening nærmede sig, og med blot en enkelt dag til lige at snuse de lokale pladser af, blev fredagen brugt på at se nærmere på nogle faste forårspladser. Sådan lyder det fra Rasmus Hachmann.

– Vejrudsigten lovede et drastisk skifte, så med varme på vej, så jeg nærmere på sydsiden. Og ganske rigtigt, pladsen holdt fisk og selvom der kun kom en 53’er op at vende, så så jeg nogle rigtig fine fisk der ude.

– Vækkeuret ringede så lørdag morgen, og et hurtigt kik på vejret gjorde ikke håbet bedre, men prøves skulle det. Så efter rundstykker i klublokalet og dertilhørende sladder samt en lille en, blev næsen vendt mod Vejsnæs, og en god lang gåtur for at komme der om, hvor der var bare en smule røre i vandet.

– Fiskeriet startede jeg godt 200 meter før stedet, hvor jeg fredag havde set fisk, og til alt held var der en smule gang i bølgerne netop der. Jeg havde rigget op med meget let grej for at kunne styre imellem de utallige kæmpesten og tang, og efter en halv times fiskeri mærkede jeg et tungt hug ude over stenene. Yess.

– Det var helt sikkert en god fisk, og den gik både tungt samt hidsigt, hvilket er sikre tegn på en stærk overspringer. Hidsige udløb og spring afslørede hurtigt en meget smuk stålblank fisk, og så skal jeg ellers love for, at pulsen kom op, for der var mange sten, og den tynde 0,08 line måtte for alt i verden ikke i karambolage med dem.

– Fighten var lang, og de 8-9 minutter føltes som en evighed. Jeg opgav at nette fisken, og da den lagde sig på siden, kanede jeg den forsigtigt ind på kysten med nettet til at skubbe på. Følelsen af adrenalin og taknemmelighed er overvældende, når man sidder der og kigger på sådan en skønhed, og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at den gav gode point i årskonkurrencen. Havørreden var 68,5 cm og vejede 3,64 kilo. Fisken huggede på en 6 grams gennemløber – Stumpen, hvor der var filet lidt af bagenden for at gøre den lettere i gangen.

– Men når det er sagt, så var det en stor glæde endnu engang at se en flot fisk her på Ærø over de 3 kg, for fiskeriet har virkelig stagneret over de sidste 5 år. Men – de store fisk er åbenbart begyndt at søge vores østersøkyst igen efter mange års fravær, ja faktisk er der i området taget to meget flotte fisk på over 4 og 6 kg de seneste måneder, så det er bare at komme ud og få slidt lidt filt i de kølige måneder.

 

Friluftsland

HAVØRRED-WEEKEND PÅ ÆRØ

– Vi var tre lystfiskere, der tog færgen til Ærø fredag aften for at fiske til konkurrencen. Der må fiskes hele lørdagen og til søndag klokken 13.00, men hyggen startede allerede fredag aften. Det er altid spændene og møde op i klubhuset i Rise og få hilst på de mange lystfiskere, der skal ud og finde den store havørred.

– Fiskeriet startede for vores vedkommende lørdag klokken 05.30, hvor vi kørte ud på den første plads. Vinden skulle være mellem 1-3 m/s, men der var ingen vind overhovedet. Vi droppede derfor hurtigt det første spot, for vandet var helt fladt…. Vi skyndte os videre til den anden ende af øen i den retning, hvor vi kunne få mest vind på næsen. Her tog vi ud på et spot, der ikke er skrevet om i nogle bøger, og vi – Lars og Jim og undertegnede, 2 med spin og en med flue, var ved godt mod: Det lugtede af succes.

– På det første spot fik vi hurtigt fat i de små 30 cm blanke med masser af liv i. Det var rigtigt sjovt, men det var jo de store vi gik efter, så vi fiskede alt det vi kunne, men fik kun 2-3 af de små i hånden hver, samt en måls fisk mistet…

– Andet spot var ”Næbet”, hvor Jim og Lars tog spidsen, og jeg gik hen under et træ, hvor der 8 ud af 10 ture er fisk. Og rigtigt nok – her fik jeg to mere af de små i hånden…. Men vi ville jo have en, som vi kunne veje ind. Vi gav hurtigt op og fik lidt frokost, hvor vi samtidigt lagde den næste plan.

– Det tredje spot er min favorit i de koldere måneder. Vi måtte lige se, om der var trukket nogle havørreder ind, så vi delte os op igen, og jeg fik hurtigt en 45cm på, men mistede den ved netkanten – ”typisk”… Jim missede en rigtig fik fisk, der ville videre. Alt skulle åbenbart misses på det spot

– Vi tog ud til indvejning lørdag, hvor der var 11 fine havørreder, men ikke de største. Mange havørreder var i 40’rene og en enkelt på 52cm og 1500g. Fangsterne var fordelt ud over hele øen, og alle havde som os kørt rundt og ledt efter vand, der ikke stod spejlblankt.

– Det fjerde spot var Eriks hale, hvor der igen var fint fiskeri. Vi stoppede med at tælle, da vi havde af kroget 10 havørreder, som dog alle var på de 30-35cm. Solen gik stille ned, og vi drog hjem til sommerhuset for at lægge nye planer, som vi blev enige om over en kop øl.

– Søndag startede vi med Eriks Hale igen, da den fiskede godt om aftenen, og vi troede virkeligt på den tidlige morgen. Vi så dog kun en rigtig god følger på omkring de 60cm, men det var stadig ikke godt nok. Undervejs snakkede vi med flere, der stod syd over. De havde intet set eller fået, og det fik os til at skifte plads.

– Det næste spot var over lavt vand igen. Ikke hvor vi var dagen før, men nyt sted, hvor der var mere vind – nemlig 3-5m/s, hvilket var perfekt. Vi fiskede og fiskede, men der skete bare ikke noget. Vi var ved at være godt stegte, og klokken var 11.00, men vi tog lige et sidste spot.

– På det tredje spot, var der lavt vand ”igen”. Vi ville bare have den 50cm+, så jeg sagde, at vi skulle køre over på mit favoritspot igen, og så måtte det bære eller briste. Jeg gik med Lars, der fisker flue, og han gik 10m foran mig og affiskede en radius på 20 meter. Jeg gik bagved 10m længere ude og kastede min Seeker i sort/rød helt ud i horisonten for at dække det, som Lars ikke kunne tage med fluen.

– Vi gik og gik. Klokken blev 12, og indvejning skulle stoppe klokken 13.00. Jeg sagde til Lars, at nu skulle vi tage 15 kast mere, og ellers måtte vi kaste håndklædet i ringen… I det 3. kast mærkede jeg en god fisk, som jeg smed. Der røg chancen tænkte jeg, men tog et kast mere ud i samme område. Heldigvis fleksede min stang kort efter, og havørreden sad på. Fighten var intens med mange spring fri af vandet, men Lars nettede den for mig. Vi skreg af jubel, for vi havde kæmpet hele weekenden for den 50cm+

– Så var det ellers bare afsted til indvejning. Klokken var 12.10, så vi skulle op til bilen i en fart. Vi havde 25 minutter derud, og alle var mødt op. Jeg nåede heldigvis at få min havørred vejet ind til 51cm og 1510g, hvilket lige præcis var nok til en 3. plads og præmie for flotteste fisk. JA TAK – så var weekenden blev reddet for mig.

 

Friluftsland

KINETIC FISKECUP 2022: SUPERHAVØRRED FRA ÆRØ

– Her forleden var jeg med på en fællestur med Ærø fiskeklub, fortæller Mike Tjalmann. – Jeg pakkede grejet, så jeg var ved vandet klokken 6.30, hvor jeg hurtigt fik fisket en strækning af, der tit har givet fisk. Her fik jeg da også hurtigt nettet nogle fisk, men de var under målet. – Bare jeg da lige kunne få en over målet til indvejningen senere, tænkte jeg. 

– Da klokken ramte cirka otte fik jeg et stort hug omtrent 60 meter ude, men fisken sprang to gange, hvorefter den smuttede… – nej, nej – NEJ. Det var bare dagens fisk, der røg der.

– Jeg fiskede bandende videre, men 3-4 kast senere huggede det så heldigvis igen på mit blink. Denne gang var det lidt længere inde vel cirka 35-40 meter ude. Jeg kunne hurtigt mærke, at det var en fin fisk, og tænkte umiddelbart noget i retning af de to kilo. Nu skulle den bare i land. Jeg fik den fire gange ind cirka 5-6 meter fra mig, og her kunne jeg se, at det var en fin meget fisk. Den måtte være over de tre kilo den der, tænkte jeg nu, for det var lidt svært at se i det grumsede vand. Men hver gang løb den 20-25 meter ud igen. 

– Fjerde gang jeg havde den inde, kunne jeg se, at den var ved at give op, så jeg fik nettet frem, og hold da op et chok jeg fik, da jeg løftede nettet. Det var jo en kæmpe. Hjertet hamrede afsted, og jeg skreg af begejstring. Jeg kørte op i klubben og fik den målt samt vejet til 78 cm og hele 6.645 kilo. I næste weekend er der havørredweekend på Ærø, og hvor ville det have været perfekt at fange den der, men ved I hvad? Jeg ville ikke være foruden, om jeg så slet ikke får noget næste weekend. Jeg vil gerne tilmelde min fisk til Kinetic Fiskecup 2022.

Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2022 og alle præmierne sponsoreret af Kinetic Fishing her.

 

Hvidovre Sport

 

Kinetic Fiskecup 2022

 

Mike Tjalmanns havørred huggede på Kinetic blinket Belone Glitter - og leverede en forrygende fight.

Mike Tjalmanns havørred huggede på Kinetic blinket Belone Glitter – og leverede en forrygende fight.

EN SMUK HAVØRRED FRA ÆRØ

– Jeg har netop holdt sommerferie på Ærø, og der skulle selvfølgelig fiskes, fortæller Jan Pryds. – Gennem ferien havde jeg haft et par ture, men uden det store held, så i dag da de lovede vindskifte og blæst, satte jeg vækkeuret til at ringe klokken 04.15.

– På det første spot var vandet for grumset. Jeg tog derfor til et nyt spot – gode gamle St. Albert, hvor der var let grumset vand. Det var helt perfekt. Allerede i første kast fik jeg en havørred på cirka 45 cm, som hurtigt blev genudsat. Hmmm – det lugtede af mere, så jeg gik et godt stykke ned langs de høje skrænter ved Vejsnæs, og kom så langt sydover, at vandet igen blev grumset til. Herefter gik jeg tilbage til, hvor vandet var halvuklart med et let svæv.

– Jeg tog straks 5-6 kast med Sandeel i Black Copper UV, for at se om der var liv i vandet, og der var fisk… Skiftede igen til Sandeel Matt White med enkeltkrog, og mærkede herefter i to af kastene et puf til agnen…. Så skiftede jeg igen til en SG Sandeel i 15 gram Motor Oil UV og trekrog, hvorefter jeg igen mærkede endnu et puf – og i andet kast sad den der rigtigt. Havørreden leverede en fed, fed fight med flere udløb, og hjertet bankede seriøst, da den skulle i nettet. Sikkert nede imellem netmaskerne kunne jeg se, at den var tromle tyk og stor – ca 70 cm. Jeg tænkte straks, at jeg hellere måtte veje den ind til årskonkurrencen i Ærø Sportsfiskerforening, og den viste sig at være 67cm og 3570 gram, slutter han.

Du kan se en video fra dagen her.

Har du selv fanget en god fisk på kysten, så husk at sende os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

HAVØRRED FRA ÆRØ

Mike Tjalmann har været på kysten med spinnegrejet langs den Ærøske kyst og blev belønnet med en smuk havørred:

– Jeg var taget afsted midt på eftermiddagen, hvor jeg gik og fiskede med en 13 grams Sandell, fortæller han. – Efter flere steder, hvor vi kun fangede mindre fisk, valgte vi at køre til et sted, vi aldrig havde prøvet før. Det viste sig at være en god ide, for det var netop her, at jeg fik denne fine havørred på 64 cm og 2.6 kg. Faktisk havde jeg også senere på dagen et endnu større hug, som jeg dog mistede: Krogen var helt bøjet, da blinket kom op af vandet. Knæk og bræk, slutter han.

Har du selv været på kysten, så send os meget gerne et par linjer og et godt foto til fiskogfri.dk. Skriv din mail eller sms til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Husk at tjekke alle de mange fede havørredartikler i Fisk & Fris artikelarkiv her.

 

Grejxperten

HAVØRREDACTION PÅ ÆRØ

– Vinteren har været lidt træg, og som Ærø nu er, så er der langt imellem snapsene, for de små grønlænderflokke er endnu ikke rigtig kommet ind, fortæller Rasmus Hachmann. – Fiskeriet har været meget spredt, og flere flotte fisk har lagt vejen forbi over julen, men de store har ladet vente på sig. Men med udsigt til en grå dag med lidt frisk vind, kunne jeg alligevel ikke lade stå til! De grå og blæsende dage, med stigende vande har tendens til at skubbe fiskene helt tæt under land, og som det grumser til i de lave områder, plejer chancerne at være der for at finde en pæn fisk. Så ak, selvom sydkysten med de høje klinter, læ og spritklart vand i badekarrene lokker som bare pokker, så ved jeg, at de holder utroligt få fisk for tiden. Efter få overvejelser pakkede jeg de gode sko, og satte kursen mod en længere vandretur rundt i de lave vige!

– Ankommet ved startpladsen kunne jeg se, at der var godt med tang i suppen, så det betød træls fiskeri, hvor hvert andet kast var ren tang, og man måtte lave både korte og lange kast for at kunne dække området, uden at have tang på hele vejen ind. Der blev tanket godt op på kaffe, og så gik turen derudaf. Det er en tur på en 2-3 km, og et eller andet sted undervejs skal der være en fisk. Og med det i baghoved begyndte jeg maskinfiskeriet.

– Det er en herlig årstid at fiske på! Der er stille og et behageligt lys. Fugletrækkene kommer glidende ind over en, og man møder sjældent andre på kysten. Med de gode lag tøj på og en varm hue, kan man snildt gå der en hel dag sådan i sin egen lille bobbel. Jeg fiskede derudad, og tæt på en lille krog med sten i kanten, vidste jeg, at de kunne stå helt inde imellem stenene. Tørskoet og listende sendte jeg den lille hvide Tornado fra Grizzly Lures blot 5 meter ud fra stenene, og jeg havde næppe nået at tage to omgange på hjulet, før overfladen skvulpede omkring der, hvor linen forsvandt ned i suppen: Fast fisk!

– Jeg kunne straks mærke, at det var en god fisk, og begyndte at ryste i benene af skræk for at miste den. Af bitter erfaring ved jeg, at mange gode fisk mistes på kort line, og uden mulighed for at bakke måtte jeg bare håbe den kunne te sig pænt. Der lå nu en stor flot fisk og rullede dovent rundt tre meter fra mig. Pulsen gik i vejret, da jeg vidste, at det var en chance, man sjældent får. Og oddsene for en sejer på kort line med en rullende fisk er lille.

– Jeg måtte tage en hurtig beslutning, hev nettet frem, og vadede direkte ud til fisken. Den opdagede mig nærmest ikke, og efter at have trukket den lidt til siden, skovlede jeg den hurtigt i nettet. For pokker, nu rystede benene, og med god grund for den lille enkeltkrog sad helt yderligt i siden af munden, og havde let sluppet, hvis jeg bare havde lagt ti grams mere pres på… Det var en smuk farvet hanfisk, og til alt held havde jeg vægten i lommen, så en hurtig vejning viste en imponerende kampvægt på 4 kg lige ud fordelt på cirka 73 cm. Det er ikke altid nemt at være ene på kysten, og jeg gerne ville have et godt billede, men heldigvis var det en fisk i kampdragt, så den er hårdfør nok til at tåle en enkelt fotosession, inden den røg retur i baljen.

– Jeg bliver aldrig træt af at se sådan en skøn fisk glide stille ud igen, og hvor det dog varmer med sådan en smuk omgang farver på en gråvejrsdag. Nu er der sat hak ved årets første fisk over tre kilo, så fra nu af vil jeg se frem til endnu mere kulde, og de blanke der kommer i takt med, at temperaturen falder. Forhåbentligt inviterer den genudsatte fisk sin blanke bror med næste gang.
Intet varmer som mindet om sådanne fisk en kold vinterdag.

 

Grejxperten

 

Flot havørred fra Ærø

– Med friske erindringer om det strålende fiskeri et par dage forinden, måtte jeg ud igen, fortæller Rasmus Hass Hachmann. – Denne gang havde jeg allieret mig med Per, som er en super flink gut, der var på Ærø for at fiske. Jeg havde aftalt med ham, at jeg skulle vise lidt pladser og forhåbentlig fange lidt fisk.

– Det skulle vise sig at blive sværere end først antaget, og til trods for en ihærdig indsats, så var de gode pladser nu som golde ørkner igen, fortsætter han. – Vandtemperaturen havde droppet godt til ”nu har jeg kolde fødder”, og nattefrosten havde sat en god stopper for fiskeriet i de lavere områder. Godt træt af ikke at kunne finde os nogle fisk, satte vi kursen mod dybere vand på midt øen, og bestemte os for at fiske nogle badekar. Det skulle nu vise sig – efter 4 timer uden så meget som skyggen af fisk – at ændre dagen til noget helt fantastisk.

– Vel fremme ved pladsen møder vi en af de andre lokale, og snakker lidt om pladsen, og at de nok stod og puttede sig ude imellem stenene. Efter en sludder vader vi ud mod revlerne. Per med blink, og jeg med bombarda. Mit valg blev fluen, da denne plads med sit minefeldt af store sten, har reduceret godt i min blinkæske gennem tiden. Og det var ganske fornuftigt, da der efter få minutter er fast fisk på. Yes, så var der jo liv alligevel.

– Desværre smutter den fra mig efter lidt akrobatik, og jeg skynder mig at lægge nogle flere kast ud over karret. Efter endnu et nap, kalder jeg Per over og siger, at han må prøve her, for der er sgu liv i området. Knapt får jeg udtalt sidste ord, før min smidige MajorCraft stang krøller sammen i noget, der virker som bunden, der spiser fluen.

 

Landing & double happiness!

– DEN ER GOD, får jeg råbt, og Per, der har GoProen med, får hurtigt hjulet ind, og begynder at filme seancen. Den går tungt og aggressivt ude imellem stenene, og jeg må sætte bremsen, så hårdt jeg nu tør for det tynde forfang, så jeg kan styre den uden om stenene. Dyret har endnu ikke vist sig, men ingen af os er i tvivl om, at den er rigtig god! Med rystende hænder begynder tovtrækkeriet nu, og en bestemt værdig modstander for enden af linen rykker stadig med små hidsige bevægelser mod nye sten.

– Vi bakker ind i det mest sandede område på revlen, og her beslutter den sig for et kort løb næsten imellem benene på Per, der må flygte sideværs for ikke at blive kuldsejlet. Nu ser vi rigtig den lynende, stålblanke side, og pulsen er nok godt oppe over de 200. Den skal bare op den her. Men den går dybt, og vil ikke fri af bunden trods flere minutters fight på super hård bremse. Men endeligt viser den træthed, og jeg griber første chance til at skovle den hovedkulds ind i nettet. Et hurtigt snuptag, og endnu et glædesbrøl ruller over vandet. Sikke en prægtig fisk. Mine hænder ryster, og Per er tydeligt også imponeret. Hvilket pragteksemplar af en forårsfisk.  

– Vel inde i sikkerhed, får vi målt fisken til gode 76 cm, og den er på den tunge side af de magiske 4 kilo. Jeg kan næsten ikke tro det. Hvordan har man lov at være så heldig dag efter dag. Ærø kan virkelig overraske, og med en fisk som denne, bliver barren for alvor sat højt for de kommende måneder. Jeg kan endnu engang takke fiskeguderne for en drøm af en gave, der vil stå malet i hukommelsen i meget lang tid. Og endeligt skal det nævnes, at ikke bare var fisken flot, men med sine 4,24 kilo har den nu også førstepladsen i vores lokale fiskeklubs årskonkurence om største fisk. Så kan det ikke blive smukkere, og så endda på samme flue, som år forinden skaffede min makker en sindssygt flot forårsfisk på 3,6 kilo. Jeg tror ikke en fisker kan drømme om mere, slutter Rasmus.

 

Grejxperten

 

Forår på Ærø

Er der noget som en fantastisk forårsdag på kysten? Her får et flashback til i går set gennem Rasmus Hass Hachmann´s polbriller:

– Solen har stået højt på himlen det meste af dagen, og Corona-freden har stille sænket sig over øen, fortæller han. – Egentlig burde jeg få ordnet det sidste i haven, så det ser fint ud til kæresten komme hjem, men det skyer langsomt til, og tanken om at det lave vand igen skulle blive koldt efter nattens lave temperaturer, får mig alligevel på bedre tanker. Haven er der nok også igen i morgen!

– Grejet ligger allerede klar i bilen, fortsætter han. – Der går ikke længere end det tager at lave en spand kaffe, til jeg sidder i bilen og er på vej ud for lige at nå nogle timer, inden hun kommer hjem. Siden onsdag i sidste uge har jeg fisket øen tynd, for lige at spore mig ind på, hvor de mon er, for de har været nogle underlige år her hjemme på det sidste. Fiskene er små, og de er ikke hvor de plejer. Om det skyldes de varme vintre, eller det rå iltsvind i området, er svært at sige, men de pladser, der førhen var super, er pludseligt golde ørkner!

– Det ville være synd at sige, at vi skovler fisk op her ovre, men man kan altid slide sig til en flidspræmie, og en fisk over 45 cm, er efterhånden en sjældenhed i de kolde måneder. Jeg reflekterer lidt over pladsvalget, og tænker på de sidste dage, hvor min makker og jeg, alligevel har fundet dem på de lavere og lunere pladser. Den åbne sydkyst trækker dog gevaldigt i mig her i forårssolen, men jeg vurderer, at de timelange gåture, til trods for den nylige fangstrapport om en 4+er, ikke rækker til dagens stramme program. Men hvad gør man så!

Nye pladser

– Jeg kører stadig, og bestemmer mig for at dreje ud mod Skovlandet! En tåbelig beslutning, nu jeg ved, at der står fisk på begge sider af den plads, men jeg elsker at opsøge nyt vand, og må bare prøve der. Vel fremme ved nærmeste mark, stiller jeg bilen og roder grejet frem. – Wadersene når aldrig at blive tørre på denne tid af året, tænker jeg, imens jeg trækker i dem, men det gør ikke noget, når nu man skal ud at gå lidt inden jeg er fremme.
Bagagerummet flyder med blink og fluer i alle tænkelige farver og former, men jeg kigger hastigt i æsken fra i går, og tænker at den er fin! Det der har virket de forrige dage er woblere med en langsom vuggende gang – måske fordi det vrimler med børsteorm. Der er også store tykke fluer, som en pink glimmerreje, og slanke lette gennemløbsblink, ja de æder nok alt lige pt! Det er jo forår, og de har travlt med at få sul på kroppen de kære små.

– Der ryger en af farvoritterne fra Grizzly på, en 15 grams tornado i hvid og grøn. Den plejer nok at kunne få dem ud af busken, og så kan vi altid gå ned til noget mindre, når de er der!

– Jeg starter fiskeriet der, hvor den mørke bund møder sandet, og med solen i siden og vinden i ryggen, kan jeg ikke lade være med at tænke på det forrygende fiskeri vi har haft de sidste dage. Måske man burde sætte verden på pause som nu, bare en gang imellem, så man kunne nå at finde fodfæste igen, og nyde det vi alle er her for. Hvad enten det er fiskeri eller hækling.

Pladsen der ligger her, er en lav vig bag mig, og en mørk fjordagtig bund længere fremme. Det er altid et godt valg, når natten har været kold, men morgenen byder på sol og varme, så de kan søge de lave mørke områder i solen, men gemme sig i den dybere rende om natten. Nøjagtig som vi har set de foregående dage!

– Jeg fisker stille ud mod det dybere vand, slavisk, og som et tikkeværk: Et kast, 10 skridt, om og om igen. Her er stille, vandet er klart, og jeg kan næsten høre fiskene grine af mig over på den anden side, hvor vi hev dem op de forrige dage. Burde jeg skifte taktik? Nej, jeg ved, at hvis de er her, vil jeg se dem før eller siden, og de skal nok give sig til kende, når de hvide blink suser forbi. Tempoet er i min optik underordnet, for der er varmt nok til, at de kan følge med, og de er sultne! Det har vi fået bevist.

En fantastisk ørred

– Der går en lille time, og tvivlen nager. Burde jeg bare trække et sikkert kort igen, eller skal jeg følge min intuition og fortsætte på den plads her. Jeg bliver stædig, og med kun en time til færgen er inde, fortsætter jeg. Så ser jeg den forjættede hvirvel – en lille krusning på vandet lige på kanten af det mørke, og intuitivt får den nogle hurtige omgange på hjulet. For tit har jeg lade mig narre, og ladet dem se bedraget, men ikke denne gang. Den må tage en hurtig beslutning, og efter en slutspurt, stopper byttet foran den, og den smækker gummerne sammen om Tornadoen. Men jeg er klar! Sådan.

– Det er en af dem, jeg har ventet på. Den er tung og i sin smukkeste fjorddragt. Fisken begynder at gå hårdt fra side til side, og til min rædsel ruller den nu voldsomt nær en tangbusk, men det må briste eller bære. Jeg lægger et hårdt sidepres på den. Akkurat nok til, at den holder sig ude af sit skjul, og jeg får den stille presset mod land.

– Bevares. Det er ikke en kæmpe som de alle samme fanger på Østfyn, men i mine øjne en super smuk fisk fra Ærø. En rigtig tyk forårsfisk i sin bedste kondi, viser sig nu i vandkanten, og jeg finder nettet frem med rystende hænder. Efter et år med over 300 fisk i hånden, og kun fire over to kilo, ved jeg, at den ikke må slippe væk, og jeg må være tålmodig. Solen titter frem bag de drivende skyer, da nettet suser ned i vandet, og et glædes brøl ruller over fjorden.

– Sådan, endelig lidt af det vi alle går og venter på, årets første step op over det næste kilo. En smuk fisk på cirka 58 cm og 2,68 kg ligger nu på brinken sammen med en meget glad fisker, der tænker over livet. Stoltheden ved at træffe det rigtige valg er stor, men glæden ved at skaffe prima, aftensmad er endnu større. Der er 20 minutter til færgen er inde, og jeg fisker halvhjertet tilbage over, imens jeg beundrer dyret i galgen. Sikke en skøn start på foråret, og hvilken smuk dag at gøre det på.

– Mine tanker går til de fiskevenner, som jeg havde inviteret over i ugen, men som blev hjemme på grund af omstændighederne. Jeg håber meget, at vi igen snart kan samles om denne skønne sport.

Lige før jeg tager det sidste kast, ser jeg en skygge og en hvirvel, i vandkanten. Forstyrret i sin middagslur, pisker endnu en fisk i godt samme størrelse ud fra havstokken, hvor den har ligget på ultra lavt vand og lunet sig – sikkert efter et velfortjent måltid. Præcis dette syn er så typisk Ærø, og jeg har set det mange gange før i foråret. De ligger bare der og feder den, mens de venter på varmen. Men den får lov at vente på den næste lystfisker, for jeg er mæt på fiskeriet, og om lidt venter kaffen hjemme i haven, slutter Rasmus.

 

Hvidovre Sport